DENNE ARTIKEL FINDES I EN BEDRE OG REDIGERET UDGAVE – SØG EFTER “HENRETTET I AABENRAA (2)”
Der
var masser af hekseafbrændinger. Henrettelsesmetoder kunne være
brutale, for eksempel knibning med varme tænger eller
radbrækning i forskellige udgaver. Læs om modvillige
håndværkere, borgmestermordet, og da en 14 – årig
blev dømt til døden. Lig blev anvendt til anatomiske
studier. Og blodet fra en henrettet kunne være helbredende. Så
var det også at pastoren fik det dårligt.
Flot
udsigt fra Galgebakken
Jeg
har ofte stået på toppen af Galgebakken
i
Aabenraa
og
beundret den flotte udsigt. Ofte har jeg tænkt på de
skæbner, der overgik folk, der blev henrettet her. Også
fra en af mine logier i Aabenraa,
Barkmøllegade kunne
jeg se op på bakken.
Masser
af kort
Når
man skal lede efter gamle rettersteder, er det godt at have gamle
kort ved hånden. Således findes interessante ting i
Pontoppidans
Atlas over
Slesvig
i
1781. Mejers
kort,
som blev tegnet fra 1630 – 1650 er delvis mangelfuld. Og i
Dankwerths
Newe Landesbeschreibung der beiden Herzogthümer Schleswig und
Holstein (1652)ses
der to galger i Aabenraa.
Der
var en galge på Arnbjerg,
en
markering Gallhuÿ
ved
Horsbyg,
en galge ved Mjøls,
samt
Galgenberg
i
Hjordkær
sogn.
Men
kigger vi på lidt mere tidssvarende kort, finder vi også
Galgebjerg
ved
Varnæs.
Og
vi ved også, at der har været et rettersted ved siden af
Ensted
Kirke.
Rettersteder
i Aabenraa
I
Aabenraa
havde
man en Skrå
fra
1335. Siden fik man et stadsret efter flenborgsk forbillede. I 1500 –
årene var retterstedet på Klinkbjerg
ved
skellet mellem byen og Kolstrup.
Fra
1560 var det på Kapelbjerg
syd
for byen. Har fandt man faktisk i begyndelsen af det 19. århundrede
rester af halshuggede forbrydere.
Allerede
omkring 1600 flyttede retterstedet dog op på Arnbjerg,
også
kaldet Galgebakken,
nordvest
for byen på Kolstrup
Mark i
Aabenraa
Landsogn.
I 1728 var galgen faldet
ned. Men i løbet af 1729 – 30 blev den igen rejst.
Rise Herred
I
Rise
Herred ser
det ud til, at retterstedet på Aarslev
Mark i
midten af 1600 – tallet er blevet flyttet et par kilometer mod
vest til Sdr.
Ønlev Mark i
Hjordkær
sogn.
Rise
Herreds tingsted
blev flyttet til Brundlund
Slot.
Lundtoft Herred og
godserne
Lundtoft
Herreds gamle
tingsted skal have ligget midt i Ensted
Sogn, hvor
vejene fra Hostrup,
Stubbæk og
vestersognet mødes. Et Tingbjerg
ligger
ved vejen fra Kliplev
til
Lundtoft.
Fra
1770 holdtes ting i Tørsbøl.
Den
Ahlefeldt
– Graatsenske godsjurisdiktion var
fra 1600 – årene først på Søgård,
senere
i Gråsten.
Efter
1725 var området delt mellem Gråsten
og
Søgaard
– Aartoft. Desuden
havde godserne, Grøngrøft,
Ladegaard og
Skovbølgaard
egne
ting.
Varnæs Birk
Varnæs
havde
sit eget birketing.
Varnæs Birks galge
stod 1 km vest for byen på en gravhøj, Tokshøj
eller
Tokkesbjerg.
Stedet
som nu ligger i 55 meters højde, kaldes Galgebjerg. Mellem
1830 og 1840 fjernede man den øverste del af bakken. Her blev
der fundet skeletter af henrettede. De blev begravet ned igen, og der
blev sat en sten for at markere stedet. Den er dog senere forsvundet.
I
herredet nævnes også Gallie
Fold 1769
i Rinkenæs
Sogn og
Galgelyk
i
Holbøl
Sogn.
Stubbæk og
Kliplev
Ved
Stubbæk
omtales
Galgen
– Feld. Lundtoft Harder Gerichts Platz omtales
i 1778 som liggende 400 meter syd for Ensted
Kirke.
Galgebjerg
i
Kliplev
nævnes
i 1795 som liggende syd for byen på den østlige side af
vejen mod Vilsbæk
og
Bov
på
gården Stejls
marker.
Mord
i Aabenraa
I
1588 blev Peder,
en
ung mand fra Husum
henrettet
for flerdobbelt mord
I
1616 henrettedes Jackob
Arnkiel for
drab på en vægter.
Mange
hekseafbrændinger
Især
i tidsrummet fra 1610 – 1651 var der mange hekseafbrændinger
i Aabenraa.
Anna Jørgensdatter og
Sussel
Anders blev
i 1617 brændt for trolddom og synes at være kommet på
bålet på det gamle rettersted syd for byen.
I
1609 blev Tyrre
Jensdatter i
Lovtrup
i
Uge
Sogn dømt
til bålet for trolddom. Dommen blev stadfæstet ved det
nørrejyske landsting i Viborg.
I
1624 blev Anna
Pallies brændt
for trolddom. Dette kan også være sket i Rise
Herred.
I
1641 kom Margarete
Koch på
bålet for trolddom, Margarete
Høien og
endnu en kvinde tiltalt i samme sag. Deres skæbne er dog
ukendt.
Samme
år blev Christine
Christens smidt
på bålet i Rise.
Og
her blev endnu en person smidt på bålet i 1661.
Knibning med tænger
For
mænd, der var blevet dødsdømt kunne der idømmes
en tillægsstraf, hvis der havde været tale om en meget
grov forseelse. Det var knibning med gloende tænger. Anvendelse
af disse blev omtalt i Aabenraa
i
1699.
Radbrækning
I
meget grove sager kunne dommen også lyde på radbrækning.
Den
dømte blev da bragt fra livet til døden ved at
brystkasse, arme og ben blev knust af et vognhjul, på tysk Rad,
som
skarpretteren løftede og med stor kraft førte mod
ofret. Denne henrettelsesform havde flere former.
Den værste form,
bestod af radbrækning nedefra og op for efterfølgende
levende at blive flettet på hjulet. Den næst værste
straf var at blive aflivet på lignende måde, men med et
nådestød som afslutning på lidelserne.
Endelig
var der de tilfælde, hvor radbrækning skete ovenfra og
indledtes med det normalt dødelige stød mod nakken
eller brystbenet. I Sønderjylland
var
radbrækning meget normalt i 1500 -, 1600 – , og 1700 –
årene.
Salighed, Synd og
Fordømmelse
Den
8. april 1750 var Peder
Knudsen fra
Elsmark
på
Als
på
vej hjem fra en rejse til Odense,
da
han syd for Ensted
Kirke var
vidne til henrettelse af Ulrik
Brandt. Det
var vigtigt for moralen dengang, at retterstedet lå på et
trafikeret sted til skræk og advarsel. Ofte lå
retterstedet også på et højt beliggende sted.
Ulrik
Brandt blev
halshugget for mord og lagt på hjul og stejle.
H.N.
Clausen beretter
følgende i sin rejsedagbog fra 1818 at:
- i Ensted staa faa
Skridt fra hinanden en kirke, en Kro og en Galge, et smukt
Kløverblad, som kunde udlæggels Salighed, Synd,
Fordømmelse.
Modvillige håndværkere
Man
var ikke altid gode til at vedligeholde galgerne, således faldt
galgen i Aabenraa
ned
i 1728. Men det var ikke så lige til, at få håndværkere
til at hjælpe med det håndværksmæssige. I
1796 skulle husfogeden i Aabenraa
sørge
for at få rejst et skafot. Det viste sig at være uhyre
vanskeligt. Ingen håndværker ville risikere sit gode navn
og rygte ved at udføre et sådant arbejde, der blev
betragtet som uærligt.
Hjulet
og stagen blev leveret af en håndværker i Felsted.
Borgmestermordet i
Aabenraa
Præsten
havde også et arbejde, der skulle gøres i forbindelse
med en henrettelse. I 1610 beretter pastor Johannes
Generanus fra
Aabenraa
i
sin årbog:
- 12 juni blev jeg
kaldt op på slottet til fangen Wulf Cakundt og hans hustru
Marg. (i anledning af, at svigersønnen Claus Esmarch var
blevet dræbt ved en mordkugle). Medens anklageren M. Bluting
adspurgte konen nogle gange, trådte jeg til, men formåede
ikke at bevæge hende til af aflægge en alvorlig
tilståelse. Manden derimod bekendte og angrede alvorligen,
efter at Hr. Joh. Stanhuf i nærværelse af Nic. Cypræus
havde oplæst selve den udførlige (forhørsprotokol)
med anklagedes egen tidligere tilståelse. Jeg meddelte ham da
syndsforladelse og tog ham til alters. Kapellanen Hr. Paul
absolverede imidlertid Margareta i morges de. 13. juni næsten
mod hendes vilje.
Samme
dag blev de begge henrettet. Den 13. juni hedder det sig, at Wulf
Kalunt – blev i stor hede radbrækket og rettet på
Arnbjerg, hvor en stor menneskehob var stimlet sammen.
I
Fladstenborgen
hedder
det:
- Ao 1610, 14 Junij
Bleff Wuluff Caalundt rettit paa Arnbierig, ihielslagen mett itt
Hiul. Oc liger samestez der oppaa. Oc liger samestez der oppaa. Oc
hans Hostru Margareta halshuggit Paa Kierkebeigit. Blef udlofuit aff
hind(es)Sletctning att hun maate komme i Kierkegaarden at Ligge 60
mr lubs. Alt dette er schett for s(alig) Clavis Essmarickis Onkelig
affgang …….
Henrettelsen
foregik ikke på retterstedet men på Torvet.
Måske
var det fordi, at den myrdede var borgmesteren. Og den dømte
var amtsskriveren og hans kone. Sandsynligvis blev konen halshugget
på Torvet,
mens
manden blev radbrækket på Galgebakken.
Mange
historikere mener, at der var tale om justitsmord.
Halshugning i stedet
for hængning
Det
var en af de fornemme
i
Aabenraa,
det
gik ud over. Her forsøgte man at betale sig fra gængse
ordninger. Det havde en dame
fra de fornemme allerede
gjort i 1601. Hun havde betalt 100 rdl. for at hendes mand blev
halshugget i stedet for at blive hængt.
Mordbrand
Den
19. maj 1610 gik store dele af Aabenraa
op
i luer. Peter
Baadebygger og Niels Ovesen stod
anklaget for mordbrand. De blev dømt til
Ilden og anden skarp Straf.
I
1621 måtte byens vægter sørge for at Claus
Linnedvæver blev
bragt til kirkegården og begravet. Han blev halshugget for drab
på den tidligere byfoged, Claus
Aarup.
Hertugen syntes at have
benådet en tyveridømt til sværdet af hensyn til
hans stakkels kone, børn og ærlige slægtninge.
Til
anatomiske studier
Skikken
med at anvende henrettede forbryders legemer til anatomiske formål
er kendt langt tilbage. Således skulle ingen mindre end
Leonardo
da Vinci have
dissekeret mere end 30 lig, som han sandsynligvis har skaffet sig fra
rettersteder. Hans mening var at skrive et anatomisk værk. Det
blev hvis aldrig til noget.
Den
14. januar 1668 attesterede bysekretæren, at vognmanden Asmus
Zimmermann havde
bragt liget af en fra Arnbjerg
hængt
landevejsrøver frey
und sicher til
Kiel
til
universitetslægerne.
Ikke råd til
dobbelt henrettelse
Ifølge
degn Gammelgaards
optegnelser
skal Varnæs
efter
svenskekrigene i 1600 – årene have været så
dårlig stillet, at det gik ud over birkets selvstændige
status.
Da
en pige på Fogedgården
tog
livet af sit barn, og en bødker kort efter begik mord, var det
en byrde for det fattige birk at udrede omkostningerne til de to
henrettelser. Det er usikkert om de faktisk fandt sted i Varnæs.
14
– årig dømt til døden
I
1670 blev Jens
Knudsen hængt.
I
1682 var Gunder
Jesses fængslet
i forbindelse med et barnemord. Hun blev formentlig halshugget i
Rise.
I
1743 blev Jep
Kristensen halshugget
for mord.
Catrine
Nissen blev
i 1767 dømt for barnemord og henrettet på Torvet.
I
en sag fra 1719 i Lundtoft
Herred blev
den kun 14 – årige Hans
Petersen dømt
til døden for at have brændt først en husbonds
gård af, og da han slap væk, derefter endnu en gård.
Det teologiske fakultet udtalte sig om sagen og anførte, at
kongen egentlig godt kunne benåde ham til livstid på
Bremerholm
på
grund af hans ringe alder. Men han var bedre tjent med døden,
da et helt liv fra så ung en alder i jern uden udsigt til at
komme fri, er frygtelig og kan medføre selvmord.
Man foreslog at han først
blev kvalt og dernæst blev brændt. Det vides ikke om
kongen lod nåde gå for ret.
Benådet
for blodskam
Ved
tinghuset i Rise
dømtes
Rasmus
Hansen i
1727 for blodskam. Han skulle halshugges og derefter smides på
bålet. Steddatteren skulle ligeledes halshugges, men begraves
på retterstedet. Hertugen
på Glücksborg lod
dog nåde gå for ret og benåde Rasmus
til
kagstrygning og landsforvisning. Pigens skæbne kendes ikke, men
mon ikke hun også er blevet benådet.
Begravelse
på retterstedet
Selvmordere
kunne også begraves på retterstedet. Dette var tilfældet
i Lundtoft
Herred i
1752. Bøddelens knægt hentede liget af Hans
Rytter fra
Stubbæk
på
en kærre og begravede det under galgen i Ensted.
I
1765 døde Bendix
Wenmaring i
Aabenraa,
inden
den forventede dom for fadermord
kunne
afsiges og eksekveres. Hans lig blev ført til Hjordkær,
hvor
rakkerknægten gravede det ned på Rise
Herreds rettersted.
Den
sidste henrettelse med sværd overgik i 1767, Catrine
Nissen. Det
blev betegnet som en ærlig henrettelse, og hun blev begravet på
kirkegården.
Pastoren fik det
dårligt
En
kold november morgen i 1781 fulgte Pastor
Klincker i
Kliplev
keddelflikkeren,
Jonas
Petersen til
retterstedet sydøst for byen. Synet af hovedet, der faldt for
øksen og efter skik og brug blev vist frem til alle sider af
skarpretterens medhjælper, skal have plaget præsten i
lang tid derefter.
Jonas
Petersen havde
myrdet sin kone, Maren
Jakobs.
Røde Anders
henrettet
I
februar 1795 var Abdreas
Laursens, kaldet
Røde
Anders fra
Mellerup
i
Bjolderup
sogn på
krybskytteri i Sønderskoven
ved
Aabenraa.
Her
blev han og sine kammerater imidlertid overrasket af skovridder von
Bergen.
Røde
Anders skød
på skovridderen, som blev hårdt såret og døde
dagen efter. Han nåede dog at udpege sin morder. Anders
blev
fanget og tilbragte et år i et fugtigt hul af et fængsel
på Brundlund
Slot. Han
blev henrettet tidligt om morgenen den 18. august 1796 ved Hjordkær.
Egentlig
skulle henrettelsen have fundet sted tidligere. Men skarpretter
Wagner
fra
Haderslev
, kunne
ikke få rakkeren Bock
i
Aabenraa
til
at assistere, og måtte derfor først skaffe en
medhjælper fra Flensborg.
Sidste
henrettelse i Hjordkær
Den
sidste henrettelse i Nordslesvig
fandt
sted i Hjordkær
i
1834. Det var H.S.
Fallesen, der
havde myrdet sin brud. En stor skare fulgte begivenheden. Amalie
Nielsen, datter
af præsten Jep
Hansen i
Hjordkær,
havde
vundet den dømtes fortrolighed. Hun beretter følgende:
Efter
nogle trøstende ord fra præsten rettede Fallesen
sig
op og gik med lette skridt hen mod skarpretteren, tog selv sin trøje
og sin halskæde af, og blev bundet for øjnene. Så
knælede han ned. Men han var ikke kommet tæt nok på
blokken, så rakkerknægten slæbte ham derhen ved
hårene. Da min far så skarpretteren tage øksen,
vendte han sig om for ikke at se eksekutionen.
Da
han mente, at det var forbi, vendte han sig om, men for tidlig. Da
holdt rakkeren netop hovedet op for at vise det frem. Min far så
de sidste dødstrækninger deri. Et syn han længe
ikke glemte. Nu begyndte mængden at røre sig, men min
far råbte højt. Bi
lidt, jeg har endnu et Ord at sige.
Blod
skulle helbrede
En
meget ejendommelig skik oplevede man efter mange henrettelser. Man
troede, at blodet fra en henrettet var et sikkert middel mod den
faldende syge, epilepsi. Man
havde bæger med. De pågældende fik lov til at komme
ind for afspærringen og optage blodet. Således vides, at
tre syge fik lov til at drikke den halshuggedes blod i Hjordkær
i
1834. Det var antagelig efter ovennævnte henrettelse.
Når blodet var
drukket skulle den syge løbe over flere bymarker, før
blodet havde sin virkning.
Kilde:
Se
Litteratur Aabenraa
Litteratur Sønderjylland
(under udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere:
Jordemødre, Hekse
og Kloge Koner
Lov og Ret i Aabenraa
Urnehoved – et
Tingsted ved Aabenraa
Lov og ret i Tønder
(under Tønder)
Henrettet i Tønder
(under Tønder)
Mord i Nyhavn (under
København)
Henrettelse på
Østerbro (under Østerbro)