Hærvejen til Grænsen

Den blev kaldt Oksevejen, Pilgrimsvejen, Adelvejen, Romervejen, Studevejen, Landvejen eller det flotte navn Via Regia, der betyder Kongevejen. Den var datidens motorvej. Omkring Hærvejen gemmer sig mange historiske og mystiske ting. Sidens redaktør har også
nogle specielle oplevelser på Hærvejen. Vi bevæger os ned fra Skrydstrup og lander ca. 20 km syd for grænsen.

• Hallt stehen bleiben

Vi vendte os om. Pludselig var vi omringet af 5 – 6 tyske militærfolk. Vi befandt os lidt syd for grænsen på Hærvejen. Vi var åbenbart kommet på Militärisches Gebiet. Min kone ville vise mig noget af Hærvejen. Hun havde tidligere været med til at producere nogle film til Danmarks Radio med titlen Syv episoder fra Hærvejen.

Vi blev truet med fire år på vand og brød. Men fik dog beroliget de tyske militærfolk med at vi ikke var terrorister, og at vi hurtigst muligt efter at have vist vores pas, ville forlade området.

 

På æblerov med gevær

Nogle år tidligere i min glorværdige militærtid, var der også noget med våben og Hærvejen. Jeg var på øvelse med Telegraftropperne fra Århus i 1970 eller 1971 cirka 15 kilometer sydligere. Det foregik i en lille landsby også i nærheden af Hærvejen. Sorte September havde foretaget en aktion, så man var meget nervøs. Det var befolkningen også i byen. Alle børn og de smukke piger i byen blev pludselig beordret væk fra os.

Bevæbnet gik vi så på æblerov. Noget skulle vi få tiden til at gå med.

Men jeg blev beordret af mine vognkammerater, til at kontakte en bondemand, da jeg var den eneste, der kunne tale tysk. Vi ville i vores telegrafvogn gerne have friske æg og rundstykker til morgenmad. Så jeg bestak bonden med Erotische Magazine, som en af kollegaerne havde med.

 

Mange navne

Jo, der har sandelig altid været drama omkring Hærvejen. Det var datidens motorvej. Den blev kaldet for Oksevejen, Pilgrimsvejen, Adelvejen, Romervejen, Studevejen eller bare Landevejen. Og egentlig var der flere veje, der blev forenet ved vadesteder.

På Meyer’ s gamle kort fra 1648 blev den kaldt Via Regia – Kongevejen. Og et kort fra 1650 betegnede flere veje for Heerweg.

Navnet var jo meget rammende. En større hær kunne let komme frem, hvilket de mange volde og voldsteder langs vejen tyder på. En vendisk hær skulle for eksempel være trængt langt op i Jylland via Hærvejen i 1000 – tallet. Et befæstningsanlæg ved Øster Løgum bærer da også navnet Vendervold.

Hærvejen tjente som op – og tilbagetog for danske, svenske og tyske armeer. De første krigeriske opstandelser er beskrevet i det 10. århundrede.

 

De første veje

Oksetrukne kærrer blev udbredt for cirka 4.000 år siden. Før den tid var landsbyerne forbundet med fodstier og ride-ruter. De ældste spor findes som rester af
hulveje. De opstod, når kærrer og vogne kørte på det skrånede terræn. Hjulene åd sig dybere og dybere ned i bakkerne

 

Pottevejen, Guldvejen og Gamle Ribevej

Gang på gang har Hærvejen skiftet rute. Hvorfor vides ikke helt nøjagtig. Måske kan det have noget med naturens luner, at gøre. Begrebet Pottevejen fremkommer også. Det stammer fra Middelalderen og har noget med handelen med jydepotter at gøre.

På gamle kort kan man finde Alt Ri(e)perweg eller Riperweg. Den forbandt de to stiftsbyer Ribe og Slesvig. Det har helt sikkert været en meget trafikeret vej. Den ramte Hærvejen lige nord for Toldsted.

Denne gamle Ribe – vej har eksisteret siden Oldtiden. Den har også været kaldt Diagonalvej og senere Guldvejen. Der blev fundet både guld og rav langs vejen.

 

Vejpligt

Den ældste vej var ikke anlagt. Den blev anlagt af de kørende. Hjulspor dannede sig efterhånden. Blev de for dybe, kørte man bare ved siden af. De oprindelige spor blev så fyldt med sand eller indtørret dynd.

Allerede i Valdemar Sejr’ s Jyske Lov var der bestemmelser om vejenes vedligeholdelse. Det er i dag det, vi kalder for vejpligt. I 1241 bruges betegnelsen Kongens Hærstræde. Den havde en kæmpe betydning for kongen.

 

Toldsteder

Kongen og hertugen skulle tjene penge på vejen. Så derfor blev der oprettet toldsteder langs Hærvejen. Derom har man skriftlige kilder fra 1484. Fra toldstedet Niehuus har man skriftlige kilder fra 1375.

Hestehandelen var mere udbredt end studehandelen dengang. Ja, det var Danmarks mest udbredte eksportartikel næst efter Skåne – silden.  Ved Gottorp Toldsted var afgiften 2 Skilling pr. okse eller hest.

Hærvejen havde stor betydning for handel og udveksling. Den allerældste handel har været eksport af råvarer som flint, rav og skind, huder, honning, kød og jydepotter. Den anden vej kom der kobber, tin, glas, våben og smykker fra Mellemeuropa.

 

En sart på Hærvejen

Vest for Aabenraa lå Toldsted, ja egentlig hed det Tollsted. Stedet omtaltes første gang i 1487, da Kong Hans opholdt sig her. Efter Sønderjyllands deling i 1544
blev Toldsted en vigtig indtægtskilde for de gottorpske hertuger.   Vi går en tur på Hærvejen fra Skrydstrup og ned mod grænsen. Her finder vi en overraskelse. Skydstrup – pigen. Hun var lyshåret og efter forholdene usædvanlig høj
1.70.

Lidt sydligere ved Immervad fik Erik af Pommeren bank af holstenerne i 1422. Her har vi også Immervad Bro, som virker malplaceret. Men det er fordi å-løbet er ført udenom. Den smukke granitbro er fra 1722.

Vi var lige ved at glemme den sagnomspundne Margrethevold. Det var en slags folkevold, der skulle beskytte mod onde fjender.( Læs mere om denne og andre voldanlæg i artiklen: De første mennesker i Tønder). 

En række stednavne tyder på, at der her i nærheden har været et sted, hvor man søgte hen på pilgrimsfærd. Pilgrimsstien, Pilgrimshede, Munkeskovshøj m.m.
Fra Pilgrimshøj kan man i klart vejr se Ribe Domkirke i nordvest og Havnbjerg mod øst.

Lige vest for Hovslund lå tidligere en hellig kilde. Her blev Valdemar Sejr kureret af Skønne Helene, da han havde forstuvet sin fod.   Hærulf – Stenen har fundet sin gamle plads efter 80 års ophold i Berlin. Dette sted tyder på, at Hærvejen også blev brugt i vikingetiden.

Ved Strangelhøj ligger en bautasten, der siges, at vende sig, når der lugtede af nybagt brød.

Vi passerer Tinghøj. Navnet vidner om, at der her har været et tingsted. Måske har det været et af de talrige kultsteder langs Hærvejen.  Ved Lerskov har man fundet en omfattende samling af våben fra bronzealderen og lidt sydligere er der gjort betydelig fund fra stenaldere. Det er også her ved Lerskoven, der har været en vold, der gik længere ud mod Genner Bugt.

 

Omkring Rødekro

Lige før Rødekro findes en gammel vejsten fra 1793 med indskriften

• Weg nach Ribe und Foldingbro.

Dette kan dog ikke være den før omtalte Gamle Ribevej. Byen Rødekro er jo opkaldt efter Rødeåen, som har forbindelse til Vidåen.   En halv kilometer øst for Rødekro lå borgen Brunberg.

Lidt sydvest for Rise lå der en stor militærlejr med tropper. Ved Årslev Mølle skulle der have været et gammelt tingsted kaldet Riddersal. Kunne det måske have været resterne af det berømte Urnehoved Tingsted?

Rise kro var betydelig ældre end Røde kro. Kirken var også udsædvanlig stor. Måske havde det noget at gøre med, at der på præstegårdsmarken lå en hellig kilde. Her har man valfartet til. Ved kirken lå også en stendysse. Måske har det kristne gudshus ligget på hedensk helligjord. Her lå endnu en borg Risborg.

I sen vikingetid lå en borg i nærheden af Hjordkær i nærheden af Søderup. Her døde Svend Estridsen i 1074. Her er også fundet et lille guldkammer. Stedets ældste kirke har ligget i nærheden, vest for Sønder Ønlev.

Men der er også rester af en gammel sognekirke ved Nørre Ønlev. Den skulle efter signende være brændt af danskere i 1011. Fra stenalderen er der i nærheden fundet 10 økser.

Ved Årslevgård er der fundet to armringe fra 1300 f.Kr.

Vi nærmere os det før omtalte Toldsted. Her lå også en stor hærvejskro, hvor mange kongelige har overnattet. Kroen brændte i 1544. Kigger man på gamle kort finder man navnet Bolbro. Lige nord for kroen lå en dam. Her kunne stude og heste få sig en tår, inden turen gik syd på.

 

Frisernes vej

Næsten parallelt med Hærvejen er der spor af en til tider yngre vejstrækning fra Immervad ned til grænsen. Den blev kaldt Æ Frisvej (Frisernes vej). Denne Friserej søgte mod Tinglev, mens Hærvejen søgte mod Uge.

Friservejn søgte nu mod sydvest. Noget tyder på, at Hærvejen også engang er gået mod Tinglev. Her lå Wallenstein i 1627. Ved den lejlighed brændte han landsbyen Uge ned til grunden.

 

Urnehoved

Urnehoved Tingsted har ligget mellem Uge og Bolderslev siger historikkerne. Lige ved Hærvejen. Det har været i brug siden vikingetiden. Sven Estridsens søn Knud blev kåret som konge her. Sidste gang vi hørte om tinget var i 1523, da Christian den Anden blev hyldet her. En herredsfoged ved navn Niels Henriksen
skulle være forjaget af folk.

Der peges på hele seks steder, hvor tinget kunne have ligget. Fra gammel tid bestod Danmark af såkaldte lande, som havde hver sit ting, dannet af en række herreder. Navnet Urne er en afledning af Ure eller Ore. Det betyder stenet jordbund. Hoved bruges som det øverste af noget.

I Saxo fortælles, at Erik Ejegods frilleson (!)Harald Kejsa i året 1134 lod sig kåre som konge ved Urnetingets stemmer. Stormandsslægten Urne er en af de ældste danske adelsslægter. I Bjolderup Kirke ligger en sten med rune-skrift. På den står Ketil Urne ligger her.

 

Rester af den nordiske gudelære

Bolderslev første stavelse er udledt af Balder. Et ord fra den nordiske mytologi.  Noget tyder på, at der også har været en helligdom her. egnen synes i høj grad at have været stedet, hvor der foregået en kamp mellem den nye kristne religion og dyrkelsen af den gamle asatro. I Bolderslev lå der også i sin tid en kongsgård.

Også navnet Todsbøl kan føres tilbage til den nordiske gudelære. Ved Raabjerg Mose er der fundet tre bronzeøkser.

 

Oldermorsdiget

Det spændene sted Oldermersdiget, Olgordiget eller Oldemorsdiget er et vold – og palisadeanlæg, der strækker sig på en strækning af 15 kilometer. Der har været brugt så meget træ, at flere skove i området er blevet udryddet. Det er nu ikke så meget tilbage af dette anlæg, og hvad funktionen har været, er man uenige om. Det kan have været en spærring mellem daner og sakser. Træmaterialet er dateret tilbage fra 1 – 200 e.Kr. Det kan også have været en spærring mellem jyder og anglere.

Andre beslægtede anlæg er Magrethevolden ved Skovby og Trældiget ved Jordrup. Og så havde vi også anlægget ved Lerskov.

 

Danmarks ældste træbygning

Lidt væk fra Hærvejen finder vi Kliplev. Her finder vi Danmarks ældste træbygning, et klokketårn fra 1300’tallet. En del af tømmerkonstruktionen kender vi fra vikingetiden.

I nærheden ligger gemt bag en masse krat Tingbjerg. Som navnet angiver, har det også her været et tingsted.

 

Gejlå

De mange broer er karakteristisk for hærvejen. Immervad, Gejlå Broen og Pouls bro. Allerede omkring 1600 har det ved sidstnævnte været en gangbro. Den nuværende bro ved Gejlå er fra 1818. Men den har afløst en betydelig ældre bro. nogle steder på Hærvejen har der været en form for stenvase. Det var i hvert fald tilfældet ved Gejlå.

Allerede i bronzealderen må vi formode, at åen er blevet passeret til fods eller hest. Dengang var åen betydelig mere vandrig. Den første bro er måske opført i vikingetiden. De skriftlige kilder omtaler den første træbro i 1660 – opført af husfoged J. Møller fra Flensborg.

På grund af dårlig vedligeholdelse fik den en meget kort levetid. I 1765 opførtes derfor en ny træbro. Den nuværende bro blev indviet den 21. august 1818. Den er som det ses indhugget på broens gelændersten, opført af Thomas Fries fra Flensborg. Byggeprisen var 3.030 mark – heraf 530 mark i arbejdsløn. Men så var det også 10 års garanti på arbejdet.

På den anden gelændersten ses årstallet 1779. Dette stammer fra erstatningen af trægelænderet på den sidste træbro med de nuværende stenstøtter.

Kigger man efter ved Gejlå kan man også se, at det er et tidligere vadested. Der ligger stensætninger i åen.

Selv mindre vadesteder var frygtet. Åmanden krævede hvert år sine ofre. Vadestederne blev hvert år forbedret med ris – og grenflet.. I bronzealderen blev tømmer og planker lagt ud på vadestederne. Åbne træbroer blev dog bygget i vikingetiden.

Og her i Gejlå bør man besøge mine gode venner hos Hærvejens Købmand. Desværre tror jeg ikke mere, at butikken er i familiens eje. 

 

Bommerlund Plantage

Nord for Gejlå broen lå Bommerlund Kro, og historien om snapsen, kroen og kromanden vender vi tilbage til i en særskilt historie. Kroen blev nedlagt i 1900.En sten fra 1960 markerer begivenheden.

I 1799 blev der på strækningen mellem Oksekjær i Holbøl Sogn og Bov rejst tre lygtefyr på høje pæle. Ja så havde man også en kro, og den hed selvfølgelig Lygtekroen.

Den gamle Klostervej fra Flensborg til Løgumkloster har passeret syd for Gejl å inde i Bommerlund Plantage. Her findes endnu en gammel vejvisersten til Løgum Closter. Fra 1778, samt flere sten med landsby – og personnavne.

Ved plantagens begyndelse står en gammel kopi af en vildtbanepæl med Christian den Syvendes navnetræk. Originalen opbevares på Bov Museum  Museet ligger i herredsfogedgården Oldemorstoft, hvis historie går tilbage til 1472. Gården havde sin storhedstid i 1600’tallet, hvor den var sæde for herredsfogederne
for Vis Herred. I den tid kom Christian den Fjerde en gang imellem forbi.

 

Den krumme vej

Lige før vi kommer ind i Bov kommer vi ind på en meget gammel vejstrækning. Det er lykkedes for lokale, at bevare den. Og et stykke derfra ligger en af Danmarks ældste kroer, Bov Kro fra 1566.

Sydligst i byen går en vej mod Rønsdam. Denne strækning bliver kaldet for Den Krumme Vej.  Strækningen er et alternativ til den egentlige Hærvej og er den foretrukne vej indtil Flensborg. Den stammer fra 1200’tallet. Mange fastholder dog, at det er den egentlige Hærvej. Den blev brugt frem til slutningen af
1800’tallet. Men med grænsedragningen i 1920 var det slut.

Den ældste hærvej gik i en bue uden om Øster Gejl nord om Kruså og Bov, hvor den krydsede Oksevejen. Og fortsatte i en ny bue vest om Frøslev til grænsen ved Simondys.

Oksevejen fortsætter derimod ind gennem Padborg til grænsen. Helt dernede ligger en gammel helligkilde, Kongelunden.

 

Frøslev Skrinet

I nærheden af Fårhus ved noget, man kalder for Elfing Bjerg skulle en røverbande med en høvding, der kaldte sig Elfing have holdt til. Og så må vi ikke glemme Frøslev Skrinet. Det var et fransk relikvieskrin eller rejsealter fra det 12 århundrede. Et flot stykke emaliearbejde fra Limoges. Fundet blev gjort i 1872 i Frøslev Mose nær ved grænsen. Hvordan den er havnet der, ved man ikke.

Øst for Padborg i Søndermose blev der i begyndelsen af 60’erne udgravet 5 plankebyggede brønde fra jernalderen, måske endda fra vikingetiden.

 

Nyhus Slot

Ca. 400 meter syd for grænsen kan vi se resterne af voldstedet for Nyhus Slot. Slottet blev opført før 1365. Egentlig var det borgen for Flensborg. Men da Duborg blev opført i 1411 forsvandt Nyhus betydning.

Den 30. november 1431 indtog holstenerne slottet. De holstenske grever besluttede kort tid efter, at rive det ned.

Det menes at Margrethe den Første havde ophold på slottet, da hun besøgte Flensborg. Her blev hun smittet, og døde ved Okseøerne i Flensborg Fjord.

Kilde: Se

• Litteratur Padborg/Bov
• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler

 

• Klus – et valfartssted syd for grænsen
• Oldemorstoft
• Lygtekroen – i Bov Sogn
• Gejlå Broen
• Pouls Bro
• Immervad Bro
• Bommerlund, snaps, kro og skov
• Livet omkring Bov Kirke
• Et pottemageri ved Kliplev (under Aabenraa)
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa
• Mere om Urnehove (under Aabenraa)
• Toldsted ved Hærvejen (under Aabenraa)
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden
• Slottet Duborg i Flensborg (under Sønderjylland)
• Hærvejen i Sønderjylland og mange flere artikler 

• De første mennesker i Tønder
• Vikinger i Vadehavet (Højer)
• Guldhornenes ældste historie (Tønder)

Redigeret 23. – 02 – 2022