H.C. Andersen på Als i 1844

På hjemtur fra Föhr.  Hertuginden bad ham inderligt om besøg. På byens bedste hotel. Ikke så begejstret for byen og slottet. Andersen kendte ikke til kongens komfortable forhold. Begejstret for Als. Et besøg i Ketting. H.C. Andersens konfirmation. Nationale modsætninger var kommet til Als. H.C. Andersen ville ikke tale politik. Andersen blev bebrejdet at han var Hertugens gæst. Hertugens bror ”Prinsen af Nør” var også på besøg. Prinsen blev senere foræder. Stemningen blev bedre. Andersen blev betaget af Als. Nervøs og uden inspiration. Als blev beskrevet som en ”blomstrende Have”.

 

På hjemtur fra Föhr

Han var her flere gange i løbet af sit liv på besøg hos sine venner – den hertugelige familie. Siden i Gråsten. Det var han også i 1844. Han var endnu ikke fyldt 40 år og begyndt at blive anerkendt.

Hos arvehertugen i Weimar var han for nylig blevet modtaget som en kulturpersonlighed på niveau mod Goethe. Også på Föhr har han været en kær gæst hos den danske konge og dronning under deres ferieophold.

 

Hertuginden bad ham inderligt om besøg

Dronningen var søster til Hertug Christian August af Augustenborg, der med sin gemalinde, Louise Sophie, også var kongefamiliens gæster. Hertuginden blev betaget af digterens oplæsning. Hun bad indtrængende digteren om at besøge Augustenborg på hjemvejen.

H.C. Andersen rejste sammen med Christian Kellermann fra Föhr over Flensborg til Sønderborg. I sin dagbog den 10. september 1844 skrev H.C. Andersen:

– Vi kom nu til Sønderborg Sund, hvor vi gik over med en Træk Færge. Vandet lyste. Jeg så det først på det vaade Toug, det saae ud som faldt der St. Hans Orme fra det.

 

På byens bedste hotel

Han indlogerede sig sammen med Kellermann på byens bedste hotel ”Stadt Hamburg”. De drak vin og punch om aftenen.

Næste dag spadserede den en tur i det gode vejr. Andersen ville benytte lejligheden til at se nærmere på slottet, hvor Christian den Anden sad fanget.

 

Ikke så begejstret for byen og slottet

Tre år tidligere sejlede han forbi Sønderborg Slot på vej til Kiel til Årøsund. Han var dengang ikke synderligt betaget ved mødet med slottet og byen. I dagbogen skrev han dengang:

• Indsejlingen mellem Slesvig og Sønderborg er som en Flod. Taarnet, hvor Chris: 2 den sad er aldeles uden Vinduer og vender ud mod Beltet. Alt tog sig saa fladt ud.

Sønderborg Slot hørte siden slutningen af 1700-tallet ind under hertugerne af Augustenborg. Men det var på dette tidspunkt i stærkt forfald. Det imponerede nu heller ikke H.C. Andersen, da han kiggede nærmere på det. Det skuffede ham også at tårnet, hvor Christian den Anden var fængslet, var revet ned. Alligevel kigger han med i en romantisk fortid:

• Den Marmorblok, Kongen har siddet paa laae neden for Trappen. Jeg satte mig paa den, hvor kold. Tanker fløj gjennem min Sjæl

 

Andersen kendte ikke til kongens komfortable forhold

Nu havde Andersen godt nok ikke kendskab til de ganske komfortable forhold, den afsatte konge levede under på slottet. Under rundgangen fangedes hans opmærksomhed imidlertid af et mere nærværende drama:

• Vi kom gjennem Sale med Udsigt til Haver. Her laae en stakkels Karl, der af Kjærlighed igaar havde skudt sig saa under Munden var sprængt. Jeg saae de svuldne blodige Læber.

 

Begejstret for Als

Om eftermiddagen kørte Andersen og Kellermann til Augustenborg. Andersen skriver:

• Det er et smukt lille Land, et Fyen i det Smaa. Slottet tog sig prægtig ud i den nedgaaende Sol. En stor mængde Svaner svømmede omkring. Jeg tænkte paa de græske Prinsesser i ”Svanehammen”, der badede sig.

Ved ankomsten til hertugbyen tog de to rejsende først ind på kroen. Men de hentes straks efter til slottet, hvor de indkvarteres i Kavalerfløjen.

 

Et besøg i Ketting

Næste dag bliver vidne til en af digterens små triumfer. Han låner Hertugens vogn og kørte i stiveste puds med kusk og tjener til bispeboligen i landsbyen Ketting. Andersen havde et særligt formål med denne udflugt.

 

H.C. Andersens konfirmation

Tetens havde været præst ved Sct. Knuds Kirke i Odense og konfirmeret Hans Christian i 1819. I sognet var der en skik, at de fattige konfirmander meldte sig til forberedelse hos kapellanen, mens de velstående borgerskabsbørn samt Latinskolens elever gik hos stiftsprovst Tetens, hvis konfirmander stod øverst på kirkegulvet under konfirmationen. Men Hans Christian meldte sig hos stiftsprovsten som måtte tåle at få ”den grimme ælling ind i sin andegård”.

Drengenes medkonfirmander og provsten fandt dette brud på den sociale orden upassende og valgte at overse ham. Provsten så vist kun verdslig forfængelighed i den sære drengs trang til social opdrift og talte engang hårdt til ham om det.

Nu var den fattige dreng blevet en europæisk berømt digter, som kommer på besøg i hertugelig karet med krone på døren. Friskomagerens aparte søn, der blev konfirmeret i sin afdøde fars overkjole og stavrede op ad kirkegulvet i nye, knirkende støvler. Den dag var det ham, der kunne fortælle præsten om den gode Gud, der fører alting til det bedte, også for fattigbarnet med de rige evner.

Vi ved ikke, hvad Tetens tænkte ved besøget. Han var uden tvivl beæret over at se den berømte eventyrdigter i sit hus.

 

Nationale modsætninger kommet til Als

Men han var nok ikke helt tilfreds med, at han kom som gæst fra Augustenborg. Der var nemlig ikke det bedste forhold mellem bispen og Hertugen.

Også på Als var de nationale modsætninger mellem dansk og tysk begyndt at gøre sig gældende.  Hertugen var som bekendt tysksindet og havde stillet sig i spidsen for den Slesvig – Holstenske bevægelse. Hertugen arbejdede kraftigt for det tyske sprogs udbredelse. Og så krævede han arveret til hertugdømmerne.

Biskop Tetens var klart dansksindet. Han bremsede hertugens bestræbelser på at fortyske skolevæsnet på øen.

 

H.C. Andersen ville ikke tale politik

Under sit ophold på Als undgår Andersen heller ikke at mærke tidens nationale uro. Han forstår ikke selv meget af det, der sker i disse bevægende år. Han bryder sig heller ikke så meget om det. Politiske diskussioner holder han sig langt borte fra.

I sin dagbog for den 20. september skrev han:

• Hertugen talte Politik. Jeg følte mig ikke glad

Digteren var i det hele taget urolig og ængstelig ved udviklingen, som forstyrrede hans cirkler.

Tyskland var det land, der først viste ham anerkendelse. Her var hans popularitet størst. Nu følte han, at han var i klemme mellem sin oprigtige danskhed og taknemmeligheden over for Tyskland.

 

Andersen blev bebrejdet at han var gæst hos Hertugen

Under et besøg hos den dansksindede præst i Ulkebøl, Krogh – Meyer bebrejdede direkte Andersen, at han var gæst hos Hertugen.

• Præstekonen meget vakker. Haven smuk. Man heistede for min Skyld det danske Flag. Der var mange Gjæster. Manthey fra Sønderborg, Senaror Schmidt, Fru Krüger & Meyers Søster var ikke tilfreds med mig. De kaldte mig ”Schleswig – Holstener”

 

Hertugens bror ”Prinsen af Nør” var også på besøg

Nu gik ikke alt op i politik under opholdet. Hertugen var også lidenskabelig interesseret i heste og afholdt hvert år hestevæddeløb i Augustenborg. Det finder netop sted, da Andersen er på besøg.

 

Prinsen blev forræder

En del fornemme gæster kommer tilrejsende, heriblandt hertugens bror, prinsen af Nör. Han er ikke mindre tysksindet end sin bror. Alligevel havde kongen udnævnt ham som statholder og kommanderende general i Hertugdømmerne.

Udnævnelsen af den stærkt tysksindede prins er fra kongens side en forsonende gestus over for sin svoger og vel dermed også et forsøg på at dæmme op for den Slesvig – Holstenske bevægelse. Som bekendt lykkedes det ikke, idet Prinsen af Nør begik forræderi i 1848 og tog kommandoen over den Slesvig- Holstenske oprørshær.

 

Stemningen blev bedre

Ved frokostbordet fik H.C. Andersen plads ved siden af prinsen, som nogle dage forinden af de dansksindede borgere i Ribe var pebet ud af byen

Stemningen mellem de to var dog nogenlunde.

 

Andersen blev betaget af Als

Næste dag, da væddeløbene skal afholdes, kørte prinsen om formiddagen digteren rundt på øen. Andersen beskrev turen således i dagbogen:

• Kjørt kl. 8 ½ en smuk Tour, som Statholderen førte os. Uden for Bøndernes pyntede grundmurede Huse smaa Grønne Æblehaver, der her har det svenske Navn ”Trægaarde”.
• Frugterne Hang røde og gule i riig Mængde osv.

 

• O Als ret en Perle fiin
• Man ei for høit den priiste!
• Er Hoch, og i den bedste Viin,
• Ham som os Perlen viiste!

 

Nervøs og uden inspiration

Selve væddeløbene trættede Andersen. Han var nervøs og plagedes af hovedpine ved tanken om den skåltale på vers, han om aftenen skulle udbringe for prinsesserne. Han var ellers kendt for sine kvikke improvisationer.

Men han følte at inspirationen svigtede ham ved denne lejlighed. Det lykkedes ham dog at frembringe nogle verslinjer, der hyldede de unge prinsesser.

 

Als blev beskrevet som ”En blomstrende Have”

Den 29. september forlod Andersen igen Als, idet han fra Brunsnæs på Broager Land sejlede med dampskibet Caroline Amalie til Sjælland.

Det gik eventyrdigteren, som det er gået de fleste andre, der har besøgt Als. Han faldt fuldstændig for øens blide skønhed. I ”Mit livs eventyr” beskrev han Als som ”en blomstrende have, hvor frodige korn og kløvermarker står indhegnede med nøddehække og vilde roser”.

Men i al uskyldighed har han også nydt at blive feteret af herskaberne og solet sig i glansen fra det lille hertughof på Augustenborg Slot.

H.C. Andersen besøgte ikke siden Als. Han opretholdt i nogen tid en brevveksling med hertuginden. Men kontakten ophørte helt efter krigsudbruddet i 1848.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sprogforeningens Almanak
• C. Andersen: Mit Livs Eventyr
• C. Andersen: Dagbøger 1825 – 1875
• Johan de Mylius: H.C. Andersen og Hertugdømmerne

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.884 artikler
• Under Sønderjylland finder du 225 artikler
• Under Aabenraa finder du 190 artikler
• Under København finder du 194 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• En legende fra Gråsten Slot
• De sidste Hertuger på Augustenborg
• Föhr – en ø i Vadehavet
• Nyhavns historie
• Tivoli
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
• En digter på Østerbro
• C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Rosenvænget på Østerbro