Kommer du syd på, så tag en tur langs Gendarmstien. Det er en oplevelse, fuld af historiske oplevelser, men også med masser af natur. Bevogtningen af grænsen
blev efterhånden overtaget af andre.

 

Vi var lige flyttet til Padborg, og skulle til at udforske omegnen. Vores dejlige naboer fortalte os, at der lige bag ved Nørregade var en pragtfuld natur. Og rigtig nok kun 500 meter syd for Nørregade åbenbarede der sig nu en særegen natur. Det var nærmest en oldtidsskov med masser af vand. Vi så ringe i træerne, og hvorfor nu det. Jo vi befandt os på Gendarmstien.

 

Gendarmsti fra 1920 til 1958

Siden 1920 er grænsen blevet bevogtet af de blå gendarmer på gendarmstien langs den nye grænse. Stien er 74 kilometer lang og går fra Padborg til Hørup Hav på Als.

Grænsegendarmeriet blev i 1920 flyttet fra Kongeåret syd på. Opgaven var at bevogte landtoldegrænsen og kontrollere skibsfarten. Patruljeringen sluttede i 1958. Vi fik Det Indre Marked, og fra 1. januar 1993 blev bevogtningen overtaget af Baglandspatruljer. Hver gendarm, havde sit stykke, som han skulle bevogte.

 

Fra Haraldsdal til Hørup Hav

Kun nogle få steder er der asfalteret vej fra Haraldsdal til Høruphav på Als. Egentlig gik Gendarmstien 15 kilometer længere til Kegnæs Ellers går man på grusvej, i hjulspor og ad markvej. Ja ind imellem går den også langs stranden. Stien er genetableret efter at den på flere strækninger var groet til. Egentlig burde man kunne drikke af de mange kilder langs ruten. Vandet er rent og koldt, men smager for det meste af det stærke jernholdige jord.

 

279 grænsesten

På landegrænsen mellem Skomagerhus i øst og Siltoft ved Vadehavet er der opsat 279 nummererede sten. Nummer 1 står ved Skomagerhus-overgangen. På de øvrige sten er der indhugget en linje i toppen, der markerer grænsen. D står for Danmark. DRP for Deutsches Reich Preussen.

 

Kontrol midt på broen

Den egentlige grænselinje, H.V. Clausen – linjen fulgte Krusåens løb ud imod Flensborg Fjord og Kobbermøllen, hvilket medførte at toldvæsnets kontrol foregik på broen over Krusåen,
hvor også grænsegendarmeriets vagtposter var placeret.

 

Kro ”besat” af Toldvæsnet

Toldekspedition og opkrævning af told skulle begynde natten mellem den 20. og 21. juni 1920 klokken 0.00. Grænsegendarmerne og toldvæsenet havde ”besat” krosalen Waidmannsruh.
Hele kroen blev nogle måneder efter købt af Toldvæsenet. Kroen blev nedlagt og lokalerne indrettet til tjenestelokaler.

Men afregningen dengang må have meget vanskelig. I løbet af 1923 forlod Tyskland det gamle Reichsmark-system og gik over til den nye rentemark. Den officielle kurs var 1 krone =
500 milliarder Reichsmark, mens den uofficielle kurs ved salg af kroner var det dobbelte.

 

Toldgrænsekorpset

Lige efter anden verdenskrig blev gendarmeriet forstærket. I Tyskland var det nærmest kaos, og der var store begrænsninger i passagen af grænsen. Men hverdagen meldte sig igen. I 1952 blev gendarmerikorpset lagt ind over toldvæsenet under det nye navn Toldgrænsekorpset. Samtidig blev det besluttet, at skære korpset ned til 265 mand. Et par år senere forsvandt de flotte blå uniformer til sorte.

 

Den tredje-største politistation i Jylland

Korpset anskaffet i 1959 seks biler, der skulle sørge for kontrollen. I løbet af 60’erne rådede korpset over to både til kontrol af sejlere. Man reducerede yderligere og endnu flere sammenlægninger fulgte. I 1971 rådede Padborg Toldkammer over hele 330 ansatte.

Fra 1969 fik politiet nye opgaver. I 1978 blev Kruså og Padborg Stationer slået sammen slået sammen således at den politistyrke, der tog sig af grænsebevogtningen ved Kollund Mole, Kruså landevej, Oksevejen, motorvejen og i togene nu hørte under Padborg. Med godt 120 mand var den i 1992 den tredje-største politistation i Jylland.

Og der er masser at se på langs denne sti. Nogle af tingene og stederne har vi beskrevet i andre artikler.

 

Sønderhavskovene

Skoven er rig på råvildt, her er også mange egern. Cirka 25 fortidsminder fra forskellige tidsaldre er fundet her. En høj fra bronzealderen er her også. I alt 7 – 8 damme er der i skoven, de blev brugt indtil år 1900. Måske er det munkene fra Rude Kloster, der har anlagt dem.

 

Kollund Mole:
Den blev bygget i 1920. I 1960’erne da sejladsen med spritbådene var på sit højeste, blev Kollund Mole betegnet som Danmarks største persontrafikhavn. Og så mangen en lille én, har undertegnede, da også fået på denne sejlads.

 

Kollund Skov:
Omkring halvdelen af skoven er privat, og ejet af Flensborg By. I den sydlige del af skoven står en sten, der markerer vandstanden fra stormfloden den 13. november 1872. Vandstanden nåede hele 5.30 m over normal vandstand.

Da forhandlingerne omkring grænsedragningen i 1920 ikke skulle berøre ejendomsforholdene nord og syd for den nye grænse, havde man fra Flensborgs side håbet på en grænse, der startede omkring Sønderhav, nord om Kollund Skov og måske langs Krus – Åen mod vest.

Men den endelige grænse blev lagt i Kobbermølle – slugten, og Flensborgs skove altså nord for grænsen. Hermed mistede området status som rekreativt område for byens indbyggere.
Efter 2. verdenskrig blev alt tysk ejendom konfiskeret. I Flensborg fik danskerne absolut flertal i Byrådet og indsatte I.C. Møller som overborgmester og by-præsident. Han var populær i politiske kredse i Danmark. Han brugte sin indflydelse i et forsøg, at få en undtagelse for skovene ved Kollund. Det lykkedes, selv om det ikke helt var efter hensigten med loven om konfiskation.

Sagen blev drejet således, at skoven kun var midlertidig konfiskeret, og som en venlig gestus fra dansk side til de mange danske og dansksindede i Flensborg, blev den foræret tilbage.

I skødet til byen står der bl.a.:

• Da Handelsministeriet den 28. juni 1951 har meddelt ”Die Stadtgemeinde Flensburg” frigørelsen for konfiskation, tilbage-skødes ommeldte ejendom…, Bov Sogn herved til Die Stadtgemeinde Flensburg.

Således kom Flensborg til at eje et stort skovområde i Danmark.

 

Skomagerhus:
Grænseovergangen i Kollund Skov. I 1920 blev denne anmeldelsespost oprettet. Man skulle være i besiddelse af et specielt kort, for at kunne passere denne overgang. Inden broen blev bygget kunne man blive ”færget” over med en robåd.

Nogle kalder denne grænseovergang for verdens mindste. Man kan faktisk kun gå tre ved siden af hinanden over broen. På den anden side af grænsen ligger Kobbermøllen, som vi har beskrevet i en særskilt artikel. I 1912 havde man bygget en dæmning over bugten, og det lettede adgangen til skoven.

 

Mindesten ved Rønsdamvej.
Denne mindesten blev rejst i 1923 af sognets beboere til erindring af sejren ved Bov den 9. april 1848.

 

Haraldsdal:
Ifølge et gammelt sagn måtte Harald Klak kæmpe mod Kong Ragner om kronen. Stedet, hvor slaget stod, og som Harald Klak tabte, hedder siden Haraldsdal. Overleveringen fortæller,
at Christian den Fjerde har vandet sin hest i en kilde. Kildens navn fik selvfølgelig navnet Kongens Kilde.

 

Den Krumme Vej:
I begyndelsen af 1400 – tallet opkrævede Erik af Pommern 8 skilling for hver okse, der kom ad den ”krumme vej” forbi borgen Nyhus. Det var ikke kun heste og stude, der i Middelalderen satte sit præg på denne gren af hærvejsstrøget. Også mange pilgrimme besøgte Flensborg på deres lange færd sydpå.

 

Abrahams-kilde:
Ansgars disciple byggede her omkring år 1000 et kapel. Kilden i nærheden tilskrev man helsebringende virkning. Under et besøg i Kobbermølle drak Frederik den Syvende kildevandet under særlige ritualer, mens man betragtede solen. Drikkebægeret skulle smides bagud og gå itu.

 

Munkemølle:
Ved Munkemølle lå indtil en brand i 1945 den middelalderlige Munkemølle, som har været kornmølle under Rude Kloster. Cisterciensermunkene, der selv byggede møllen, sejlede korn over fjorden hertil.

• og sådan fortsætter det langs Gendarmstien mod Als

 

Kilde:

• Litteratur Padborg/Bov/Kruså
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1,783artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 

Redigeret 13.12.2021