Hærvejens Købmand
Ikke langt fra Gejlå – Broen ligger Hærvejens Købmand. Her kom vi meget og besøgte nogle pragtfulde mennesker.
Egentlig skulle dette være en historisk artikel om Gejlå – broen. Men når jeg tænker på stedet, så tænker jeg på de dejlige mennesker hos Hærvejens Købmand. Jo Per og Grete samt deres to døtre er pragtfulde mennesker. Da vi dengang havde problemer, stod de straks klar med hjælp.

Med benene på bordet
Og når Per så besøgte os i Padborg, havde han altid et barn med, for så var det en undskyldning for at se tegnefilm. Med Per var undertegnede også på jagt i Flensborg efter nyreligiøse bevægelser.
Ja, jeg lærte Per at kende, da han sad med benene oppe på bordet, pulsende på en pibe og en kande te på bordet. Han sad som redaktør på Jydske – Tidende i Aabenraa. Egentlig ville jeg have ham til, at skrive noget mere om HK i Aabenraa. Dengang var jeg formand for HK. Men mødet med Per i den middagspause førte til et langvarigt venskab.

Han lærte mig at skrive
Jo, Per vidste godt, at han ikke var så populær dengang i fagbevægelsen. Men det var han sådan set ligeglad med. Han mente, at man skulle argumentere, for det man mente og troede på. Faktisk var det Per, der lærte mig at skrive.
Vi elskede, at læse Pers klummer om søndagen.
Det var også Per, der blev sat til at skrive en to – siders artikel i Søndags – Jydske om denne hjemmeside mange år efter. Den kom til at hedde Tønders hemmelige agent på Nørrebro.

Alle skal behandles ens
Grete er født med humor og gå på mod. Desværre er hun ramt af livslang polio. Men trods dette husker jeg hende som livsglad og aktiv. Hun fungerede som lærer og overlærer på forskellige skoler. Frem til 2004 drev hun sin mors landhandel. Ja og mottoet i Hærvejens Købmand er:

– Alle skal behandles ens
– Det skal kunne betale sig, at køre på landet efter tøj.

Kattene skulle aflives
Nu er det så datteren Anette, der kører butikken videre. Ja, selv om man var gift, kunne man ikke andet end blive lidt smålun på hende – dengang. Egentlig er hun uddannet dyrlæge. Og det var hende, der sagde, at vi skulle aflive vore katte, når vi flyttede til København. Alt andet ville være dyrplageri.
Per er forfatter til adskillige bøger, hvor mange ved jeg egentlig ikke. Han skrev blandt andet science – fiction romaner, men også historiske bøger.

Bommerlund – snapsen
Og Hærvejen er i den grad rig på historier. Og stedet vi skal beskæftige os med er ingen undtagelse. Se også den artikelliste, som vi har tilføjet i slutningen af denne artikel. Nord for Gejlå ligger den gamle Gejlå kro. Lige syd for lå den berømte Bommerlund Kro. Den lå der til 1864. Kendt er jo også snapsen.
Myten går jo på, at en fransk officer ikke kunne betale sin regning, da han i 1769 besøgte kroen. Han klarede situationen ved at ”betale” med opskriften på en ekstra god snaps, der senere var med til at gøre Bommerlund Kro kendt vidt omkring. Først i 1960 blev der opsat en mindesten om denne kro.

Kroen revet ned i 1900
Jo kroejer Peter Schwennesen gjorde en god handel. I 1760 fik han kongelig privilegium til brændevinsproduktion. Og det er hvis noget med, at den bliver brygget på roer.
I 1836 brændte såvel kro som brændevinsbrænderi. Produktionen af brændevinen blev flyttet til Søgård. Men først i år 1900 blev resterne af kroen brudt ned.
Lidt længere mod syd lå også Lygten kro. Den har vi tidligere beskrevet i en artikel. Det er meget skægt, at der på Nørrebro i gammel tid også lå en kro med dette navn. Det vil sige, at der stadig ligger en kro med dette navn, men ikke helt det samme sted, som den gamle. Og se det har jo noget med navnet Lygten (Løgten) at gøre.

Hærvejen bestod af flere kørespor
Vi skal nok lige atter engang gøre opmærksom på, at Hærvejen ikke bare består af en strækning. Men den består af mange strækninger. Den består af et bredt bælte af mange spor. Vejr og vind samt årstid bestemte vejforløbet. Sporene mødtes, når en mose eller et vandløb skulle passeres.

Mange benyttede vejen
Jo her var soldater, købmænd, landstrygere, pilgrimme, røvere, stude, drivere og tiggere. Masser af studer, okser og heste er også gået her. Spor efter færdsel på Hærvejen kan føres tilbage til omkring år 1000.

Pilgrimsfærd
Hærvejen blev også brugt til pilgrimsfærd. Man valfartede til Det hellige Land, eller til apostlen Peters grav i Rom. Men også langs Hærvejen opstod Hellige steder, blandt andet Kapellet ved Ensted, samt Kliplev Kirke.

Et vadested kunne være farlig
Her kunne der være placeret store trædesten, når bækken skulle passeres. Så kunne man nogenlunde komme tørskoet over. Men så let gik det ikke altid. Det skal vi høre om senere.
Senere blev der bygget egentlige broer. De første var simple træbroer. Men fra omkring 1700 brugte man kampsten, sådan er det tilfældet med de tre smukke broer over Immervad Å, Gejlå og Bjerndrup Mølleå (Povls bro).

Dagsrejse på 30 – 40 km
Vi har tidligere beskrevet Povls Bro. Denne kampstensbro er fra 1844 er bygget uden brug af mørtel. Stenene er hugget til, så de sidder i spænd. Mellem dem er der pakket med ler og mos. Det skal forhindre frostsprængninger.
Fra gamle rejsebeskrivelser for 300 – 400 år siden ved vi, at en dagsrejse på Hærvejen var cirka 30 – 40 kilometer. Det var uanset, om man var gående, ridende eller kørende. Derfor lå der dengang masser af kroer på Hærvejen.

Den nuværende bro fra 1818
Gejlå har sit udspring øst for den gamle hovedvej 10 og løber parallel med grænsen på sin vej til Vesterhavet med Vidåen.
Den nuværende bro er med to tøndevældsbuer af sten en af de mest markante broer på Hærvejen. Den er bygget af Thomas Friis fra Flensborg. Dette kan ses på to sten som er indmuret i broen. Indvielsen af broen fandt sted den 21. august 1818.
Ja broen kan beskues op i vores logo for Padborg/Kruså/Bov. De tre omtalte broer har bevaret deres meget rustikke præg med de knudrede, primitivt udspaltede kvadre. Dette stiller de arkitektoniske perfekte broer i skyggen.

Et gelænder fra 1779
Hvordan kan det nu være, at de sten, der indgår i Gejlå – broen bærer årstallet 1779. Men, broen er fra 1818. Det, der skete i 1779 var blot, at tømrer Peter Nissen fra Gejlå i stedet for det gamle gelænder, opsatte nogle sten som holder for et nyt egetræsgelænder. Dengang lå her nemlig en træbro.

Det billigste tilbud blev ikke brugt
Den nuværende kampstensbro er som tidligere nævnt fra 1818. Der findes en velbevaret byggebeskrivelse. Her kan vi helt nøje se, hvordan broen er blevet bygget. De to burer, siderne og fløjene skulle således opmures af spaltede kampsten ved hjælp af mørtel. Fugerne skulle yderst bestå af den gode Segeberg – kalk.
Gelænderet skulle på hver side bestå af seks sten og lodrette jernstænger, der skulle bære en enkelt tværstang. Det særlige ved disse to jernstænger er endnu bevaret på broen.
Imens arbejdet stod på, skulle der etableres en nødbro øst for byggestedet. Byggemesteren måtte derefter i ti år have ansvaret for broen. Man kunne ikke pludselig have udgifter, hvis broen brød sammen.

Thomas Fries fra Flensborg fik tilbuddet
Det billigste tilbud kom fra en vis Hr. Møller fra Bommerlund. Man overlod ham at levere materialerne for 2.500 mark og bygge broen for 530 mark. Men på grund af en uvis grund, var det manden med det næst billigste tilbud, der kom til at bygge broen. Det var T. Fris (Thomas Fries fra Flensborg). Årstallet 1818 fremgår på den ene af broens gelændersten. Man overlod ham at levere materialerne for 2.500 mark, og så måtte han ellers gå 5 mark ned i forhold til hans tilbud og bygge broen for 530 mark.
Endelig den 21. august 1818 blev det meddelt, at broen var færdig. Herefter hørte man kun om enkelte reparationer.

Ældste bro, som vi kender er fra 1660
Se det er selvfølgelig ikke hele historien om den skønne bro. Flere træbroer har afløst hinanden, og ikke alle kender vi noget til. Den ældste, som vi kender noget til, er bygget i 1660 af husfoged Jacob Møller fra Flensborg. Broen blev dog ikke vedligeholdt, og før århundredeskiftet var den total ubrugelig.

Flere mennesker druknede
I mere end et halvt århundrede måtte man så vade, køre eller ride gennem åen. Og det var ikke ganske ufarligt. Flere mennesker druknede således på stedet.
I 1760 ansøgte kromanden i Gejlå derfor om at måtte opføre en bro. Til dækning af udgifterne ville han så kræve en afgift af de passerede. Det blev nu ikke til noget, men sagen var langt fra glemt.

Et flot projekt blev forkastet
I 1764 havde landbyggemester J.G. Rosenberg udarbejdet et projekt til en ny bro. Denne Rosenberg var på ingen måde en ubetydelig person. Som arkitekt havde han gjort sit navn gældende både i Hertugdømmerne og i Danmark.
Af hans værker kan blandt andet nævnes Odd – Fellow Palæet og Bernstorffs og Dehns palæer i København, Mårgård på Fyn og Amtmandsboligen i Tønder.
Broprojektet, bestående af byggebeskrivelser og tegninger er bevaret. Det viser en stenbjælkebro med fire fag. De tre piller og landfæsterne hviler på en omhyggelig pilotering og er opmuret af kløvede kampsten. Men også rå sten kunne anvendes.
Der skulle ikke bruges mørtel, men mellem stenene skulle der indkiles mindre sten og stoppet mos og lyng. Bag pillerne og landfæsternes ydermure er der mindre sten uden jord og sand. Ovenpå hviler de bærende stenplanker. Disse skulle bære vejbanen med brobelægning og gelænderet, der skulle bestå af kampstenskvadre lagt i mørtel.
Hvis træet til piloteringen kunne fås gratis i de kongelige skove, kunne en sådan bro opføres for 906 rigsdaler og 32 skilling.

Det blev for dyrt for godsejerne
Men ak og ve. En træbro kunne bygges 500 rigsdaler billigere. Det betød, at ejeren af Søgård og Årtoft godser, der skulle betale en stor del af gildet, satte en masse i gang for at forhindre Rosenbergs smukke projekt.
Det lykkedes da også, at forhindre projektets gennemførelse. I stedet blev en almindelig træbro opført i 1765. Det var denne bro, der stod til den nuværende bros opførelse.
Det vides, at denne træbro skulle igennem omfattende restaureringer i både 1792 og 1802.

Og når I nu besigtiger den flotte bro, så tag et smut hen og besøg mine venner i Hærvejens Købmand – en ikke helt almindelig købmandsbutik.

Kilde: Se
– Litteratur Padborg/Kruså/Bov
– Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
– Sønderjyske Årbøger (diverse årgange)
– Sønderjyske Månedsskrifter (diverse udgaver)

Hvis du vil vide mere: Læs
– Povls Bro på Hærvejen
– Bommerlund, snaps, kro og skov
– En tolder – familie fra Hærvejen
– Toldsted på Hærvejen
– Hærvejen i Sønderjylland
– Hærvejen til Grænsen
– Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa
– Mere om Urnehoved
– Fra Bjerndrup til Hellevad
– Fra Hjordkær til Rødekro
– Kirker syd for Aabenraa
– Syd for Aabenraa
– Mine 15 år i Aabenraa
– Livet omkring Bov Kirke
– Mysteriet i Ensted