Her er første del af seriøse og sjove historier om gaderne på  Frederiksberg. Hør om manden, der faldt af hesten og døde. Så  var der ham, der blev professor uden studentereksamen og uden at have læst på universitet. Mange ville gerne prøve kongevejen. Men den gik ikke. Jerngitter blev påmonteret. Fulde mennesker landede i grøfterne omkring Frederiksberg Allé.

Vi kigger lidt på gader, veje og steder på Frederiksberg. Men det fylder så meget, så vi bliver nødt til at dele det i to dele. Her oplever du første del, hvor vi beskriver Frederiksberg fra A – J.

Hvis du vil have resten med så  må du kigge på artiklen Flere gader og veje på Frederiksberg. Her fuldender vi så historien med beskrivelser fra K – Å.Og mon ikke vi også laver en, der kommer til at hedde Forsvundne gader og veje på Frederiksberg. Vi ønsker alle læsere god fornøjelse.

Vi har forsøgt, at beskrive de vigtigste gader, veje og steder. Der mangler måske en del.

 

Acaciavej

Blev navngivet officielt i 1877. Opkaldt efter træet akacie

Adilsvej

Navngivet i 1884 efter den svenske sagnkonge, Adils. Han var gift med Rolf Krakes mor, Yrsa. I kvarteret har en række gader navne efter den danske sagnhistorie. Saxo fortæller, at Rolf strøede guld efter sig for at sinke sine griske forfølger, Adils.

A.D. Jørgensensvej

Gaden er i 1920 opkaldt efter sønderjyden og historikeren A.D. Jørgensen. Han betød meget for den sønderjyske nationalkamp. Mange har sikkert  læst 40 Fortællinger af Fædrelandets historie.

Adolph Steens Allé

Er i 1899 opkaldt efter matematiker og folketingsmedlem  Adolph Steen. Han stillede op for de Nationalliberale. Han støttede Frederiksbergs uafhængighed af København.

Ahornsskellet

Navngivet i 1976 efter træet ahorn.

Aksel Møllers Have

Aksel Møller var konservativ borgmester på Frederiksberg, indenrigs – og boligminister i regeringen Erik Eriksen. Han var storebror til politikeren Poul Møller.

Alhambravej

Opkaldt i 1870 efter forlystelsesstedet Alhambra, som fra 1857 til 1869 lå på det område, som nu omfattes af Alhambravej og Hauchsvej. Stedet var konkurrent til Tivoli, og ligesom dette grundlagt af Georg Carstensen. Han ragede uklar med Tivolis direktion. Og det nye sted holdt i 13 år. Dengang var det helt ude på landet. Folk røg i grøfterne i opløftet stemning. Navnet stammer fra det spanske kongeslot i Granada.

Allégade

Gaden hed i lang tid Hollændergaden. Gadekæret lå, hvor nu Frederiksberg Rådhus ligger. Navnet Allégade blev først almindeligt for omkring 150 år siden.

Amalievej

Anlagt omkring 1850. Navngivet omkring 1860 efter Anna Pauline Amalie Dohlmann, datter af Svanemodegårds ejer. Amalies far var ven med en af kvarterets store udstykker, Bülow. I begyndelsen kaldte man stedet for Amaliegade. Fint skal det være.

Amicisvej

Navngivet i 1883 efter den lokale grundejer og kunstfyrværker Gaëtano Amici. Han blev først hentet til Tivoli senere fulgte han Georg Carstensen til Alhambra.

Amuhevej

Andebakkestien

Det var egentlig en adgangsvej for slotsfunktionærer, som boede omkring nuværende Smallegade. Det var den gamle landsby Solbjergs gadekær. Stien har navn efter en kunstig holm, som oprindelig var planlagt som kaninreservat. Men den blev invaderet af ænder. I 1700 – tallet kendes navnet som Andebjerget.

Ane Kathrinesvej

Opkaldt omkring 1900 efter en slægtning til den lokale grundejer Niels Josephsen

Arveprinsensvej

Navngivet 1928 med den kongelige titel, arveprins. Fra 1885 til 1928 hed vejen Dronningens Tværvej.

Asgårdsvej

Opkaldt efter ejendommen Asgård i 1928. Egentlig hed vejen Odinsvej, men blev forvekslet med Odinsgade. Måske havde det navnet efter Betty Nansen Teatrets tidligere navn Odeon. Men også Asgård opført i 1857 indgår i den nordiske mytologi.

Askeskellet

Navngivet i 1976 efter træet Ask.

Asmussens Allé

Opkaldt i 1905 efter juristen Volf Frederik Asmussen, der var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Han var Konservativ, og mente, at det ny hospital skulle rumme 100 senge. Hans partifælder mente at 25 – 50 burde være nok.

Asta Nielsens Vej

Det var vores store filmstjerne

Aurikelvej

Navngivet i 1922 efter blomsten Aurikel. Den er nok bedre kendt som Kodriver eller Primula. Det latinske navn hentyder til formen – øre.

Azaleavej

Navngivet 1895 efter blomsten Azalea.

Bag Søndermarken

Bakkegårds Allé 

Opkaldt i 1893 efter lystejendommen Ny Bakkegård, der blev opført år 1800 ved vejens vestside. Bakkehusets ejer frasolgte denne, da Ny Bakkegård stod færdig.

Bakkehuset

Oprindelig opført som vangevogter – hus under Christian den Fjerde. Navnet kendes fra 1756.

Bendzvej

Professor Henrik Carl Bendz var ansat på Landbohøjskolen. Vejen blev navngivet i 1924.

Bentzonsvej

Jensine Bentzon var gift med en af områdets store udstykkere, Stephan Nyeland. Navngivet omkring 1897.

Beringsvej

Opkaldt 1903 efter den danske opdagelsesrejsende, Vitus Bering. Han blev begravet på Beringsø. Han lagde navnet til Beringshavet og Beringsstrædet. En dansk – russisk ekspedition afdækkede for øvrigt i 1991 hans jordiske rester.

Bernhard Bangs Allé 

Mange veje på Frederiksberg er opkaldt efter folk med tilknytning til Landbohøjskolen. Bernhard Bang var professor. Navngivet 1903. Han har æren af, at kvæg- tuberkulosen blev næsten udryddet i Danmark.

Betty Nansens Allé

Anlagt 1971 – 72. Allerede i 1968 blev alléen dog navngivet efter lederen af teateret af samme navn. Hendes mand var Gyldendals litterære direktør. De blev skilt efter 22 års ægteskab. Betty Nansen er vel kun overgået af Fru Heiberg.

Bianco Lunos Allé 

Navngivet og anlagt omkring 1851. Bogtrykker Christian Bianco Luno  ejede ejendommen Christianshvile, som han udstykkede kort før sin død. Denne ejendom lå ved Grundtvigsvej. Og denne vej hed indtil 1879 Binaco Lunos Sideallé. Han var født i Randers, og var på valsen i 11 år. Han begyndte at fabrikere trykfarver. Han fik H.C. Andersens forlægger C.A. Reitzel som kunde. Hans trykkeri blev senere overtaget af Carl Aller koncernen.

Bille Brahesvej

Anlagt 1871 – 72 og opkaldt 1884 efter adelsslægten af samme navn. Den mest berømte i denne slægt er vel, astronomen Tyge Brahe, hvis mor var en Bille!

Birkeskellet

Navngivet 1978 efter træet, Birk.

Bispeengen

Navngivet omkring 1908. Engområdet mellem Utterslev og Frederiksbergs marker havde dette navn. Allerede i 1673 omtales det som Biscops Eng. Engen hørte egentlig under Roskildebispens storgård i Utterslev.

Bjarkesvej

Opkaldt omkring 1919 efter den danske oldtidshelt, Bjarke. Han var en af Rolf Krakes bedste kæmpere.

Bjørnen

Apoteket blev opført i 1924. Er sikkert en efterligning af det gamle navn Delfin – apoteket.

Blytsvej

Er opkaldt omkring 1896 efter den lokale grundejer, vognmand Hans Chr. Blyt.

Bogøvej

Navngivet 1899 efter en af de danske øer, Bogø.

Bomhoffs Have

Navngivet i 1946 efter grosserer Gunnar Bornhoff. Han ejede ejendommen Harsdorffsvej 9, der blev sprængt i luften under krigen. Bornhoff var aktiv modstandsmand i Holger Danske. Bomhoff blev arresteret den 18.oktober 1944, da Gestapo stormede en villa på Strandvejen. Det var ved den lejlighed, at Flammen blev dræbt. Bomhoff omkom den 13. april 1945 i KZ – Lejren i Neuengamme.

Borgmester Fischers Vej

Vilhelm Fischer var borgmester på Frederiksberg. Vejen blev navngivet i 1952. Det var i hans embedsperiode, at man fik det smukke rådhus.

Borgmester Godskesens Plads

Navngivet i 1937 efter den frederiksbergske borgmester Marius Godskesen. Han stod bl.a. for planlægningen af netop dette område. Før 1937 var pladsen en del af Samfunds Allé.

Borups Allé

Navngivet i 1904. Ludvig Chr. Borup var finansborgmester i København. Han stod for betydelige gårdopkøb i omegnskommunerne. Vejen blev udbygget
i flere tempi. Det inderste stykke udgjorde indtil 1905 en del af Nordvestvej.

Boyesgade

Opkaldt i 1894 efter præsten og digteren Caspar Johs. Boye.

Broderskabsvej

Opkaldt i 1900. Den internationale socialdemokratiske parole er Frihed, Lighed, Broderskab. Kvarteret blev bygget af Frederiksbergs Gasværks Byggeforening. Vejene blev opkaldt efter socialdemokratiske grundingredienser

Brødrene Reebergsvej

Opkaldt i 1940 efter de to brødre L.E og A.T. Reeberg som fra 1891 til 1904 ejede en del af jorden på stedet. Slægten ejede ejendommen Ludvigsminde.

Brøndsteds Allé 

Navngivet efter arkæologen P.O. Brøndsted, der var svigerfar til C.C. Hall, der fra 1840 til sin død i 1888 var ejer af Ny Bakkegård, på hvis jord Halls Allé blev anlagt. Brøndsted var blandt andet dansk agent for Pavestolen. Han var direktør for Den Kongelige Mønt og Medaillesamling. Han roste franskmændene og Julirevolutionen i 1832. Han svømmede og red. Det sidste kostede ham livet. En hest smed ham af.

Büllowsvej

Frederik Christoffer Büllow var inspektør på Ladegården. Han stod for mange ejendomsaktiviteter langs og øst for Búllowsvej. Vejen er navngivet i 1852.

Bøgeskellet

Navngivet i 1978 efter træet Bøg.

Camilla Nielsens Vej

Camilla Nielsen var et meget socialt engageret kommunalbestyrelsesmedlem. Vejen er navngivet i 1936. Hun var gårdmandsdatter, brød samtidens normer ved at gifte sig med an arbejder. Hun blev smørrebrødsjomfru, og købte en lejekasserne på Vesterbro. I 1917 blev hun således husejerinde og Frue.

Carit Etlars Vej

Vi har vel alle læst Carit Etlars ungdomsbøger om kampene mod svenskerne. I det civile liv hed forfatteren Carl Brorsbøl. Vejen blev i 1889 anlagt forbi hans villa på Frederiksberg Allé. Hvem kender ikke Gøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester.

Carl Bernhards Vej

Carl Bernhard er pseudonymet for Andrea Nicolai de Saint – Aubain. Vejen blev navngivet i 1891.

Carl Feilbergs Vej

Carl Feilberg var fabrikant og legatstifter. Han drev en stearin – og sæbefabrik på Falkonergården. Vejen er navngivet i 1915.

Carl Plougs Vej

Vejen er navngivet i 1913. Carl Ploug var digter og politiker. Han var en af dem, der kæmpede for danskheden i Sønderjylland. Ja og så var det ham, der skrev sangen. Sig mig lille Karen.

Ceresvej

Ceres var den romerske korngudinde. Meget passende fører vejen ind til Landbohøjskolen. Navngivet i 1879.

C.F. Richs Vej

Anlagt og navngivet efter kaffetilsætnings – fabrikant Casper Frederik Rich. Sønnen Adolph Rich, som ejede Grøndal, anlagde vejen omkring 1902 og udstykkede grundene.

I generationer blev kulturbilledet præget af Richs: Det er Richs, der driks.

Christian Poulsens Vej

Den sønderjyske jurist og kæmper for danskheden, Christian Poulsen lægger i 1920 navn til denne vej. Han krævede, at der blev talt dansk i retssale, kirker, skoler og offentlige steder.

Christian Richardts Vej

Navngivet i 1897 efter præsten og forfatteren Christian Richardt.

Christian Winthers Vej

Det var digteren Christian Winther, der stod bag Hjortens flugt.

C.N. Petersens Vej

C.N. Petersen var birkedommer og politiker. Navngivet i 1924. Petersen kunne ikke lide de nymodens sporvogne.

C.T. Barfoeds Vej

C.T. Barfod var kemiker og professor på Landbohøjskolen. Navngivet i 1924. Han fik betydning for dansk brændevins – fremstilling, idet han oversatte en tysk vejledning i samme.

Dalgas Boulevard

Navnet var bestemt allerede i 1906. Men boulevarden blev først anlagt i 1911 – 18. Det var Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas, der lagde navnet til boulevarden.

Dalgas Have

Navngivet i 1989. Ordet Have hentyder til at bebyggelsen er anlagt på en stillevej omgivet af åbne plæner og beliggenheden op til Dalgas Boulevard.

Danas Plads

Navngivet i 1934. Dana er en let romantisk omskrivning af Danmark. I området ligger også Norsvej og Sveasvej. Det var udstykkeren og oberstløjtnant P.G. Ramm, der valgte navnet.

Danas Vej

Navnet er givet i 1880 til den del af vejen, som løber mellem Vodroffsvej og Sankt Jørgens Sø. Strækningen fra Svend Trøsts Vej til H.C. Ørsteds Vej hed fra 1870 til 1927, Bernstorffsvej, hvor de to vejstykker blev sat i forbindelse med hinanden. Det mellemliggende stykke udgjordes af Vodroffs Plads, som beholdt navnet til 1934. Derefter ændrede navnet sig til Danas Plads.

Danmarksgade

Diakonissestiftelsen

Uddannelsessted for kristelig orienterede sygeplejersker. Oprettet i 1863 i Smallegade. Flyttet hertil i 1875. Diakonisse er betegnelse for en kvinde, som udfører sygepleje og sjælesorg på
et kristent grundlag.

Doktor Abildgaards Allé

Navngivet i 1909. Dyrlæge P.C. Abildgaard grundlagde den danske veterinærskole på Christianshavn. Hans navn skulle mindes i nærheden af Landbohøjskolen. Fra 1896 til 1909 kaldtes stedet for Hostrups Allé.

Doktor Priemers Vej

Den lokale læge og legatstifter Carl Christian Priemer var både aktiv i lokal politik og udmærkede sig under koleraepidemien. Han lagde sig ud med præsterne ved at sige, at lægerne havde mere forstand på sygdom end præster. Han havde gode ideer til, hvordan man kom fattigdommen på Frederiksberg til livs. Navngivet i 1896.

Domus Vista

Dosseringen

Uofficiel betegnelse for vej og spadseresti langs vestsiden af søerne. Ordet betyder egentlig skråning, dæmning.

Dronningensvej

Navngivet 1877 efter Dronning Louise . Hun var særdeles aktiv bag oprettelsen og udbygningen af Diakonissestiftelsen.

Dronning Olgas Vej

Navngivet 1884 efter den græske dronning Olga. Hun var gift med den danske prins og senere græske konge Georg. En række andre veje i området bærer navne efter det græske kongehus. Det skyldtes den lokale byggematador, kreaturkommissær N. Josephsens begejstring for det græske kongehus. Han boede på
Mariendal. I 1885 tilbød han Kong Georg og Dronning Olga sin villa Athen på Kong Georgsvej 1 som sommervilla. Tilbuddet blev dog afslået med en justitsråd- titel.

Dyrlægevej

Ligger på Den Kongelige Veterinær – og Landbohøjskoles areal.

Edisonsvej

Navngivet i 1928 efter amerikaneren Thomas Edison. Det var ham, der opfandt den elektriske pære. Ja faktisk også fonograf og telefoni. Vejen hed fra 1869 til 1928 Enighedsvej. Vejen førte forbi Frederiksbergs første elværk.

Edvard Glæsels Vej

Navngivet i 1917. Edvard Glæsel anlagde Vestre Kirkegård og Bispebjerg Kirkegård. Ja den sløjfede Rådhushave, anlagde han også. Han boede en årrække på Frederiksberg.

Egernvej

Navngivet i 1902 efter dyret egern.

Einer – Jensens Vænge

Blev egentlig i 1946 navngivet som Einer – Jensens Allé, men ændrede i 1948 navnet til det nuværende. Forbundsformand Oluf Emil Einer – Jensen, var udgået fra Den Kongelige Porcelainsfabrik i Smallegade. Han var medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse.

Emil Chr. Hansens Vej

Navngivet i 1925. Professor Emil Chr. Hansen udviklede på Carlsberg- laboratoriet en gærdyrkningsmetode, der gjorde ham og Carlsberg berømt. Han påviste, at dårlig bryg skyldes vilde gærsorter. Pasteur mente ellers, det skyldtes bakteriel forurening. I tv – serien Bryggeren spillede Preben Christensen
rollen som Hansen.

Fra 1903 til 1925 var vejen en del af Eversvej.

Emil Slomanns Vej

Navngivet i 1925. Emil Slomann var skolemand. Han var ret frisindet og ville højne arbejderstanden. Han oprettede en aftenskole og et herberg for håndværkssvende. I 1885 åbnede han en latin – og realskole.

Emanuel Olsensvej

Karetmager, Emanuel Olsen var formand for Karetmagernes Fagforening.

Emiliegade

Emmaus Kirke

Kirke i Diakonissestiftelsen. Navngivet i 1876 efter E(m)maus. Det er navn på en by lidt uden for Jerusalem. Her skulle Jesus ifølge Lukas – evangeliet vise sig efter opstandelsen.

Engtoftevej

Navngivet i 1882. Lystejendommen Engtofte lå tæt ved nuværende Kingosgade.

Erik Menveds Vej

Opkaldt i 1886 efter den danske konge Erik Menved (1274 – 1319).Han blev konge som 12 – årig. Dronning Agnes regerede, indtil han blev voksen. Erik efterlod sig ingen efterkommere. Hans dronning, Ingeborg fik 11 dødfødte børn.

B.S. Ingemann(Ingemannsvej) udgav i 1828 den historiske roman, Erik Menveds Barndom.

Eversvej

Kan du huske Evers bolsjer? Vejen er i 1903 opkaldt efter bolsjefabrikant Sofus Evers. Hans grund var netop her. Indtil 1925 var det en del af Emil Chr. Hansens Vej.

Ewaldsensvej

Navngivet i 1927 efter sognepræst Christen Ewaldsen. Han var præst i Slesvig, og blev forvist til Danmark. Han nægtede at afsværge eden til Christian den Niende.

Falkoner Allé

Vejen er anlagt omkring 1670 som forbindelsesvej til Falkonergården ved det nuværende Falkonergårdsvej. I 1700 – tallet er alléen blevet bredere og tilplantet med træer. I begyndelsen af december 1771 lod Dronning Caroline Mathilde og Struensee arrangere falkejagt på Nørre Fælled. Det nuværende navn kendes fra 1817.

Falkonergården

Frederiksberg Gymnasium blev opført 1953 – 55 på Sønderjyllands Allé, hvortil det flyttede fra Doktor Priemers Vej. Blev oprettet 1888 og navngivet 1919 efter den berømte Falkonergård.

Falkonergårdsvej

Vejen er anlagt på Falkonergårdens grund. Falkonergården blev anlagt omkring 1670 af Christian den Femte til brug for opdræt af falke til jagtbrug. Det var en falkonér, der stod for dette. Falkeholdet ophørte i 1810. Jagten var gået af mode. Kronen lod Falkonergården gå på aktion efter, at den i en halv snes år havde været lejet ud til en lysstøbefabrik. P.C. Bruun fik hammerslag for 4.150 Rigsdaler i rede sølv og skøde 29. december 1819.

Falkonervænget

Navngivet i 1941 efter beliggenheden.

Falstervej

Opkaldt 1899 efter øen, Falster.

Fasangården

Hus i Frederiksberg Have, hvor der i 1724 – 85 var kongelig fasanopdræt. Adgangsvejen til huset kaldtes Fasanvejen.

Fasanvej (Nordre og Søndre)

Nordre Fasanvej blev i 1883 blev givet til det ældste sydligste stykke fra Smallegade til Howitzvej. Vejen udgik fra Smallegade over den nuværende Fasanvej,
senere Søndre Fasanvej, som rummer den egentlige baggrund for navnet. Vejen blev forlænget til Godthåbsvej i 1884 og få år senere til Hillerødgade og Frederikssundsvej. Et lille stykke nord for Hillerødgade blev først anlagt i 1908. Hele forløbet fra Godthåbsvej til Frederikssundsvej fik dog fra begyndelsen samme navn, nemlig Østre Fasanvej. 

Oprindelig var Søndre Fasanvej adgangsvej til Fasaneriet, som var anlagt i 1682 i den vestlige del af den senere Frederiksberg Have.

Femte Juni Plads

Navngivet i 1906 til minde om datoen for grundlovens vedtagelse i 1849.

Filippavej

Opkaldt i begyndelsen af 1880erne efter den dan danske dronning Filippa. Hun var gift med Erik af Pommern. Dronningen blev meget populær, da hun under mandens fraværd ledede et slag mod hansestæderne med succes. I området ligger en del nabobegejstrede nationalnavne. Blandt andet Suomisvej, der fik sit navn i 1928. Den hed egentlig Magrethevej, opkaldt efter Dronning Margrethe den Første.

Finsensvej

Opkaldt i 1906 efter lægen Niels R. Finsen. Vejen er en del af en forbindelsesvej, anlagt i 1755 mellem Frederiksberg og Vanløse. Før 1906 bar den sammen med Howitzvej navnet Lampevejen efter en af Frederiksbergs tidlige gadelamper. Det var et mord i 1889, det såkaldte Lampevejsmord, der ændrede navnet.

Flintholm

Oprindelig en udflyttergård, senere elværk, haveforening, signalpost og kirke på ydre Frederiksberg. Gården lå mellem Flintholm Allé og Solbjerg Have. Navnet skyldes landmanden Jacob Nielsen Flindt, som købte gården i 1785.

Flintholm Allé 

Navngivet i 1934 efter beliggenheden.

Folkets Allé

Navngivet 1900. Ligger i nærheden af Broderskabsvej.

Folkvarsvej

Opkaldt i 1885 efter Folkvar, der i Oehlenschlægers Yrsa er navn på Yrsas plejefar.

Forchhammervej

Opkaldt 1890. Johan Georg Forchhammer var geolog.

Forhåbningsholms Allé 

Her kom min afdøde kone, Hanne (Sus) meget. Det var dengang, der var kollektiv og Dan Türrel boede her. Oprindelig var det adgangsvej fra Gammel Kongevej til ejendommen Forhåbningsholm, der blev bygget omkring 1770. Resten af vejen blev anlagt omkring 1850.

Forum

Udstillingssal opført 1925 – 26, men fornyet og ændret flere gange. Navnet er egentlig latinsk og betyder torv, plads.

Franckesvej

Anlagt og navngivet omkring 1885 efter malermester og grundejer L. Francke.

Frederik den Sjettes Allé 

Opkaldt 1906 efter kong Frederik den Sjette, der ofte opholdt sig på Frederiksberg Slot og i Frederiksberg Have.
Frederiksberg Allé 

Anlagt 1700 – 1704 som en privat kongelig pragtallé mellem Prinsens Gård ved den nuværende indgang til Frederiksberg Have og den lille runddel ved Sankt Thomas Plads. I 1734 videreført til Vesterbrogade. Folk snød sig til at afprøve vejen, derfor blev der sat jernporte op i 1785. I 1862 blev alléen offentlig. Det var også nødvendig. Diverse forlystelsesetablissementer var opstået i flere herskabsejendomme Aleenlyst, Alhambra, Ratzenborg(det gamle pesthus), Sommerlyst (Thorups Have)som blev til Fønix Teatret. Og ikke at forglemme Alleenberg. Can – Can kunne første gang opleves 26 juli 1870 på Frederiksberg Morskabsteater. De to damer viste sig dog at være herrer! Siden kom det til at hedde Alléteater og senere Betty Nansens teater efter divaen. Der lå dybe grøfter i begge sider, og der havnede folk af mange grunde. Det hjalp med gaslygter i 1860. Jenny Lind optrådte i nr. 24 i september 1841. En løber fra Bergen
løb fire gange frem og tilbage på kun 32 minutter.

Frederiksberg Bredgade

Blev i 1811 nævnt som Breed Gade. Gaden er dog meget ældre. Måske er gaden oprindelig hovedgade i landsbyen Sobjerg. Siden 1880 har den fået tilført navnet Frederiksberg. Storm P opdagede at Smallegade var bredere end Bredgade.

Frederiksberg Have

Anlagt som park til Frederiksberg Slot. Oprindelig i fransk havestil, men i 1790’erne omlagt efter engelsk stil.

Frederiksberg Runddel

Oprindelig en del af by-gaden i Ny Hollænder-by. Senere var stedet ridebane i forbindelse med Prinsens Gård. Herfra åbnede den første hestesporvogns-linje i 1863. Den gik ind til Trommesalen.

Frederiksberg Slot

Slottet er opført 1699 – 1711. Bygherren var Frederik den Fjerde. Slottet er årsag til byen Frederiksbergs navn. Beliggenheden på Valby Bakke er årsag til berg (bjerg).

Frederiksvej

Navngivet i 1883 af grosserer Philipsen, der anlagde vejen. Navnet hentyder til Kong Frederik den Sjette.

Frihedsvej

Navngivet i 1900

Fru Gyllembourgs Vej

Navngivet 1927 efter forfatterinden Thomasine Gyllembourg. Hun var engang Københavns smukkeste pige. P.A. Heiberg lærte hende tysk, fransk og italiensk. Før hun blev 17 år anholdt han om hendes hånd. Hun bad dog om sin frihed og giftede sig med en svensk baron. Sønnen Johannes Ludvig giftede sig med purunge Johanne Louise. Og den svenske baron, der hed Ehrensvärd fik navneforandring til Gyllembourg. Fra 1918 til 1927 blev den kaldt Henriettevej.

Frydendalsvej

Opkaldt 1874 efter skuespiller Peter J. Frydendal. Navnet blev foreslået af etatsråd F.C. Bruun, der i 1873 anlagde vejen. En rig klædehandler havde påtaget sig fadderskabet. Den rigtige far var kammerherre og Det Kongelige Teaters direktør H.V. Warnstedt.

Baggesen hævdede, at Warnstedt var den største komiker i Europa. Efter sidespringet på et gods i Holsten optrådte han 500 gange på Det Kongelige Teater.

Frøbels Allé 

Navngivet i 1928 efter den tyske pædagog, August Friederich Fröbel. Han havde mange ideer til børns udvikling.

Fuglebakken

Navn på en S – togs station og et område på Frederiksberg. I 1700 – tallet eksisterede Fuglefængerbakken. Jorden blev udstykket. Omkring 1900 blev den bebygget. Den pæreformede plads midt i området hed indtil 1927 Fuglebakken. Nu hedder den Kristian Zahrtmanns Plads. I området opstod et helt Fuglekvarter: Drosselvej, Duevej, Solsortevej, Ternevej, Vagtelvej samt Fuglebo.

Fuglebakkevej

Navngivet 1902 efter gården og området. Det var dog kun den nordligste og nu til dels afbrudte del af vejen, som blev anlagt og navngivet i 1902. resten blev anlagt i 1933.

Fuglebo

Navngivet i 1942 efter sin beliggenhed i Fuglebakke – kvarteret.

Fuglevangsvej

Anlagt og navngivet omkring 1852. Navnet afspejler ikke noget gammel marknavn. Tilsyneladende er det et poetisk klingende navn i forbindelse med de første villaer opført ved vejen.

Gammel Kongevej

Vejen går helt tilbage til 1641. Den gamle kongevej var forbeholdt de kongelige. Fra omkring 1700 tallet overtager den nyanlagte Frederiksberg Allé denne rolle. Gammel Kongevej blev hermed offentlig tilgængelig. På Frederiksberg fandtes også en kongevej mellem den kongelige ladegård og Islev. Denne er ældre end Gammel Kongevej. Den havde omtrent strækningen Rolighedsvej – Godthåbsvej.

General Bahnsons Vej

Navngivet efter general og krigsminister Jesper Jespersen von Bahnson, der var folketingsmedlem valgt på Frederiksberg. Bahnson iværksatte en feltbefæstning og det var ham, der indførte rekylgeværet.

Glahns Allé

Opkaldt i 1915 efter provst Otto V. Glahn. Han var præst på Frederiksberg fra 1876 til 1908. Han arbejde ihærdigt på, at få kirketiende afløst af ren pengeydelse.

Godthåbsvej

Vejen er et stykke af den gamle forbindelse mellem Ladegården og den kongelige eng-have på Islev Mark. Vejen har navn efter landejendommen (Store) Godthåb, der er bygget og navngivet sidst i 1760erne. Ejendommens jord strakte sig fra Finsensvej til Bispeengen. Vejen har stort set beholdt sit forløb fra Middelalderen.

Godthåbsvænget

Navngivet 1935 efter beliggenheden

Goldschmidtsvej

Opkaldt 1924 efter forfatteren Meir Aron Goldschmidt.

Golgatakirken

Metodistkirke indrettet i 1937. Fra 1961 i den nuværende bygning. Opkaldt efter det ny testamentes lokalitet Golgata. Det er der, hvor Jesus blev korsfæstet.

Grundtvigs Sidevej

Anlagt og navngivet omkring 1880 som sidevej til Grundtvigsvej.

Grundtvigsvej

Navngivet 1879 efter præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig, der mellem 1858 og 1867 boede i en villa på nordsiden af Gammel Kongevej med jord ned til den senere Grundtvigsvej. Fra begyndelsen af 1850erne til 1879 kaldtes vejen Bianco Lunos Sideallé. Grundtvig var gift tre gange.

Grøndalsvej

Opkaldt 1929 efter ejendommen Grøndal som vejen fører forbi. Grøndal blev opført i begyndelsen af 1900 tallet. I Middelalderen lå her et vogterhus på vejen mellem Roskilde, Islev og Havn. Senere hed det Kalt-huset efter ejeren kongelig overtøj-mester Peter Kalt-hoff.

Guldborgsvej

Navngivet 1901 efter færgestedet Guldborg ved overfarten mellem Nordfalster og Nordøstlolland.

Gustav Johannsens Vej

Igen kan man som sønderjyde glæde sig. Gustav Johansen var en sønderjysk politiker og grundlagde Flensborg Avis. Han blev af de tyske myndigheder fyret. Som lærer startede han så sin egen skole, men også den lukkede de tyske myndigheder. Han etablerede sig så som boghandler, og sådan et erhverv kan føre
til hvad som helst. Han sad to gange i den tyske landdag. Da fortyskningen tog til i 1899, blev Gustav Johannsen fængslet to gange. Disse fængslinger nedbrød ham fysisk. Vejen blev navngivet i 1920.

Halls Allé

Navngivet i 1893. Professor og minister Chr. Hall boede på Ny Bakkegård på hvis jord vejen er anlagt.

Harsdorffs Vej

Navnet er givet til en 10 år ældre vej omkring 1863. Kongelig Bygmester C.F. Harsdorff udførte arbejder på Frederiksberg Slot. Han stod også for Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv. Han holdt også hånden over Rosenborg Slot.

Hattesens Allé 

Navngivet 1915 efter den Frederikbergske kommunaldirektør Wilhelm Chr. Hattensen.

Hauchsvej

Opkaldt 1870 efter digteren Carsten Hauch.

Haveselskabetsvej

Opkaldt omkring 1876 efter det kongelige danske haveselskab, som havde have her fra 1837 til 1882. Derefter blev den flyttet til pladsen ved Frederiksberg Runddel.

H.C. Ørsteds Vej

Navngivet i flere omgange. Ældst er strækningen mellem Amalievej og Fuglevangsvej, hvor navn og vejstrækning er fra 1852. Mellem Fuglevangsvej og Åboulevarden hed vejen indtil 1870, Jernbanevej. Fra Amalievej førtes vejen sydpå og sattes i forbindelse med en sidevej til Gammel Kongevej. Denne sidevej hed før 1873 først Triers Allé og senere Vilhelminelyst Allé. H.C. Ørstedsvej har navn efter fysikeren Hans Chr. Ørsted. Han påviste, at en elektrisk strømkreds påvirker en magnetnål. Han offentliggjorde sin opdagelse i et lille hæfte på latin. Opdagelsen vakte kolossal opsigt. Selveste Einstein var imponeret.

Mellem 1890 og 1930 blev en del veje i området opkaldt efter betydelige danske videnskabsmænd.

Helenevej

Navngivet 1867 af handelsfuldmægtig C.A. Bang. Men det er uvist, hvilken Helene, det drejer sig om. Måske kan læserne hjælpe.

Helge Rodes Allé

Opkaldt i 1959 efter digteren Helge Rode. Han var gift med Edith Rode og far til bl.a. Ebbe Rode.

Helgesvej

Navngivet i 1884 efter sagnkongen Helge, søn af Kong Halfdan. Sagnkongen Helge Halfdannsøn fik Regnar Lodborg med sin søster Yrsa.

Henning Matzens Vej

Navngivet i 1920. Henning Matzen var jurist, professor og rigsdagsmand. Han var født i Angel og meget engageret i Slesvigs genforening med Danmark. Han var partiet Højres formand. Han var forhadt af Venstre og en slagfærdig herre.

Henrik Ibsens Vej

Navngivet i 1898. Henrik Ibsen var godt nok en norsk forfatter, men han regnes også som dansk forfatter. Den sydlige del af vejen er ældre, og hed fra 1872 til 1898 Winstrupsvej efter møller Ole Winstrup, der havde anlagt en dampmølle ved vejen.

Henrik Steffens Vej

Navngivet i 1908. Henrik Steffens var professor i Halle. Hans forelæsninger påvirkede den unge Oehlenschlæger og den unge Grundtvig. Måske er det derfor navnet figurer på en sidegade til Grundvigsvej.

Holger Danskes Vej

Navngivet i 1884 efter den danske sagnhelt. Og han er jo slet ikke så dansk. Han hører hjemme i et fransk heltekvad. Heri hedder han Ogier le Danios,
fordi han engang havde været i Danmark. I Castillien synger man en folkesang om ham der hedder han Danés Urgel.

Hortensiavej

Navngivet i 1880 efter planten Hortensia.

Hospitalsvej

Navngivet i 1884 efter Frederiksbergs daværende hospital, som indtil 1903 lå i det område mellem Howitzvej og stationen, hvor der senere byggedes politi – og brandstation.

Hostrups Have

Navngivet efter beliggenheden i 1935 ved Hostrupvej og ejendommen Rolighed på Rolighedsvej, hvor J.C. Hostrup en overgang boede.

Hostrupsvej

Opkaldt efter præsten og forfatteren Jens Chr. Hostrup i 1896. Vejen er egentlig en forlængelse af Doktor Abildgaards Allé, der indtil 1909 hed Hostrups Allé.

Howitzvej

Navngivet i 1906. Frantz Howitz var overlæge på Frederiksberg Hospital indtil 1903. Samme år flyttede hospitalet fra sin daværende adresse hertil. Vejen var indtil 1906 sammen med Finsensvej en del af Lampevej.

H. Schneekloths vej

Opkaldt i 1927 efter skolemanden Hans Schneekloth. Han oprettede Schneekloths Gymnasium på Værnedamsvej. Han stammede fra Holsten og var vogterdreng.

H.V. Nyholms Vej

Navngivet i 1929. Landinspektør og professor ved Landbohøjskolen, Holger Vilhelm Nyholm ydede et betydeligt frivilligt arbejde for kirkelivet og specielt
Diakonissestiftelsen.

Han var premierløjtnant ved fodfolket, da han i 1885 fik det ene ben kørt over af en kanon.

Hollændervej

Navngivet 1889 til minde om de hollandske bønder, der i 1651 flyttede fra Amager til landsbyen langs Allégade.

Immanuels Kirke

Valgmenighedskirke opført 1882 – 1883. Navngivet efter det profeterende barn Immanuel, kendt både fra det gamle og det ny testamente.

Ingemannsvej

Navnet er kendt siden 1867, når det gælder den sydlige del. Den nordlige del fik først navnet i 1930. Den hed da før Johannevej. I dag ser de to dele også lidt ulogiske ud. Oprindelig var de skilt af Nordbanen. Det er digteren B.S. Ingemann, der lægger navn til.

Jacobys Allé

Navngivet i 1905. Læge Eduard Moritz Jacoby var i en menneskealder aktiv læge på Frederiksberg, bl.a. på ved hospitalet. Har var også formand for kommunalbestyrelsen.

Jakob Dannefærds vej

Navngivet 1885. Officer Jakob Nielsen Dannefærd udmærkede sig under svenskekrigene ved at føre et af fjendens skibe til København i stedet for som beordret til Pommern.

Jasminevej

Navngivet 1922 efter prydbusken Jasmin.

J.C. Schiødtes Vej

Opkaldt 1924 efter zoologen Jørgen Christian Schiødte, der var professor ved Landbohøjskolen. Han har dog aldrig læst ved universitetet, ja ikke engang studentereksamen havde han taget. Det hele startede som en hobby. Han blev den største insektkender i Danmark.

Jens Jessens Vej

Navngivet 1937 efter den sønderjyske politiker Jens Jessen. Han var også redaktør af Flensborg Avis.

Jernbanestien

Navngivet omkring 1864. Via Hospitalsvej adgangsvej til Frederiksberg By til stationen, der åbnede i 1864.

J.M. Thieles Vej

Navngivet 1934 efter forfatteren , direktør ved Kobberstiksamlingen Just Mathias Thielse, der en tid boede på Bakkehuset. Han er mest kendt for sin udgave af Danske Folkesagn. At det er en sidevej til Thorvaldsensvej, skyldes hans store arbejde om Thorvaldsen. Vejen stammer helt tilbage fra midten af 1800tallet. Indtil 1934 hed den Emilievej. Navneændringen blev vedtaget allerede i 1927.

Joakim Larsens Vej

Navnet blev vedtaget allerede i 1927, men først anlagt ti år senere. Opkaldt efter skoledirektør  Elliot Joakim Larsen.

Johannes V. Jensens Allé

Navnet blev vedtaget i 1968, men først anlagt i begyndelsen af 1970erne. Efter forfatteren Johannes V. Jensen, der hele sit liv boede på Frederiksberg.

Johan Ottosens Vej

Navngivet i 1944 efter historikeren og skolemanden Johan Ottosen, der blandt andet var engageret i det sønderjyske spørgsmål. Han var gift med en datter af den sønderjyske politiker, Gustav Johansen. Han fik indført svensk undervisning i de danske skoler. Og så skrev han sangen: Det haver saa nyligen regnet.
Denne sang blev et symbol i Sønderjylland. Da min afdøde kone, Hanne havde lavet en film om EDB
– Sproget Comal 80, ville TV – Syd ikke vise filmen, hvis denne melodi blev brugt som baggrund.

Johnstrups Allé 

Opkaldt i 1897 efter geologen og professor Johannes F. Johnstrup.

Josty

Restaurant – og selskabslokaler, grundlagt 1813 som konditori. Fra 1825 til 1937 i familien Jostys eje.

Julius Thomsens Gade

Navngivet 1925 efter professor i kemi Hans Peter Julius Thomsen, der blandt andet opdagede en metode til at udnytte den grønlandske kryolit. Han var direktør for Polyteknisk Læreanstalt og præsident for Videnskabernes Selskab.

Julius Thomsens Plads

Navngivet 1925 efter overnævnte professor. Pladsen opstod ved opregulering af den daværende Sankt Markus Sideallé. Ved den ny-regulerede plads åbnedes i januar 1926 udstillingshallen Forum.

Julius Valentiners Vej

Navngivet i 1926. Julius Valentiner var kommunalpolitiker og bankdirektør.

Junggrensvej

En del af strækningen blev navngivet i 1920, resten i 1930, efter at have heddet Jens Jessens Vej. Peter Junggren var sønderjysk politiker. Mon ikke han var i familie med slægten Junggren Have fra Aabenraa.

Jyllandsvej

Navngivet ca. 1877 fra den landsdel, som så mange af os kommer fra.

Fortsættes i Artiklen. Flere gader og veje på Frederiksberg.

Kilde:

• Se Litteratur København (under udarbejdelse)
• Se Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere: –

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
• Under København finder du 190 artikler 

 

• Flere Gader og veje på Frederiksberg
• Solbjerg, Nyby og Ny Amager
• Det var på Frederiksberg
• Frederiksberg Slot
• Linie 18
• Hvad så Absalon
• Forlystelser i København
• Den stinkende kloak på Nørrebro (under Nørrebro)
• Fattiglemmer på Ladegården (under Nørrebro)
• Hvad skete der med Serridslev? (under Nørrebro)
• Ladegården – dengang (under Nørrebro)
• Uden for Voldene (under Nørrebro) og mange flere artikler 

Redigeret 19. – 02. – 2022