Frøslev var dengang er af de større landsbyer i Sønderjylland. Bov Kro var på 100 fag, og her var også toldsted. På frigårdene skete der mange ting, som er en bedre Morten Korch – historie værdig. Frigårds – bønderne tilhørte sammen med embedsmændene og præsterne den absolutte elite. Og eliten giftede sig ind i hinandens familier. Oldemorstoft, Harkær, Krusaagaard og Frigårdene i Kollund dominerede området.
Kirkebyen Bov
Den største by dengang var absolut kirke-byen, Bov. Den største var tolderens storgård, dertil kom præstegården. Der var vel nærmest det der i dag svarer til 14 landbrugsejendomme i byen.
De næststørste byer
De to næststørste byer var Kollund og Nyhus. Derefter kom Vejbæk. En af gårdene her tilhørte klosteret i Ryd(Ryde). I Kollund lå ifølge Slesvig – bispens
jordebog fra 1352 to gårde som havde tilhørt denne.
Adelig fæstegård i Smedeby
Mindre byer var dengang Kiskelund og Smedeby. I Smedeby lå en adelig fæstegård, som i 1543 blev ejet af Otto Breide til Søbo. I 1650 overtog Frederik Ahlefeldt til Søgård gården. Fra gammel tid nævnes også Kruså, Oldemorstoft, Bommerlund og Kragelund.
Der nævnes 3 adelige fæstegårde i Bommerlund
Klus og Wassersleben
Klus nævnes som en gård i 1472. og 1499. I dag er der en forstad til Flensborg, der hedder Klus. Men det må kun være til minde om dette sted, for forstaden ligger ikke helt det samme sted. Mikkel Gris nævnes som ejer i 1472, men der har åbenbart været tvivl om, hvor gården hørte til. I slutningen af 1700’tallet tales der om Klusgård. Den blev købt af en embedsmand, som hed Joachim Wasserschlebe (1709 – 1787). Han fik derefter Wassersleben opkaldt efter sig.
Frøslev – en stor landsby
Jamen, vil nogen sikkert bemærke. Hvad med Frøslev? Jo dette sted hørte til Hanved (Handeved) Sogn Der skulle have været hele 33 gårde i Frøslev. Stedet kunne sidestilles med byer som Bolderslev, Varnæs, Løjt Kirkeby og Barsmark, som en af de største landsbyer i Sønderjylland.
Rechensmann
I spidsen for Bov trint stod en Rechensmann. Det var altid tolderen og kromanden i Bov.
Cirka seks gårde i Bov Sogn var såkaldte ryttergårde. Besidderne af disse skulle stå til rådighed for kongen, og gårdene som egentlig tilhørte kongen, var en slags aflønning. I sognet lå også nogle frigårde, som ikke skulle betale skat og afgifter. Men efterhånden blev disse privilegier frataget gårdene.
Udskiftning
Det var lidt af en revolution, da jorden i sognet blev udskiftet. Fællesskabet blev afløst af at nu skulle man selv stå for sin egen jord. Lovene om udskiftning kom i 1766 og 1770. Men først i 1855 var de sidste udskiftninger sket i Frøslev.
Frihedsbrevet
Egentlig har der aldrig i Bov Sogn ligget egentlige herregårde. En kort overgang havde man et slot eller en fæstning i Nyhus. Men man havde en del frigårde. Frihedsbrevet til de sønderjyske gårde gik i arv. Normalt var disse frihedsbreve beregnet til en enkelt person, men ikke i Sønderjylland. Det var småadelen, der fik disse frihedsbreve.
Et af de bevarede frihedsbreve er fra gården Harkær. Her kan læses om ejerens forpligtigelser:
- Der betales en rigsdaler årlig og en rigsort for hver husmandssted, der oprettes på gårdens jord. (Denne afgift kaldes verbittelsgeld)
- Der skal betales landskat og plovskat lige med andre undersåtter i Flensborg Amt
- Ejeren skal være til tjeneste for kongelige jægere en dag hvert år og sørge for deres underhold.
- Pligt til køre en tur årligt i kongens tjeneste, enten til Haderslev eller til Rendsborg.
- Pligt til at holde veje og stier i farbar stand.
- Pligt til at lade gården male i en af Flensborg amts møller.
Oldemorstoft’ s pligter
Der findes også individuelle aftaler. De privilegier, der blev givet til Henrik Lorentzen (Henrik Jæger også kaldet Henrik Schack), da han overtog Oldemorstoft i 1484 er i sin oprindelige form ikke kendt. Men pastor Rønnau, har optegnet de privilegier, der gjorde sig gældende som en slags sædvane
for ejerne af Oldemorstoft:
- Ret til at jage harer og ræve på markerne i Stoltelund, Vejbæk, Valsbøl, Meden, Vanderup, Nr. Haksted og Risbrik (Ret til at jage storvildt havde man ikke)
- Fri rådighed over gårdens skove
- Lov til at køre med fire i en tømme
- Ret til at føre våbenskjold som nærmere beskrevet: På sværdsiden, en af en buske udspringende hjort, og på spindesiden, en på jorden voksende blomst, begge under en krone.
- Tre dages klokkeringning ved dødsfald.
- Koncession på at drive gæstgiveri (Og det på begge gårde, skriver Rønnau)
Historien om Oldemorstoft
Dengang da Henrik Jæger (Schack) overtog gården, var der kun en gård. Oldemorstoft nævnes første gang i 1472, da en Nis Petersen var ejer. En interessant beretning findes fra 1628 af Jonas Hoyer, 144 år efter frihedsbrevets udstedelse:
-
- En gammel kone (Cisser Nisses – enke efter Nis Petersen) byggede sig et aftægtshus på en toft, deraf navnet Oldemorstoft. Hun havde en eneste arving, en ung pige, vistnok hendes barnebarn, som boede hos hende. Men de to kvinder forstod ikke at få noget ud af jorden, de lod den henligge i busk og morads. Så kom denne jægersmand, der tidligere havde tjent hos Kong Hans, men nu var ansat hos amtmanden i Flensborg, herud for at jage.
- Og han så straks, at den jord kunne der komme noget helt andet ud af, om den kom i rette hænder. Han friede derfor til pigen, som hed Mette,
og tog afsked med amtmanden, som skaffede ham frihed for hans tro tjeneste. Som våbenmærke antog den tidligere jæger en hjort, der springer ud af et krat.
Allerede i 1499 nævnes en ny mand på gården, Nis Jepsen. Henrik Jæger må da være død, og Nis Jepsen gifter sig med enken: I 1528 og i 1536 blev privilegierne bekræftet for Henrik Jæger’ s to sønner, Jep og Lorentz Hendrichsen. Men de kunne ikke enes, og da gården brændte ved en piges uforsigtighed,
byggede de hver for sig. Jep mod vest og Lorentz mod øst. Midt imellem de to gårde, lå den oprindelige gård.
Jorden blev dog ikke delt, og stridighederne fortsatte. Efter flere års processer, sluttede de forlig i 1571 og på ny i 1586 og 1587. Gården blev derefter delt i to lige store dele, dog således at den ene af sønnerne Asmus Jepsen på estergården skulle have Humlegården, Vestertoften, halvdelen af Habsted made og 20 svins olden forud for sin fætter på Øster-gården.
Vester-gården havde indtaget en førerposition. Herved bidrog at Asmus Jepsen’ s søn Nis Asmussen arvede det ansete hverv som herredsfoged efter sin morbror Jes Boysen i Kollund.
Det er også Nis Asmussen, der har foræret prædikestolen til Bov kirke.
Hans Thimsens genvordigheder
I 1749 overtog Hans Thimsen sammen med sin forvalter, Vest-gården. Af nogle rets-dokumenter kan man se, at denne havde visse fortræffeligheder at slås med. En husfoged i Flensborg bestred hans ret til at fiske i Nyhus Sø. Hans Thomsen måtte løbe fra Herodes til Pilatus for at få en ret. Han gik helt til regeringen og fremførte, at husfogeden blot var vred over, at hans – Hans Thimsen’ s – datter havde afslået husfogedens frieri. Angrebene mod fiskeretten var kun en hævnakt. En anden proces angik retten til nogle stolestader i Bov Kirke, Peter Boysen af frigårdsslægten i Kollund havde søgt at tilegne sig, der efter Hans Thimsens mening rettelig tilkom Oldemorstoft.
Hans Jessen fik gården i 1814. Han kom også i besiddelse af Padborg Kro. Det har nok ikke været noget stort i forhold til Bov Kro eller Oldemorstoft Kro. Padborg Kro lå i Haraldsdal.
Det skægge er faktisk, at min lillebror, Erwin på et tidspunkt, mens han arbejde i Brugsen i Padborg boede til leje på det, der engang blev kaldt Østergården. Der var en kæmpe stald til komplekset og lidt ”storladent” over det.
Bov Kro – og Toldsted
Bov Kro og Toldsted hører naturligvis også med i gennemgangen af Frigårde. Men her er der nærmest tale om en fæstegård. Man havde en del privilegier, blandt andet retten til at brænde brændevin, brygge øl, holde kro og opkræve told.
Og beliggenheden til at opkræve told kunne ikke være bedre. hærvejen møder her en vej fra Løgumkloster og en fra Flensborg. I forbindelse hermed var der gode betingelser for herbergs-virksomhed.
I 1566 udstedte kongen et livsbrev på Bov Kro til Nis Slaikier. Han skulle til gengæld være pligtig til at svare afgift til Flensborg Slot, gøre lensmanden der regnskab for al den told, han opkrævede, og skaffe de rejsende underhold og hestefoder til rimelig pris.
Frigårde var ret store gårde
De sønderjyske frigårde var som regel ret store gårde. Kun få af dem havde fæstegods under sig. Ingen af dem havde birkeret. Kun frigårdsejerne i Kollund havde egentlig jagtret. Frigårdene synes at have taget en mellem-stilling mellem bøndergårde og herregårde. Bemærkelsesværdigt synes det at være at adskillige af disse gårde førte våben lige som en adelsmand. Det gjaldt især for folkene i Kollund, Oldemorstoft og på Bov Kro og Toldsted.
I Bov Kirke findes der også våben fra disse fæstegårde.
Frigårde i Kollund
Frigårdsejerne i Kollund var herredsfogeder i Vis Herred gennem tre generationer, og det samme gjaldt ejerne af Oldemorstoft. Tilsammen bestred de herredsfogedhvervet i næsten 200 år.
Gårdene havde fælles huslærere og sørgede for at deres børn fik en god uddannelse. De sønner, der ikke fik stamgården, fik en anden gård ved køb eller giftemål. Man omgikkes hinanden, og sammen med egnes præster, embedsmænd, møllere og købmænd. Kun meget sjældent kom de sammen med dem, de boede i blandt, egnens bønder.
De var et levn fra den gamle slesvigske væbnerstand. Frigårdsdøtrene giftede sig ikke ind i de holstenske familier.
Kollund nævnes i 1451
Alle fæstegårde i Kollund synes at have tilhørt samme familie. Byens grundlægger, slægtens stamfader var formodentlig storbonde eller væbner. Han havde ryddet skoven engang i middelalderen. Han har kaldt bebyggelsen Kålund, efter alle de kåer, dvs. Alliker, der holdt til på stedet. Andre mener dog, at navnet stammer fra udnyttelse af kul på stedet.
Første gang, Kollund nævnes i dokumenterne er i 1451. Da bekendte Peter Achtrup i Flensborg over for rådet sammensteds, at han til Broder Juel og hans arvinger som et evigt arvekøb havde solgt den gård i Kollund, som Boye Jensen senere havde boet på.
Broder Juel tilhørte antagelig en adelig slægt. Sandsynligt tilhørte Peter Achtrup den samme Juel – slægt. Hans far, Thomas Aachtrup formodes at være Thomas Petersen Juel, der stammede fra Agtrup i Læk sogn.
Jes Thomsen – adelige eller ikke adelige
I samme familie var også Jes Thomsen. Han nævnes første gang i 1472, da han blev fritaget den halsløsningsafgift som de fleste mænd i Flensborg amt måtte betale for deres deltagelse i Grev Gerhard af Oldenborgs oprør mod hans broder Kong Christian den Første. Grunden til Jes Thomsen’ s fritagelse var som der stod, var med os på borgen. Og denne borg var Duborg ved Flensborg.
Jes Thomsen ’s efterkommere måtte gang på gang søge deres privilegier bekræftede og definerede. Og de såkaldt kloge jurister og historiker diskuterer stadig om familien har fået et adelsdiplom eller blot et våbenbrev.
Og dette brev er gådefuld. Det er skrevet i Sønderborg og skrevet på plattysk:
-
- Kong Johan(Hans) giver til Jes Thomsen og hans arvinger for de tjenester, han har ydet, og de vil yde våben med skjold og hjelm for ham og hans arvinger med alle hans godser, købstadsgods og bondegods lig andre riddermæssige og fribårne mænd at bruge og nyde.
Denne Jes Thomsen reddede 12 år efter, at var blevet adlet (eller ikke) Kong Hans’ s liv ved Slaget i Ditmarsken i 1500. Egentlig blev to frigårde samlet til en fri-gård, da den samme familie blev ejere af begge gårde.
Harkær
En anden fri-gård var Harkær. Den blev fri-gård ved at gå fra kongeligt eje til privateje. Hans Tygesen købte den af Frederik den Tredje for 800 rigsdaler i 1650. I 1652 modtog Hans Tygesen frihedsbrevet. I 9 generationer var det den samme familie, der drev gården.
Hvor skal man betale told?
I 1567 førte nogle købmænd heste gennem Bov uden at betale told af dem. Det var ved at udvikle sig til en sag mod dem. kongen forespurgte hos lensmand Bertram von Anfeldt, om tolden skulle betales i Bov eller Flensborg. Svaret var, at det beroede på købmændene selv, om de foretrak Bov eller Flensborg. Når Bov var det store toldsted, beror det sikkert på, at de store kvægdrifter fra nord i retning mod syd fulgte den rette hærvej uden om Flensborg.
Og som vi var inde på, var det ved Bov kro, dette foregik. Det var en anseelig bygning på 100 fag. Man bandt hestene til et stort stakit foran kroen. Her mødte indsidderne hvert år den 10. november for at betale fire gamle mark i by-penge. Men så var det også gratis brændevin hele dagen.
Krusaagaard
I Kruså gav Kong Hans frihed til Michel Kremer som belønning for tro tjeneste. Han var købmand fra Flensborg. Friheden gjaldt en gård i Kruså og tillige alt det gods han købte til. Friheden arves i generationer, men det er lidt tvivl om, hvilke gårde det drejer sig om.
Antagelig har det drejet sig om de to gårde som Thor Straten erhverver i 1811. Det var ham med Kobbermøllen. Og her er det det nye storgods Krusågård
det drejer sig om.
Kilde:
- Litteratur Padborg/Kruså/Bov
Hvis du vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
- Herunder finder du 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov
- Kobbermøllen ved Kruså
Redigeret 22. – 02 – 2022