Frøslev og Fårhus – for mange år siden

Vi går også en tur i Fårhus. Dengang lå Frøslev i Handeved Sogn. Vi besøger den ældste gård. Og så kom gartneren hver år til Frøslev. Man gik i hjemmelavede skjorter. I Frøslev var man mere kultiveret, men i Ellund var de rigere. Og så var der en fest i Frøslev, man kaldte ”Æ Bygang”. Der var både en vægter og en markmand. Så var der mange traditioner og overtro. ”Å bind æ lim” sagde man. Der var masser af kostebindere. Det var de laveste i samfundet. For 5.500 var her en gravhøj.  Man blev efterhånden fastboende. Vi kigger på begrebet ”ligdør”. Allerede i middelalderen boede der folk i Fårhus. Jernbanen kom i 1864 og bragte forandringer. Her var masser af aktiviteter. Man fik både mejeri, posthus og kontrolhønseri. Fårhus Kro blev genopbygget. Der kom nye beboere efter 1920. En søndagsskole fik man sandelig også. Fårhus havde egen ”borgmester” og Rådhusplads. Her var masser af foreninger og næsten alle erhverv var repræsenteret.

 

Dengang var det Hanved (Handeved) Sogn

Vi skal da selvfølgelig også høre om Fårhus.

Indtil 1920 tilhørte Frøslev Hanved(Handeved) Sogn, hvis kirke ligger syd for grænsen. Jo du har sikkert hørt om eller læst vores artikel om Karsten Thomsen, der huserede netop her. Og motorvejsgrænsen Frøslev blev indviet i 1978.

Frøslev gamle kirkevej går parallelt med motorvejen.

 

”Onekel Schlaumeier”

Det var dengang, da der i Frøslev boede en mand, der talte plattysk. Han blev kaldt ”Onkel Schlaumeier”. Han gik rundt med sin armkurv og solgte nåle, tråd, sæbe, snørebånd og lignende. Han var god til at lave byttehandler med sine ting og gode madvarer.

 

Den ældste gård

Den ældste går dengang tilhørte i 1873 Jørgen Lorenzen Post. Engang i 1870’erne søgte den danske befolkning om tilladelse til afholdelse af et kirkeligt møde med en kongerigsk taler. Det skulle have foregået i Jørgen Post’ s ”pissel”. Men de preussiske myndigheder ville ikke give tilladelsen.

Gården var fra 1794.

Lige over for lå Lorens ”Smejs” smedje.

 

Da gartneren kom til Frøslev

Omkring år 1900 og i årene derefter kom der år efter år en gartner til Frøslev og solgte havefrø, som han selv havde avlet. Han kom gående fra Blans. Men mon ikke han havde taget toget til Padborg? Han medbragte en kraftig ris-kurv, som han bar over nakken ved hjælp af sin spadserestok. Deri havde han førne, som han havde pakket i småbreve. Papiret, brevene var foldet af, havde forskellige farver – lilla, blå, grøn, hvid m.m. alt efter hvilken slags frø, der var.

 

Hjemmelavede skjorter

Gamle mænd i Frøslev bar hjemmevævede, uldne skjorter, der var ensfarvet i blå. Senere i tiden brugte de bomuldsskjorter af lyseblåt stof med hvide striber.

 

De var mere kultiveret – men i Ellund var de rigere

Når man skulle konfirmeres i Frøslev, gik man til konfirmationsforberedelse hos præsten i Hanved hver tirsdag og fredag. Og så skulle man også til konfirmations – eksamen.

Folk fra Frøslev blev anset for at være mere kultiveret end dem fra Jardelund. Men i Ellund blev man anset at være mere rige end dem fra Frøslev.

Hvis man klemte sin finger i Frøslev, fik man et stykke røget flæsk lagt på og så en ”polt” (klud) omkring. Det tog smerterne.

 

”Æ Bygang” i Frøslev

Børnene fra Nyhus og Klus kom til Frøslev nytårsdag for at få nytårsgaver. Det var mest om eftermiddagen, de kom. De fik ”Knæbnørrer (pebernødder), æbler og en ”Grossen” (10 pfenning).

I Frøslev var der ”Bygang” fra nytår og hele januar måned ud. Indbydelsen til denne fest blev udsendt 14 dage før.  Afholdelsen. Omgangskredsen – familie og venner var inviteret. Man mødte klokken syv om aftenen. Mændene spillede kort, ”skat”, ”Skjævindsel” og ”sæjs å tres”. Kvinderne spillede lotteri (tallotteri). Som gevinst i dette spil var der udsat kopper, tallerkner, fade, ting af glas m.m.

Den, der holdt ”æ gæst” (gildet), købte disse gevinster og der blev købt for et beløb, svarende til 50 pfenning for hver deltager. Disse penge, blev så betalt af de enkelte, når de kom til gildet.

De fik belagt brød og hvidtøl. Mændene fik også brændevin.

 

En vægter og en markmand

Man havde også en markmand og en vægter i Frøslev. Det kunne godt være samme person.  Det var om vinteren, der var vægter på. Den første tur blev gået kl. 11 om aftenen. Derefter gik han hver halve time. Han medførte en lygte og et horn. Sidstnævnte skulle han blæse i – i tilfælde af brand.

Hvis en ko skulle kælve eller en so have grise, blev han underrettet.

Stråtækte bygninger på egnen blev på ”æ røchning (mønningen) belagt med ”røchningsssajder” (rygnings-græstørv). Disse skulle være faste græstørv, så de kunne hænge sammen, når de blev lagt over husets mønning. De blev hentet i Tørveladerne vest for Kolonisthusene.

 

Mange traditioner

Der var mange traditioner herude. Således også når en biavler døde. Så skulle de pårørende gå ud til bikuberne og råbe ind til flyvehullet, at manden var død. Blev det ikke gjort, ville bierne dø.

Der fandtes et problem med ”kalvekastning”. Var det tilfældet hjalp det med en gedebuk. Og sådan en kunne man låne hos ”æ post i Hanvej”. Om det hjalp, vides ikke.

 

”Å bind æ lim”

I ældre bøger kunne man læse:

 

• Man kunne undertiden se 5-6 Ellunder i rad med deres trillebøre belæsset med ”limmer” (koste) drage over heden til Frøslev eller Harreslev.

 

Selve den industri, at fremstille koste beskæftigede efterhånden mange familier i området. Der var både kostebindere i Ellund og Frøslev og Fårhus.

Kostebindere var fattige folk og tilhørte den laveste sociale rangstige. De klarede sig med midler fra fattighjælpen og til dels med husflid og ofte med at binde koste. Således boede der i fattighuset i Ellund en kostebinder i 1845.

Disse koste var som regel bundet af ”Rævlingelyng”, dels af ris fra lave pilearter. Disse materialer var der masser af i Frøslev Polde. Kosteskaftet var lavet af et stykke naturtræ. Man brugte også hvenegræs og grå bynke.

 

Bønder siden 1100-tallet

Udgravninger har vist, at der har været bønder i Frøslev i 1100 – tallet. Ved en enkelt gård har man kunnet konstatere, at beboerne har måttet opgive deres bolig som følge af en stor sandfygning, sandsynligvis efter en stor skovbrand.

Indtil 1800-tallet var området i Frøslev plantage i nærheden af Frøslev Polde præget af hede og mose. Det blev benyttet til græsning af får. Først i slutning af 1800 – tallet blev området beplantet med nåletræer.

 

For 5.500 år siden var her en gravhøj

Under udgravninger blev det tydeligt, at der langt før middelalderen havde været mennesker her. I begyndelsen af bondestenalderen for over 5.500 år siden har der her været en gravhøj. Den var allerede forsvundet i middelalderen.

Man har fundet genstande, som sikkert har været en slags offergaver.

Her er fundet spor fra forskellige tidsperioder. Således har der været en tættere bebyggelse siden den ældre stenalder. I ældre stenalder var Danmark og Nordtyskland tæt bevokset med urskov. Menneskelig beboelse var kun muligt langs kyster, åer og moser, hvor landskabet var mere åbent.

 

Man blev fastboende

Omkring 3.900 f.Kr. blev mennesker fastboende og man begyndte med skovrydning. Ved siden af fiskeri, jagt og samling af bær fik landbrug en større betydning. Man dyrkede korn og som husdyr havde man kvæg, svin og får. Omkring 3.500 f.Kr. skete der en intensivering af landbruget.

Større dele af skoven blev ryddet. Samtidig begyndte man at bygge monumentale gravanlæg som langhøje og lidt senere dysser og jættestuer. Den religiøse baggrund er for os, over 5.500 senere ikke længere mulig at forstå.

 

Fårehuset – en gang på 16 fag

Lige i nærheden ligger Fårhus. I de gamle papirer kan vi se at stedet hed ”Schaafhaus” Der var lyng, så langt man kunne se. Og oprindelig var der kun et enkelt hus, Fårehuset Frydendalsvej 3. men denne bygning har engang været på 16 fag.

Noget tyder på, at der i den ene ende har været skole. Hvis det har været fattige børn her, så har kirkens klinkpung betalt.

Huset var sikkert bygget af herremanden på Kragelundgård. Ved udskiftningen af Kragelundgård i 1766 har der ligget fire gårde.

 

En ligdør

På nogle af disse gamle gårde, der i området kan man se rester af en såkaldt ”Ligdør”. Den blev kun åbnet, når den unge kone holdt sit indtog på gården. Men også når den ene af dem døde, så blev liget båret den vej ud.

Lige inden for døren på den højre side var kistekammeret, som hørte hjemme på hver gård. I en af dem blev kisteklæderne opbevaret.

 

Allerede i Middelalderen boede der folk i Fårhus

Til alle gårdene hørte ”æ Bakhus”. Så sent som i 1956 blev en af disse huse brugt. På mange af gårdene var der en brønd af træ. Der skulle bruges meget vand i dagens løb. Både til heste og køer. Og så til de obligatoriske to spande i køkkenet. Det kunne nemt komme en ”pajd” (tudse) med op.

Inde i byen opstod gårde som ikke kan kaldes slægtsgårde. Men allerede i middelalderen boede der folk i Fårhus.

 

Jernbanen kom til i 1864

Da jernbanen kom i 1864, blev vejene lagt om. Vejen til Bov gik ad mejerivej. Og den til Frøslev gik ad Rolighedsvej. Først blev stationen bygget, derefter også pakhus. Her var også beboelse. På den anden side af vejen lå stalden og vaskehuset. Lidt længere henne ad vejen var kolonnehuset til remisearbejderne. Selve baneanlægget gik engang helt til overskæringen.

Der lå et vigespor, så der kunne køres helt hen til eksportstalden og kreaturrampen med læsserampe til dyrene. Nord for overskæringen var der på højre side militærrampe fra Første Verdenskrig. De blev sprængt i luften omkring 1928 – 1929.

I 1920 var der også en lang barak til toldvæsenet. Den havde til huse her her indtil 1923, da den nye blev taget i brug i Padborg.

 

Masser af aktiviteter

Nogle år senere blev forsamlingshuset bygget. Her var der om vinteren gymnastik for de voksne. Der var også folkedans. Ude på Muusmanns mark var der Sankthansbål. Bagefter var der rabarbergrød med mælk. Det skete også, at teaterselskaber besøgte forsamlingshuset. Selveste Poul Reumert har været her. Læreparret Demuth fra Ravsted kom og læste op.

Der var spejdere fra Thisted, der blev indkvarteret forskellige steder og så optrådte de om aftenen. Endda Niels Bukh og hans berømte gymnasiaster optrådte her.

 

Mejeri, Posthus og Kontrolhønseri

I 1903 blev mejeriet bygget. Og her var sandelig også et Kontrolhønseri. Her var salg af rugeæg, daggamle kyllinger og avlsdyr. I 1911 blev købmandsgården bygget. Og bageriet er hvis nok fra samme tid. Nede hos Matzens Gård var der Königlich Kaiserliche Postdienstzimmer indtil 1920. Bonden var selv postmester og postbud var Jørgen Petersen over fra Fårehuset.

 

Fårhus Kro blev genopbygget

I 1911 nedbrændte Fårhus kro, men blev genopbygget. Og man manglede desværre spilledåsen. Den stod i den store sal. Man puttede 25 øre i og så spillede den. Den var nogle store messingvalser med huller i, der leverede musikken.

Midt i byen lå sadelmager Buchs store ejendom. Den blev altid kaldt ”Æ Fabrik”. Det var en fabrik for tørrede suppeurter og kaffeerstatning. Oppe på kroen var der en kostbindefabrik, hvor der var en del mennesker i arbejde.

 

Nye beboere

I 1914 blev boligen til snedkeriet bygget. Værkstedet er først bygget efter Første Verdenskrig., da Carl Petersen kom hjem som invalid med et stift ben. Længere henne var der nok en bygmester, der hed Carl Petersen. Så i folkemunde blev det til ”Stivben” og ”Slatteben”.

I 1918 kom mændene hjem fra krigen mere eller mindre mærkede. Nogle havde taget en kone med fra det fremmede. Med ”Genforeningen” kom der en masse nye beboere oppe fra ”Det Gamle Land”, jernbanefolk, politibetjente, toldere og gendarmer.

I byen boede også skomager Andresen og hans kone. Det var speditør Andreas Andresens forældre. Ved siden af mejeriet boede fiskemanden, der hed Nielsen. Det var i et lille bindingsværkshus. Han gik altid med røgede fisk og så kunne man købe alle slags grøntsager der.

Ovre i fabrikken boede sadelmager Buch. Han syede de skønneste pusser (hjemmesko). Til sål brugte han gamle cykeldæk. Det var et stærkt religiøst hjem.

 

En søndagsskole i Fårhus

Sammen med boghandler Møller og frue, diakonisserne, søster Britta og søster Helene, startede de søndagsskolen i byen, hvor alle børn kom. Først hjemme hos Buch og senere i forsamlingshuset.

Sønnen Carl havde et cement-støberi omme bag i haven.

 

Fårhus havde sin egen Rådhusplads

Mejeriet, bageriet og købmandsgården lå lige op ad hinanden. Man kaldte pladsen for Rådhuspladsen. Bageriet var på den gammeldags facon med en stor ovn. Når ovnen havde den rigtige temperatur, blev det hele raget ud på gulvet og ovnen renset med en svaber. Man kunne altid lugte, når det friske brød blev taget ud af ovnen. Bag ved bageriet lå stalden med to køer og en hest.

Hesten, Fritz blev spændt for brødvognen om morgenen, og så gik det på brødtur. Det var en Kragelund – og en Vejbæk-tur. Ovre i laden var der svin. Man kunne opleve det særsyn at se bagerkonen med op kiltet kjole og et sækkeforklæde ekspedere i butikken.

Det var telefoncentral på aftægten ved gården og posthus, indtil der kom automattelefon. Så blev posthuset flyttet op til banegården. Det hele blev pludselig ændret. Blokposten blev revet ned og det ene spor pillet op.

 

Fårhus havde også egen ”borgmester”

Ved overskæringen lå overportørens hus, men den er også for længst væk. Han hed Sofus N. Sørensen. Han blev kaldt borgmesteren eller Skimmel. Det var fordi han var hvidhåret. Han var medlem af sognerådet og amtsråd. Han havde en meget klog hund, der selv kunne gå ril bageren og slagteren.

Længere nede af Frydendalsvej boede slagteren. Det var med stald og slagtehus. Han slagtede selv sine dyr. Han lavede selv alt pålægget og pølser. Ligesom bageren gik han vandretur med bowlerhat, hvidt forklæde og slagtertrug på skulderen.

 

Masser af foreninger

Der var dilletant i Ringriderforeningen skiftevis på i Frydendal Kro og Fårhus kro. Og Ringridningen blev altid fejret med en brandværns-orkester i spidsen og trompetfanfarer ved faneridningen.

Der var også skytteforeningen. Der blev skudt på den anden brandlinje ude ved Sønderhus hver søndag formiddag. Vi skal da også nævne Fidde Mælkemand. Han var altid god for en røverhistorie.

Kongens fødselsdag blev holdt i forsamlingshuset, og der var samtidig høstfest. Der blev altid sendt lykønskningstelegram til majestæten. Og svartelegrammet blev oplæst stående.

En gang om året gik turen til Frøslev Polde til Polemøde. Det har nok været forløberen for den såkaldte Sydslesvigsdag. Da mødtes man med danskerne syd fra. Dette blev afholdt fra 1921 til 1939.

 

Næsten alle erhverv var repræsenteret i Fårhus

Ved bryllupper var der for det meste 100 mennesker med. Menuen var altid det samme. Frisk suppe, steg og dessert. Man drak øl og vand. Under dansen drak man en bolle punch.

I 1930 brændte en del bygninger. Sønderhus brændte om aftenen. Den var stråtækt. Det kunne ses viden om. Så var det Østerbæk, æ Bakhus, Heine Martensen s og Peter Lists i Kragelund.

Næsten alle erhverv var repræsenteret i byen dengang. Det var en driftig by, hvor alle kom hinanden ved og alle kendte alle. Hvordan det ser ud i dag. Ved undertegnede ikke. Det er mange år siden, undertegnede har været her.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Poul-Otto Nielsen: Bondestenalderen – Danmarkshistorien bd. 2 (Sesam)
• Historisk Årbog for Vis Herred (Bov og Holbøl Sogne)
• Carsten Gregersen: Om livet i det gamle Frøslev
• Stenz og R.P. Sørensen: Bov Sogn

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.778 artikler

 

• Under Padborg, Kruså, Bov finder du 62 artikler:
• Karsten Thomsen fra Frøslev
• Frøslev og Omegn – dengang
• Kolonisthusene ved Frøslev
• Ligvognen fra Frøslev
• Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby