Frihedsstøtten – et folkeligt monument

Det har hårdt at være bonde. Stavnsbåndet blev indført i 1733. Der kom lyse tider for danserne takket være Struensee. Denne blev væltet og henrettet i 1772. Bernstorff og Reventlow gik i gang De allierede sig med kronprins Frederik. Denne tog magten. Stavnsbåndet blev ophævet 1788. Masser at tilskud til monumentet, der kostede 13.000 rigsdaler Kronprinsen lagde grundstenen 31. juli 1792. 15 meter obelisk med fire figurer. 1872 måtte figurerne genskabes i norsk marmor. Monumentet måtte flyttes 5 meter. Frihedsstøtten blev stående på alfavej. I 1984 var monumentet ødelagt af vand Kronprinsen genindviede Frihedsstøtten.

 

Hårdt at være bonde

Dengang var det betydeligt hårdere at være bonde. Man var stavnsbundet fra sit 14. til det 36. år på det godsområde, hvor man var født. Bevægelsesfriheden var begrænset. Efterhånden var man tvangsbundet fra det 4. år til 40. år. Man kunne godt købe fripas, hvis man ellers kunne blive enig om prisen.

Det var omkring året 1700, at godsejerne beklagede sig over, at de ikke havde hold på deres bønderkarle, idet der skulle stilles et vist antal soldater fra hvert gods til landmilitsen. Det viste sig også ofte, at de unge karle rømte.

 

Stavnsbåndet blev indført

Den enevældige regering under den pietistiske konge, Christian den Sjette greb til den drastiske udvej at indføre Stavnsbåndet i 1733 for at sikre godsejerne arbejdskraft og dermed nye rekrutter til hæren.

Nu var godsejerne sikret billig arbejdskraft med hoveri. Bondestandens mangel på frihed betød lavere placering i forhold til andre i landet. Denne ulighed stred mod de fremherskende ideer overalt i Europa.

 

Lysere tider for befolkningen

Men Frederik den Femtes tronbestigelse i 1746 begyndte en lysere tid for fædrelandet. Folk åndede lettet op, fordi onde år med kvægpest og trykkede priser afløstes af fremgang på mange områder.

Dette gjaldt også den folkelige oplysning, hvis fornemste repræsentant var Ludvig Holberg, der selvbevidst slog på, at der var lige så nyttigt at læse komedier som at læse bønnebøger og huspostiller. Skuespillere, operatrupper og andre farende folk fik atter indrejsetilladelse i Danmark og Norge. Mange af disse ting kunne man takke Struensee for. Han var en torn i øjet for borgerskabet og adelen.

Struensee var blevet væltet og henrettet i 1772. Så var de reelle magthavere enkedronning Juliane Marie og professor Ove Guldberg, der på vegne af arveprins Frederik regerede landet i den sindssyge Christian den Syvendes navn.

 

Bernstorff og Reventlow gik i gang

Det var godsejerne A.P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow, der tog initiativet til bondens frigørelse. Kronprinsen støttede dem, idet han selv var meget ivrig for reformerne, som han udtrykte sig:

• Hellere maatte blive udførte i Morgen end i Overmorgen.

Reventlow var personligt overbevist om, at det var til samfundets bedste at frigøre bønderne. Han begyndte med gode resultater på sine egne godser. Han arbejdede utrætteligt på, at kongen skulle gennemføre en lignende frigørelse over hele landet. Den norske jurist, Colbjørnsen var optændt af oplysningstidens humane ideer om alle menneskers ret ril frihed og lykke. Han nærede et grundfæstet had til den privilegerede adelstand og stavnsbåndet.

 

Utrygge ved deres forhold til kronprins Frederik

Både Reventlow og Bernstorff var medlemmer af den adlede Høegh-Guldbergs administration, men kom hurtig i modsætning til den nationale og konservative regeringsleder, blandt andet i spørgsmålet om ophævelse af stavnsbåndet. Kredsen omkring Høegh-Guldberg og enkedronning Juliane Marie var også utrygge ved deres forhold til den unge kronprins Frederik.

I 1780 indgik udenrigsminister Bernstorff en såkaldt kontrabandeaftale med England, som udløste Ruslands vrede. Det benyttede Høegh – Guldberg til at afsætte Bernstorff. Også Reventlow kom i konflikt med denne.

 

Kronprinsen tog magten

Den 14. april 1784 indtog den 16 – årige kronprins sit sæde i Rigsrådet. Høeg – Guldberg og kredsen om enkedronningen havde hindret ham deri så længe som mulig, og med god grund.

Midt under mødet rejste den unge kronprins sig og oplæste et forslag om, at bl.a. A.P. Bernstorff og juristen Henrik Stampe skulle udnævnes som ministre. Guldberg – ministeriet fik tørt besked på, at søge deres afsked.

 

Stavnsbåndet blev ophævet i 1788

Den 20. juni 1788 kom Stavnsbåndets løsning efter at det i 55 år havde hindret unge danske bønderkarle i at nedsætte sig og søge næring hvor i riget, de måtte ønske det.

Fire år senere forbød vi handel med negerslaver. Først året efter, at vi havde haft den franske revolution vidste Europa, hvad menneskerettigheder var. Nu anerkendte den danske enevælde, at personlig frihed lige så fuldt tilkom bondestanden som andre steder.

 

Frihedsstøtten blev rejst i 1797

Frihedsstøtten, som i 1797 rejstes uden for Vesterport på grænsen mellem by og land blev et monument over enevældens største bedrift, som digteren Thomas Thaarup udtrykte i de stolte ord, der ses på obeliskens side mod vest:

• Kongen bød: Stavnsbaandet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig.

 

Masser af støtte

En komité på seks mand, hvoriblandt der burde have været en bonde, bestod bl.a. af historikeren P.F. Suhm, juristen Christian Colbjørnsen, forfatterne Ove Malling og N. Tønder Lund, præsident for Landhusholdingsselskabet Chr. Fabricius blev enige om at udsende en indbydelse til at tegne bidrag til dette monument i Danmark.

De fik så stor tilslutning, at over halvdelen af overslagssummen var tegnet, inden indsamlingen startede. Der fremkom en række forslag om, hvor monumentet skulle stå. Nytorv, Kultorvet eller Halmtorvet. Kronprinsen skar igennem. Monumentet skulle stå i den trækransede runddel uden for Vesterport. Ja dengang var det ret så landeligt.

 

Kronprinsen lagde grundstenen

Grundstenen blev nedlagt på kronprinsens bryllupsdag den 31. juli 1792. Den 6. november 1797 kunne komiteen tilmelde kancelliet at Frihedsstøtten, der havde kostet 13.000 rigsdaler, stod færdig, omgivet af et jerngelænder med to lygter.

Det var kronprinsen selv, der lagde grundstenen under kanonsalutter fra Vester Vold. Christian Colbjørnsen gav kronprinsen æren for stavnsbåndets ophævelse. Han sagde:

• Men Verdens Aarbøger, naadige Prins, skulde vide, at den retfærdige Lov blev fremkaldt ved Deres Raad, udført ved Deres Standhaftighed og haandhævet ved Deres Kraft.

Da kronprinsen forlod stedet, var hele vejen ind til Vesterport og videre ind gennem byen til slottet bestrøet med blomster.

 

15 meter obelisk

Der fandt ingen afsløringshøjtidelighed sted. Men generalitetet besluttede, at der skulle være en militær vagtpost om dagen. Om natten blev bevogtningen overladt til vægterne. Magistraten vedtog, at staden skulle vedligeholde den 15 m høje obelisk, der består af 30 bornholmske sandsten på et fodstykke af norsk marmor.

Da den dan danske malerkunsts førstemand C.W. Eckersberg skulle male billeder af Danmarks historie til det genopbyggede Christiansborg, valgte han som den betydeligste begivenhed i Christian den Syvendes regeringstid, Stavnsbåndets løsning, fremstillet gennem bøndernes hyldest til kongen og kronprins Frederik.

Billedet som blev malet 1837-39 hænger på Christiansborg og i en af Christian den ottendes bestilt formindsket gentagelse fra 1844 på Frederiksborg slot.

 

Fire figurer

Fire over to meter høje figurer omgiver Frihedsstøtten. Billedhuggeren Johannes Wiedewelts kvindefigur symboliserer ”Troskaben”. Andreas Weidenhaupts ”Bondefliden” og Nicolaj Dajons ”Fædrelandskærligheden” og ”Tapperheden”.

 

1872 måtte figurerne genskabes i norsk marmor

Obelisken og figurerne var i sandsten. Det forvitrede dog hurtigt, og figurerne måtte allerede i 1872 genskabes i norsk marmor. Da voldene faldt i 1858, var byen begyndt brede sig ud over Vesterbro og omkranse Frihedsstøtten. Dr omliggende gader fik efterhånden navn efter de store mænd i bondereformen som

• Bernstorffgade, Reventlowsgade og Colbjørnsensgade.

 

Monumentet måtte flytte 5 meter

I 1909 måtte man af hensyn til Boulevardbanen midlertidig nedtage Frihedsstøtten, men to år senere blev den genrejst dog lidt over 5 meter nærmere Rådhuspladsen. En projektørbelysning om aftenen er atter opgivet, idet det skarpe løs for ubarmhjertigt afslørede revner, som togenes underjordiske passage afstedkom.

Kvindefigurerne var temmelig forvitrede og måtte genskabes af Jens Lund. Der opstod en heftig debat allerede dengang, om Frihedsstøtten ikke skulle flyttes til Fælledparken, Frederiksberg Runddel, St. Thomas Plads eller Søndermarken.

Man har ofte talt om at flytte Frihedsstøtten, fordi de moderne forretningsbygninger, der omgiver den, synes at være en uheldig baggrund for den smukke mindestøtte, som, da den blev rejst, stod i en af stadens grønne områder.

Den store græsplæne i Søndermarken over for Frederiksberg slot har været udset til at være det rette sted, men også ”Det Kongelige Veterinær- og Landbohøjskolens have har været på tale.

 

Frihedsstøtten blev stående på alfavej

Men Frihedsstøtten bliver stående på alfavej dom Nikolaj Abildgaard ønskede det – midt i mylderet på det travle Vesterbro, så alle der haster fra og til kan få øje på de smukke ord på støttens østlige side:

• Kongen kiendte, at Borgerfrihed bestemt ved retfærdig Lov giver Kærlighed til Fædrelandet. Mod til dets Værn, Lyst til Kundskab, Attraa til Flid og Haab om Held.

Og siderne inskriptioner:

• Grundstenen blev lagt af Frederik, Kongens Søn, Folkets Ven – For Christian den Syvende, de Danskes og Norskes Konge, af eenige og taknemmelige Borgere.

 

I 1984 var monumentet ved at blive ødelagt af vand

I 1984 fandt man ud af, at hele monumentet var fyldt med vand og var ved at forgå. Hvis Frihedsstøtten skulle bevares, måtte alt skiftes ud. I 1994 blev Selskabet til restaurering af Frihedsstøtten stiftet.

 

Kronprinsen genindviede Frihedsstøtten

Man gik i gang med at indsamle midler til renoveringen. Det blev en stor og dyr opgave til 18,5 millioner kroner. Selv med vore dags teknologi har det svært at rejse et monument med samme præcision som kunstnere og stenhuggere beherskede for 207 år siden.

Og det var kronprins Frederik, der på 150 års dagen for Grundlovens vedtagelse, genindviede den ny renoverede Frihedsstøtte.

 

Nu var det bare ikke alle bønder der fik deres frihed dengang. Det kan du læse i nogle af artiklerne på vores hjemmeside.

 

Kilde:

• Se København Litteratur (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: (Om bøndernes vilkår)

• Henrettelse på Østerbro (Struense)
• Oprør i Møgeltønder
• Bønder, syd for Aabenraa
• Møgeltønder, fra Ahlefeldt til Schack
• Folk – syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl
• Gårde og mennesker i Bov Sogn
• I Rinkenæs sogn og mange flere