Fra Blåkrog til Assistens Kirkegård

Dette er historien om den sønderjyske maler C.W. Eckersberg. Bedstefaderen havde været kammertjener. Han havde sans for egnens natur. Optaget på Kunstakademiet. Ikke nødvendigvis lykke at blive uddannet her. Første ægteskab opløst efter seks år. Lang udenlandsrejse. Gift med konens søster. Buste af Thorvaldsen. Hurtig med at male portrætter. Han hadede historiske malerier. Ud i naturen med eleverne. Han elskede musik. Den yngste var altid med. Takket være Heiberg blev han aldrig anerkendt som marinemaler. Da Thorvaldsen kom hjem. Eckersbergs barndom var ikke lykkelig. Manglede altid penge. Kun en skygge af sig selv. Koleraen holdt sit indtog. ”Det største menneske som fader”.

 

Bedstefaderen havde været kammertjener

Lige syd for Varnæs på Sundeved østkyst ligger Blåkrog. Bortset fra naturen er stedet her ikke så berømt for så meget. Jo det skulle da lige være fordi, at her blev en meget berømt maler, der blev født her. Han hed Christoffer Wilhelm Eckersberg.

I 1782 flyttede et nygift ægtepar fra det nærliggende Blans til Blåkrog. Den 2. januar, blev der født en søn, der blev opkaldt efter bedstefaderen. Han var indvandret fra Sachsen og avanceret til kammertjener for hertug Frederik af Lyksborg. Senere var han skovfoged.

Faderen ernærede sig på det lille sted som snedker. Men det gik ikke så godt. Allerede efter tre år flyttede de tilbage til Blans.

 

Han havde sans for egnens natur

Allerede som barn havde Eckersberg en udpræget sans for egnens skønne natur. Ofte sejlede han med sin far ud på Alssund og betragtede de store skibe. Det var de oplevelser, der senere kom frem i hans malerkunst.

Han nød at tegne billeder af landskabet og at sejle i sin fars båd. Han elskede at betragte skyerne og havets skiftende farver, forbipasserende skibe og solnedgangens farvesymfoni.

Efter konfirmationen kom han i malerlære hos Jes Jessen i Aabenraa. 17 år gammel fortsatte han hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i 1800.

 

Optaget på Det Danske Kunstakademi

Mens han var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Hans store ambition var at blive optaget på Kunstakademiet. Og det blev han. Borgere i Flensborg samlede ind, så han kunne komme afsted.

Han lagde grunden til den danske guldalders malerkunst.  Hans elever kom som f.eks. Christen Købke til at høre til den danske guldalders hovedpersoner. Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

 

Det var ikke nødvendigvis lykke at bliver undervist på Kunstakademiet

Han gjorde gode fremskridt og malede historiske malerier, portrætter og landskaber. Men hans lærer, Nicolai Abildgaard mente nu, at han kunne få større succes som porcelænsmaler. Det var først efter dennes død, at Eckersberg havde chance for at vinde akademiets store guldmedalje.

Abildgård kunne ikke acceptere Eckersberg’ s selvstændighed.

Eckersberg opfattede det ikke nødvendigvis som lykke at blive undervist på Akademiet.

 

Første ægteskab opløst efter seks år

Han lavede de bedste billeder af Københavns bombardement i 1807. På et tidspunkt boede han hos kobberstikker G.L. Lahde i en kvistlejlighed. Og under bombardementet blev Eckersberg lettere skadet i hovedet.

Den 1. juli 1810 giftede han sig med Christina Hyssing. Dette ægteskab blev dog opløst inden han kom tilbage fra sit udenlandsophold i 1816. Hans søn, Erling kom til at følge i sin fars fodspor med uddannelse på akademiet og en karriere som kobberstikker.

Da han i 1810 rejste til Paris, efterlod har tre skitsebøger, fire mapper med ca. 110 håndtegninger og en mappe med udkast. Hertil om, at han allerede inden 1810 havde malet op mod 110 oliemalerier.

 

En lang udenlandsrejse

Han boede i tre år hos en række kunstnere med Bertel Thorvaldsen i spidsen. De udviklede et nært og varigt venskab. Eckersberg var meget produktiv under opholdet under de sydlige himmelstrøg og lavede nogle fantastiske landskabsmalerier.

Hans studierejse fra 1810 – 1816 havde temmelig stor betydning for hans udvikling. Han nåede relativt sent en kunstnerisk modning. Måske skyldtes det, at han ikke kunne finde det inspirerende miljø og modspil, som han havde behov for.

På vej hjem fra sin store tur besøgte han sine forældre i Blans.

Da han kom hjem fra sin store rejse, gav Akademiet ham til opgave at udføre Balders død som medlemsstykke. Samme år fik han bestilling på billeder med scener fra danskers kongers historie til Christiansborgs Slot, der var under opførelse.

I 1817 blev han gift med Julie Juel, datter af portrætmaleren Jens Juel. De fik to sønner og fire døtre.

Eckersberg var allerede kommet i det Juelske hjem i 1807. Anledningen var dog trist. Eckersberg skulle male et lille portræt af sønnen, Jens, der var døde kun tre år gammel. Efterhånden blev han ven med huset.

Allerede i 1806 havde han dog malet et portræt af børnene.

 

Han giftede sig med konens søster

I 1818 blev han professor ved Kunstakademiet. I 1819 fik han adgangstegn til Holmen (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.

Eckersberg var direktør for Kunstakademiet fra 1827 – 1829.

Et år efter Julies død i 1827 giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Juel.  Med hvem han fik en søn, der døde inden det fyldte år., samt datteren Julie, der skrev sine erindringer om faderen og livet på kunstakademiet.

 

Den økonomiske situation var ikke god

Eckersbergs økonomiske situation var i lange perioder vanskelig. Han gik på grund af Akademiets dårlige økonomi. Han fik først professorhonorar fra 1827. Han var tvunget til at pantsætte sine værdier, endog sin vielsesring for at skaffe mad på bordet. I januar 1832 skrev han i sin dagbog:

 

• Jeg fyldte i dag mit 49de Aar sund og frisk vel og lykkelig med en elsket Familie, det eneste Savn er Pengemangel og den Henseende mørke Udsigter for Fremtiden.

 

Familien måtte leve meget spartansk. Betænksomme mennesker spædede ofte til med naturalier. De af eleverne på Akademiet som kom fra velhavende hjem fik forældrene til familien på Charlottenborg til at sende vin, kaffe, sukker, smør og andre fornødenheder. Andre skaffede en kurv med frugt. Alt var kærkomment, da der var mange munde at mætte.

 

En marmorbuste udført af Thorvaldsen

Om aftenen, når alt var rolig i huset, læste vores hovedperson enten i bibelen eller i historiske værker for derfra at hente oplysninger til sine malerier. Derefter skrev han i sin dagbog om dagens begivenheder og i en særlig bog om vejr og vindforhold.

Det var her på Charlottenborg at Eckersbergs skønneste italienske malerier og studier hang. I et hjørne af værelset stod marmorbusten over Eckersberg, som Thorvaldsen havde lavet. De udviklede et varmt venskab.

Eckersberg lavede også et portræt af Thorvaldsen. Det kom senere til at hænge på Charlottenborg.

 

Børnene skulle være klar kl. 5

Det morede vores hovedperson at se børnene lege med en barnevogn, som var konstrueret af kommerceråd Marstrand, far til professor Wilhelm Marstrand.

Når børnene på sommereftermiddage skulle spadsere med deres fader, måtte de stille i stuen præcis klokken fem. De blev da stillet op efter alder og ved den, der da ikke havde handsker på eller støvlebåndene bundne. De gik da lange ture eller rettere sagt faderen gik. De seks børn måtte løbe med så godt de formåede for eller bag eller som det nu kunne træffe sig.

 

Farlige fanger på Charlottenborg

Professor Jens Juel, som Eckersberg aldrig nåede at hilse på, boede også på Charlottenborg. Han døde tre måneder før, denne kom fra sin store udenlandstur. Susanne Juel fortalte hendes datter, at dengang Børnehuset på Christianshavn brændte, så blev de mest farlige af fangerne spærret inde i Charlottenborgs kældre.

En lang mørk gang gik ind til disse fængsler. Her sad bl.a. mestertyven Per Mikkelsen. Og man sagde om denne, at han gik igen.

 

Hurtigt med at male portrætter

Ofte malede Eckersberg såkaldte luftstudier fra det flade tag over det hjørne af Kongens Nyhavn og Nyhavn. Han lå længe ad gangen på ryggen og stirrede op i luften og så på skyerne.

Efter at have drukket sin morgen-te gik faderen en rask tur. Så snart han kom hjem tog han fat på sit arbejde. Klokken 10.30 spistes der frokost. Klokken 3 var der middag. Så blev der arbejdet en times tid. Og så blev der igen spadseret en rask tur. Han elskede at gå langs Langelinie, langs søerne, Blegdammene og ud på Holmen.

Han havde altid en kikkert med. En fortrinlig en havde han fået af H.C, Ørsted. Men den byttede han væk til Weyse. Denne kom ofte og spillede klaver for familien.

Når Eckersberg skulle male portrætter, så var han meget hurtig. Når han malede, talte han altid med modeller. Så mente han, at han fik det bedste udtryk. Det var kun ansigtet han malede. Klædningsstykker og smykker havde han fået tilsendt i forvejen.

 

Han hadede at male historiske ting

Egentlig hadede han at skulle male historiske ting. Og det var særlig over for historikeren, konferenceråd Engelstoft han ikke brød sig om at skulle lave et historisk maleri. Atter og atter skulle en skitse laves om. Eckersberg mente, at malerierne blev alt for stive med alt for mange personer med højrøde knapper.

Aftenen tilbragte Eckersberg med musik og læsning. Ofte malede eleverne hos ham om formiddagen. Han var glad for hvis eleverne udviste talent. Mern han kunne godt udøve kritik.

 

Ud i naturen med eleverne

Om sommeren var det ikke sjældent, at han sammen med sine elever kørte på landet eller lejede en sejlbåd for at studere skyerne, bølgerne og det vekslende sollys. Om aftenen blev der så hjemtaget masser af studier.

Eckersberg betegnede kunsten som noget ophøjet og helligt. Det varmede og opløftede sjælen, mente han.

 

Han elskede musik

Og som vi allerede var inde på, så elskede han musik, ikke alene sang men flerstemmig sang. Han deltog også ofte selv sammen med dygtige amatører. Selv spillede han også violin. Han havde en ret god sangstemme og sang gerne med sin kone og sine børn. I 1835 forærede kunstnere ham et flot klaver.

Han elskede at spille duetter med sin kone, Susanne. Hun besad en smuk dannet sangstemme.

En af dem, der blev undervist hos ham, var fru Ingemann. Hun var en særdeles elskværdig men højst aparte dame. Hun malede altertavler og andre gudelige billeder. Men hendes talent var nærmest mådeligt.

Også Oehlenschläger kendte Eckersberg. Mens han malede ham, læste denne hans tragedier op for ham.

 

Den yngste var altid med ham

Og så var det lige redaktør Nathanson, som i den grad støttede Eckersberg. Han hjalp med penge og lån. Desuden bestilte han en del værker hos ham. Ja så var det også lige Prins Christian (den senere Christian den Ottende). Han kom ofte på besøg og kom ofte i Frimurerforeningen. Men Eckersberg syntes, at han svigtede kunsten, da han blev konge.

På spadsereturene om aftenen forklarede han altid for den yngste, månens og stjernes stilling. Da hun blev ældre, fulgte han hende i skole hver dag. Og mindst en gang om ugen fik de op til boghandlerne for at se de nyeste udstillinger af litografier og kobberstik.

 

En ivrig frimurer

Han var en ivrig frimurer. Mindst en gang om ugen var han i ”Logen”, der dengang var i Kronprinsensgade. Om sommeren havde foreningen en ejendom på Blegdamsvejen. Den blev kaldt ”Villaen”. Og den gik med en mægtig havde helt ned til Sortedamssøen, hvor Eckersberg morede sig med at ro.  Han var altid glad for at være sammen med ”Brødrene”. Han nød megen anseelse derhenne.

 

Han fik aldrig anerkendelse som marinemaler

Eckersberg fulgte med i H.C. Ørsteds opdagelser med interesse. Han førte dagligt meteorologiske notater

I 1829 blev han Ridder af Dannebrog og i 1840 Dannebrogsmand.

Efterhånden var der ikke mere så mange portrætmalerier. Han gik så over til landskabsmalerier. Ofte manglede han en figur i forgrunden. Og så anbragte han selv en. Men det havde ofte en uheldig virkning.

En af de bedste malerier malede han under en udflugt til sine forældre i Blans. Det var ”Prospekt af Teglværket Renbjærg ved Flensborg Fjord” Det var i maj 1830.

Ved siden af maleriet og undervisningen på Akademiet holdt han jævnligt forelæsninger om ”Perspektiven” der for ham var alfa og omega for al kunst. Han var myreflittig og pligtopfyldende.

Han elskede at sejle i Kattegat, Skagerrak og i Nordsøen. I en alder af 56 år sejlede han helt til den Engelske Kanal. Oplevelsen gav ham til at male en række marinebilleder.

Egentlig fik han aldrig anerkendelse som marinemaler. Det var nok hans modstander J.L- Heibergs skyld. Dennes indflydelse som kritiker var toneangivende. Han var indirekte skyld i, at Eckersberg blev overset.

 

Da Thorvaldsen vendte hjem

I året 1838 vendte Thorvaldsen tilbage fra Rom for at henleve sine sidste dage i Danmark. I mange dage havde unge piger på Charlottenborg og andre damer haft travlt med at binde kranse til at smykke hans værelser og atelier med. Det var et glædeligt og fornøjeligt arbejde, som også H.C. Andersen bidrog med ved at læse højt for de unge damer, mens de arbejdede.

Et flag skulle hejses på Nikolaj Tårn når fregatten ”Rota”, som førte ham hertil, var i sigte. Folk strømmede til i store skarer dels til Toldboden, dels til Kongens Nytorv for at få et glimt af den store mester.

Efter den store velkomst og et par ord til de mange gik han ned til sin gamle ven, Eckersberg. Han hilste også på konen og børnene og havde et venligt ord til dem alle.

Den sidste dag han levede besøgte den 24. marts 1844 aflagde to af Eckersbergs børn ham et besøg. Han holdt meget af at tale med dem, mens han arbejdede. Da han tog afsked med dem, sagde at nu ville han ikke arbejde mere i dag. Han ville tage hen til Stampe for at spise, besøge sit museum og besøge det sted, hvor han engang skulle stedes til hvile.

Om eftermiddagen fulgte Eckersberg Emilie hen til en familie i Kronprinsessegade, hvor hun skulle tilbringe aftenen. På vejen mødte de Thorvaldsen. Han ville i Det Kongelige Teater for at se H.C. Andersens sidste stykke ”Griseldis”.

En halv time efter kørte en karet ind på Charlottenborg fulgt af mange mennesker. Med lynets hast rygtedes det at Thorvaldsen pludselig var død.

Hans lig skulle indtil bisættelsen stå i ”Figursalen”, hvor kunstnere holdt vagt dag og nat. Den dag, da hans lig i en zinkkiste blev båret over gården, kom kronprins Frederik (Frederik den Syvende) med sine kavalerer ind ad porten. De blev dybt grebet af synet.

 

Eckersbergs alderdom var ikke lykkelig

Suzanne døde den 30. december 1840. Eckersbergs alderdom blev ikke lykkelig. Foruden kritik oplevede han at Kunstforeningen vragede hans arbejder. Økonomiske problemer tvang ham til at bede kongen om at købe et par af hans arbejder. Kongen købte dog kun et.

Efter moderens død skulle den ældste datter Emilie som 23 – årig klare situationen. Og det gjorde hun til sine søskendes og faderens store tilfredshed. Alle søgte råd og hjælp hos hende. Hun var som et levende leksikon for hendes søskende og hjalp dem med deres lektier. Hun opmuntrede sin far, der ofte søgte trøst hos hende.

Som 25 – årig blev hun mere og mere legemlig svag. Endnu den sidste aften, hvor hun levede, sagde hun med et smil til sine søskende:

 

• Ak, det er mange ting, I endnu er uvidende om.

 

To timer senere sov hun stille hen.

 

Kun en skygge af sig selv

Efterhånden var den før så friske sunde og lykkelige Eckersberg kun en skygge af, hvad han før havde været både som menneske og kunstner. Før var han elsket af sine elever. Men nu eksaminerede han dem på en ubehøvlet måde.

Efterhånden rystede han så meget på hænderne at blyanten gik gennem papiret.

Blandt de sorger, der trykkede ham, var at hans yngste søn Julius var blandt de første værnepligtige der skulle deltage i den første Slesvigske Krig. Ved Istedslaget blev han lettere såret og skulle ligge en del tid på lazarettet.

Men senere fik han en alvorlig feber som i måneder fængslede ham til sengen. Han havde fået sig til at kunne fortsætte sine studier, men faderen havde ikke råd til at betale det. Så han fik et job på et handelskontor

Hans syn svigtede i slutningen af livet, så han måtte opgive at male. Hans sidste ufuldendte maleri er fra 1851 ”En korvet på stablen”.

Det var også i 1851 at han lige akkurat overlevede en alvorlig lungebetændelse. Det var angstfulde dage for hans børn. Da han atter kom tilbage til livet, var det som om han kunne se endnu mindre. Han faldt nu hen med melankolske tanker.

 

Koleraen holdt sit indtog

I 1853 Holdt koleraen sit indtog i København. Mange af betjentene og deres børn døde. Eckersberg gik i rundt dem og træstede dem. Han opholdt sig meget i den botaniske have med sin familie, hvor han mente at det var godt at være. Men det var nok en af de mest usunde steder i nærheden af Nyhavn.

Man gøs næsten ved at se ud over Kongens Nytorv, hvor det sørgeligste syn stadig viste sig med ligtog og vognlæs med ligkister, der førtes bort.

En aften, da Eckersberg med sine døtre vendte hjem fra haven, blev de standset af Søren Vægter. Han fortalte at Eckersbergs lille yndling, betjentens datter var død efter kun et par timers sygdom. Næste morgen blev det meddelt at Søren Vægter selv var død i løbet af natten. Det ene døsbudskab efter det andet fulgte.

Den 18. juli befandt Eckersberg sig ikke alt for vel. Lægen, den elskværdige etatsråd Christensen rådede ham til at gå til sengs. Han mente ikke at det var videre alvorligt.  Men kræfterne forsvandt efterhånden.

Atter engang måtte døtrene skrive i hans dagbog og hans vejrbog. Om formiddagen den sidste dag sad hans søn, Erling længe hos ham. Til sidst bad han sønnen om at hente professor Roed. Akademiet og eleverne blev længe diskuteret. Klokken fem om morgenen udåndede han.

Ikke nogen af hans 8 børn var blevet angrebet.

 

Det største menneske som fader

På begravelsesdagen kom de hjem for sidste gang. Først da blev låget skruet på. Ingen uden ligbærerne turde at vove sig ind i huset. Selv præsten og de få, der fulgte den kære afdøde ud til Assistens Kirkegård, valgte at mødes uden for. Skal vi afslutte denne historie med sønnen Julius:

• Ja ganske vist tror jeg, at far har haft stor betydning som kunstner og som lærer, men jeg tror, han var størst som menneske, som fader.

 

 

 

Kilde:

• historieatlas.dk
• wikepedia.org
• arkivet.thorvaldsensmuseum.dk
• denstoredanske.lex.dk
• graenseforeningen.dk
• information.dk
• Julie Eckersberg: Optegnelser om C.W. Eckersberg (1917)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.694 artikler: Om Malere kan du på www.dengang.dk læse følgende:

 

• Poul Fischer – en ikke helt anerkendt maler
• Anna og Michael Anchers hjem i Skagen
• Odden – Willumsen samlingen
• Barbermaleren fra Nørrebro
• Chresten Købke – en maler fra Østerbro
• Maleren E. Brodersen, Tønder
• Emil Nolde – og Tøndermarsken
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Nolde og Nazismen
• Nolde og hans liv vest på (b)