Følgerne af Slesvigs deling 1920

Måske en forklaring på det anstrengte forhold. Der er byttet dokumenter. Tønder Amt blev skåret over. Kongen troede i 1918, at han kunne beholde Hertugdømmet. Zahle holdt sig til fredsaftalen, men blev fyret af kongen. Togvogne blev plomberet. Man måtte ikke sige Nordslesvig. Stridigheder i Højer. Nogle af historikerne overlapper hinanden- Men det gør ikke noget. En grundt til at man sagde nej til kirken. Mindretal lukkede sig inde. Man var nærmest et parallelsamfund. Mindretallet ville selv kræve skat. Danmark lukkede nærmest grænsen. De tysksindede følte sig uretfærdig behandlet. De mente, at afstemningen var snyd. ”Kun med flæsk fik de smuglet sig ret”.

 

Måske en forklaring på den anstrengte forhold

En meget interessant bog er udkommet. Den hedder ”Die Folgen der Teilung Schleswigs 1920/Følgerne af Slesvigs deling 1920”. Ja den er tosproget og kan købes gennem Historisk Samfund for Sønderjylland.

Bogen giver også en forklaring på det til tider anstrengte forhold mellem dansksindede og tysksindede. Og bogen er udgivet i samarbejde med Landsarkivet i Slesvig Holsten og Rigsarkivet Aabenraa.

Udgiveren af bogen er Hamburg University Press. Både danske og tyske historikere står bag bogen.

 

Der er byttet dokumenter

I forordet kan man læse om det gode samliv mellem danskere og tyskere i grænseområdet. Der er også en ros til at begge lande vil finde ud af at beskrive historien sammen. Der er både danske og tyske historikere, der leverer bidragene.

En af artiklerne hedder ”Vores kamp gælder den blødende grænse”. Har analyseres folkeafstemningen i 1920, som af mange tysksindede blev betragtet som uretfærdig. Mange håbede i mange år på en grænserevision. Det havde man også lovet de tysksindede.

 

Tønder Amt blev skåret over

Man kan også læse om at danske og tyske myndigheder har byttet dokumenter og arkiver. Det her er en af de bøger, der går i dybden, og det er ret interessant. Ting man ikke har tænkt over, kommer pludselig frem til overfladen. Igen engang, er det også nye ting, der åbenbarer sig.

Slesvigs deling 1920 fik følger for den arkivalske kulturarv. Tønder Amt blev skåret over grænsedragningen. Men sådan kunne man ikke gøre med arkivalierne. Det viste sig meget vanskeligt at forene arkivfaglige, nationale og forskningsmæssige hensyn. Det gik mange år med intensive forhandlinger, før man kom til et praktisk resultat. Men den 15. november 1933 kunne undertegne den dansk – tyske arkivoverenskomst.

 

Kongen troede i 1918, at han kunne fortsætte med Hertugdømmet

En af redaktørerne, Hans Schultz Hansen beskæftiger sig med Nordslesvigs indlemmelse i Danmark. Den anden redaktør hedder Rainer Hering. Man skulle i hvert fald ikke genindføre Hertugdømmet. Der skulle heller ikke laves noget overgangssystem. Interessant er det også at læse om Christian den Tiendes tanker. Han troede i 1918, at man kunne fortsætte Hertugdømmet Slesvig – Holsten.

 

Zahle holdt sig til fredsaftalen

Problematikken gik ikke sporløst gennem Danmarkshistorien. Månederne januar – juni 1920 var kendetegnet ved turbulens. Spørgsmålet var om grænsen skulle gå nord eller syd for Flensborg. Nu vidste de lokale jo godt, at så mange danske stemmer var det ikke i byen. Ja nogle mente at grænsen skulle trækkes ved Dannevirke.

Christian den Tiende afskedigede sit radikale ministerium Zahle, fordi det holdt sig strikt til fredsaftalen. I stedet udnævnte kongen et forretningsministerium med sin advokat Otto Liebe som statsminister.

 

Togvogne blev plomberet

Vi hører også om besværligheden med at passere grænsen lige efter 1920.

Baggrunden for de dansk – tyske stridigheder gennemgås også. Interessant er det også at læse om skibsforbindelsen mellem Munkmarsch og Højer Sluse. Man skulle køre med de såkaldte ”Korridorzügen”. På grænsebanegården i Sønder Løgum blev toget plomberet. Så kørte toget videre til Højer Sluse, hvor de tyske kurgæster så gik ombord på skibe.

 

Vi måtte ikke sige Nordslesvig

Åbenbart var der også kampe om, hvordan amterne skulle opdeles. Man skulle i Danmark undgå at nævne navnet Nordslesvig. Derfor blev området kaldt for ”de sønderjyske landsdele”. Dermed skulle man understrege at området var en del af det danske kongerige. Som Neergaard fortalte i 1920, var det heller ikke tale om en provins.

 

Stridigheder i Højer

Vi kommer også ind på oprettelsen af tyske afdelinger af de kommunale skoler. I Højer skabte dette stridigheder. Der var flere elever i den tyske afdeling. Der var tysk flertal i kommunalbestyrelsen. Hvor man ikke kunne sætte sig igennem, blev der oprettet Tyske Privatskoler.

I Tønder Amt eksisterede der 19 kommunale skoler med tyske afdelinger. Normalt skabte den fælles skolegang mellem de dansksindede og tysksindede ingen problemer.

 

I Højer for at løse stridigheder

I Højer var der i 1905 bygget en lærerbolig, der omfattede to boliger. Her forlangte man at den tyske lærer efter 1920 skulle flytte. Sagen gik helt til undervisningsministeriet i København. Først derefter kunne den danske hovedlærer flytte ind.

Skolekonsulent Nicolai Svendsen var flere gange i Højer for at udglatte stridigheder. Således nægtede de tyske og danske lærere at hilse på hinanden.

 

Nogle historikere overlapper hinanden

Interessant er også at læse om kirkepolitikken. Således bliver den danske politik kritiseret. Man har åbenbart ignoreret den slesvigske kirkelov. Derfor blev den tyske menighed i Nordslesvig stiftet i 1923.

Nu er det sådan at mange temaer bliver overlappet. Sådan er bl.a. med kirkepolitikken. I et andet indlæg får vi nemlig at vide, Hvorfor de danske myndigheder her var meget tilbageholdende. Vi har før set, at historikere kan få deres personlige mening frem, ved at undlade at fortælle ting.

 

En grund til at man sagde nej fra kirkens side

36 af 42 pastorer forblev i arbejde efter 1920. Den danske kirkeledelse ønskede ikke at der skulle være to forskellige nationaliteter inden for kirken. De nægtede at samarbejde med den tysksindede kirkeledelse.

Vi har tidligere her på siden beskrevet forholdene i Højer med Pastor Braren.

 

Mindretallet lukkede sig inde

Henrik Becker-Christensen skriver et meget interessant kapitel om de store vanskeligheder, der var for at integrere Nordslesvig i Danmark. Og så skriver han også om hvorfor Mindretallet mere og mere isolerede sig som et lukket samfund.

 

Man var nærmest et parallelsamfund

Tiden frem til 1933 var præget af mange diskussioner om Grænserevision. Mindretallet forsøgte at bevare deres organisation så stærk som mulig. Fra slutningen af 1930erne og under besættelsen var det nærmest tale om en autonom stilling. I mange år var der nærmest tale om et parallelsamfund.

Man lovede kongen troskab. Men man sagde også dengang, at det var ikke samme som at acceptere grænsen.

Det kunne også være svært for en stat, der i 1910 havde 65 mio. indbyggere som så skulle gøre knæfald for et lille land som Danmark.

 

Mindretallet ville selv kræve skat

Ved folketingsvalget i 1924 blev vælgerne gjort bekendt med, at Wählerforening søgte en ny afgørelsen. Og det kom også med diverse andre forudsigelser. Dog var det ikke med i programmet fra 1932. Men snart dukkede erklæringen op igen.

Mindretallet ville have en autonom stilling. De ville have lov til at nedlægge veto. Og så ville de selv påligne skat til deres medlemmer. Mindretallets interesser skulle varetages af et særligt folkeråd. Men det kunne man fra dansk side ikke toldere, at mindretallet på den måde skal være en stat i staten.

Det var de tysksindedes bestræbelser at lave et samfund i samfundet.

 

Danmark lukkede nærmest grænsen

Omkring 1920 var ernæringssituationen blevet forværret. Sortbørshandlen voksede og gav en god indtægt.

Efter fastsættelse af grænsen i 1920 var den danske og tyske grænse principielt forskellig. De tyske bestræbelser gik på at holde grænsetrafikken så åben som mulig. Det danske synspunkt var at grænsen burde føles.

Skulle en tyske statsborger over grænsen krævede det ud over et gyldigt pas også en ansøgning om visum Gebyret for dette var 25,50 Reichsmark. Efterhånden fik man dog en mere lempelig adgang.

I 1925 mente den tyske regering, at visumtvangen mellem Danmark og Tyskland burde ophæves.

 

De tysksindede mente at grænsedragningen var uretfærdigt

Bettina Dioum har kigget i dagbøger og private dokumenter og breve, der beskriver de tysksindedes holdning til valget og grænsedragningen. For dansksindede er det svært at forstå, at de tysksindede følte sig uretfærdig behandlet efter Første Verdenskrig- Således udtalte landmand Heinrich Lorentzen:

• Som alle Tysklands nabolande ville også Danmark have fat i en del af det tyske fædreland

Jurist Theodor Söhrnsen – Petersen skrev i januar 1920 på et postkort:

• Vi håber, at Slesvig – Holstenerne mindes deres store tid, og at den nuværende generation måtte vise sig den gamle værdig. Gud er stærk – også i den svage. Således håber vi og beder om det, og ellers vil vi gerne tilkæmpe os det på trods af det hvide hus.

 

Måtte bo i et afstumpet område

En anden skriver:

• Jeg var lærer i Gråsten og måtte efter afståelsen forlade min arbejdsplads der. Forblev der dog helt til den sidste dag, og først i oktober 1920 tiltrådte jeg min nye post her i Altona. Jeg har således i flere måneder sammen med min familie måtte bo i det allerede afståede område og betale alle reguleringer i kroner. Selvom jeg fra regeringen kun har modtaget min løn i mark.

Arno Dietrich var lærer på Landbrugsskolen i Tønder. Han skriver lige efter afstemningen på et postkort. Han giver dog stadig udtryk for forhåbninger.

• Afstemningen er nu forbi- Tønder har klaret sig godt og opnået et overvældende flertal. Idet Tønder jo er beliggende ved sydgrænsen af 1. zone, vil det forhåbentlig også få praktiske følger.

Nej det gik det ikke. Og Tønder Landbrugsskole blev siden hen flyttet i september 1920 flyttet til Nibøl.

 

Kun med flæsk har de smuglet sig ret.

Magda Sieverts skriver:

• Så opstod folkenes ret til selvbestemmelse. Nogle landsdele, såsom Nordslesvig, blev bare nedstemt eller fremgangsmåden var ikke helt i orden. For vi accepterer nemlig ikke den afstemning.
• Tyskerne i Nordslesvig har i tyske skoler og kirker, tyske forsamlinger og foreninger. Samme ret havde danskerne. De breder sig med deres danskhed, med flæsk og kroner. Det var jo nemt overfor det fattige tyske folk.
• Selvbestemmelsesretten ville ikke acceptere fuldt ud. Der findes derudover også en historisk ret. Er det da kun den nulevende befolkning, som skal bestemme? Nej, dem, som kommer før og efter os, har også deres del i det.
• Vores fædre har kæmpet hårdt for Slesvig – Holsten. Vi må ligeledes træde i karakter for det. Men uden kamp har de trukket en grænse gennem Slesvig. Kun med dansk flæsk har de til smuglet sig ret.

Bogen indeholder mange spændende afsnit. Den er meget læseværdig og igen en gang indeholder bogen mange nye informationer. Vi kunne godt have valgt nogle andre afsnit.

 

Kilde:

• hub.sub.uni-hamburg.de/oa-pub/catalog/view/262/chapter-08/1720
• Hans Schultz Hansen, Rainer Hering; Die Folgen der Teilung Schleswig’ s 1920/Følgerne af Slesvigs deling 1920 – Hamburg University Press
• Kan købes gennem Historisk Samfund for Sønderjylland.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.809 artikler
• Under Sønderjylland finder man 230 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 147 artikler