Efterhånden opdagede man Vestkystens idyl. Kurbade, der stammede fra England, opstod. Kongen reddede øens kurbade fra konkurs. Christian den Ottende brugte stedet til sine sommerophold. H.C. Andersen syntes at Dagebøl, var ”Verdens mest elendige sted”. Øen var administrativ delt. Jyske karle erstattede de ”indfødte”, der tog på havet. Den dag i dag taler man Fering.

 

Fuglekøjer

Før (Føhr) er nærmest rund. Øen har en diameter på 12 kilometer. Hvis man ville løbe hele øen rundt var det nærmest som et Maraton – løb. Det er 38 kilometer. Ja øen staves både Föhr, Før og Føhr.

Allerede i det 7. århundrede indfandt friserne sig på øen.  Det var også her på øen, at man fangede vildænder ved hjælp af fælde – lignende kasser. Man kaldte disse fælder for fuglekøjer. Millioner af vildænder og ænder er i tidens løb gået i fælden. Ja man havde endda en Konserves – fabrik, der var virksom helt til 1931 i Wyk.

 

Brusende hav og marinebilleder

Ser man tilbage i historien var omtalen af vestkysten forbundet med stormflod og ødelæggelser. Fra midten af 1700tallet vendte denne udvikling. Vestkysten og øerne i Vadehavet blev vendt til en positiv omtale. Nu stod der pludselig ferieophold, badning og rekreation på programmet. Også kunstnerne fattede interesse
for Vestkysten. De fandt interesse i det brusende hav og idylliske marinebilleder.

 

Kurbad

Fra englænderne stammer kurbade –  anstalterne. Nu var badeophold vigtig for opdragelsen, og ikke mindst for sundheden. Men ofte var det kun de velhavende, der kom her.

I 1819 blev der indviet et søbad  her på den nordfrisiske ø, Føhr. Her mødtes de kendte og de rige. Stedet lå meget fjernt fra hovedstaden. For københavnere har øen sikkert været meget fremmedartig. Topografiske beskrivelser, rejsebeskrivelser og guides fulgte. En ukendt natur åbenbarede sig for kultureliten. Der kom nøje beskrivelser af, hvordan badet skulle indtages. Også de særegnede skikke som de fremmedartede indførte stod for, blev beskrevet.

Nu var det første badested ved vestkysten allerede indviet på øen Nordeney i 1797 på foranledning af en læge i Emden. Og i 1816 var der i Cuxhaven indrettet et bad ved den hamburgske enklave Ritzebüttel. Hamburgs velhavende borgere skulle her rekreere sig her ved havet.

 

Fysikus tog initiativet

Føhr`s søbad skyldtes fysikus Friedlieb fra Husum. Og dog, for det var først, da den lokale landfoged Hans Friederich Karl von Colditz tog affære, at det skete noget. Et aktieselskab med en kapital på 1.600 rigsdaler blev dannet. Derefter købte man et hus, der blev indrettet til varme bade. Så blev der bygget nogle firhjulede badevogne og fundet logi hos beboerne i Wyk.
Første år: 61 gæster

Der blev sørget for Mittagstisch hos apotekeren. Så kunne eventyret begynde. Det første år betjente man 61 gæster. De modtog i alt 317 bade. Det gik bestandigt fremad. I 1823 modtog gæsterne i alt 1.938 bade.

Nye aktier blev tegnet. Også  Frederik den Sjette var positiv over for søbadet. Ja han besøgte endda stedet flere gange. Efter nyindretningen gav han
kongelig tilladelse til navnet Wilhelminen – Seebad efter Prinsesse Wilhelmine.

 

Kongen kom til hjælp

Et større hus blev indrettet til de badende og en konversations –  og en spisesal blev udlejet til en vært, der bespiste gæsterne. Man
ændrede målgruppen til

• Eine für Dänemark und Nord – Deutschland wichtige und natürliche Heilanstalt.

I slutningen af 1820erne var søbadet på konkursens rand. Men så kom Frederik den Sjette og spenderede penge i foretaget.

 

En lang tur

Kjøbenhavnerposten roste stedet. Men det var en lang rejse fra hovedstaden til den fjerntliggende ø. Fra Hamburg tog turen nu kun halvanden dag. En idealtur så således ud:

• Togrejse fra Hamburg til Rendsbor(3 timer). Dampskib til Frederiksstad (6 – 7 timer). Ad chausseen til Husum (1 ½ time). Dampskib til Føhr (4 timer).

Fra 1833 – 1836 var der dog direkte dampforbindelse mellem Hamburg og Føhr.

Ja selv Steen Steensen Blicher kunne finde Föhr. Han mente efter at have besøgt de mennesketomme halliger, at Wyk kunne opfattes som en stor by. Han mødtes rige mennesker, og dem, der lod til at være det. Han mødte syge, og dem der bildte sig ind at være det.

 

Kongen tog ophold

Fra 1842 til 1847 tog Christian den Ottende hver sommer ophold på den lille ø. En del af hoffet tog også med. Og når sådan noget sker, er det pludselig meget mondænt. Det var en gylden tid for badet. Men desværre betød Treårskrigen et stort tilbageslag. I 1856 blev badeanlægget afhændet til en privatmand, Hr. Wiegelt.

Han fik et livsvarigt privilegium og eneretten til at

• give Bade i aaben Strand, saaledes, at det forbydes enhver Fremmed, der ikke benytte hans Vogne, at bade sig, uden i en vis bestemt Afstand fra Badet.

H.C. Andersen på  besværlig tur

Da dronningen i 1844 inviterede H.C. Andersen til Føhr kunne den påholdende digter ikke undlade sig at ærgre sig over den udgift, der derved blev ham pålagt:

• Det er altsaa ikke andet for, jeg maa nok afsted, uagtet mine Finantser aldeles ikke taaler denne Reise. Dette har derfor noget forstemt mig, uagtet jeg nok ellers burde føle mig smigret ved denne Naade. Jeg kan ikke troe at Reisen bliver mig godt gjort og den vil dig ganske vist komme paa en 50 Rdlr, altsaa ligesaa meget, som jeg fra Kjøbenhavn kunne reise til Dresden og tilbage for.

Det som forfatteren så inden han skulle det sidste stykke vej med dampskibet var ikke noget det behagede ham:

• Dagebøl er det elendigste hul på jorden. Uvenlige mennesker.

H.C. Andersens første indtryk var at, Øen saa venlig ud, Byen reenlig. Den næste dag udvider han beskrivelsen. Husene her i Gaden ere alle kun én Stue – Etage og én Qvist, denne vender ud ad. Med Jernspirer staaer Aaret den er bygget, sædvanlig ere de over 100 Aar, langs Søen en Allé med unge Træer.

 

Naturbeskrivelse af H.C. Andersen

H.C. Andersen blev godt modtaget af sine kongelige værtsfolk, og deltog selv til underholdingen ved oplæsning af sine eventyr og små lejlighedsdigte til dronningen. Hans dagbog giver også en beskrivelse af øen:

• Spadseret med Landfogeden og hørt om Halligerne, hvert Huus er beygget paa et Verft, paa Oland er Køer, paa de andre Faaer. Vandet rundt om har ingen Fisk, det er smudsigt guult. Vandet kan sprøjte op mod Vinduerne, de sidde roligt inde og spinde. Der tales frisisk, beslægtet med engelsk. Sengen er som et Skab, og indvendig med flettede Maatter.
• Skibe kan tridt drives lige hen til et saadant Huus, hvor Lyset skinner ud, det seer ud, som det svømmede paa Vandet. Paa enkelte Steder findes Quiksand. Kommandør kaldes den som herfra fører Skibe til Grønland, Holland. Rundt om
  findes Hvalfiske Tænder, de see ud som store Ledpæle, grøn forvitrede. Betragter man dem nærmere, seer man dem falde paa den ene Side, indvendig
  hensmul – drede.
• Her ved Havnen i Wiek findes flere, ude ved én Mark, er et heelt Hegn. Konerne bære røde Fess under Tørklædet, de ugifte Piger deres bare flettede Haar.

 

Læge blev tilknyttet

Allerede den 5. september 1756 kunne man observere den berømte salmedigter og nu biskop Brorson på øen. Han måtte grundet storm blive her betydelig længere end han havde regnet med.

Det gik fremad, og ethvert værelse på øen blev brugt til indkvartering. Savnet af boliger var pludselig mærkbar. I 1857 ødelagde en brand det halve af Wyk. Under Weigelts ejerskab skiftede konjunkturerne. En fast læge blev tilknyttet søbadet.

 

Sådan bader man

Mænd og kvinder badede adskilt. Der blev omhyggeligt sørget for anstændigheden. Under alle omstændigheder var der truffen foranstaltninger, der var i overensstemmelse med forskrifterne. Ja man blev endda fragtet til stedet i vogne. Og man kunne indtage kage inden badningen.

• Den strand, der bades på, har fuldkommen flad sandbund uden sten og skråner så  lidt, at man uden fare, såvel ved flod som ved ebbe, kan bevæge sig
  i vandet. Badevognen bliver trukket ud på  en passende dybde af en hest, og er udstyret med en bænk, et lille bord, et spejl, knagerække til tøjet, et lille uldent fodtæppe osv. Når man ønsker igen at blive kørt i land, hejser man et flag, der findes i et hjørne af vognen. Det er et signal til kusken.
• Badningen begynder klokken seks om morgenen. Man bader for det meste uden at tage hensyn til ebbe og flod, hvis der ikke forligger andre bestemte forskrifter desangående fra lægens side. Det kolde bad koster 1 mark. Børn under 12 år betaler det halve, hvis to benytter den samme vogn eller et barn benytter vognen sammen med en voksen person.
• Håndklæder medbringer man enten selv eller får dem mod en mindre godtgørelse til de hos badekusken ansatte folk. Damerne finder ved deres badesteder kvindelig betjening.

Når man var færdig med badet, var der et signalflag, der skulle hejses. Så var vognmanden klar over, at den badende skulle fragtes i land. Man burde ikke opholde sig i vandet mere end 8 – 10 minutter, blev der tilrådet.

Føhr havde et mere tysk end dansk publikum. Sild blev dog efterhånden borgerskabets foretrukne badested. Udviklingen tog fart i slutningen af 1850erne .

 

Spørgsmål om sammenfletning

Man talte om at ligge søbadene på  Sild (åbnet i 1857)  og Føhr sammen.

Efter 1864 skete der flere udvidelser, og antallet af kurgæster voksede. Midt i 80erne nåede øen at have 2.000 gæster. Masser af prominente gæster kom på besøg. En af dem var Kronprins Friedrich med sin hustru. De tilbragte somrene fra 1865 til 1873 på øen.

 

Den delte ø 

De 5.000 indbyggere på den lille ø var inddelt i tre i 1800tallets første halvdel. Flækken Wyk og Østerlandføhr hørte begge til Tønder Amt. Her var kirke – og skolesproget tysk. Det var også Vesterlandføhr, hvor rets-sproget var dansk. Det tilhørte Ribe Amt, og blev betragtet som en del af Nørrejylland.
Disse lokaliteter var siden middelalderen i den danske konges besiddelse og ikke en del af Slesvig.

De Kongerigske Enklaver gik ikke automatisk over til Preussen. De blev brugt i en byttehandel, så Danmark fik Ærø og mindre grænserevisioner syd for Kolding og ved Ribe.

Føhr blev allerede før 1200 tallet nævnt. Allerede i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 skelnes der mellem Vesterland – Føhr og Østerland – Føhr.
Under Magrethe den Første og Erik af Pommerns opgør med de holstenske grever, forblev Vesterland – Føhr den danske konge tro.

Ved freden i Vordingborg i 1435 fik Vesterland – Føhr sammen med Amrum og List administrativ særstilling i Slesvig og lagt under Ribe stift.

 

Godt sømandskab

Nordfriserne vandt tidlig ry for deres sømandskab. De gik i tjeneste hos hollænderne, og tog med hvalfangerskibe til Grønland.  Da briterne omkring 1730 også fattede interesse for hvalerne, hvervede de harpuner og kommandører på  Føhr.

Omkring 1750 havde den lille ø  ikke mindre end 1.500 sømænd på fremmede skibe.

 

Den jyske arbejdskraft

Under de langvarige fraværdsperioder kunne friserne ikke tage sig det hjemmelige og øens landbrug. Arbejdet blev overladt til kvinderne, der i forvejen havde nok at se til. Der var nødvendigt at hente fremmed arbejdskraft til hjælp med markarbejdet. Den kom ført og fremmest fra Nørrejylland.

Den jyske arbejdskraft fandt hver sommer arbejde helt ned til egnene ved Nederlandene. På de frisiske øer var der mange jyske karle, der bosatte sig. Ofte
giftede de sig med enken på gården.

 

Forstod ikke forordninger

I løbet af 1800tallet opgav mange føhringer deres arbejde til søs. Det var efterhånden blevet for farligt. De jyske karle havde lært dem at drive jorden mere effektiv. Og de kunne nu begynde at eksportere kornet.

Kvinderne på Føhr blev angrebet for deres store kaffeforbrug. Desuden mente nogle, at det var vild luksus at gå i nationaldragter. Mange af de lokale var efterhånden træt af de ting, som badegæsterne bragte med sig. Dårlige skikke og moral. De ville hellere være sig selv og fortsætte deres eget liv. Danskerne
lod i vid udstrækning føhringerne beholde deres gamle privilegier. Men ofte forstod de ikke de forordninger, som de fik tilsendt fra embedsmændene
i Jylland.

 

Det tyske sprog i fremgang

Frisisk, plattysk og dansk var i forfald og måtte vige for det tyske sprog. I 1848 herskede der dog en loyal stemning på Amrum og Vesterlands-Føhr over for Danmark. Men Wyk og Sild støttede Slesvig – Holstenerne.

I Wyk, på Østerland og på Sild var der stor tilfredshed med at man efter 1864 blev indlemmet i Preussen. I resten af området var der stor utilfredshed. Der foregik en stor udvandring til USA.

 

Kongen var populær 

Da kongen besøgte øen den 18. juli 1860 var hele øen på den anden ende. På begge sider af Wyk`s hovedgade stod unge piger i egnsdragten med forskellige blomster. Kongen blev 14 dage på øen, og deltog i en række udflugter.

 

Øboernes egen sprog

Det som H.C. Andersen ikke nævnte, var at ca. 2.000 af øboerne taler fering, som er øens frisiske dialekt. I dag bor der knap 11.000 mennesker på Føhr. Men i sommertiden er der 20.000 mennesker alene i Wyk.

På øens nordligste del ligger den 2.000 år gamle Lembecksburg. Man kan se ringvolden på lang afstand. Mon der har været vikinger på spil?

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler
• Enklaverne i Sønderjylland
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Vikinger i Vadehavet (under Tønder)
• Friserne – syd for Tønder (under Tønder)
• Dæmningen – syd for Højer (under Højer)
• Heltene i Vadehavet (under Højer)
• Vadehavet ved Højer (under Højer)
• Øerne – syd for Højer (under Højer) og mange flere 

Redigeret 31.12.2021