Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Familien Aller på Nørrebro

Oktober 22, 2011

 

Ved militæret blev Jens Hansen fra Aller i Sønderjylland, bare kaldt Jens Aller. Han blev en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. Jens s enke bosatte sig i Odinsgade. Her blev Carl født. Han forelskede sig i naboens pige, Laura. Sammen skabte de Nordens største bladsucces. Og det foregik fra et trykkeri i Blågårdsgade. Ja man kan sige, at Carl og Laura fik Familien Danmark til at læse.

Familien stammer fra Sønderjylland

Det var Laura  og Carl der startede det hele. De sled sig til deres succes. Aller – koncernen kan takke disse to mennesker for deres succes. Og som så mange andre gode folk stammer familien fra Sønderjylland. Nærmere betegnet fra den lille by Aller ved Christiansfeld.

Hansen – navnet bortfaldt

Farfar, Jens Hansen aftjente sin værnepligt ved Fynske Dragonregiment. Og dengang blev man ikke benævnt med numre, men med den by, man kom fra. Så Jens Hansen synes, at det var passende at smide Hansen navnet væk, da han tog til København.

Stald på  første sal

Jens Aller blev en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. I ejendommen, Store Kongensgade 110 stod familiens køer oppe på anden sal i baghuset. Køerne levede mest
af masken fra brændevins produktionen. De gav mælk og leverede varmen til fabrikken nedenunder. Ofte gik mælken til byens børn. Og den undergærede hvidtøl gik til de voksne. Det var mere sundt at drikke dette, frem for vand fra byens brønde.

Christian gik i faderens fodspor

Jens Aller  ejede store græsningsarealer ude på Nørre Fælled og Ydre Nørrebro. Sønnen, Christian Aller gik i faderens fodspor. Han var en af de første, der begyndte at bygge uden for Nørreport i 1830. Men sådan et byggeri var betinget af en masse restriktioner.

En villa i Odinsgade

Carl Aller blev født i 1845. Allerede i 1852 døde hans far, Christian Aller  kun 46 år gammel. Enken kunne ikke klare bryggeriet og landbruget. Det hele blev solgt for en pæn sum penge. Christian Allers enke med syv børn flyttede derefter ind i en nyopført villa på Odinsgade i et af de nye kvarterer på Nørrebro.

Et gæstfrit hus

Og det var her, at Carl voksede op. Moderen åbnede huset for kvarterets børn. Her fandt man et fristed. Allerede ved sin konfirmation vidste Carl,  hvad han ville være. Litograf og bogtrykker. Teknikken og selve bladudgivelsen fascinerede ham.

Eksperimenter på  værelset

Han kom i lære i CF. Aamodts Litigrafiske Etablissement. Men samtidig fortsatte han med eksperimenter i kvistværelset på Odinsgade. Det var stentryk, der fascinerede ham. Hans mor var dog efterhånden lidt bekymret. Vinduerne til hans værelse var efterhånden næsten sorte på grund af alle hans eksperimenter. Det var bestemt heller ikke ufarligt. Følgerne viste sig senere i livet.

Forsøgene lykkedes

I 1869 lykkedes forsøgene for Carl Aller. Han havde udviklet en speciel trykkemetode. Med en kemikaliekombination lykkedes det ham ved hjælp af et fotografi, at gengive kobberstik og
pennetegninger i stentryk.

Gift med Laura

I mellemtiden havde Carl fundet sammen med naboens datter. Hun hørte til den gruppe, der samledes i det gæstfrie hjem. Laura Bierring havde også mistet sin far ret tidligt. Han var en velhavende købmand og urtekræmmer. De giftede sig, da Carl Aller  som 26 – årig fik sit svendebrev den 20. oktober 1871.

Brystsyg

På bryllupsaftenen blev Carl Aller ramt af et grimt mavetilfælde. Lægen Peter Eberling blev tilkaldt. Diagnosen var brystsyg. Og denne diagnose indeholdt alt fra en lungesygdom til en tuberkulose. Men det var åbenlyst for enhver, at  Carl Aller under sine talrige eksperimenter havde indåndede en masse krasse kemikalier. Og det havde sat sig på lungerne. Men selv troede
han, at han var smittebærer.

Et legat på  100 rigsdaler

For sin revolutionerende opfindelse skulle Carl Aller have det eftertragtede H.C. Ørsteds Legat. Men det var Laura, der måtte skrive ansøgningen. Carl  var ordblind.  Priskomiteen ville dog ikke have noget med sagen at gøre, da de troede, at det drejede sig om kunsttryk og ikke et håndværk. Men alle tre dommere kom dog på uanmeldt besøg på Odinsgade. Her blev de overbevist om, at Carl skulle have legatet.

Med præmien fulgte 100 rigsdaler. Men det, der var endnu vigtigere var det blå stempel.

Banken var interesseret

I Danmarks Nationalbank  hørte man om den unge litograf og hans opfindelse. Derfor kaldte de ham til samtale. Han fik mod kvittering overladt en femrigsdaler- seddel. Få dage efter troppede han op med ti pengesedler. Ingen kunne genfinde originalen. Han fik med det samme tilbud om at lede et nyt seddeltrykkeri i Nationalbanken. Han fik også tilbudt 800 rigsdaler for sin opfindelse, mod at banken måtte bruge den.

Men Carl sagde nej, og Laura støttede ham. Han ville være bladudgiver i sin egen virksomhed.

Et trykkeri under loftet

Til sit projekt måtte parret pantsætte alt, hvad de ejede. Den 4. april 1874 var starten på Aller – eventyret. De penge, de kunne fremskaffe blev brugt i lejede lokaler i Holmens Kanal 7. Helt oppe under taget startede eventyret. Det lille trykkeri fik navnet Carl Allers Etablissement. De startede med bestillingsarbejde, men de ville helst i gang med at udgive noget selv.

Nordisk Mønster Tidende

Laura havde fremstillet en produktion af stikbreve med hækleopskrifter og mønstre. Først gik de til veninder, men flere og flere spurgte efter dem. Det gav ideen til det første blad, Nordisk Mønster – Tidende. Det så dagens lys den 7. januar 1874. I dag hedder bladet Femina.

Tilbage til Nørrebro

Pladsen blev efterhånden for trang. Parret vendte tilbage til barndommens Nørrebro. I Blågårdsgade blev der lejet lokaler med forkøbsret. Og inde i byen blev der oprettet et salgskontor.

Man udvidede kapaciteten og en række udgivelser fremkom. Blandt andet trykte man en billedbibel for forlaget Meyer og Trier. Hver fredag trykte man det satiriske blad, Ravnen.

Først kom sønnen, Axel, senere kom Valdemar til. Laura tog sig af de redaktionelle, mens Carl tog sig af produktionen. Panteobligationen blev betalt efter et par år. Nu kunne fogeden da holdes fra døren.

Har du tid til Illustreret Familie Journal

Carl havde ideerne. Han var inspireret af Illustreret Tidende. Det var datidens billedblad, hvor verdens begivenheder blev skildret i tegninger. Men efterhånden virkede dette blad lidt gammeldags og stift. En dag spurgte han så Laura, om hun blandt alle sine gøremål, havde tid til at samle stof til et nyt blad, der skulle hedde Illustreret Familie Journal. Kimen til Nordens største bladsucces var lagt. Det første blad kom på gaden den 7. januar 1877.

Gennem smukke illustrationer holdt bladet læserne ajour med datidens vigtigste begivenheder. Oplysning og underholdning skulle formidles ud til hjemmene, og teksten skulle både være humoristisk, alvorlig og informerende.  Laura var i begyndelsen både regnskabsfører, ekspeditionsstab og redaktør i samme person.

Kongen blev abonnent

Det første eksemplar i abonnement blev solgt til madam Svendsen, en værtshusholderske, der boede i forhuset til Blågårdsgade 22.  De første numre blev dog ikke trykt på Nørrebro. Det havde man ikke tilstrækkelig kapacitet til. Illustreret Familie Journal  blev øjeblikkelig en succes. Hans Majestæt Kong Christian den Niende ville gerne have to eksemplarer af bladet leveret til hoffet efter tre måneder.

Manden, der trak svinghjulet i Blågårdsgade blev overanstrengt. Carl var klar over, at hvis han skulle følge udviklingen måtte han investere i nye maskiner.

En ny bygning blev rejst

En ny hurtigpresse blev bestilt. Samtidig satte man en gasmaskine op i trykkeriet, der skulle drive pressen. Men den larmede ret så meget. Egentlig var trykkeriet indrettet i en gammel hestestald, og familien boede i en treværelses lige ved siden af.

Nabo – og genbogrunden blev købt. En ny trykkeribygning blev i hast opført. I begyndelsen af 188oerne fik man lavet aftaler med et norsk og et svensk trykkeri om trykning af Allers blade på henholdsvis norsk og svensk.

Romanbibliotek og leksikon

Laura fik ideen med Romanbiblioteket. Desuden udgav man lægebogen Med Lægen som Husven.  Men hun fik dog også tid til at føde døtrene Rigmor og Ragna. En kæmpe succes blev Allers Illustrerede Konversationsleksikon.

Socialt indstillede

Parret var meget socialt indstillede. Med jævne mellemrum udgav de særnumre af blade. Overskuddet gik til arbejdsløse og vanskelig stillede. Engang havde de indkøbt 10.000 stk. rugbrød a 4 pund som de havde uddelt blandt de trængende i København.

Den første dampmaskine

I 1886 blev den første dampmaskine installeret i Blågårdsgade. Gasmaskinen, de kaldte for Gaspeter blev skrottet. Det tilhørende remtræk blev også kasseret. I 1895 udkom Illustreret Familie Journal, som det første ugeblad i Norden i firefarvet tryk.

Mange tiltag

Efterhånden udsendte man også  kunsttryk. Da den russisk – japanske krig brød ud i 1904 udsendte ekstraudgaver af bladet med skildringer fra krigen. Der var tegninger fra krigsskuepladsen, kortskitser omkring krigens udvikling og fotos dukkede også op.

Man lavede et ekstra tillæg til Illustreret Familie Journal, som man kaldte Nyt fra Alle Lande., og bladet Krig og Fred blev forløberen for Billedbladet.

Laura og Carl  havde bestemte meninger om, hvad man kunne skrive og modsat. De forbød konsekvent at omtale forførelser, børnemishandlinger, dyrplageri og ugudelighed.

De to sønner med rigtige gener

De to sønner blev opdraget med henblik på at overtage virksomheden. De blev flasket op med ugeblade og trykkeriet. Laura og Carl var heldige. De havde hver især arvet deres forældres gener. I 1900 ekspanderede familien for alvor. Man overtog det hæderkronede bogtrykkeri Bianco Luno. Nu var det for alvor tid til at flytte fra Nørrebro.

Man flyttede til Valby, nærmere Valbygård.

Man slap ikke tøjlerne helt

Laura og Carl begyndte efterhånden at nyde frugterne  slid. De to virksomme sønner overtog mere og mere af etablissementet. Men de to gamle slap ikke helt tøjlerne. I 1879 var de flyttet helt ud til Sorgenfri  på en ejendom i Fuglevad.  En dag var Carl faldet for Sophienholm, der grænser ned til Bagsværd Sø. Han havde købt det på stedet.

De fik Danmark til at læse

Man kan sige, at Aller– Familien fik Familien Danmark  til at læse. Og helt uden litterær kvalitet var udgivelser langt fra. Således fik man koblet forfatterne Holger Drachmann og Hermann Bang til koncernen.

Laura døde med pen i hånden

I 1912 fik koncernen egen papirfabrik, for at sikre ensartet papirkvalitet.   I 1917 døde Laura med en pen i hånden. Og i 1926 døde Carl.

  • Det var historien om Familien Aller på Nørrebro – men familiens historie er længe ikke slut.

Kilde:

  • Litteratur Nørrebro
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Nørrebro finder du 304 artikler 
  • Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar finder du 29 artikler 
  • Under Industri på Nørrebro og i Nordvest finder du 37 artikler 

Redigeret 16. – 12. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro