Her er så endelig anden del af historien bag dannelsen af Nordens første frivillige brandværn. En gymnastiklærer havde 14 gode ideer til hvordan man oprettede et brandværn. Blandt andet skulle Skyttekorpset møde op med geværer for at beskytte brandstedet. Og tænk, så oplevede man en brandrepotage i den lokale avis. Man købte en engelsk sprøjte, der skulle betjenes af 20 mand. Først efter dannelsen af Männer – Turnverein blev Tønder Frivillige Brandværn dannet, efter tysk forbillede. På et tidspunkt var brandvæsnet i den grad forgældet. Man blev nødt til at lave brandobligationer. Vi ser også lige på de største brande i Tønder og Omegn. 

 

Anden del

Helt tilbage i 2008 skrev vi artiklen Brand i Tønder. Denne artikel kan ses som en udbygning eller en anden del af brandens historie i Tønder. Det er selvfølgelig altid noget trist, at skrive om. Hvis vi dukker ned i Tønders historie, ja så har denne by bestemt ikke været forskånet for Krig, epidemier, stormflod og brand.

 

Indskrifter over dørene

Hvis vi nu kigger godt efter, når vi går en tur i Tønders skønne gader, og betragter inskriptionen til de endnu bevarede gamle huse, så kan man læse, om nogle af de tildragelser og ulykker, som den skønne by, har været udsat for.

 

Storbranden i 1725

Se bare for enden af Østergade. Her lå Helligånds – hospitalet og Vajsenhuset. Her kan man på den smukke hustavle læse om den 16. oktober 1725. En storbrand lagde næsten en femtedel af byen i aske. Det gik ud over husrækkerne på begge sider af Østergade med baggårdene helt hen til Østerport. Også hospitalet gik det ud over, og tre tøndringer mistede livet.

Det var nødvendigt at genopbygge hospitalet. Men det var mere påtrængende at bygge boliger til alle de brandlidte borgere. Der blev samlet penge ind både i selve byen og i andre områder. I ti år blev byen fritaget for kontribution. Og egentlig var det planlagt to kompagnier Kyrasserer indkvarteret i byen, men nu nøjedes man med kun et kompagni.

En ny Østerport – bygning blev rejst i oktober 1725. Bygningenfik lov til at bestå helt til 1870. Denne brand var den sidste af de store brande.

 

Hertugen formaner Tønder

Længe før denne ulykke, havde Hertug Friedrich af Gottorp haft øje på forholdene i Tønder. I 1698 blev der udfærdiget en skrivelse, hvor hertugen anmodede om, at få orden i forholdene. Men først i 1724 gik borgmester og råd i Tønder ind for at ansætte en skorstensfejer. Denne skulle:

Hver eneste gang en ildebrand måtte opstå, hvilket Gud dog i nåde måtte bevare os for, skal være til stede på brandstedet, for med al flid at drage omsorg for, at ilden kan neddæmpes.

 

Brandforordning fra 1743

Johann Hinrich König fra Hildesheim blev Tønder By’ s første faste skorstensfejermester. I en Kongelig General – Brand – forordning for Tønder Købstad af 23. juli 1743 gives en nøjagtig oversigt over det brandslukningsmateriel, der til enhver tid skulle stå til rådighed. Således skulle enhver borger, der ejede et hus eller bor til leje i et sådant, have:

• 2 Læderspand
• 1 brandstige på 16 – 20 fod
• 1 brandhage

 

Depot på Rådhuset

På selve rådhuset skulle der være et depot bestående af 4 brandstiger, 4 brandhager, 18 læder – spande og 24 hardecken. Alle borgere og samtlige indbyggere blev optaget i brand – assecurance – cassen. Fra denne hører et særligt husregistre med senere tilføjelser over indtrådte forandringer. Dette register er i dag særdeles vigtig, når vi skal kigge i Tønders byggekultur.

Slukningsmateriel blev holdt under opsyn, men snart blev man i Tønder opmærksom på en opfindelse fra udlandet. Man havde konstrueret En sprøjte, som var en maskine til slukning af en tilfældig ild ved hjælp af en stråle eller udstrømmende vand.

 

Den store engelske sprøjte

I perioden 1768 – 78 indhentede Magistraten masser af tilbud, som bilagt en masse tegninger landede på skrivebordet i Tønder. Man bestemte sig for købet af en sprøjte hos Hadley and Son, Long Acre, London. Man kaldte nyerhvervelsen for Den store engelske Sprøjte. Og den eksisterede endnu, da det frivillige brandværn blev dannet i 1869. Ja man anskaffede sig hele seks sprøjter.

Der findes endda Efterretning over de Tønderske sprøjter fra 1795. Her kunne man læse om sprøjterne fra Tønder. Således berettes der, at

• Sprøjte nr. 1 indeholdt 4 tønder vand og yder hvert minut 1 tønde vand, pumpes dermed tom på 4 minutter.
• Sprøjte nr. 2 rummer 3 ½ tønder vand og lænses på 2 ½ minut og sådan fremdeles.

Omkring århundredeskiftet gjorde brand – administratoren opmærksom på, at de mindste sprøjter sagtens kunne fremstilles af de lokale håndværkere.

 

En sprøjte krævede masser af mandskab

Nu var det sådan, at sprøjterne krævede et ret stort mandskab. Således krævede Den store engelske sprøjte 20 mand. Og disse mænd blev antaget med håndslag i stedet for edsaflæggelse.

Brandslanger i læder blev fremstillet af lokale håndværkere. Ved brand blev sprøjterne trukket gennem gaderne til brandstedet, dels af mennesker, dels af heste.

 

Forslag fra en gymnastiklærer

I 1837 fremkom et forslag fra gymnastiklærer ved Tønder Seminarium, Johann Heinrich Carl Kopp om dannelse af et brandkorps. Han skrev til Magistraten, at han undrede sig over den uorden, der herskede på brandstedet.

Individer indfandt sig under foregivende af at ville hjælpe, hvorom dog formodningen lå nærmere, at de ville søge at berige sig på deres ulykkelige medmenneskers bekostning.

Da enhver, som jeg har set vil kommandere, og uvedkommende – især læredrenge og børn ved deres sammenstimling gør forvirringen endnu større.

Kopp opridsede et reglement på 14 punkter til oprettelse af et Brand – vagtkorps. Indsenderen tilbød selv at føre planen ud i livet, hvis han kunne regne med bystyrelsens fulde tillid.

 

Skyttekorpset skulle indfinde sig med geværer

Kopps plan involverede aktiv deltagelse af det gamle Skyttekorps, hvis medlemmer skulle indfinde sig på brandstedet i fuld montering og med gevær. De skulle sørge for afspærring og for opretholdelse af orden. Men på dette punkt var der absolut ikke enighed. Den daværende brandadministrator købmand Detlef Jensen Angel, der ironisk spurgte, hvor lang tid, det skulle tage, indtil korpsets medlemmer havde iført sig uniform, fremsøgt gevær og ammunition.

Borgmester Paul Sibberts satte den Koppske plan i omløb blandt medlemmerne af deputeret – kollegiet og udbad sig en udtalelse.

 

En bekendtgørelse i den lokale avis

Den 22. juli 1844 lod Magistraten indrykke en bekendtgørelse i Wöchenliches Tondersches Intelligenzblatt:

Det er kendt, at allerede i forrige år sammen med et forslag til en ny brandforordning for denne by også et regulativ angående oprettelse af et brandkorps indsendes til højere stadfæstelse. Efter denne plan skal en afdeling af brandkorpset være et ”brand – vagt – korps”, hvis funktion skal bestå deri, at dette ved brandfare afspærrer de til brandstedet førende gader, og at det drager omsorg for de reddede mobilier og i øvrigt medvirker til opretholdelse af den nødvendige orden ved at assistere politimyndigheden. En meget berømmelig og taknemmelig anerkendt frivillighed ved overtagelse af en sådan tjeneste, den prisværdige iver hos gymnastiklærer Kopp…. har gavnet oprettelsen af brand – vagt – korpset og muliggjort starten.

Der har nu sammenfundet sig et frivilligt mandskab i en styrke af 53 medlemmer, og disse har i vinterens løb foretaget øvelser. Det dannede korps er fyldestgørende organiseret, og organiseringen er befundet hensigtsmæssig. Efter at kollegierne har haft selve sagen og tilbuddet fra det frivillige mandskab til behandling, er fornævnte mandskab den 18. juli 1844 blevet antaget og konstitueret som et brand – vagt – korps i vor by i henhold til det opstillede regulativ.

Dette bringes herved til offentligt kendskab med tilføjelse om, at gymnastiklærer Kopp fungerer som commandør i dette korps, købmand Ph. A. Rehoff, gæstgiver H. Rulffs (Stadt Hamburg) og skræddermester Kaven som officerer. Gæstgiver E. Claussen, købmand Andr. Andresen jun., skomagermester Lor. Berendsen og væveren E. Koch som underbefalingsmænd.

 

En reportage fra en storbrand

Det kom nærmest som et chok, da beboerne i Tønder den 8. marts i Wöchentliches Tondersches Intelligenzblatt kunne finde en beretning om Branden i Store Emmerske:

Den 3. marts om aftenen blev landsbyen Store Emmerske ved Tønder hjemsøgt af en voldsom ildebrand. Ikke mindre end fire gårde og fattiggården blev lagt i aske og ikke så få mennesker var uden tag over hovedet. 10 stykker hornkvæg, nogle får og alt husgeråd og mobilier blev flammernes bytte.

Da branden opstod i byernes østligste del ved temmelig stærk østenvind, og der ikke kunne skaffes vand, syntes hele byen truet af undergang. Under sådanne forhold var de forskrækkede indvånere også mere optaget af at redde deres bohave end at forsøge at begrænse ilden. Da noget senere folk fra nabobyerne strømmede til, blev et slukningsforsøg organiseret.

Hertil brugtes sne. En høj vold af sne opkastedes, der kunne dæmme op for det løsslupne element. Det kan dog ikke undlades at påtale den passive holdning som mange indtog ved denne brand, idet de nøjes med at være tilskuere, uden at røre en hånd, stirrede på flammehavet og i al gemytlighed holdt deres pibe i gang, medens de andre arbejde næsten over ende.

Under disse sidstnævnte må særlig seminaristen Jacobsen fra Tønder fremhæves. Efter i en forrygende hast at være ankommet til brandstedet, organiserede han straks tjenestevillige kræfter, angav planen til beskyttelse af de endnu uden for ildsvåden liggende huse, stod selv i forreste linje på de mest udsatte steder og forlod først pladsen, da faren var afværget. De tilstedeværende var alle enige i, at byens redning hovedsagelig kunne tilskrives hans klare anordning og indsats. Det er at ønske, at en sådan opofrende hengivelse må få sin belønning.

 

Brand i Storgade

Kopp døde i 1854. Hans indsats satte ikke tydelige spor. Og brande som lokalt nyhedsstof forsvandt åbenbart også efter beskrivelsen af storbranden i Store Emmerske. To brande af særlig voldsom karakter opskræmte ellers befolkningen i Tønder i forsommeren 1849.

Midt om natten mellem den 13. og den 14. maj 1849 opstod der brand hos kornhandler Christian Paulsen. Hans ejendom lå i Nord – vest – kvarter nr. 20 (Missionshotellet, Storegade 9). Beboelseshuset lå med front ud mod Storegade. Stald – og lagerbygninger lå ud mod det lille torv. Det hele blev lagt i aske.

Kornet var kun opmagasineret. Det tilhørte endnu bønderne. Købmand Johannes Conrad Iversens baggård ved siden af var heller ikke blevet forskånet.

 

Brand i Møllen

Et voldsomt uvejr trak om aftenen den 5. juni 1849 om aftenen hen over byen. Et lynnedslag ramte stuehuset til vejrmøllen ude foran Vesterporten. Mølleren, Johann Balthasar Stehr havde efter et mægtigt stort tordenbrag åbnet døren, for at se sig omkring. Her stødte han på to velkendte borgere, købmand Johannes Conrad Iversen og gæstgiver Hans Harders fra Stadt Kopenhagen. De ville søge ly i uvejret. Harders pegede op mod taget, hvor en røgsøjle steg op mod himlen.

De stråtækte bygninger gav ilden rig næring og gnisterne fra stuehuset antændte også møllen, der nedbrændte til grunden.

 

Turmverein blev til Feuerwehr

I 1860’ erne havde nye ideer fundet indpas i Holsten og Slesvig. Ja ideen om det frivillige brandværn stammede oprindelig fra Frankrig og herfra bredte den sig til Sydtyskland, hvor de første frivillige brandværn opstod omkring 1850’ erne.

Men hvad nu med Tønder? En gymnastikforening efter tysk mønster var blevet dannet i februar 1865 under navnet Männerturnverein. Der var tilslutning fra såvel borgerskabet som seminaristerne. Og stillingen som gymnastiklærer på både den tyske og den danske afdeling på Seminariet blev besat af lærer Peter Jürgen Johannsen. Og denne Jürgensen fik en god ide efter at han havde besøgt Central – Turn – Anstalt i Berlin.

Den 14. november 1869 oprettede man nemlig Turner – Feuerwehr. Allerede den 22. november godkendte den kongelige politimyndighed i Tønder, repræsenteret ved borgmester Streckenbach arrangementet.

 

Ny fabrik opføres i Flensborg

Lige inden, den 7. oktober var der på hjørnet af Østergade og Vidågade sket en voldsom brand. Købmand Johann Friedrich Jensen havde i 1866 ladet en forretningsejendom nedrive. Han lod opføre en ny damp – brødfabrik. Han averterede med, at man kunne bytte sit rug, og så få brød i stedet for. På få timer blev hele fabriks – foretagenet lagt i aske. Intet stod at redde. Også naboejendommen gik det ud over. Branden åbenbarede store mangler i slukningsarbejdet.

Det var også et stort tab for byen. Skadeserstatningen gik nemlig til, at Jensen loden ny brødfabrik opføre, dog ikke i Tønder, men i Flensborg.

 

Den første by i Norden, der fik Frivillig Brandværn

Jo, Tønder var den første by i Norden, der fik et Frivilligt Brandværn. Allerede den 7. februar fik brandværnet sin ilddåb. Det var en mindre brand hos købmand Clausen i byens nord – øst kvarter. To måneder efter var der en værkstedsbrand hos snedkermester Gustav Sehestedt i Nørregade.

Godt nok skulle hvert medlem betale 24 Groschen årlig. Men det var lavvande i kassen. Og for at være mere effektiv skulle man have en moderne sprøjte. Derfor lancerede man Tonder – Turner – Feuerwehr – Obligationen.

 

Brand – obligationer

Magistraten aftog 40 obligationer, men også sparekassen og andre institutioner tegnede sig som aftagere. Den 12. december 1870 fik Magistraten, at vide, at den i Leipzig købte sprøjte var kommet til byen og allerede havde bestået sin prøve.

Vi har endda en beskrivelse af Mittle Landspritze Nr. 3. Den omtales som en solid trækvogn, hvor der var monteret en trækasse som vandbeholder. Der var forsynet med en pumpe og et stålrør af messing. I tidligere tid brugtes læder – og trækolber, der dog krævede mere pasning for at være i brugbar stand ved en eventuel ildebrand. Ved den nye maskine benyttede man nu slebne messingkolber, hvilket havde den fordel, at vandstrålen blev mere konstant under slukningsarbejdet.

Som brandadministrator fungerede i disse år Hans Hansen Hage, gæstgiveren på Humlekærren. (Se artiklen om Humlekærren)

 

Folk havde pligt til at gøre tjeneste

Ifølge byens brandregulativ havde alle borgere med undtagelse af Kollegiets medlemmer og byens embedsmænd indtil 50 års alderen pligt til at gøre tjeneste i byens brandkorps. Antallet af hornister, der i givet fald skulle blæse til brandalarm blev forhøjet fra 2 til 4.

 

Man skulle være uniformeret

I vedtægterne stod der også, at alle skulle være uniformeret. Hvert medlem skulle på egen bekostning anskaffe sig reglementeret bluse og hjelm. Det øvrige udstyr blev leveret. Stridigheder opstod, da der ikke mere var påbudt, at være medlem af gymnastikforeningen for at være frivillig brandmand.

 

Tiltrængt penge til forgældet brandværn

Et nyt slangetårn blev opført i Smedegade på den gamle kirkegårds grund. Men ak den tyngende gæld voldte vanskeligheder. Byens private spare – og lånekasse måtte gentagende gange yde større bidrag. Men også en uventet arv fra handelsmanden Laust Frandsen bidrog til at gælden kunne nedbringes. Denne døde den 3. juni 1873. Og historien bag dette er følgende:

Den 3. december 1870 opstod der brand i bager Lüthgens ejendom i Vestergade (hvor senere skotøjshandler Nissen fik forretning). Dette hus stod ikke til at redde. Men vinden var vestlig, og derfor var nabohusene også stærkt i fare. Ejerne af disse huse averterede derfor også deres tak til brandvæsnet. I en af husene lå en meget syg og hjælpeløs kone, der var meget nervøs for udviklingen. Brandkaptajnen beordrede fire mand ind i sygeværelset, for straks at bære hende ud, hvis det var nødvendigt. Heldigvis nåede ilden ikke huset, hvorefter hendes mand, kreaturhandler Laust Frandsen testamenterede brandværnet sit hus, Nordvest – kvarter 187 med to stalde samt tre fenner, beliggende på Tønder Mark, ca. 4 ha stor.

Arven kunne først tiltrædes i 1894. Magistraten havde allerede i 1876 overfor det kongelige arveskatteamt i Altona afgivet garanti – erklæring for den arveskat, som det frivillige brandværn ville have at svare af en arv, hvis værdi var takseret til 13. 800 Mk.

 

Indsats kunne også gøres udenbys

I de oprindelige love var målsætningen:

Ved brandfare at beskytte det truende liv og ejendom af indvånere i vor fødeby.

Efter at gymnastikforeningen var blevet udskilt, blev der tilføjet en vigtig sætning:

Efter kaptajnens eller hans stedfortræders skøn kan brandværnet også bringes til indsats udenbys.

Man havde en diskussion om dette emne. Magistraten mente, at byen skulle have en godtgørelse:

Vore sprøjter bliver mere brugt udenbys end i vor egen by. Og det undgås ikke, at de udsættes for større slid i fremmed tjeneste end i byen. Også sprøjte – mandskabet lider større tab, idet de for længere tid må forlade deres borgerlige gerning, når de med sprøjten tager del i et slukningsarbejde på landet.

 

En nyt stigetårn var nødvendig

Der var masser af brandværns – fester både internt og sammen med kollegaer rundt om i Slesvig – Holsten. I 1885 havde korpset hele 95 aktive brandmænd.

Efter kun 10 år kasserede politiet stige – eller øvelsestårnet bag rådhuset. Et nyt tårn blev oprettet på skyttegårdens grund. Dette tårn blev brugt indtil 1924, hvorefter et nyt blev taget i brug på kvægtorvet. Sprøjtehuset forblev i alle disse år på den gamle plads bag Humlekærren.

En skydestige blev anskaffet i 1880. Ved en brand i Søndergade blev stigen beskadiget, hvorved den daværende stigefører E, Ewers pådrog sig et kraniebrud. Anskaffelsen af en ny mekanisk skydestige var nødvendig.

 

Efterslukning på byens værtshuse

Et problem opstod, fordi de gæve brandfolk efter brandøvelser gik på efterslukning på byens mere end 60 værtshuse. Konerne klagede, og brandkaptajnen lovede at sende en ekstra patrulje ud efter de tapre brandfolk, men ak patruljen faldt selv i druk.

Efter 1920 skete der en nyordning af de frivillige brandværn. Men de fleste steder fortsatte kommandosproget på tysk og fremtoningen var nærmest som en Kriegerverein.

 

Den første motoriserede brandbil

Det var en stor dag i september 1934, da 10 brandmænd kunne prøvekøre Tønders første motoriserede brandsprøjte. Og den var leveret af lokale Brdr. Roost.

 

Skulle Falck overtage?

I 1947 diskuterede man tre forslag til videreførelse af brandværnet:

1. Bevaring af den gamle ordning på frivillig basis
2. Overladelse af brandslukningstjenesten til et nyt brandværn
3. Overladelse af tjenesten til organisationen ”Falck”.

Den 11. juni 1948 vedtog byrådet med 13 stemmer mod 1 at overdrage brandslukningstjenesten til det reorganiserede frivillige brandværn. Traditionen og brandværnets indsats gennem årene gjorde udslaget.

Da brandværnet blev 80 år, holdt borgmester J.J. Paulsen en tale, hvor han talte om nationale brydninger og sammenhold, hvor kammeratskabet hersker.

I 1949 erhvervede brandvæsnet en ny fra de tyske efterladenskaber stammende brandbil. Den blev sat i stand af lokale Bruhn & Knudsen.

 

Storbranden i Rudbøl

Flere gange har tyske brandkorps assisteret sønderjyske brandkorps og omvendt. I dette tilfælde kan vi nævne en brand, natten mellem den søndag den 2. oktober til mandag den 3. oktober 1966. Der var udbrudt brand på Rudbølgård i grænsebyen Rudbøl.

Gårdens tre sammenbyggede, stråtækte længer brændte ned og tre malkekøer, seks kalve, to tyre, næsten hele svinebesætningen, dvs. 100 svin, 500 tønder korn, omkring 5.000 balle hø og halm, to traktorer det meste af gårdens maskinpark og to personvogne blev flammernes bytte.

I løbet af få minutter stod tre stråtækte udlænger i flammer. Det lykkedes alligevel gårdens fodermester og to naboer at redde en stor del af dyrene ud. Redningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at stråtaget, der havde løsnet sig ved ilden skred ned og lagde sig som et ildbælte omkring bygningerne. I slukningsarbejdet deltog ikke færre end 100 mennesker.

De frivillige brandværn fra Højer, Møgeltønder, Tønder, Rudbøl og de tyske byer, Rosenkrans, Rødenæs og Nykirke var mødt frem. Da grænsen ved Rudbøl lukkes klokken 22, så de tyske værn sig nødsaget til at sprænge grænsebommen på den tyske side. Man brød ganske simpelt bommens lås op, for at assistere ved den voldsomme brand. Der var ingen vandproblemer. En branddam lå lige ved siden af gården og det var ikke langt til Rudbøl Sø. Vinden bar mod øst, derfor var min i stand til at redde stuehuset. En naboejendom var alvorlig truet, men den fik man også reddet. (Læs artiklerne: Rudbøls Historie og Bådfolket i Rudbøl)

 

De store Brande gennem årene

Ja vi kunne såmænd godt have fortsat, men vi vil henvise til første del af vores artikel om Tønder Frivillige Brandværn. Men måske skulle vi lige kigge på nogle store brande, som brandværnet har været involveret i:

• Den 3. december 1870 nedbrændte bager Lüthgens ejendom
• Den 9. september 1871 nedbrændte staldbygningen til gården Bjerremark i Udbjerg ved Tønder.
• Den 23. oktober 1871 nedbrændte gravør Müllers staldbygning
• Den 31. august 1874 brand på gården Store Tønde ved Jejsing
• Den 11. oktober 1874 brand på gasanstalten
• Den 23. marts 1879 storbrand i Store Emmerske ved Tønder (Læs artiklen, Emmerske, nord for Tønder)
• Den 4. oktober 1890 nedbrændte husene tilhørende Juhl og Køpke og købmand Thomsens stald.
• Den 8. september 1881 nedbrændte landmand Hattens gård, Rosinfelt.
• Den 20. august 1883 nedbrændte staldbygningerne tilhørende gæstgiver C. Friedrichs og C. Petersen: ”Den Hvide Svane”.
• Den 3. september 1885 brand i fotograf Schwennesens hus i Vestergade
• Den 21. august 1891 brand i B. Høckers garveri
• Den 12. juli 1892 brand på Bachmanns mølle. Den østligste del af bygningen nedbrændte
• Den 8. august 1897 brændte gården Gørrismark.
• Den 19. december 1898 nedbrændte Boysens hus i Østergade
• Den 26. april 1904 brand hos sadelmagermester Heinrich
• Den 2. september 1906 brand i snedker Ernst Kuckeis hus i Søndergade
• Den 24 december 1906 nedbrændte stalden til Tønder Aktiebryggeri
• Den 22 marts 1912 nedbrændte Schweitzerhalle
• Den 22. marts 1912 nedbrændte bagbygningen til Østergade 3, hvor der var møbellager og værksted.
• Den 7. marts 1914 brand i fotograf og guldsmed Jacob A. Bødewats ejendom i Østergade.
• Den 20. december 1915 storbrand på gården Røj ved Tønder
• Den 25. november 1922 nebrændte gårdejer Lorens Paulsens gård, Ved åen, Møgeltønder.
• Den 22. marts 1923 gårdbrand i Korntved ved Tønder
• Den 5. august 1924 beboelseshus og stald tilhørende gæstgiver Hansen, Abild nedbrændte.
• Den 29. september 1924 brand i et gendarmhus i Dyrhus
• Den 23. januar 1928 staldbygninger i Klienborg nedbrændte
• Den 12 maj 1929 tilkaldt til brand i et trælager i Bredebro.
• Den 15. juli 1929 tilkaldt til Solderup, hvor gårdejer P. Petersens gård nedbrændte.
• Den 24. april 1931 storbrand hos trælasthandler B. Selmer, Vidågade. Tømrer – , kul – og kokslageret ødelagdes.
• Den 14. september 1931 nedbrændte landmand Bossens ejendom i Emmerske.
• Den 4. oktober 1933 nedbrændte stalden til Hotel Børsen.
• Den 5. oktober 1933 nedbrændte stalden tilhørende landmand Peter Christensen, Vidågade.
• Den 21. februar 1934 nedbrændte August Feddersens gård i Bremsbøl
• Den 5. marts 1935 lager – og værkstedsbrand hos snedkermester W. Jensen i Vestergade.
• Den 3. november 1935 tilkaldt til Rørkær, hvor husmand Paul Jørgensens ejendom nedbrændte.
• Den 18. juni 1936 tilkaldt til Jejsing til assistance ved en storbrand, gårdejer Niels Rasch’ s gård nedbrændte.
• Den 26. juni 1936 staldbygningerne tilhørende gårdejer Albert Hostrup i Rørkær nedbrændte
• Den 4. januar 1940 stor kælderbrand i Tønderhus.
• Den 15. januar 1941 brand i Café Skov, Richtsensgade 2
• Den 14. november 1941 brand i snedkermester Felds værksted i Markgade.
• Den 11. juli 1942 luftbombardement i Jernbanegade og Vestergade, 6 døde og 6 familier blev husvilde (Læs artiklen: Bomber over Tønder)
• Den 24. september 1942 tilkaldt til assistance i Rørkær, bombenedslag, to beboelseshuse og en staldbygning nedbrændte.
• Den 17. april 1943 brand i købmand C Thomsens Koks – og briketlager i Nørregade, stalden nedbrændte.
• Den 2. maj 1943 brand i Bachmanns mølle (Læs artiklen, En vandmølle i Tønder)
• Den 1. august 1943 brand i bygmester J. Wieses tømmerlager i Markgade
• Den 1. august 1943 brand hos Paul og Knudsen i Popsensgade
• Den 21. august 1943 brand hos snedker Schæfer i Carstensgade 1.
• Den 6. november 1943 gårdbrand i Møgeltønder
• Den 21. november 1943 kælderbrand i Tønderhus
• Den 19. november 1944 brand hos Brdr. Tygesen i Storegade
• Den 19. november 1946 brand i Thorvald Petersens ejendom i Vestergade.
• Den 5. januar 1947 Brand hos dr. Brenner i Popsensgade
• Den 14. maj 1947, Husmandsstedet Altona ved Tønder, nedbrændt.
• Den 29. maj 1947, brand i Bachmanns mølle
• Den 21. juli 1948, brand i Thorvald Petersens ejendom, Vestergade.
• Den 8. oktober 1948, voldsom storbrand i Carl Tiedemanns tømmerlager ved Tønder Øst. Værdier for 250.000 kr. blev ødelagt.
• Den 21. april 1949 til assistance i Højer, hvor der i Storegade nedbrændte fire beboelseshuse og to blev stærkt medtaget. (Omtalt i Højer – artikler)
• Den 5. september 1949, dramatisk brand hærger restaurant Tonhalle
• Den 29. november 1950 til assistance i Vesteranflod, gården nedbrænder.
• Den 19. oktober 1951, Gårdbrand i Toghalle.
• Den 17. juni 1952 deltager i eftersøgningen af de ved den store drukneulykke i Vadehavet omkomne fem unge mennesker (Omtalt i Højer – artikler).
• Den 15. november 1952, brand i fedtsmelteriet i Vidågade tilhørende grosserer P. Riggelsen.
• Den 28. november 1952, farlig loftsbrand i Tønder Sparekasse.
• Den 10. juni 1953 brand i fyrrerummet hos bagermester Tygesen, Storegade.
• Den 19. juni 1953 brand i forstærkerstationen ved Sønderport.
• Den 10. juli 1953 brand i stalden til Strucksallé 12.
• Den 21. august 1953 loftsbrand hos møller Bachmann.
• Den 15. april 1954, storbrand på Højer Tæppefabrik
• Den 6. juni 1954 plantagebrand ved Løgumkloster
• Den 10. december 1954 brand i Bachmanns kornlager i Strucksallé.
• Den 29. juli 1956 brand i cykelværkstedet, Carstensgade 1
• 22/23. december 1956, Storbrand på Mejerholm
• 9. juli 1956 brand i Koblingsstationen ved Sønderport
• 27/28. september 1957, storbrand på Mejerholm, gården nedbrænder.
• 14. november 1957, brand i Holger Jensens snedkerværksted ved Kongevej 17.
• 13. februar 1958 tilkaldt til Gallehus. Søren Hansens ejendom blev temmelig raseret af brand.
• 24./25. marts 1958 tilkaldt til storbrand i Bønderby. Hans Petersens gård, Korupgård nedbrændte.
• 12. september 1958 På ny tilkaldt til Bønderby. For anden gang blev Hans Petersens gård lagt i aske.
• 8. juni 1959 Store hede – og plantagebrand på Rømø.
• 16. juni 1959 tilkaldt til brand i Åved plantage ved Nr. Løgum.
• 17. juni 1959 brand i Vesterkroen i Møgeltønder
• 15. august 1959 tilkaldt til assistance ved branden på Lynggården i Gallehus.
• 29. november 1959 Atter engang brand på Korupgård i Bønderby. Kun stuehuset blev reddet. En halv snes kreaturer indebrændte.
• 23. januar 1960 staldbrand på Vollumgård i Brede Sogn.
• 23. august 1960 tilkaldt til brand i Øster Højst, hvor en voldsom brand lagde kroen og den tilstødende købmandsforretning i aske. Kornhandelens bygninger blev reddet.
• 27. april 1961, Brand i Textilhuset (Erik Tygesen), Østergade 5
• 24. april 1962 Ildløs i snedkermester V. Troelsens Værksteder, Strucksalle 57. Ilden bredte sig hurtigt til lagerbygningen og værkstedet.
• 12. marts 1963, faretruende brand i værkstedet hos vulkanisør A.J. Rasmussen, Allégade 1.
• 16. november 1964 brændte H. Jensens møbelfabrik på Kongevejen. Voldsom eksplosion på første sal. Et vanskeligt slukningsarbejde i et forrygende uvejr.
• 28. april 1965 brændte ejendommen, Smedegade 12 i den indre bydel.
• 2. juli 1965 stor brand hos farvehandler Peter Jacobsen, Storegade 16, der var opstået i forretningens baglokale. Branden blev bekæmpet både fra Storegade og Spikergade. Det brandfarlige materiale rummede stor fare.
• 1. maj 1966 tilkaldt til brand i Møgeltønder, hvor P. Mamsens gård i Sønderby brændte.
• 25. august 1966, natlig storbrand i Textilhuset, Østergade 5. Hele forretningskomplekset og tilstødende lejligheder blev ødelagt.
• 2. oktober 1966, Jordlovsudvalgets ejendom Rudbølgård i grænsebyen nedbrændte til grunden. Brandværn syd for grænsen deltog i slukningsarbejdet.
• 13. april 1968 Udrykning til Sølsted. Brand på en landejendom. Stuehuset blev reddet.
• 22. april 1968 Storbrand hos gårdejer N. Mamsen, Bønderby.
• 25. maj 1968 natlige stuebrand på Skovrøysvej med fare for menneskeliv, faren blev afværget.
• 9. august 1968 natlig brand på gården ”Mejerholm”. Vanskelig slukningsarbejde ved denne silo – og ladebrand, da vandet måtte hentes langt derfra på Tavlengbro på vejen til Sæd.
• 18. september 1968 nedbrændte gården ”Diemersminde” ved Tønder.
• 12. november 1968 udrykning til Tøma – Tønder Maskinfabrik A/S, hvor en gnist havde antændt et oliebad. Brandfaren blev afværget, men den enorme varmeudvikling påførte fabriksbygningen stor skade.
• 13. marts 1969 Udrykning til WK – fabrikken (Thomas Selmer jun.), Markgade 26, hvor der var opstået brand i spånerummet.
• 17. marts 1969 faretruende brand i Centrum – kiosken, Storegade 21, hvor ilden fandt næring i et lager af legetøj og let brændbare varer.
• 21. maj 1969 bekæmpelse af storbrand på Tønder Savværk, Strucksallè.
• 12. juli 1969 Hugo Jensens landbrugsejendom i Tved nedbrændt.
• Og så videre.                                                                                                         

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Om Brand – Læs

• Bombeangreb mod Tønder
• Brand i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

Højer:

• Brand i Højer

 

Aabenraa:

• Brand omkring Aabenraa

 

Padborg/Kruså/Bov:

• Brand i Bov Kommune

 

København:

• Brand i København
• Christiansborgs brand 1884
• Fra Ildebrand til Kæmner

 

Nørrebro:

• Brand i Brokvartererne