Dette er en kort byvandring ned gennem Nørrebrogade. Vi gør lige nogle sidespring. Og for dem, der ikke har fået nok, har vi samlet en lille liste over 35 artikler, hvor du kan få uddybet din viden, om det vi oplever på turen. Vi starter ved Nørrebros Station og går ned til Dronning Louises bro. God fornøjelse.

 

Hvad er Nørre – Broe?

Nørre – Broe indbefatter alle de Bygninger, som ligge paa Stadens Grund, hvis yderste Stæd, er det Huus Løgten kaldet, og tillige indebefatter Vejen med Blegdammene og Nørre – Allée.

Ja sådan beskriver Jonge, Nørrebro i sin beskrivelse af København fra 1780erne.

 

Det store område – Serridslev

I Middelalderen hørte store dele af det terræn, der udgør nutidens Nørrebro under den længst forsvundne landsby, Serridslev, his beliggenhed skal findes i nærheden af Vibenhus. Dets marker tilhørte Roskildebispen. De store udyrkede fælleder, der blev brugt til græsning strakte sig helt ind til voldene omkring København. Roskildebispen havde givet borgerne ret til græsning ud til Rosbæk, hvor igennem Rørsøen havde sit udløb i sundet.

 

Kunne du ikke godt arrangere en byvandring?

Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg ikke kunne arrangere en byvandring på Nørrebro. Det kunne man vel godt, men tidsmæssigt ville det tage alt for meget tid. Og der findes faktisk gode bekendte i bydelen, der er meget bedre til dette.  Men skulle man nu alligevel sige ja til det, ville jeg tage udgangspunkt fra Højbanen.

 

Ved Lygtekro

Vi tager ned af Nørrebrogade og for en udmærket fornemmelse af det byggeri, der blev bygget i slutningen af 1800 – tallet. Det helt gamle Nørrebro er forsvundet. Småhuse lå mellem enkelte landsteder. Men man får lidt af den gamle hygge, når man trods Metro – byggeriet går en tur ind på Assistens Kirkegård. Og ikke langt derfra kunne man også smutte en tur over i Møllegade til Mosaisk Kirkegård.

Men ellers må vi nok hellere begynde med den gamle Lygtekro, hvis stråtækte bygninger gik langt tilbage i historien. Den var selvfølgelig opkaldt efter den gamle Lygteå, en arm af Ladegårdsåen.  Den sidste del af Åboulevarden følger dens løb. Åen udskilte Københavns byjorder fra Utterslev Mark og udmundede i Lersøen.

 

Hyltebro

Hyltebro er i dag navnet på en gade, der forbinder Nørrebrogade med Lundtoftegade. Dengang var det navnet på den bro, der gik over åen på Nørrebrogade eller Lygtevejen, som den hed engang. Ja vi kan faktisk også finde en vej, der hedder Lygten. Det er den vej, der fører forbi Nørrebrocentret og vejen følger cirka åens tidligere løb.

Så kunne vi jo have forklaret, hvorfor det hedder Borgmestervangen og Rådmandsgade, men det må I lige vente med til næste artikel er færdig. Den kommer til at hedde Nørrebro fra Fælled til Lejekaserne.

 

Pedersdal og Ventegodt

Der hvor Nora Bio lå engang, lå i sin tid landstedet Pedersdal. Men det mest kendte landsted var nok Ventegodt, hvis navn ejendommen i nummer 212 i dag bærer. Her på hjørnet ved Esromgade lå der i sin tid en flot have, der hørte til landstedet. I lang tid kunne man også se en fløj af det gamle landsted. Gården opnåede dog sin sidste glansperiode omkring 1915, da den under navnet Nordlund var et meget besøgt forlystelsessted og beværtning.

 

Nordbanegade

Vi følger Nørrebrogade hen til Hillerødgade. Den første sidegade på venstre hånd hedder Nordbanegade. Det er så et minde om den oprindelige Nørrebro station. Den lå i Nørrebroparkens terræn fra 1886 til 1930. Det vil sige, at der lå både en station A og en station B. Men det har vi hvis tidligere berettet om. Mellem Hillerødgade og Stefansgade lå gården Christiansdal.

Vi skal lige have med, at Nordbanegade ender i Stefansgade. Og på hjørnet til Nørrebrogade ligger Skt. Stefans Kirke opført i 1873 – 74 af røde teglsten i romansk stil efter en tegning af Ludvig Knudsen.

 

Den lille café

Skråt over for ligger Allersgade, der lige som Gormsgade, Thorsgade og Dagmarsgade er anlagt i begyndelsen af 1850erne. Her ligger endnu nogle småhuse fra tiden før Nørrebro fik sin tætte bebyggelse. Ja her lå også Den Lille Café i Allersgade 17. Dens vinkelformede bygninger dannede en beskyttelse for den lille hyggelige have.

 

Uranienborg

Nørrebrogade 168 mellem Allersgade og Thorsgade ud for Sorgenfrigade er bygget af Paladshotellets berømte arkitekt, Anton Rosen. Uvist af hvilken grund, hvis det ikke skyldes husets himmelstræbende jugendstil, kaldes det Uranienborg, lige som Tycho Brahes slot på Hveen.

På hjørnet af Nørrebrogade 177 og Holtegade lå engang en gæstgivergård, der hed Den Hvide Svane.

 

Ved Nørrebros Runddel

Pludselig er vi nået til Nørrebros Runddel. Vi kunne have stoppet op ved Nørrebrogade 163. Her lå engang en urtekræmmer, der både virkede som postmester og formand for Nørrebro Bespisningsforening.

Nørrebros Runddel blev anlagt samtidig med Jagtvejen i 1750. Bag St. Stefans Apoteks ejendom med indgang fra Nørrebrogade 148 lå der i gården en mærkelig formet bygning. Det var resterne af den gamle Ølunds Mølle, der oprindelig lå frit på hjørnet af Jagtvejen. Den manglede kun den øverste overbygning, der var af træ, vingerne og møllehatten. Her kom omegnens bønder med deres korn.

 

Folkets Hus og Colosseum

Ved siden af Folkets Hus og senere Ungdomshuset på Jagtvejen, bygget i 1884 – 1885 lå biografen Colosseum.

 

En ungkarl ændrede det hele

Og videre ned af Nørrebrogade kommer vi nu til Assistens Kirkegård. Kirkegården blev anlagt i 1757 og indviet to år efter. Det var meningen, at denne kirkegård, skulle aflaste de andre kirkegårde inden for voldene, der blev anlagt efter pesten i 1711. Men bedrestillede folk var ikke meget for at lade sig begrave her. Så i begyndelsen var det kun fattigfolk, der kom i jorden her.

Men så skete der noget. Den velhavende ungkarl, sekretær i Krigskancelliet, Johan Samuel Augustin i 1785 besluttede sig for at lade sig begrave her. Kirkegården var stadig inddelt i lodder for de forskellige københavnske kirker. Disse kan den dag i dag spores. Vi har mange gange berettet om denne storslåede kirkegård.

Det sted hvor de fattige blev begravet efter koleraepidemien i 1853 eksisterer dog ikke mere. Her blev Hans Tavsens Park anlagt i 1908 – 09.

 

Svendsens Reberbane

Over for kirkegården lå engang Svendsens Reberbane. I sin tid gik den parallelt med Prinsesse Charlottes Gade. Fyensgade, Sjællandsgade, Frederik den Syvendes gade og Prinsesse Charlottesgade og Meinungsgade er anlagt på reberbanens tidligere areal. Ja Meinungsgade er anlagt efter dens grundlægger, kaptajn Meinung. Her var opført en to – etagers bygning, rester af arbejderboliger fra 1870erne.

Og i Meinungsgade lå F.L. Schmiths Maskinfabrik

I Sjællandsgade nummer 3 lå Kongo Bar. Her var oprindelig en smuk villa, der bar navnet Thranes Minde. Passagen ved siden af baren er Sjællandsgades Sideallé.

Indtil omkring år 1900 fandtes der også en stor villa ved Nørrebros Runddel.

 

Afstikker til Kapelvej

Ved at krydse Nørrebrogade kan man gøre en afstikker til Kapelvej og glæde sig over den smukke mur langs Assistens Kirkegård. I denne gade lå det kendte folkelige forlystelsessted, Lille Ravnsborg.

 

Skt. Joseph Hospital

Som nabo til kirkegården ligger Helligkors Kirke, opført i 1887 – 1890 i gotisk stil. Bygningen skråt overfor er den tidligere Skt. Joseph Hospital. Og nummer 42 over på den modsatte side Kapelvej var Seminarieskole, hvor Blågårds Seminarium havde til huse. Det er den tidligere Kapelvejens Skole, der blev opført i 1879.

Vender vi tilbage til Nørrebrogade, er den næste gade på højre hånd, Solitudevej. Det er måske et lidt mærkeligt navn for en gade på Nørrebro. Men dengang inden voldenes fald var det ret ensomt herude i bydelen. Her var man omgivet af frodige haver og marker.

 

Solitudevej

Solitudevej er identisk med den vej, der førte op til landstedet Solitude, egentlig Solitudo, der stammer fra begyndelsen af 1720erne, da greve U.A. Holstein ombyggede gården til landsted. Struensee indrettede i 1770 stedet til en anstalt for børn, der skulle vaccineres mod kopper. Men allerede efter halv snes år var stedet atter et fornemt landsted.

Her havde foreningen Holbergs Minde også sit domicil. Gården blev revet ned i 1902.

 

På Møllegade

Overfor Solitudevej ligger Møllegade. Den har navn efter en dampmølle, der omkring 1860 lå omtrent på Alderstrøst nuværende plads. Vejen kaldes også Sandgravesvejen efter nogle sandgrave, der lå der, hvor De Gamles By nu ligger.

Op højre side af gaden bag den store røde mur ligger den gamle Mosaiske Kirkegård. Den blev allerede anlagt i 1694. Ingen grave må efter den jødiske tro sløjfes. Derfor kan så rigtig mange ældre gravstene her.

 

Boghandlerens erindringer

I nærheden af Stengade voksede forlagsboghandler Otto B. Wroblewski op (1827 – 1807). Han fortalte i sine erindringer at befolkningen i hans barndom hovedsagelig bestod:

Af Embedsmænd, der for en billig Leie kunde bo i Landelige Omgivelser og efter Dagens Møje og Besvær i de støvede Kontorer i Hovedstaden, udhvile sig og plante Kaal i egen Have, endvidere af Pensionister, forhaandværende Handlende og Industridrivende, der havde trukket sig tilbage fra Forretningslivet for at ende deres Dage i en stille idyllisk Fred, af Enker og ugifte Damer, og endelig af de faa, der ved deres Virksomhed vare tilknyttede til Nørrebro, Fabrikanter, Tømmehandlere, Gartnere, Functionærer ved Kirkegaardene, Værtshusholdere, Slagtere, Smaahandlende og Haandværkere, hvortil kom en lille Arbeiderbefolkning, forsaavidt denne ikke foretrak at bo i Byen.

 

Handelen var ikke stærkt repræsenteret paa Nørrebro, og Beboerne matte hente deres Forbrug i Hovedstaden, hvilket kunde være besværligt nok paa en Tid, da der hverken var Omnibusser, Sporvei, Pakvogne, ”Adam” eller andre Befordringsmidler.

Det var først efter demarkationslinjens flytning til Jagtvejen, at der rigtig skete noget, men så kom de også hurtig – arbejderne.

 

Det fornemste lyststed

Nye gader er anlagt på det gamle lystslot Blågårds jorder mellem Griffenfeldsgade og Peblingesøen. Blågård var Nørrebros mest fornemste lyststed. Det startede som en almindelig teglgård, som efter Svenskerkrigene blev erhvervet af Christoffer Gabel til sommerbolig. I 1694 blev den købt af deputeret i generalkommissariatet Reinholdt Meyer, der indrettede sig et større lyststed på grunden. I 1706 blev der erhvervet af Frederik den Fjerdes bror, Prins Carl. Han oprettede en ny hovedbygning. Ja den lå omtrent der, hvor Nørrebrogade 41 nu befinder sig.

 

Hovedindgangen

Den blev bygget i tidens stil, barokken og udstyret på det prægtigste. Efter tagstenenes farve fik den navnet Blågård. Til denne hovedgård, sluttede der sig en række kavalerfløje og staldbygninger. Hovedindkørslen var fra det nuværende Stengade og Slotsgade. Den pragtfulde park strakte sig helt ned til Peblingesøen, og var navnlig berømt for sine mange Lindealléer.

 

Et seminarium på Nørrebro

Efter at Prins Carl døde i 1729 skiftede gården hyppigt ejere, og i 1791 blev hovedbygningen sæde for landets første seminarium, mens de øvrige bygninger blev udlejet til beboelse.

I 1807 blev haven og bygningerne delvis ødelagt af englænderne, hvorefter seminariet flyttede til Jonstrup. Hovebygningen blev efter, at den havde fungeret som lazaret ombygget til teater, samtidig med at jorden blev udstykket.

 

Nørrebros teater gik op i luer

På teatret blev der givet mange ekstraordinære forestillinger lige som pantomimiske forestillinger. Men ak efter fyrværkeri gik Nørrebros første teater i 1833 op i luer.

 

Rester af slottet

I det gamle Nørrebrostræde lå der i mange år rester af kavalerfløjene. Også i Slotsgade kunne man i lang tid skimte sådanne bygninger. Den ene af disse er antagelig ombygget i 1820 – 1830. Man nævner i den forbindelse også følgende beliggenheder, Nørrebrogade 39 og Slotsgade 5.

På Nørrebrogade kommer vi forbi Det katolske Sakraments Kirke. Den ligger ud for Fælledvej og er opført 1915 – 17 efter en tegning af en hollandsk arkitekt.

 

En afstikker til Blågårdsgade

Vi tager lige en lille afstikker ned af Blågårdsgade. Det var her ved nr. 5, at Jeppe Tang lod opføre sin udgave af Blågårds Seminarium, der indtil 1904 havde til huse her.

 

Blågårds Plads

Som vi tidligere i artikler har berettet om, så er Blågårds Plads anlagt på de jorder, som Anker Heegaard erhvervede til sit støberi. Dette grund blev i 1898 erhvervet af kommunen, der fire år senere begyndte at anlægge Blågårds Plads. Det var her Kai Nielsen lod udføre 22 grupper af arbejdere med børn. Dette arbejde var ført fuldendt i 1916.

I 1925 – 26 opførtes på den østre side noget tilbagetrukket Blågårds Kirke. Foruden Blågårds Plads ejede Heegård det areal, hvor på gaderne mellem Blågårdsgade, Baggesensgade, Korsgade og Slotsgade, Todesgade, samt en del af Prins Jørgens Gade siden blev anlagt.

 

Omkring Blegdamsfælled

På den anden side af Nørrebrogade ligger Fælledvej, Skt. Hans Torv og Gade, Blegdammen og Ravnsborggade.

Det store hus på hjørnet af Nørrebrogade 26 og Fælledvej 1 – 3 kaldes Nordborg. Hvorfor hedder den det? Fra Fælledvej fortsætter vi til Skt. Hans Torv, der oprindelig var malkeplads for køerne, der græssede på den nærliggende fælled. Her ligger Skt. Johannes Kirke opført i gotisk stil i 1856 – 61 på en del af Blegdamsfælled, som var den første kirke, der blev bygget uden for voldene.

Kirken er beliggende mellem Nørre Allé anlagt i 1744 og Blegdamsvejen, der stammer fra 1770erne. Her har vi også Københavns Ting – og Arresthus, hvis ældste del stammer fra 1847 – 48. En stor udvidelse fandt sted i 1913.

 

Ravnsborg

Fra torvet fortsætter vi gennem Skt. Hansgade til Ravnsborggade. Førstnævnte blev anlagt i 1852. I nummer 25 finder vi den gamle skole. Ravnsborggades navn går tilbage til Christian den Fjerdes tid. Ravnsborg var betegnelsen for den ydre befæstningslinje omkring byen, som blev anlagt i forbindelse med søernes ydre grænse. I Ravnsborggade nummer 21 standser vi lige op. Det var her Socialisten havde til huse. Og det var her, at Louis Pio den 4. maj 1872 blev arresteret, natten før det berømte slag på Nørre Fælled.

I nummer tre er Det nye Scala som Nørrebros Teater blev omdøbt til 1955. Dette ligger på samme sted, som det oprindelige teater, der i 1886 åbnede i det tidligere lyststed Store Ravnsborg. Allerede i det 18. århundrede var det her et meget søgt gæstgiveri. Siden erhvervedes hovedbygningen 1835 af Det bestandige borgerlige Forening. Cirka tyve efter blev dens jorder udstykket.

 

Danas Have – lå der længe

Tilbage på Nørrebrogade kommer vi forbi nummer 11. Her lå Danas Have, en beværtning, der blev bevaret næsten helt op til vores dage. Nummer 9 er en del af den store stiftelse, Alderstrøst, grundlagt i 1862 af Håndværkerforeningen, for gamle håndværkere og deres enker.

 

Dardanellerne

Til sidst kaster vi et blik på de to ejendomme, der flankerer indgangen til Nørrebrogade ved Dronning Louises Bro på hjørnet af Peblinge Dosseringen og nummer 8 på hjørnet af Sortedam Dosseringen. På grund af deres iøjnefaldende beliggenhed, da de blev bygget i 1850erne blev de blandt københavnere kaldet Dardanellerne.

Vi fortsætter over Dronning Louises bro opkaldt efter Christian den Niendes dronning Louise og opført 1885 af Vilhelm Dahlerup som erstatning for en ældre utidssvarende. Broen skiller Peblingesøen fra Sortedamssøen, der begge ligesom Sankt Jørgens Sø oprindelig er dannet ved opstemning af de vandløb, der gennemstrømmede det lavtliggende terræn mellem Øresund og Kalvebod Strand. Mens Peblingesøen er anlagt i Middelalderen er Sortedamssøen først opstået efter Københavns belejring 1523 ligesom Sankt Jørgens Sø.

 

Broerne

I 1878 blev Fredens Bro mellem Fredensgade og Sølvgade anlagt. Den var kun af træ, og beregnet for fodgængere. I 1887 blev den derfor erstattet af to dæmninger med en træbro i midten. Denne kunne dog heller ikke tilfredsstille den stigende trafik. Så i 1904 blev den nuværende bro bygget.

Ja sådan sluttede vi vores vandring på Nørrebro. Hvis du vil have uddybet emnerne så læs bl.a. følgende på www.dengang.dk

 

Ja her er henvisninger til en række artikler, hvor du kan få uddybet de omtalte emner:

• Nørrebro – fra Fælled til Lejekaserne
• Omkring Blågårdsgade
• Dronning Louises Bro
• Alderstrøst på Nørrebro
• Fælledvejens Politistation
• En vandring på Ydre Nørrebro
• Andesteg fra Peblingesøen
• Forlystelser på Nørrebro – dengang
• Omkring Sankt hans Plads
• Blaagaarden – på en anden måde
• Johannes Kirke
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Nørrebros gader A – G
• Nørrebros Gader H – N
• Nørrebros Gader O – Å
• Blågårdsgade – dengang
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Et hospital på Nørrebro
• Omkring Nørrebroparken 1 – 3
• Tog til Nørrebro
• Et Gymnasium på Nørrebro
• Solitude – en lystgård på Nørrebro
• Søerne foran Nørrebro
• Urtekræmmere, spækhuggere og andre på Nørrebro
• Ungdomshusets historier 1 – 2
• Historien om Nørrebros teater
• Nørrebros mange Stationer
• Louis Pio på Nørrebro
• Med Tog over Lersøen
• Blågårdskvarteret gennem 400 år
• Kampen på Fælleden
• Livet på Assistent Kirkegård
• Hvad skete der med Serridslev
• Da Gertrud rejste fra Kisten og mange flere