En tur på Nørrebrogade i 1870

Hvordan så det ud på Nørrebro dengang. Ja vi tager turen med en hestesporvogn og gør holdt på specielle steder. Markant og præsentable bygninger. Med Nørrebros Sporveje. Over nogle broer. Tre Hjorter. En smal dæmning. Et kig på Søerne. Drikkevand fra Søerne. Vandet smagte modbydeligt. Husk at fjerne ålen. Drikkevand fra Skt. Jørgens Sø indtil 1959. Masser af fisk. Bestandig Borgerlig Forening. Albert Schumann dannede eget cirkus. Vittighedsbladet Punch gjorde grin med borgmester. Fløystrups store have. Brædder til indgangsdøren. Lille Ravnsborg. Var præsten ”varm” på Madamme Pätges? Hun skulle skjule sin jødiske herkomst. Begravet på Mosaisk Begravelsesplads. Svagt bebygget. En statelig mølle. Nørrebros Runddel. Nørrebros Remise. Lygten Kro var allerede faldefærdig dengang. Dengang hed det Utterslev Mark.

 

Markante og præsentable bygninger

Ja fra Runddelen hed det nu Lygtevejen dengang. Og vi skal da også en kort tur ud i Nordvest. Jo allerede i begyndelsen af 1800-tallet var der en del ejendomme langs den inderste del af Nørrebrogade.

De markante ejendomme ved søerne er allerede opført i 1850erne. Det er en præsentabel indgang til Nørrebro.

Allerede i 1862 opførte Håndværkerforeningen en stiftelse for håndværkere på Nørrebrogade 9. Man kaldte stedet for Alderstrøst. Og der var langt flere huse langs Nørrebrogade. Jo og så var det kirkegården, der også fyldte en del.

 

Med Nørrebros Sporveje

Turen dengang skete altid fra Nørreport med en af Nørrebros Sporvejs toetagers hestesporvogne. Taksten var 5 eller 10 øre efter vejlængden. Man havde nogle meget enkelte røde mærker, noget større end et frimærke og uden anden tekst end ”Nørrebro Spovej – 5 øre samt et løbenummer. De blev rullet frem fra konduktørens metalrulle i tilsyneladende uendelige længder.

En familie på fire medlemmer fik således på en 10 – øres rute i alt 8 billetter i et sammenhængende bånd.

 

Over nogle broer

Hvor nu Nørreport Station ligger, strakte Nørrevold sig til begge sider langs boulevarden fra det sted, hvor fæstningsporten havde stået indtil 1856 lige ud for Frederiksborggade. Over det derved fremkomne voldgab var anbragt en jernbro tværs over gaden som forbindelsesled mellem voldstykkerne. Disse begyndte man at fjerne i 1872.

Broen hvilede på et par høje jernstativer. Det blev senere genbrugt i Ørstedsparken over resterne af den gamle stadsgrav.

 

Tre hjorter

Uden for volden passerede man først to broer over stadsgraven. Så kom man ud i en buet, ret kort – men bred allé, der med sine store skyggefulde træer førte ud til Peblingesøen. Tæt inden for søerne lå ved nordsiden af Alléen et par lave bygninger, hvoraf det ene rummede traktørstedet ”Tre Hjorter” (altid med r til sidst)

 

En smal dæmning

Mellem Peblinge- og Sortedamssøen strakte sig over Dosseringen den lange dæmning, der senere blev erstattet med Dronning Louises Bro. Dæmningens indre ende lå dog lidt nordligere end den nuværende bro. Den lå ud for den senere Café de la Reine.

Den var ret smal, så den godt og vel kunne rumme sporvejens dobbeltspor. Omkring 1870 havde man forhøjet dæmningens gennemsejlingsåbning for at gøre det muligt at etablere en dampbådsrute på søerne. Men denne rute bestod kun et eller to år. Men dette betød, at der på midten var en svag stigning.

Vi afviger nu lige for et øjeblik fra 1870. For di skal lige kaste et øjeblik på Søerne

 

Et kig på søerne

På turen over dæmningen var der rig udsigt over Søerne. Og skal vi nu gå lidt frem til nutiden så er der ca. 6 km løbekilometer om Søerne. Så kan jeg bedre forstå, at man var træt efter sådan en tur hver søndag. Jeg har længe undret mig over, hvorfor det hedder dossering (med 2 s’er). Det betyder skråning. Ordet blev også brugt om den vej, der ligger på eller ved en skråning eller en dæmning.

Sankt Jørgens Sø er faktisk 4-5 meter dyb. Vandspejlet ligger højere end en del af omgivelserne. Og stien på søens vestside (mod Frederiksberg) kaldes Svineryggen. Stiens vestside er faktisk kommunegrænsen.

 

Drikkevand fra Søerne

Drikkevandet dengang blev ikke hentet fra vandet i voldgravene men fra nedgravede rør – udhulede træstammer sammenføjet med blymuffer – fra Søerne ført under voldsystemet direkte ind i byen. Her spredtes de i et vidt forgrenet ledningsnet, hvor der var opsat pumper og vandposter. Her hentede københavnerne vand hjem i en spand indtil det første vandværk blev taget i brug omkring 1850. Systemet kaldtes ”pumpevand” i kontrast til ”springvand”.

 

Vandet smagte modbydeligt

Udover at være en del af byens forsvarsværk indgik Peblinge og Sortedams Søen også i byens vandforsyning. I årene 1705 – 27 foretog man oprensninger af de to søer. De blev gravet dybere og kanterne blev rettet til, så de fik den nuværende form. Men vandets lange rejse i utætte træ-rør var et problem. En tid blev det klaget i det fornemme kvarter omkring Amalienborg, hvor vandet smagte modbydeligt. Der blev opdaget, at vandledningen var utæt, lige hvor den krydsede en kloakledning med blandt andet afløbet fra Frederiks Hospitals lighus!

 

Husk at fjerne ålen

Vandet fra Søerne indeholdt mange planteresterne og smådyr, Ved blæsevejr blev bundmudderet hvirvlet op, så vandet blev uklart og københavnerne omtalt som ”lunken ålesuppe”. Men slap en fingertyk ål gennem rørene op i pumpens mekanik, måtte ”vandkiggeren” tilkaldes. Han skilte pumpen ad og fjernede ålen, inden den gik i forrådnelse og gjorde vandet helt udrikkeligt. Vandet i København var så ringe, at man planlagde at hente vand i tønder fra Roskilde, efter at jernbanen havde åbnet i 1847. Det blev dog ikke til noget. Frisk godt vand fandtes i København kun i brønden i Gothersgade ved volden. Tilstrømningen her var stor, og køen lang.

 

Drikkevand fra Skt. Jørgens Sø indtil 1959

I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til Anden Verdenskrig og fungerede som reservereservoir 1959.

Nu blev der også udledt spildevand til Søerne. Det betød også at de blev voldsomt næringsbelastende. Sigtbarheden faldt til 0,5 meter.

 

Masser af fisk

Men vidste du, at der i 2002 og 2003 blev udsat hhv. 50.000 og 70.000 geddeyngel. Og fiskebestanden i dag består af både aborre, hork, suder, skalle, brasen, karusse, gedde og ål. Og i Sankt Jørgens Sø findes faktisk også en bestand af flodkrebs. Og så er Søerne også en vigtig raste – og overvintringsplads for vandfugle.

 

Bestandig Borgerlig Forening

Vi er nu tilbage i 1870, hvor vi hjørnet af Ravnsborggade når til en stor have med gamle træer. Det er adskilt fra gaden ved et stort jernstakit. I baggrunden af haven lå en lang gul toetagers bygning. Det var Store Ravnsborg, der tilhørte ”Bestandig Borgerlige Forening, som havde sommerlokale her. En tam ravn hoppede om inden for gitteret – formodentlig var det for at minde de forbipasserende om stedets navn.

I 1669 blev ejendommen benævnt som Raufnsborg. Området var et yndet udflugtssted. Her vrimlede det med ”Pyntede mandfolk og Fruentimmere, som ved keglespil, musik og dans nød livet i fryd og gammen.

Hovedbygningen på Ravnsborg var i 1835 0ver taget af ”Den bestandige Borgerlige Forening” af gartner Mohr, der havde overtaget den omkring år 1800. Og denne forening måtte kun bestå af 100 mand. Og en af disse var Anker Heegaard, der blev rost for sine danse-kundskaber.

I 1880 solgte foreningen Ravnsborg med ret god fortjeneste.

 

Albert Schumann dannede sit eget cirkus

Selve Ravnsborggade blev navngivet i 1858. Det var her, at Albert Schumanns cirkus optrådte i 1885. Albert havde ikke været tilfreds med de forhold hans far havde tilbudt ham, så han startede bare sit eget cirkus.

På den modsatte side udgik Blågårdsgade, allerede da tæt bebygget. Dog lå der midtvejs et vidstrakt jernstøberi – Anker Heegaards Jernstøberi. Det er der, hvor vi i dag har Blågårds Plads.

 

Vittighedsbladet ”Punch” gjorde grin med borgmester

Lige over for lå et par lave bygninger med endegavlen midt ud i gaden. Fjernelse af disse blev mødt med mange vanskeligheder. Datidens førende vittighedsblad ”Punch”. Man havde flere gange spurgt om hvornår ”skuret” skulle rives ned. Men hver gang svarede borgmesteren afvisende. ”Skuret” blev først revet ned i 1879.

 

Fløystrups store have

Fælledvejen var ligeledes ret godt bebygget. Men vest for denne lå inde i kvarteret gartner Fløystrups store have, der strakte sig helt over til Jødekirkegården i Møllegade. Haven er i dag bebygget med Elme-, Birke-, og Egegade.

Hvor nu Elmegade udmunder i Nørrebrogade, lå to omtrent ens udseende bræddehuse på en etage med Mansardkvist. I det ene boede en farver ved navn Thoerkildsen, mens naboen skiltede med navnet Thorkildsen.

 

Brædder til indgangsdøren

Lige over for disse langs Nørrebrogades sydside lå en række lave huse, adskilte fra fortovet eller gangstien med en grøft, over hvilken gangbrædder førte over til indgangsdøren.

 

Lille Ravnsborg

Gangstiens yderside ud mod kørebanen var beplantet med træer. Man nåede så ud til Parcelvejen, som Griffenfeldtsgade dengang hed. Umiddelbart før man nåede Assistens Kirkegård, havde man på hjørnet af Kapelvejen ”Lille Ravnsborg” med beværtningshave, keglebane og lysthuse. Her gør vi lige et stop.

Dette sted var rigelig besøgt af ligfølger, der efter jordefærden tømte mange mindebægere her. Ja det var jo også her, at Johanne Louise Heiberg dansede på billardbordene.

 

Var præsten varm på Madamme Pätges

Vi har skrevet en del om hende. Men egentlig har vi ikke skrevet så meget om Johannes mor, Henriette Pätges. Hun ligger begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Hun blev født ind i en jødisk familie i Frankfurt i 1780. Som ung flyttede hun til København, hvor hun mødte tyskeren Christian Heinrich Pätges, der var vinhandler. De to slog sig ned i byen, hvor de giftede sig og stiftede familie. Eftersom Christian var kristen, blev det besluttet, at Henriette skulle konvertere i forbindelse med ægteskabet. Det løb dog ud i sandet, angiveligt fordi præsten, der underviste hende, blev betaget af hende.

 

Hun skulle skjule hendes jødiske baggrund

I 1807 mistede familien alt under bombardementet af København. De drev beværtningen Lille Ravnsborg og Johanne Louise Pätges blev født her i 1812 og døbt i Sankt Petri Kirke.

Alle Henriettes ni børn blev døbt, og hun skulle selv skjule sin jødiske baggrund, dels fordi antisemitisme dengang var meget udbredt. Christian var blevet drikfældig. Det var Henriette, der skulle sørge for at der var mad på bordet. Det gjorde hun bl.a. ved at drive forskellige værtshuse, hvor hun blev kendt som mutter Pätges.

 

Begravet på Mosaisk Begravelsesplads

Engang under et raserianfald kom Christian til at afsløre Henriettes jødiske baggrund, hvilket kom som et stort chok for hendes berømte datter. Johanne forsøgte at hjælpe Henriette til at konvertere, men præsten afviste det. Mutter Pätges døde kort tid efter og blev modvilligt begravet på Mosaisk Begravelsesplads.

 

Svagt bebygget

Kirkegårdsmuren gik her fra Kappelvej helt op til Runddelen. På den anden side var det her i 1870 kun svagt bebygget. Der var nogle enkelte villabygninger.

 

En statelig mølle

Ved Runddelen lå Ølands Mølle. Det er omtrent, der hvor apoteket ligger. Det var en ret så statelig hollandsk mølle, der var placeret oven over en grundmuret bygning. Nu befandt os på Lygtevejen. Dette navn blev i 1873 ændret til Nørrebrogade.

 

Nørrebros Runddel

Men Nørrebros Runddels historie går tilbage til 1750, hvor pladsen blev anlagt i forbindelse med Jagtvejen. Oprindelig blev pladsen navngivet Nørrebros Roundel, hvilket er fransk for en figur eller ting, der er rund. Men den franske udtale var aldrig noget der fængede på Nørrebro. Den mere folkelige udtale runddel har gjort at stavemåden er blevet ændret.

Fra 1924 lå her en rundkørsel. Men i 1960 blev dette ændret til et almindeligt lyskryds.

 

Nørrebros Remise

Sporvejens endestation lå ved remisen ved Baldersgade.

I starten blev der opført en kontorbygning og en vognremise med 4 spor. Senere blev remisen udvidet med endnu en bygning i Baldersgade 8 med tre spor. I 1897 blev bygningerne solgt til boligbyggeri og nedrevet.

 

Lygten Kro allerede faldefærdig dengang

Der fulgte en ret tæt, men lav og tarvelig forstadsbebyggelse, der i en mere eller mindre ”spredt fægtning” fortsatte ud til den allerede dengang faldefærdige kro ”Lygten”, Det var dengang en lang og skummelt udseende et – tages bygning. Mange mente, at den havde navn efter den sidste svagt lysende enlige gadelygte, som stod der.

Siden 1700-tallet havde kroen betjent de vejfarende til og fra hovedstaden. Kroen blev revet ned i 1904. På stedet opførtes den nuværende stationsbygning i 1920erne.

 

Dengang hed det Utterslev Mark

Umiddelbart uden for kroen løb Lersø-åen som også kaldtes for Lygteåen langs et hegn af lavstammede piletræer hen til Ladegårdsåen og forenede sig med denne. Nu forsatte Lygtevejen over i Frederikssundsvej. Bebyggelsen herude gik under navnet Utterslev Mark.

Det var lidt utrygt at passere her særlig i mørke. Der var en dyb grøft langs gangstien og en undertiden urolig befolkning. Vejen fra Frederiksborgvejens udmunding var kun bebygget på nordsiden. På sydsiden havde man udsigt til en stor mark med en lang, lav bygning. Den tjente som natrenovations-oplag. Det var før man tænkte på at indføre W.C. – systemet, om visse vinde sendte den ubehagelige dufte ud over kvarteret.

Længere ude lå Bellahøj i sin park opkaldt efter Bella Henriques., der var gift med grosserer Moses Levin Mariboe. Han døde i 1830. Før man nåede så langt, var al bebyggelse langs vejen ophørt. Der var fri udsigt til begge sider lige til Brønshøj.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• wikipedia.dk
• trap.lex.dk
• Historiske Meddelelser fra København

 

• Som det kan ses, har vi lånt noget fra Wikipedia. Men under ”Søerne” har Wikipedia også lånt fra os, hvilket er helt OK. Men de skriver, at dengang.dk ikke mere eksisterer. Men det gør vi sandelig i bedste velgående.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.072 artikler
• Under Nørrebro finder du 325 artikler
• Under København finder du 202 artikler

 

• Nørrebro på skinner (1) Sporvogne
• Der kommer altid en sporvogn (NørLiv 12)
• Dengang-er kom en sporvogn på Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• På sporet af Nørrebro
• Sporvogn på Nørrebro
• Københavns Sporveje – dengang
• Johanne Louise Heiberg
• Johanne fra Lille Ravnsborg
• Ravnsborggade – kort fortalt
• Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro
• Fra Søerne til Nordvest
• Dengang på Ydre Nørrebro og Lygten Kro
• Anker Heegaard og sit Jernstøberi
• En stinkende kloak og andre oplivende temaer
• Nørrebro og Omegn
• Ølunds Mølle
• Uden for voldene
• De skønne Søer (NørLiv 28)
• Dronning Louises Bro
• Ture gennem Nørrebro 1820 – 1867
• Alderstrøst og Håndværkerforeningen (2)
• Alderstrøst på Nørrebro (1)
• Den stinkende kloak på Nørrebro
• Bellahøj
• Utterslev – dengang
• København 1840 – 1880
• Langs Frederikssundsvej (1) og mange andre