En tur i Bov Kommune 1932 – 1933

Ja de unge i dag kender næppe Achton Friis. Vi andre har hans bøger stående på hylden. Og i ”De Jyders Land” kan man jo se, at han også besøgte dette område her. Han påstår, at Bommerlunds Snaps smagte forfærdeligt. Det er nu ikke korrekt. Landskabet ”greb ham om hjertet”. Og så kan ane, hvor Bommerlund kro lå. Vi skal høre om Sønderjydernes ”Oksevej” Og så mener han, at Hærvejen blev fredet for sent. Vi besøger også Krusådalen, Stagehøj, Tallingbjerg og Holbøl. Og så mener han at beboerne har et syngende tonefald.

 

Hvem er Achton Friis

Ja det hed det sikker ikke dengang. Det var hvis nok Vis Herred. Men en ting er sikkert og det var at den nok så berømte Achton Friis var i området. Og hans oplevelser her i området er nedfældet i De Jyders Land 1-2

Jo det var ham, der også udgav Danmark – ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906 – 1908. Fra 1926 – 1928 udgav han De Danskes Øer. Og i 1936 – 1937 var det så Danmarks Store Øer 1 – 2.

Vi har sakset lidt i hans oplevelser dengang, og måske opdateret sproget lidt.

 

Bommerlunder smagte ikke ”rædselsfuldt”

Allerede vest for Rinkenæs begynder de første hedepletter at vise sig. Så rækker nogle moser deres strøg af sort tøvejord gennem landet og endelig står den sande slette som sejrherre.

Fra Holbøl cyklede jeg en skønne dag vest på for at komme ud til det berømte Bommerlund hvis navn på forskellig vis har gjort dybt indtryk på min fantasi som dreng i historietimerne for her stod den første skærmydsel med holstenerne i 1848. Som voksen var det nok mere den berømmelige Bommerlunder – snaps, der blev brygget her.

Det er et produkt, der er udryddet for længst, hvad godt er, for den skal have smagt rædselsfuldt. Her må vi jo nok lige korrigere. Den bliver stadig fremstillet nede i Tyskland, og den smager faktisk godt. Så er det hvis sat på plads.

 

Et landskab, der ”greb mig om hjertet”

Ad vejen fra Holbøl mod vest kom jeg gennem et landskab, der greb mig om hjertet ved sit vemodige og ensomme præg. Hede ved hede med enkelte småmarker imellem. Et sted var der en stor og øde mosestrækning, hvor terner og viber og enkelte hjejler skræmt af mit komme løfter sig i skrigende skarer op over de sorte flader med de stille blanke mosedamme Og rundt om mig lyngsletten vide og bred under den umådelige himmel med store tunge klodeskyer – en stemning så stærk og skøn som de rige egne aldrig rummer. Intet andet sted end over den mørke lave lynghede kan en himmel lyse sådan og være så vid og høj.

 

Man kan ane, hvor kroen lå

Men hvad fandt jeg ved Bommerlund? En uhyre granplantage, som dækker egnen i vid omkreds. Kroen er nedrevet for omkring halvtreds år siden – kun nogle få gamle buske bag et forfaldent dige viser endnu, hvor denne landskendte kro og alle vejfarendes bedested har ligget her ved den gamle Oksevej

Men tæt ved vejsiden opdagede jeg på det sted, hvor manden udpegede mig den gamle kros plads, et tydeligt kendemærke, her hvor gårdspladsens brolægning endnu ligger tæt under grønsværen. Man kan tydeligt se omridset af gårdspladsen. En firkantet tomt er alt, hvad der er tilbage af dette berømte sted, hvor Gud og hvermand bedede for at få sig en rigtig ”Bommerlunder”, inden man igen drog videre af den trælse vej mod nord eller syd – skiltes for at drage hver til sin kant. Talere, herremænd og bønder, godtfolk og hosekræmmere og de skinbarlige studedrivere.

 

Sønderjydernes ”Oksevej”

Se her kunne forfatteren jo godt have nævnt kroens historie og det specielle ved Bommerlunders fremkomst. Men vi har to artikler om dette emne på vores side og selvfølgelig også en masse artikler om Hærvejen – se en liste bagerst i denne artikel.

Vejen, sønderjydernes Oksevej, i Nordjylland ”Studevejen” og oldtidens og middelalderens Hærvej føres helt op til Viborg, syd på ned gennem Jylland, fra den ældgamle hovedstad, hvor Landstingene holdtes, til Slesvig og videre gennem Dannevirke og ned gennem Europa, hvor den støder til det store net af oldtidens handelsveje.

 

Hærvejen er fredet for sent

Store stykker af den er forvandlet til moderne Chaussé og forsvundet under denne, men på mange steder trækker den endnu sine gamle, dybe furer. Her ved Bommerlund er den fredet på en strækning af 4 – 500 meter, men det er sket et par menneskealdre for sent. Plantagernes mængde har ødelagt for meget. Hvor Hærvejen endnu skal fredes, bør det være på steder, hvor omgivelserne endnu ikke er kommet under for meget kultur.

 

Krusådalen

Nær landevejen har man udsigt over Krusådalen med den lille rislende å henimod Kobbermøllebugtens store skove, over hvilken røgen fra møllen driver som en blå dis. Stedet man overser, er kun en lille plet, men det er noget af det yndigste, jeg kender. Over de store forgrundstræer, som endnu kun har småkopper og ikke spærrer for synet overbøgeskovens okkergyldne kupler ligger den fine røg gennemstrålet af forårssolens blanke lys som får alt til at sitre i glans.

Går man tværs over den lave Krusådal til Kollund Skov, kan man ad bugtede stier op og ned af dybe kløfter og et langt stykke gennem yppig bøgeskov vandre langs Flensborgfjordens nordre bred mod øst. Jeg bliver hurtig træt af dette landskab, det minder mig for meget om den indre Vejlefjords lunkne indelukkethed. Her er stedet for sommergæster, alt er som indrettet på at imødekomme de almindelige krav til rekreation mellem måltiderne og for disse sørger hotellerne, der flokkes langs kysten. Måtte turiststrømmen da bestandigt gå denne vej, udenom de langt ejendommeligere steder, så man kan holde disse i fred.

 

Husk Stagehøj og Tallingbjerg

Jeg mindes en Enquete i et blad, der havde til formål at få oplyst ”hvor der er kønnest i Danmark”. Jeg husker kun en af besvarelserne, afgivet af en klog og forsigtig mand, der lød således ”Jeg ved det ikke endnu, men når det engang går op for mig, så kan De bande på at jeg skal tie stille med det.

Og sådan havde vi det også, da vi boede i Padborg. Første gang vi gik fra Padborg Skov til Kruså havde vi også denne vov – oplevelse.

Det 67 meter høje Stagehøj i det åbne land mellem Kollund og Holbøl bør man klatre op på for den fremragende udsigts skyld over de forskelligartede landskaber. På Tallingbjerg i Holbøl Sogn er vandskellet ikke mere end 1.300 meter fra Flensborg Fjord. Også heroppe kan man få forstand på udsigterne og samtidig få lungerne luftet ud for den meget lunkne luft fra dalene.

 

Holbøl har bevaret det gamle

Til trods for at den er stationsby har Holbøl bevaret sit gamle præg, således især omkring den sydlige indkørselsvej, hvor smukke hvidkalkede og stråtækte gårde med yppige træplantninger ligger ved det lille gadekær. Fremragende smuk er den store klokkestabel på byens gamle kirkegård.

 

Beboernes syngende tonefald

Beboernes sprog i disse egne har et stærkt syngende tonefald. Om det har været sådan oprindelig eller er en følge af det tyske skolesprogs påvirkning, ved jeg ikke. Man møder overalt mellem beboerne den største elskværdighed og hjælpsomhed, af de mange, jeg på mine ensomme cykelture har spurgt ud om vejretning og andre ting, fik jeg altid imødekommende svar og udmærkede oplysninger, ledsaget af et venligt smil – der altid virker særlig hjertevindende over for dem, der kommer oppe fra ”det gamle land”.

Ja det var flotte iagttagelser fra Achton Friis. Det er jo lige før, at det kan bruges i en turistinformation. Vi har lavet en liste, hvor du kan få opdateret nogle af de ting, som forfatteren har fokuseret på.

 

Kilde:

• Achton Friis: De Jyders Land 1 – 2

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.509 artikler, heraf 58 artikler fra Padborg/Kruså/Bov inklusive:

• Lygtekroen i Bov Sogn
• Bommerlunder – Hærvejens snaps
• Kruså Vandmølle
• Gejlå Broen
• Povls Bro på Hærvejen
• Turen går til Holbøl og Bov
• Bommerlund – snaps, kro og skov
• Gendarmstien
• Ryd Kloster
• Kobbermøllen ved Kruså
• Hærvejen til grænsen
• Hærvejen i Sønderjylland
• En Tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen og mange flere