En populær prinsesse – dengang

Kongehuset var bestemt ikke i kridthuset. Det hjalp da Marie kom til. De fik fem børn, hende og Prins Valdemar. Man kaldte dem for ”De fem uartige børn fra ”Det Gule Palæ”. Der var blandede meninger om, hvor lykkelige de var i deres ægteskab. Hun var meget populær i offentligheden. Hun var et friskt pust i den stive kongefamilie. Hun var til fest og farver. Hun døde kun 44 år gammel. Og så sagde hun altid ”Den der brokker sig er jeg ligeglad med”

 

Kongehuset ikke i Kridthuset

Kongehuset var omkring 1900 ikke helt i kridthuset hos den danske befolkning. Christian den Niende og det politiske mindretal i rigsdagen hindrede det største parti venstre at komme til magten. Men der var dog et medlem af kongehuset, der nød stor anerkendelse.

Hun hed såmænd Marie. Og er født den 13. januar 1865 i Surrey i England. Hun døde i 1909 i København. Hun var prinsesse af huset Orléans, en sidegren til den gamle kongeslægt Bourbon. Hendes søster blev genstand for Christian den Tiendes første forelskelse.

 

De fem uartige børn fra ”Det Gule Palæ”

De første år af Maries liv tilbragte hun med familien i England. I 1871 flyttede de til Frankrig. Hun levede en forholdsvis normal tilværelse. Der var kun få midler til rådighed.

I 1885 blev hun gift med prins Valdemar. Han var den yngste af Christian den Niende og dronning Louise af Hessen. Da Marie var katolik og Valdemar protestant måtte de have Pavens godkendelse. Og det fik de kun ved at deres eventuelle sønner skulle opdrages protestantisk og deres eventuelle døtre skulle opdrages katolsk.

Parret fik som bolig Det Gule Palæ i København og Bernsdorff Slot nord for byen.

I ægteskabet fødtes fire sønner og en datter. Og ved Hoffet blev de kaldt ”De fem uartige børn fra Det Gule Palæ.

 

Blandede meninger om ægteskabet

I 1899 var Valdemar chef på panserkrydseren ”Valkyrien” på et længere togt til Siam.

Prins Valdemar fik tilbudt at blive konge af Bulgarien med i samråd med Marie så takkede han pænt ”Nej tak.

Nogle mente at de to levede et godt ægteskab mens andre mente at det var mindre godt. Prinsessen var ukonventionel. Hun fulgte sit hjerte og ikke den kongelige etikette. Hun var klog, energisk og en begavet kunstner.

 

Meget populær i offentligheden

I den danske offentlighed var hun meget populær. I familien var hun forholdsvis afholdt. Hendes egne slægtninge kunne ikke lide hendes facon og manglende værdighed. Hun var usnobbet og gik ind for social lighed. Hun interesserede sig ikke for, hvad andre mente om hende.

Hun fik Hoffets tilladelse til mod sædvane at bevæge sig ude i byen uden Hoffets folk. Hun opdrog sine børn meget frit. Ofte fik hun besøg af kunstnere, politikere og sømænd, da hendes mand var i flåden.  Hun var på venskabelig fod med Herman Bang og skrev i et brev til ham:

• Man skal ikke lade sig affarve af sine omgivelser.

 

Et friskt pust i den stive kongefamilie

Hun var meget politisk interesseret. Op til systemskiftet deltog hun i rådslagninger med bl.a. industrimanden H.N. Andersen. Som Christian den Niendes ”yndlingsdatter” lykkedes for hende at påvirke ham.

I den Glücksborgske kongefamilie var hun et frisk pust. Her havde det stive og formelle været gældende.

Med hendes ligefremme væsen plejede hun omgang med mange sociale lag. Og så omgikkes hun ofte hendes fire hunde. Hun foranstaltede sine egne landsindsamlinger til fordel for fiskere og søens folk. Det var bl.a. Harboøre-ulykken i 1884 og Vesterhavsulykken i 1896.

Man sagde også om hende at hun red på tyre. Og så lærte hun at køre bil. Det var uhørt af en kvinde på den tid.

Hun dukkede også uventet op på ”Samaritaneren”, et sted hvor byens fattige fik mad og hjælp. Hun udtalte sin støtte til det arbejde, der blev gjort for de fattige.

 

Hun var til fest og farver

Marie var også til fest og farver. Hendes evner som arrangør af store fester kom flere gange til udfoldelse. Mest strålede hun i 1908, da der i Koncerthuset den 1. april blev afholdt en tre dages fest, en ”Valmuefest, som blev afsluttet med kostumebal.

Hun forsøgte ligeledes at varetage Frankrigs interesser.  Hendes politiske iver var noget hendes svoger og svigerinde, kejser Alexander den tredje og kejserinde Dagmar fandt meget irriterende.

 

Hun døde kun 44 år gammel

Marie døde efter kort tids sygdom. Eventyret om den lille populære prinsesse fik en brat afslutning. Kun 44 år gammel døde hun af influenza, som udviklede sig til hjernehindebetændelse.

Hendes begravelse blev fulgt af tusindvis af mennesker og hun blev båret til graven af Marinens folk. Prins Valdemar og de tre sønner opholdt sig alle i Siam.

Marie ligger sammen med hendes mand i Roskilde Domkirke.

 

Den der brokker sig, er jeg ligeglad med

Hun deltog bl.a. i en af Københavns mest kendte originalers begravelse – Jomfru Tidsfordriv. Ved ildebrande deltog hun ofte og hjalp med slukningen. Hun blev udnævnt som æresbrandmajor og bar en særlig uniform.

Og så havde en tatovering på overarmen med et anker og hendes ordsprog:

• Den der brokker sig, er jeg ligeglad med.

Et monument blev opstillet af hende på Langelinie i 1912. Det skete efter en indsamling. På Bernstorff Slot er der opstillet en marmorbuste.

Sømændenes Hjem på Christianshavn blev i 1911 omdøbt til ”Prinsesse Maries Hjem”. Det rummede boliger for gamle sømænd og sømænds enker.

 

Kilde:

• Kaare R. Skou: Politik, der forandrede Danmark
• kivinfo.dk
• da.wikipedia.dk
• denstoredanske.lex.dk
• historie-online.dk

 

• Hvis du vil vide mere:

 

• dengang.dk indeholder 1.782 artikler – heraf under Andre Historier 73 artikler