Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Ellef Rasmussen og den brune tid

Februar 16, 2020

Ellef Rasmussen – og den brune tid

Lad det dog ligge, Han fortsatte med ”Veterantræf”. Spændende og hård. Hvorfor blev han aldrig afhørt? Øretæve til dem, der betalte mest. Hitler på radio. Mange fritidsaktiviteter. Mødet med en Nazi – betjent, Niels Bukh og Schalburg. Da NSU – Svendborg blev oprettet. Til hvervemøde. Hos Regiment Nordland i Klagenfurt. Som skarpskytte. I KZ – lejr Dachau. Ellef stiger i graderne. I kontakt med felix Steiner. Waffen – SS opførte sig eksemplarisk!!! – Skepsis over for historiske detaljer. Det var ukrainske soldater, der skød jøderne!!!! – De danske SS – soldater fortæller samme historie. Stor imødekommenhed over for hans påstande. Var de allierede ikke bedre selv? Med politiet ude at købe tøj. Krigsforbryder? – Det har aldrig interesseret de danske myndigheder. Familie sad fængslet. I Sønderjylland interesserede man sig ikke så meget for fortiden!!!!

 

Lad det dog ligge

På et af Sønderborgs museer er der en permanent udstilling om Ellef Rasmussens fortjenester og fortræffeligheder. Han skabte i den grad aktiviteter og arbejde til Sønderborg. Sådan en person kan man ikke tillade sig at bespotte med historier fra en brun tid. Men problemet var, at Ellef Rasmussens brune tid også fortsatte efter krigen faktisk til hans død. Og han fortrød på ingen måde, hvad han havde gjort.

Lad det dog ligge! Hvorfor rippe op i dette! Ja, han gjorde det faktisk selv. Og det var i form af bogen ”Troskab” sammen med historikeren Peder Møller Hansen. Men her som 93 – årig har han nok ikke fortalt hele sandheden.

 

Han fortsatte med ”Veterantræf”

Han besluttede sig at købe et skib, og det gik godt. Da EF satte en stopper for det toldfri salg og dermed også de såkaldte spritruter, bor Ellef Rasmussen i et palæ i Sønderborg. Rederiet har 500 ansatte og syv skibe. Og Ellef har sandelig også sat andet i gang. Han har rejseselskabet EH: Rejser GmbH som råder over hele 40 busser. Dertil skal så lægges et ejendomsselskab og E.H. Rasmussens Fond, som støtter personer, der ”uforvarende er kommet i økonomisk udføre”.

Men fortiden har han dog på ingen måde gjort op med. Han fortryder skam intet.

Han har gennem årene ansat mange tidligere østfrontfrivillige på sine skibe, ligesom han frem til sin død som 93 – årig i januar 2016 har været hyppig deltager og medaljemodtager ved diverse arrangementer for veteraner fra Waffen SS.

Flere gange var han selv vært for disse veterantræf, så sent som i 1988 foregik det på en af hans skibe. Denne kultur, der her opstod, er ikke mindst tegnet af Den Kolde krig

 

Spændende og hård

På museet fortæller man næppe denne historie, men Ellef havde ingen problemer med sin SS – fortid. Han kalder den for ”spændende og hård”.

 

Hvorfor blev han ikke afhørt?

Men noget er mystisk, for på Rigsarkivet mangler en masse dokumenter om og med E.H. Rasmussen. Den højt respekterede sønderjyske forretningsmand er aldrig blevet afhørt i denne forbindelse af politiet. Åbenbart havde han bestilt disse dokumenter af to personer.

Havde Københavns Politi ikke ressourcerne til at tage til Sønderborg og afhøre ham?

Det bemærkelsesmæssige er også, at i bogen Troskab er der en del fotos, der henviser til E.H. Rasmussens private arkiv. Men de burde ligge i Rigsarkivets kasser. Der har de måske engang ligget?

 

Øretæve til dem, der betalte mest

Han går på Øksenbjerg Skole i Svendborg, hvor han bliver kendt som en dreng, de er villig til at dele øretæver ud på vegne af højestbydende. På et tidspunkt gør han sig bemærket ved at binde en lærers bil fast til et træ.

 

Hitler på radio

Faren Ellef Thorvald Rasmussen, er dansk og ansat i Post og Telegrafvæsnet, mens moren, Hertha Rasmussen, er fra Dybbøl. Ellef var inspireret af sin mor, der kom fra det tyske mindretal. Hun hørte Hitler tale på radio.

I 1930erne får hun ofte besøg af veninder og familie, som tager turen til Svendborg med skibe under det såkaldte ”Kraft durch Freude – projekt.

Sejlturene er gratis, for projektet skal signalisere, at Tyskland er i opblomstring, hvilket gæsterne også taler meget om. Og dette imponerer Ellef.

 

Mange fritidsaktiviteter

Det var ingen social armod, der gjorde ham til en vred, ung mand. Ganske vist beskriver han sit barndomshjem som fattigt. Men den historie hænger ikke sammen. Hans far havde en pæn høj tjenestemandsstilling i staten. Ellef fortæller, at han fra en tidlig alder måtte arbejde for at understøtte hjemmet. Men for en dreng, der således næsten ikke havde fritid, havde han påfaldende mange fritidsaktiviteter.

 

Mødet med en Nazi – betjent

En aften spænder han en snor ud foran døren til naboens hus, og så kravler han op på taget og dækker skorstenen til med kviste. Det betyder, at huset bliver fyldt med røg og naboen kommer ud – i øvrigt bevæbnet med en økse. Han falder over snore, hvilket Ellef Rasmussen finder stærkt underholdende.

En lokal betjent, Heinrich Husen, hører imidlertid om episoden og giver Ellef Rasmussen et valg.

 

  • Enten tager vi hjem til dine forældre eller du får en lussing her med det samme.

 

Ellef tager lussingen, hvorefter betjent Husen siger, at han godt ved, at Ellef ikke er et dårligt menneske. Det har Ellef enorm respekt for, og fra den dag ser han voldsomt op til betjent Husen.

 

Niels Bukh og Schalburg

Og denne betjent er glødende nazist. Han anbefaler Ellef at tage en tur på kursus på Ollerup Højskole for at styrke kroppen og dermed sjælen og høre forstander Niels Bukh tale om danskhed.

Ellef sluger det hele råt. I Svendborg møder han senere en række nazister, som mener, at han har godt af en tur til Slagelse, hvor Dansk Nationalsocialistisk Arbejderpartis Ungdomsorganisation NSU holder kurser.

Også det råd følger han. Her møder han den senere leder af Frikorps Danmark, Christian Frederik von Schalburg. Han får at vide, at han skal hilse med strakt arm altså heile. Da

 

  • Det er slesk jødekram at give hånd

 

Da NSU – Svendborg bliver oprettet

Da den tyske krigsmaskine tromler ind over den danske grænse 9. april 1940, er 17 – årige Ellef Rasmussen ”hirdfører”, altså leder, af en nyåbnet NSU – afdeling i Svendborg, men ikke længe endnu.

I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist, som Danmarks justitsminister tage stilling til om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Måske havde Elmquist bedre forudsætninger for at forstå unge, der var blevet vildført af nazismen, end så mange andre. Ifølge en ubekræftet oplysning i ”Troskab” var Elmquist’ s søn, Bernt i 1939 således som 17 – årig med til at starte en lokalafdeling af Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom i Svendborg. Sønnen døde som 21-årig under en sejlulykke.

 

Til hvervemøde

Den tyske hærfører Heinrich Himmler vil gøre Waffen – SS til en germansk hær af arier fra hele Europa, men umiddelbart kan han dog ikke rekruttere i Danmark, da det vil være imod den samarbejdsaftale, som tyskerne har med den danske regering.

I den tyske værnemagt er man heller ikke tilhænger af planerne, men i maj og juni bliver der alligevel holdt en række møder rundt omkring i Danmark. Officielt er det tale om kurser i blandt andet maskinskrivning for arbejdsløse, men reelt er det tale om hvervemøder til Waffen SS.

Den 26. juni 1940 møder Ellef Rasmussen op på Wandalls Hotel i Gerritsgade sammen med 30 – 35 andre unge mænd fra Svendborg. Her får de at vide, at hvis de kommer gennem nåleøjet, venter der et mellem tre og seks måneder langt politisk kursus i Klagenfurt i Østrig, hvilket er tillokkende på en tid, hvor man sjældent kommer ud af sognet.

De får besked på at klæde sig af, og da de er nøgne, skal de lave armbøjninger og andre fysiske øvelser samt gennemgå en lægeundersøgelse. De skal også dokumentere at de er arier. Dette betyder ifølge den nazistiske ideologi, at de tilhører den nordiske race.

Men det er ikke nok. Har man en kriminel fortid, kan man ikke bruges, tatoveringer er også forbudte. En af de unge bliver sorteret fra, fordi han har dårlige tænder. Tyskerne vil have cremen – de bedste af de bedste.

 

Hos Regiment Nordland i Klagenfurt

De fleste må gå skuffet hjem, men tre slipper igennem – og blandt dem er Ellef Rasmussen, som stadig tror, at han skal på politisk kursus i Østrig. Han bliver klogere ved indgangen til Lendorf Kaserne ved Klagenfurt.

Her gøres det klart for de nyankommende, at de er ankommet til Regiment Nordland. Nu er de underlagt de tyske krigslove. Regimentet hører under Waffen SS og har et stærkt islæt af skandinaviske frivillige, og her bliver Ellef Rasmussen genforenet med sin gamle mentor, Heinrich Husen.

 

Som skarpskytte i Regiment Nordland

Da Ellef Rasmussen har fået sin grunduddannelse, bliver han indsluset i Division Wiking – som skarpskytte. Nu tager det ene slag det andet. Først går turen til Østfronten, hvor divisionen deltager i Operation Barbarossa – invasionen af Sovjetunionen. Undervejs bliver Regiment Nordland lagt sammen med Frikorps Danmark og får navnet Regiment Danmark. Og mens Heinrich Husen falder ved Mirowka i Ukraine i juli 1941, går det unge Rasmussen godt.

Han fortæller senere, at han godt kunne lide at være snigskytte, og at han så vidt muligt gik efter at skyde russiske officerer. Han lavede et lille hak i sin geværkolbe, hver gang han dræbte en.

 

I KZ – lejr Dachau

Da Regiment Danmark i sommeren 1943 er i Kroatien for sammen med den kroatiske milits at nedkæmpe Titos partisanbevægelse, bliver Ellef Rasmussen på et tidspunkt er underofficer kaldt til Bad Holtz i Sydtyskland. Det var godt nyt. Det betød nemlig, at han skulle være officer. I sin uddannelse blev han turdet ørerne fulde om den ariske races overlegenhed.

Et besøg i KZ – lejren Dachau blev det også til. Her lavede man forsøg på handicappede. Rasmussen syntes, at det var udmærket, at der blev udført medicinske forsøg over for disse, så de ikke belastede samfundet.

Rasmussen kæmpede for det han mente var rigtigt.

 

Ellef stiger i graderne

Ellef Rasmussen påstår i sin bog, at han ikke har dræbt en eneste, der ikke havde våben i hånden. Men gået på klingen indrømmede han at have set et eller andet. Han påstår dog, at han aldrig har begået krigsforbrydelser. For historikeren er det umuligt at afsløre, om dette er sandt eller ej.

Men en ting er sikkert. Han var ikke kommet så langt i SS, hvis ikke han havde troet på det racebiologiske budskab i nazismen. Efter officersuddannelsen bliver han sendt til fronttjeneste på Baltikum, hvor han kæmper i både Estland og Letland. Efterhånden stiger han i graderne.

 

I kontakt med Felix Steiner

Efter slagene i øst bliver han sendt tilbage til Tyskland ad søvejen – landvejen er tabt – for at forsvare den sidste bastion – Berlin. Nu er Ellef Rasmussen chef for Regiment Danmarks 2. bataljon. Han fik besked på at oprette stillinger omkring general Felix Steiners armegruppe nord for Berlin. Steiner forfremmer ham til hauptstürmführer – hvilket svarer til kaptajn – og indstiller ham til Ridderkorset. Men få dage efter kalder Felix Steiner ham til sig. Han meddeler, at krigen er tabt. Han vil tage over til fjenden og indlede forhandlinger. Ellef Rasmussen får besked på, at hvis Steiner ikke var tilbage inden for 24 timer, så skal han løse soldaterne fra deres militær – ed og lade dem klare sig selv.

Ellef Rasmussens verden går nærmest til grunde. Men en ordre er en ordre. Efter 24 timer og 5 minutter kaldte han soldaterne – der er omkring et par hundrede – sammen og så anbefalede han dem, at de overgiver sig til de allierede. Absolut ikke til russerne.

 

Waffen SS opførte sig eksemplarisk

En ting er, at man fortæller sine erindringer. Noget andet er, hvad man skriver og hvad man ikke skriver. I dette tilfælde har historikeren Peter Møller Hansen stillet spørgsmål og diskuteret forskellige forhold med hovedpersonen. Der er påvist uoverensstemmelser mellem forfatterens beretning og andre værker.

Ellef Rasmussen siger, at man opførte sig ordentligt og upåklageligt. Danske SS – soldater opførte sig upåklageligt og eksemplarisk. Det var kun russerne, der begik overgreb.  Grusomhed lå ikke til mentaliteten i Waffen – SS. Men denne nedtoning er generelt i danske SS ers erindringer.

 

Skepsis over for historiske detaljer

Men man ved, at netop i de områder, hvor Ellef Rasmussen befandt sig forekom der grusomheder og deciderede krigsforbrydelser. Man sidder tilbage med en vis skepsis over de historiske detaljer. Vi hører ikke om soldaternes overgreb mod civilbefolkningen. Har den så ikke fundet sted?

Forholdet til de civile var godt. De behandlede de russiske krigsfanger glimrende. De havde aldrig hørt om udryddelser af jøder. Og de kan heller ikke forstå, at de skal behandles som landsforrædere, for de havde udelukkende kæmpet for at udrydde Bolsjevismen.

Men egentlig lyder det som efterrationalisering med uviljen mod kommunismen. Det virker dog som om, at han har et skødesløs forhold til vold.

 

Det var ukrainske soldater, der skød jøderne!!!

Det var en barsk omgang, uden tvivl om dette. I Ellef Rasmussens division blev fire ud af fem enten dræbt, såret eller taget til fange det første år. De, der kom i fangenskab, døde næsten alle i Gulag – lejrene.

Det var de ukrainske soldater, der skød jøderne på gaden. Ja sådan lyder forklaringerne fra Ellef Rasmussen. Russerne voldtog civile kvinder. Også her gjorde han og sine SS – kammerater alt for at beskytte dem.

Jøderne skulle fjernes. De var undermennesker. Fra faghistoriske bøger fremgår det, at Waffen SS og Division Wiking deltog i en masse ugerninger. Men dette har Ellef Rasmussen ikke deltaget og havde kendskab til det påstod han.

I Zbov blev byens jøder myrdet, da Rasmussens deling var i byen. Det fremgår så ikke, om hvilken deling, der nedskød dem. Og det med jødeudryddelserne gik som rygter hos alle soldater dengang. Så uanset skyldig eller ikke, så kunne man nok ikke have været uvidende om det.

 

De danske soldater fortæller samme historie

De danske SS-soldater fortæller altid den samme historie, at de blot har været friske soldater, der havde kæmpet bravt i den tyske hær. E.H. Rasmussen var blandt de højst rangerede danskere i tysk tjeneste under krigen. I bogen ”Troskab” får vi en historikers bedømmelse. Han sætter godt nok spørgsmålstegn ved flere af påstandene, men de bliver ikke nærmere undersøgt. Peter Møller Hansen nævner da også, at medlemmer af Division Wiking var aktive i mordet på mindst 600 jøder, og at Rasmussen var i området på det tidspunkt. Der bliver ikke yderligere efterforsket.

 

Stor imødekommenhed over for hans påstande

Ellef Rasmussen fortæller, hvordan han var med til at erobre byen Rostov i juli 1942. Det er velbeskrevet at jøderne i Rostov i begyndelsen af august måned blev myrdet. Egentlig kunne Peter Møller Hansen have undersøgt den nyere holocaust-forsknings spor, der fører til de områder, hvor Ellef Rasmussen har befundet sig, men det har historikeren ikke gjort. Man må sige, Peter Møller Hansen går meget langt i hans imødekommenhed over for Ellef Rasmussen.

Søren Kam, der levede et stille liv i Tyskland uden retssager, forekommer flere gange i bogen. Det gør den berømte Per Sørensen også. Sidstnævnte griber mere og mere til flasken. Senere får han et decideret sammenbrud i erkendelse af, at krigen er tabt og at hans kone har haft en affære med Frikorps Danmarks tidligere chef, K.B. Martinsen.

I modsætning til Søren Kam havde Ellef Rasmussen et tættere og kollegialt forhold til Per Sørensen, der i øvrigt blev dræbt i Berlin i april 1945.

Man hører over radioen, at Danmark har afbrudt de diplomatiske forbindelser med Rusland. Dette legimiterer så Division Wikings krigshandlinger uanset, hvad de foretager sig.

 

Var de allierede ikke bedre?

Rasmussen beretter, hvorledes han som krigsfange i en lang kolonne afkræftede og sårede soldater skulle marchere mod den tidligere koncentrationslejr Neuengamme øst for Hamborg. Marchen foregik i løb med hænderne løftet over hovedet. De der ikke kunne holde tempoet, blev af engelske og canadiske soldater gennet af vejen og skudt. Det er en praksis, som man udmærket kender fra dødsmarcherne.

Selv kommer han først i fangelejr i Tyskland, siden til Fårhuslejren. Senere bliver han undersøgt på det psykiatriske hospital i Middelfart. Her skulle det afgøres, om han var mentalt stærk nok til at blive retsforfulgt.

 

Med politiet ude at købe tøj

Den 25. maj 1946 idømmer dommer Holger Keyser – Nielsen i Nyborg Ellef Rasmussen to års fængsel og en fratagelse af alle borgerlige rettigheder i fem år. Den dom anker han. Og den 24. oktober beslutter Landsretten at nedsætte straffen, fordi Ellef Rasmussen kun var 17 år, da han blev hvervet. Derfor bliver han løsladt.

”I kan da ikke sende mig ud sådan her”, siger Ellef Rasmussen, som stadig var iført sin efterhånden noget slidte og bestemt ikke populære SS – uniform med tilhørende støvler. Det kunne dommeren ikke gøre så meget ved, men et par af betjentene kendte Ellef Rasmussen. De besluttede at hjælpe ham med at købe et sæt tøj.

Det var så den 24. oktober 1946, at en 24-årig mand iført en laset, feltgrå kampuniform fra Waffen-SS gik ind i en tøjbutik sammen med et par betjente. Kort efter var han i besiddelse af en skjorte, tre par sokker og en billig kradsende habit vævet af kohår og uld. Det var alt, hvad han ejede.

 

Krigsforbryder – det har aldrig interesseret de danske myndigheder

Han var landsforræder og forhadt overalt, men ikke desto mindre blev han en meget respekteret forretningsmand, som man ikke kan tillade sig at sætte en plet på. Han har gjort så meget godt for Sønderborg.

Det er aldrig blevet undersøgt om E.H. Rasmussen har begået krigsforbrydelser. Dette var ikke noget, der interesserede de danske myndigheder.

 

Familien sad fængslet

Han havde ikke særlig gode kort på hånden. Hans mor, bror og far sad i fængsel. Søsteren var blevet gift og rejst. Modstandsbevægelsen havde ryddet familiens hus på Øksenbjergvej. Selv en medalje, som han havde fået under sit ophold på Ollerup Højskole, har modstandsfolkene stjålet.

Hans bror holdt vagt i Frøslevlejren og var med til at arrestere Hvidstensgruppen.

 

I Sønderjylland interesserede man sig ikke om fortiden!

En overgang ryddede han sne i København. Det lykkedes ham også at få et job som sælger på en konservesfabrik – men kun til direktøren hørte om hans fortid. Sådan en som dig kan vi ikke være bekendt at sende ud til kunderne, sagde han, og så var det slut me det job.

Så blev han medhjælper på en gård ved Sebbelev på Als hos noget familie. Det gik op for Ellef Rasmussen at på de kanter var man ikke så fjendtlig stemt. Det lykkedes ham at banke et firma op, som solgte blandt andet krydderier og maskiner til sønderjyske slagteri forretninger.

Det gav så godt, at han købte et lille hus i Sønderborg. Men op gennem 1960’erne satte supermarkederne imidlertid slagterbutikkerne under pres. Og så var det, at han købte et skib. Og lykken var gjort.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang,dk indeholder 1.502 artikler, heraf 301 artikler fra Besættelsestiden herunder:

  • Søren Kam og hans erindringer
  • Tilfældet Søren Kam
  • Slemme folk fra Sønderjylland
  • Bag KZ – lejrens pigtråd
  • Auschwitz – en udryddelseslejr
  • Da krigsforbryderne flygtede
  • Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
  • Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
  • Døden over Barbi Jar
  • Waffen SS engang en elitehær
  • Hvad skete der i Borbruisk?
  • Buchenwald – rædsler og lidelser
  • I ondskabens øjne af Holocaust
  • SS – absolutte grusomheder
  • Holocaust – aldrig igen
  • Himmler – og hans datter
  • KZ – lejr Ladelund
  • KZ – udelejr Husum – Schwesing (Svesing)
  • Krigens fortielser
  • F. Von Schalburg – hvem var han?
  • Bloddrenge og unge nazister
  • Niels Bukh og hans sympatier for Hitler
  • Sort Jord – Holocaust
  • Kryssing og Frikorps Danmark
  • I tysk krigstjeneste

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden