Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Egen Kirke og kirkestalde på Als

Oktober 23, 2019

Egen Kirke og kirkestalde på Als

 

Ved kirken er det bevaret 34 stalde. Bønderne var nænsomme over for deres dyre raceheste. De var beregnet til småbyerne længst ude i sognet. Andre steder blev staldene sløjfet. Men her redede Menighedsrådet de flotte stalde ved at sætte dem i stand. Man har forstået at bruge dem til andet, bl.a. toiletter og kapel, og så samtidig bevare det ydre.  Selve kirken er fra år 1200. Lige som så mange andre alsiske kirker har den et særpræget vesttårn. Midt på kirkegården er der på en gravhøj opført et flot klokkehus. Omkring gravhøjen findes mindeplader for hver af de 66 faldne sønner fra Egen Sogn i Første Verdenskrig. I den nordøstlige del af kirkegården er der fundet rester af en tidlig trækirke.

 

 

 

Det første, man lægger mærke til, når man fra landevejen nærmer sig Egen

Kirke, er de smukke gamle kirkestalde. Egen blev i middelalderen skrevet

Eking. Første led i ordet er afledt af træet eg, mens endelsen –ing betegner et ejerskabsforhold. Navnet “Egen” får således betydningen: området som tilhører dem, der bor ved egen.

 

Her opstaldede bønderne i gamle dage deres heste, medens de selv var i kirke. Der er i alt 34 stalde, og hver stald er indrettet med en krybbe modsat døren, beregnet til to heste. Årsagen til at man byggede staldene var muligvis, at bønderne i de rige egne var særligt nænsomme om deres dyre raceheste.

 

De er bygget i tiden fra 1793 til 1894. De er af bindingsværk og stråtække, og der er tre længer, adskilte af to smalle slipper. Man ved hvilke byer i sognet, der hører til de forskellige staldnumre, men man har ingen fuldstændig navneliste over, hvem de enkelte stalde tilhører.

 

Det var kun småbyerne længst ude i sognet, der havde ret til en stald.

Bønderne fra f.eks. Dyndved måtte gå, hvorimod bønderne fra Sjellerup havde ret til en stald.

 

Der har selvfølgelig også været kirkestalde ved de fleste andre kirker i området, men de er efterhånden blevet sløjfet. På et bestemt tidspunkt har det også været på tale at sløjfe Egen Kirke Kirkestalde.

 

Der findes dog en skrivelse fra pastor H. Prahl, hvori han den 28. maj 1892 indkalder samtlige ejere af kirkestaldene ved Egen Kirke til et møde om staldenes vedligeholdelse. Som et bilag til denne indkaldelse finder man en staldfortegnelse over ejerne på dette tidspunkt; men ikke en komplet liste over staldnumrene i relation til ejerne.

 

Lokalhistorikeren, Jørgen Nielsen (1853-1935), skriver således et sted:

“Hvad der beskæmmer synet af vor smukke Kirkes Beliggenhed, det gør de altid forrevne Hestestalde. Dørene hænger på Krykke, og Taget er forrevet og sine Steder helt blæst af. Bare Menighedsrådet ville beslutte at nedrive det hele”. Det skrev han så sent som i 1925. Så tog menighedsrådet sig af sagen, og med menighedsrådets formand, Christian Knudsen i spidsen, gik man i gang med at redde staldene fra forfald.

 

De senere menighedsråd har også på fortrinlig vis sørget for at holde dem i fin stand, ligesom man har forstået at udnytte dem til kapel, toiletter og kontorer uden at forandre det ydre.

 

Egen Kirke

Selve kirken stammer fra omkring 1200. Den havde som flere andre alsiske kirker et særpræget vesttårn, der imidlertid forsvandt ved reformationen i 1500-årene. Den væsentligste bygningsændring fandt sted i 1798, da der blev tilføjet en søndre korsarm. I 1888 blev der endvidere opsat et rytterspir midt på kirkeskibet.

 

Midt på kirkegården på toppen af en gravhøj findes i øvrigt en anden interessant bygning. Det er et senmiddelalderligt, tømret klokkehus i eg med et stejlt spir. På muren rundt om gravhøjen er opsat mindetavler for hver af de 66 faldne sønner i Egen Sogn, der faldt i tysk tjeneste under Første Verdenskrig.

 

Noget af det første biskop Jørgen Hansen savnede, da han kom til Egen, var et kirkeur. I præstearkivet finder man hans korrespondance med kirkedirektionen om at få midler til at anskaffe et kirkeur og et spir til at hænge en klokke i, så tiden kunne forkyndes ud over sognet.

 

Det trak ud med denne tilladelse, og i mellemtiden forærede aftægtsmand Jes Hansen Christensen fra Dyndved i 1884 det kirkeur, som i dag hænger på nordsiden af kirken. Nogle år efter, i 1888, er ansøgningen om et rytterspir åbenbart blevet bevilget og sat op.

 

I den nordøstlige del af kirkegården har man fundet rester, der tyder på, at her har der oprindelig ligget en trækirke. Den er muligvis blevet ødelagt og brændt ned af fjender.

 

Fra kirken, har man den smukkeste udsigt ud over Augustenborg Fjord og over til Sønderborg og Kærhalvøen – og længere ude kan man se over til Sundeved med kirkespirene på Vester Sottrup og Ullerup kirker.

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland