Det kneb med moralen i Slogs Herred

To bøller fra Jejsing voldtog mange. De terroriserede også. En af pigerne rejste med skam fra sognet. Hun var også blevet voldtaget af dem, nu var hun gravid. De to bøller fik kun 10 rdl. I bøde. Myndighederne henvendte sig til de lokale præster. I herredet var der masser usømmelig optræden, drikkeri og spil. Kvinder og mænd boede sammen uden at være gift. Og så blev der drukket fra lørdag middag til mandag morgen på kroerne. Vagabond – og tiggerivæsnet var også en plage mente en præst.

 

Bøller fra Jejsing

I sommeren 1841 protesterede en række beboere i Jejsing over den straf et par bøller, der havde tjent hos gårdmand blev tildelt.

De havde længe terroriseret egnen med voldshandlinger. Nu blev de omsider dømt for voldtægt. Men dommen var efter folks mening alt for mild. Også de to forbrydere gav udtryk for denne opfattelse:

• Nu ved vi, hvad det koster, når man vil have sin fornøjelse med en pige.

 

Dommerne viste stor lemfældighed

Den lokale befolkning gav udtryk for, at de ikke turde, at lade deres døtre og piger gå alene til markeder af frygt for, at de skulle blive æreskændede, når dommerne udviste så stor lemfældighed over for den slags forbrydelser.

 

Drevet skammelig spøg

At der i den pågældende sag var tale om et par bøller af ualmindelig ondartet karakter, var der beviser nok for. Samme dag, voldsforbrydelsen var blevet fuldbyrdet på Kloster Marked havde de to tjenestekarle på Solderup Mark taget en mand med magt. De havde sat sig oven på ham, og drevet skammelig spøg med ham. Ja sådan hed det i Jejsing – borgernes klage. Da den stakkels mand omsider var sluppet løs, var de endda rendt efter ham.

 

Husbond måtte selv tage affære

Også ved tidligere lejligheder havde de to fyre drevet deres bøllevæsen. Ved forrige høstgilde hade de trukket bukserne af en mand fra Jejsing. Efter pinsefesten havde den havde den ene af dem om natten lokket en pige ud af hendes seng under foregivende af, at hun skulle hente øl til sin husbond.

I hendes fravær var karlen kravlet op i sengen, hvor også gårdens anden pige lå. Der var da blevet et sådant postyr, at deres husbond havde måttet tage affære.

 

Forespørgsler hos de lokale præster

Nogen tid senere efter et rejsegilde havde man fundet ham liggende i en lade i nogle høvlspåner sammen med samme pige. Samtidig var det kendt, at en pige havde forladt egnen, fordi han havde besvangret hende.

Jo Jejsing – borgerne havde refereret disse ting. Og dette gav anledning til, at der udsendtes forespørgsler til de stedlige sognepræster, og deres indberetninger er ikke uinteressante.

Men egentlig kan man ikke forstå, hvorfor et par karle i nabolaget ikke gav de to bøller en huskeseddel. Åbenbart vidste alle, hvem det drejede sig om.

 

Pastoren fra Hostrup Sogn

Pastor Chr. Hansen Hoeck, der havde været præst i Hostrup Sogn siden 1828, var den nærmeste til at give forklaring på det skete, da det var hans sognebørn, der havde begået forbrydelserne.

Han klager i sin indberetning over, at kirkebesøget var for dårligt, selv om det var ringere mange andre steder. Den nye helligdagsforordning, der var blevet indskærpet efter det kirkelige dødvande, som rationalismen havde skabt, blev endnu ikke overholdt i Hostrup Sogn.

 

Spille – og drikkelidenskaben

Letsindighed i forbindelse med spille – og drikkelidenskaben syntes tværtimod at tiltage end at aftage. Især var det galt med drikkeriet, som på denne egn særlig fremmedes efter. Det var særlig sket efter, at punchdrikkene var blevet så almindelig.

 

Det gik ikke sømmeligt til

Blandt tyendet var letsindigheden mellem de to køn stor, især fandt der hver søndag aften til langt ud på natten sammenkomster sted, hvor det ikke netop gik sømmeligt til. Gårdmændene holdt ikke omhyggeligt nok øje med de unge, end ikke med deres egne børn.

Myndighederne var også for lakse i bedømmelsen af de udskejelser, som kom frem for domstolene. Fire piger var i pastor Hoecks tid blevet voldtaget. Og skammeligt mishandlet uden at gerningsmændene var blevet behørigt afklapsede. Af disse var de to af tilfældene forøvet i sommeren 1841. Og det sidste tilfælde, der havde givet anledning til protesten havde været meget oprørende.

 

Også gode brave folk i Hostrup Sogn

To fulde karle voldtager og mishandler en pige, men får blot 10 rdlr. i bøde. Familien påtænkte derfor at bringe en offentlig omtale af sagen i en avis for at appellere til offentligheden.

Pastoren skyndte sig da også lige at nævne, at der skam også fandtes gode, brave og kristeligt religiøse familier i Hostrup Sogn. Han sluttede med håbet om, at myndighederne ville komme vagabond – og tiggerivæsenet til livs.

 

Pastoren: Vagabond – og tiggerivæsnet var en plage

Den slags mennesker havde fri passage overalt og næsten herberge i hver eneste landsby, slog pastoren fast. Der var ingen tiggerfoged i Hostrup Sogn. Sogne – og byfogeder tog sig ikke af sagen.

• De beder ikke om almisser, men kræver dem og truer død og pine, hvis de ikke får deres vilje. Derfor er også tyverier ved at høre med til dagens orden.

At der lå et socialt problem bag ved tiggervæsenet, faldt ikke den gode pastor ind. Men det var måske også for meget forlangt af den slags mennesker. Den moralske situation var vel, når alt kommer til alt til en hvis grad en følge af tidens sociale nød.

 

Mænd og kvinder boede sammen – uden at være gift

Pastor Holten Lützhøft, som vi tidligere har mødt her på siden klagede i begyndelsen af 1850erne over, at der i Bylderup sogn levede adskillige mænd og kvinder i hus sammen uden at de var ægteviede.

 

Man klagede over umoral

Ved siden af pastor Hoeck har vi pastor Chr. Th. Bargum, der helt siden 1801 havde levet som præst i Ravsted Sogn (Rabsted Sogn). For ham var hovedproblemet det meget udbredte drikkeri. Folk sad på kroerne til den lyse morgen. Lukketiderne blev overhovedet ikke overholdt. Ja de sad der lige fra lørdag eftermiddag og natten igennem til kirketid om søndagen.

Også i højtiderne vakte folks svirren, spillen og sværmen i kroerne anstød. De mange gode mennesker, og dem var der trods alt flest af, klagede over denne umoral.

Men åbenbart kunne alt foregå ustraffet. Præsten formåede ikke at gribe ind, og andre holdt sig tilbage på grund af følgerne:

• Måtte det dog blive anderledes. Det er mit og det er et almindeligt ønske.

Pastoren trøstede sig med, at alt i alt herskede der i almindelighed en god ånd i sognet. Men han hadede det store drikkeri i sognets kroer på hellig – og søgnedage.

 

Drikkeriet var en svøbe

At rationalismens præster ikke havde megen magt til at ændre noget ved disse forhold, er der måske ikke så meget at indvende imod. Men når en af præsterne Johan Hinrich Prehm fra Bjolderup, der var død i 1831 havde flasken liggende ved siden af sig i sengen, så var det noget galt. Drikkeriet var en svøbe for hele egnen.

Forholdene blev egentlig først kendeligt forbedret efter genforeningen, da spiritusbeskatningen sattes voldsom i vejret.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Sønderjyske Årbøger (Diverse Udgaver)
• Sønderjyske Månedsskrifter (Diverse Udgaver)
• Ribe Stifts Årbog 1950 (Lützhøft)

 

Hvis du vil vide mere: Om Omegnen – Slogs Herred. Hostrup Sogn, Bylderup, Tinglev m.m. Læs:

• Da Skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Så er der post til Rørkær
• Grøngård – et forsvundet Jagtslot
• Øst for Tønder
• Fremstilling af knapper i Tønder Amt
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Vadehavets maler – Emil Nolde
• Bylderup Sogn
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Folk i Tinglev
• Mere om Tinglev og Omegn – dengang
• Tinglev og Omegn og mange flere