Det berømte Sagn fra Varnæs

Dette er vel både lokalhistorie for Varnæs og Aabenraa og omegn. Det er en god historie, som vi nok ikke burde analysere, som vi har forsøgt. Vi skal høre om det magiske træ foran Varnæs Kirke. Frederik Fischer havde for vane at omdigte de sønderjyske sagn. Kunne han egentlig tillade sig det? Vi skal høre om en munk fra Løjt. Men i den virkelige verden, var der hvis ikke et kloster i Løjt. Ordet Kloster kan betyde ”klynge”. Overjordiske kræfter gjorde sig gældende, da Varnæs Kirke skulle bygges. Vi skal da læse sagnet om ”Junker Vigge fra Varnæs”. En sørgelig historie om to unge, der ikke kunne få hinanden. Da han så hentede hende på klostret, skulle Jomfru Ida love ”ikke at optage ægteskabeligt samliv” Frederik Fischer skrev lige som Ingemanns historiske romaner. Er det nu en historisk sandhed i sagnet? Dele af sagnet går igen i andre sagn. Neden for træet ved Varnæs Kirke opstod en kilde, som åbenbart havde helbredende virkning. Træet kunne mange ting. Det kunne godt have været fire riddere i Varnæs og Bovrup. Men døde Jomfru Ida i Aabenraa Fjord?

 

En god historie

Det berømte sagn fra Varnæs findes efterhånden i en del versioner. Sagn, Vandrehistorier og historiske ligheder har dannet forskellige historier. Ja så var det jo også lige Frederik Fischers kreative fortolkning af sagnet.

Men historien er jo god. Gad vide om den endnu bliver fortalt rundt omkring i Varnæs. Det burde den jo. I vores artikel om ”Kirker – syd for Aabenraa” har vi allerede fortalt den. Men den måske ikke i helt samme version som den eller nærmere dem, vi skal høre her.

 

Det magiske træ

Over den østre gavl af Varnæs Kirke skygger et gammelt løvtræs mægtige krone. Træets knudrede stammer vidner om dets ælde. Måske er det lige så gammel som den hvidkalkede kirke. Og den er opført af marksten omkring 1350.

På stammens venstre side lige over roden findes en hulning, som altid indeholder en væske. Selv i tørresomre er der altid fugtighed i hulningens bund. Denne væske kaldes for ”Vigge Vigges Vand” eller ”Junker Vigges Tårer”. Til træet eller denne ”kilde” ved træets rod knytter det sig ”Sagnet om Junker Vigge fra Varnæs Vig og Jomfru Ida, hans elskede.

 

Frederik Fischer omdigtede sagnet

Frederik Fischer fra Aabenraa har desværre omdigtet sagnet i sin bog ”Slesvigske Folkesagn”. Denne blev sendt til dem, der var medlem af Historisk Samfund for Sønderjylland i 1934 – som julegave.

Den oprindelige version er efterhånden gået tabt. Man husker kun Frederik Fischers fantasifulde version. Han har også omdigtet andre sagn fra Sønderjylland. I Frederik Fischers version lyder det således:

• Inden for Varnæs Birk boede der en gang fire riddere (Junkere) på hver sin borg. Den ene af disse borge lå ved Varnæs Vig og på den sad den unge Ridder Vigge.

 

Sagnet om junker Vigge fra Varnæs

Dette er så den version vi tidligere har bragt:

• Han var en ung og velhavende ridder som boede, der på borgen. Han forelskede sig i Jomfru Ida som boede på Helnæs hos sin fadder Ove. Vigge vidste godt, at hun var et godt parti. Men han ville have himlens velsignelse. Derfor gik han til Pastor Mathis. Denne indvilligede i at arrangere forlovelsen mod at Vigge lod opføre en kirke i Varnæs.
• Kirken blev bygget og med Pastor Mathis som vidne trolovede Ridder Ove sin datter til Junker Vigge. Herefter vente Junkeren fra Varnæs hjem til sin borg for at afvente sin tilkommende.
• Men ak og ved. Ridder Ove var i gæld til den mægtige Grev John af Odde. Greven ønskede frøken Ida fæstet til sin søn Kaj. En uhæderlig pagt blev indgået mellem de gamle mænd.
• Da der under julemessen kom Vigge for øre, at Ida skulle bortgiftes til Kaj, faldt han på knæ i Varnæs Kirke og svor, at her skulle jomfruen blive hans brud, om så det skulle koste hans sjæl.
• Lillebælt var frosset til. Julenat drog Junker Vigge med tyve svende over isen til Helnæs. De ankommer netop betids til at afbryde bryllupsklokkerne med sværdet. Ingen blev skånet undtaget Ida, som skulle med til Varnæs.
• Men på tilbagevejen over Lillebælt brød isen op. Ida og Vigge kom bort fra hinanden. Mange omkom og begge de elskende troede, at havet havde taget den anden.
• Det gik flere år før skæbnen førte dem sammen. I Letland var Ida gået i kloster. Sammen rejste de til Varnæs, hvor de endelig blev viet. Men ak og ved. Morgenen efter lå Ida begravet på kirkegården. Hun havde i konflikten mellem kærlighed og nonneløfte valgt døden som sidste udvej.
• Mange år senere vandrede en olding ind på Varnæs Kirkegård. Det var Junker Vigge, som for at sone sin skyld havde vandret hvileløs omkring i årevis, Den gamle lagde sig nu på Idas grav og udåndende.

 

En munk fra Løjt

En munk fra Løjt (Kloster)som forretter tjeneste ved kapellet i Varnæs (den trækirke, som har været bygget forinden den nuværende Stenkirke rejstes bejler for Ridder Vigge og får pigens Ja og hendes samtykke.

 

Ordet betyder klynge

Se dette er så en lidt anden version. Nu er det så bare lige det, at der godt nok i Løjt er noget, der hedder kloster, men her har aldring boet munke. Navnet ”kloster” stammer fra det gamle ord ”kluster” eller ”klyster”, der betyder ”klynge” – en samling af gårde.

 

Overjordiske kræfter

Åbenbart er det nu uenighed mellem Munken og Ridderen om den ny kirkes beliggenhed. Munken bøjer sig for Ridderens ønske, men da overjordiske kræfter om natten flytter kirketømmeret i retning af den nuværende kirke (trækirken) er det alligevel munken, der får sin vilje.

 

Jomfru Ida måtte ikke ”optage ægteskabeligt samliv”

I en anden version af historien skyller Ridder Vigge i land på Als og Jomfru Ida på Fyn. Jomfru Ida går nu i land og i Frederik Fischers version bliver det i Estland. Ak ja, da Ridder Vigge henter hende fra klosteret, får han tilladelse til at tage hende med. Men Jomfru Ida skal højtidelig afgive løfte om at hun ikke ”optager ægteskabeligt samliv”.

Ridder Vigge nægter at give afkald på sin brud, efter at de om natten blev viet i Varnæs Kirke og så bliver hun ifølge en anden version dræbt af en ledsagende Ridder. Hun bliver så begravet øst for kirkegavlen. En ung løn bliver plantet på hendes grav. Og efter sigende er det træ, der stadig står der. Og åbenbart går Ridder Vigge ikke hvileløs omkring, nej han var på pilgrimsfærd. Han begraves ved siden af hende under træet.

 

Som Ingemanns historiske romaner

Frederik Fischer bearbejdede sagn har mest lighed med et afsnit af en af Ingemanns historiske romaner. Og kigger man nu op af gavlen ses stadig Junker Vigges hoved i sten. Har I set den?

 

Er det en historisk sandhed i det?

Hvorledes er dette sagn opstået? Er det en historisk sandhed i det?

Hvad angår den del af sagnet, der vedrører kirkens opførelse, da er sagn om ånder eller overjordiske kræfter som ved nattetide flytter kirketømmeret knyttet til mange kirker. Det samme sagn knyttes til nabokirken i Felsted. Der findes her en Kirkebakke, at det var her kirken skulle være blevet opført, hvis ikke ånderne havde flyttet tømret.

 

Dele af sagnet finder vi i andre historier

En anden del af sagnet, den natlige brudevielse i kirken og drabet af bruden kan heller ikke stadfæstes til en enkelt kirke. Et lignende sagn om en natlig brudevielse og drab af bruden knyttes bl.a. til Rørvig Kirke i Nordsjælland.

 

Kilde med helbredende virkning

Men tilbage til overleveringen om at under det gamle træ på kirkegården hviler den, der lod kirken rejse, og ved hans side hans mage eller muligvis ungdomskæreste. Måske er det sagens kerne. Denne Ridder har muligvis været ulykkelig forelsket i sin ungdom. Hans ungdoms brud og ham er måske først blevet forenet i døden.

Den kilde, der dannede sig ved træets rod, førte til en stærk valfart til Varnæs Kirke. Man tillagde kilden og væsken i træets hulning helbredende kraft.

 

Træet kunne mange ting

Det hedder i folkemunde, at hver gang to elskende ikke må få hinanden, græder det gamle træ og kilden ved træets rod vælter frem, og så står der vand i hulningen.

I ældre tid var man tilbøjelig til at betragte ting og genstande i kirken og dens omgivelser for ”hellige” i dette ords rent hedenske forstand. Kirkebly, dødningeben, kirkegårdsmuld kunne anvendes både til trolddom og mod trolddom.

 

Gården ”Ornum”

Når der i gamle sagn fortælles om fire ridderborge inden for Varnæs Birk eller sogn, da kan der kun historisk eftervises en af disse, nemlig gården ”Ornum”, som har ligget mellem Varnæs Vig og den idylliske skovsø.

I året 1589 melder historien om en ejer af Ornum, der hed Hans Blome. Han var indblandet i en fejde mellem ”herremanden” på Skovbølgård og herremanden på Avnbøllund, den senere Lundsgård.

 

Der kunne have været fire riddere

Uden at vi nu går i detaljer, så kan man måske godt påvise, at når vi tager Bovrup med, at der har været fire riddere (junkere) som delagtige i opførelsen af den nuværende kirke i Varnæs.

Har Ridder Vigge været den første foged i Varnæs Birk? Men nu skal man nok lige passe på. Historikere taler igen om et kloster i Løjt. Det har vi tidligere i denne artikel afvist.

 

Døde Jomfru Ida i Aabenraa Fjord?

Men var beboerne i Varnæs henvist til kirken i Løjt? Var det ikke kirker, der var tættere på? Der findes en version af ”Vigge-sagnet”, hvor Ridder Vigges brud druknede under deres brudefærd på Aabenraa Fjord på vej hjem fra Løjt.

 

Måske skal vi slet ikke analysere sagnet?

Jeg tror, at vi er enige om, at vi ikke skal begynde at analysere det vidunderlige sagn. Vi kommer for langt ud. Men man kan da godt spørge sig selv, hvorfor Frederik Fischer har dramatiseret de vidunderlige sønderjyske sagn.

 

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Frederik Fischer: Slesvigske Folkesagn
• Johan Hvidtfeldt: Varnæs Sogns Historie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.031 artikler
• Under Aabenraa finder du 207 artikler

 

• Dengang – i Varnæs
• Er Varnæs en ældgammel Købstad?
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Fra Varnæs til Felsted
• Den gamle skole i Felsted
• Felsted Sogn 1-2
• Bønder – syd for Aabenraa
• Kirker – syd for Aabenraa
• Folk – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bombenatten over Als og Sundeved 1942
• Underfundige folk på Sundeved
• Sundeveds fortid
• Historier fra Rise og Lundtoft Herreder med Sundeved
• Ahlefeldt og Søgård
• Bovrup-kartoteket
• Bovrup – her varede hoveriet længe
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa