Dengang i Aabenraa Byting

En Gildebroder kunne selv sværge i retten. Men en almindelig borger skulle have 11 vidner med sig. Og selv om reformationen indfandt sig, så fortsatte man med, at afbrænde hekse. Man holdt Tingsmøde på Store Torv. Senere rykkede man hen foran en indhegning foran Rådhuset. Man brugte bl.a. en ”Seerske” Borgmesteren kom først i det 15. århundrede. Indtil da var det rådet og byfogeden, der havde magten. Vi kigger på nogle af sagerne dengang i Aabenraa Byting. Og det var egentlig noget som Valdemar Sejr bragte til byen. Det hørte med til byens privilegium.

 

Borgmesteren kom først i det 15. århundrede

Blandt de rettigheder eller privilegier som kong Valdemar Sejr gav Aabenraa var, at de fik byret. Og det allervigtigste var Bytinget. Nu kunne de nye borgere søge ret og retfærdighed. Ja de kunne selv være med til at dømme. Og dette alt sammen hjemme i den egne lille by, på eget tingsted med egen Byfoged. Denne var godt nok udvalgt af kongen.

Byfogeden var dengang en langt vigtigere person end senere. En borgmester kendte borgerne endnu ikke. Han kom først i det 15. århundrede. Men af deres egen midte havde de nogle såkaldte Rådmænd. Og allerede dengang var det fire mand fra borgerskabet, der skulle varetage byens sager.

 

Tinget afholdt hver mandag på Store Torv

Disse blev valgt blandt lavs- eller gildebrødrene. Byen havde to broderskaber, Skt. Knuds og Skt. Nikolais. Senere havde man også Calender-brødrene og deres Calender-gildehus. Dette blev senere byens rådhus. Men det var dog først efter reformationen.

Det nuværende Storetorv var en åben og næppe bebygget plads. Der førte en gade mod vest, en mod øst, en ned til fjorden mens den senere Storegade førte over Bygraven. Her på den åbne plads var byens tingsted under åben himmel mellem de fire tingstokke.

Her holdt Byfogeden sammen med byens råd og de fire mænd af den menige borgerstand ting og tingsret i hele borgerskabets nærværelse. Tinget blev holdt hver mandag lige til den store brand i året 1610.

 

Byskriveren måtte ikke få eget ”kammer”

Men fra 1610-16 holdtes tinget på en indhegnet plads uden for det nedbrændte rådhus. Og selv om vi kan læse, at vi om mandagen den 15. januar 1616 læser, at man nu i Guds navn igen afholder ting på rådhuset, kan vi dog se ud af tingbøgerne, at den gamle skik og brug er uforandret. Rådhuset står kun til Rådmændenes tjeneste. Men havde en ”brevkiste” af træ, hvori byens privilegier blev opbevaret.

Endvidere kan vi se, at ikke engang Byskriveren måtte få et kammer på rådhuset. Åbenbart troede man stadig på, at hvis man ikke kunne nå til bunds i en sag, så skulle man sætte sit håb og tro til himmelen og vente på ”et tegn fra himmelen”. Derfor skulle de holdes for åben himmel.

 

Marine ”Seerske” undersøgte sagen

At man troede og håbede på sådan noget, erfarer vi fra Tingbogen den 9. november 1618. Vi får at vide, at Jørgen Vægters barn i Lorents Martensens hus har fået en skade og fandtes død dagen før tinget. For at undersøge sagen, havde byfogeden sendt fire mand til Lorents Martensens hus og endnu samme dag pålagt Marine ”Seerske” til at undersøge sagen.

Med sammenfoldede hænder har hun ved liget bedt til den kære Gud og lagt sine hænder på liget. Det kunne jo være, at det ville give et, der kunne give et praj, hvem den skyldige var.

På en påfølgende tingdag erklærede seks sandemænd at en nedfalden brødtrug var barnets ”Barnemand”.

 

Døde Klejnsmeden på grund af sin søn?

I året 1640 beretter tingbogen, om en lignende sag, hvor øvrigheden har spillet den samme rolle, og ved hvilken lejlighed byskriveren endda bemærkede:

• At der her er gammel skik og brug at lave Gud eller Himmelen skue på den døde.

Angående sagen berettede Provst Hübschmann først i sin kirkebog, at en gammel 85-årig klejnsmed var kommet hjem fra kirke og af sorg over sin uvorne søn, som under gudstjenesten i beruset tilstand havde slået nogle kirkeruder ind, ja endog havde forstyrret provsten i hans andagt og messe, vistnok var faldet i forstuen.

Efter Tingbogen havde den unge Karsten Klejnsmed fejret nytårsaften med ”gøglerne på rådhuset”. De havde sviret og drukket hele natten. Bytjeneren kunne ikke styre dem. Karsten Klejnsmed havde endda tudet i bytjenerens horn.

Nu var Karsten Klejnsmed indsat hos byfogeden, dog ikke i Stokken under Rådhuset. Da han var ”borgersøn” var han fri for Stokken så længe han ikke var dømt. Men nu var han ”i jern”. Her sad han også den dag, da hans gamle fader skulle jordes.

”Med Skolesang og Klokkeklang”, ja sådan gik jordfæstelsen for sig. Diakon Hr. Jørgen gik i spidsen for ligtoget. Der var ingen meldinger om, hvad provsten foretog sig.

Da ligtoget kom uden for Karsten Byfogeds Hus standsede ligtoget. Mens man tog låget af kisten blev Karsten Klejnsmed i jern ført til liget. Men der var intet at se på ham.

 

Straf og Skik fulgte

Jo, der var sandelig mere mellem himmel og jord. Det kunne ikke engang borgere, Byfogeden, Rådmændene, eller ”seersken” gennemskue. Heller ikke tinget, fyrstelig nåde eller et 12-mandsed fri et menneske for. Det var spørgsmålet om ”Hekseri”. Det var altid fruentimmer, der var de skyldige. I byens gamle ”Skraa” tales det om, at de har en løs mund og fører hæslig tale.

Først var det tale om at de skulle føres til kagen og skampælen og derpå stenes ud af by. 300 år efter blev de stenet til døde eller brændt. Straf og skik fulgte med.

Selv om Lutherdommen omkring 1526 var kommet til byen og lidt senere den såkaldte Byskole blev folkets og borgernes skikke i det store og hele dog de gamle.

Aabenraa’ s befolkning kunne ikke finde sig tilrette med det nye. De var endnu alt for stærkt knyttet til de gamle institutioner, anskuelser, skikke og vaner. Disse vaner og skikke var de gennem deres forældre blevet knyttet til.

Man var vant til Driktinget, det almindelige ting og 12-Mandsed. Man var vant til Kagen og Skampælen med Jernkæde. Skampælen blev til en Gabestok eller Stok. Man var efterhånden også vant til at se kvinder på bålet.

Fra år 1664 afløstes Tingsretten af den nye ret, Rådhusretten med borgmesteren som formand.

 

Lamme Anna Jørgensdatter blev dømt som heks

Tingbogen berettede, at de 24 mænd sammen med tre medlemmer af rådet dømte den lamme Anna Jørgensdatter og Marine Svennes til bålet. De havde bedrevet hekseri. De havde ønsket ”al Landsens Ulykke”. Dette skete på Aabenraa Ting den 21. juni 1617.

24 år senere i år 1641 drejede det sig om Margrete Kok. Hun var en helt forløjet person, der i ”sin Pine snart havde beskyldt, snart havde friet og ikke var at bygge paa”.

På trolddom og hekseri troede man, som vi skal se, endnu til Provst Arenkiels tid eller 50 år senere. Mads Faumanns kone skulle til tinge.

 

Forskel på folk

12-mandseden respektive 6-mandseden for Gildebrødrene er en ed som allerede var omtalt i Byens Privilegier, da byen fik sin By- og Tingsret i begyndelsen af det 13. århundrede. Der var forskel mellem Gildebrødre og almindelige borgere. Mens de sidste skulle værge sig for Tinge ved 12-mandsed, det vil sige 11 gode, ældre borgere sammen med den anklagede som den 12. ja så var det nok for en Gildebroder for selv at aflægge ed.

Helt ind til begyndelsen af det 17. århundrede har 12-mandseden været i brug på Tinge. Ja hertugen havde i 1606 ophævet den. Men den forekommer efter den tid mange gange i Aabenraa efter den tid.

 

Byskriveren blev kendt skyldig

En optegnelse i Tingbogen ser vi den 17. juli 1626. Klaus Struck stod med sine 12 edsfolk for at fri sig for de ord, hvormed Peter Decker havde beskyldt han og hans kone for bagvaskelse. Ja sådan vil vi nok betegne det i dag.

Ved et Ting i året 1605 var Klaus Organist på amtmandens forlangende Tingskriver. Den egentlige Tingskriver, Peter Knudsen var ”I selve Sagen Partisk, d.v.s. han var medanklaget. Den anklagede appellerede sagen.

Anledningen til sagen var, at de to naboer, Kapellan Hr. Jørgen Bentzen og Hans Lorenzen Laygaard skændtes om en ny bageovn, som Kapellanen havde bygget delvis på Hans Laygaards grund. Fra sin fars tid havde denne et skriftlig tingsvidne på grunden, som var udfærdiget af Byskriveren Peter Knudsen.

Efter lange og indviklede forhandlinger så blev Hans Lorenzen Laygaard og Peter Knudsen kendt skyldige.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere: Om lov og Ret og henrettelser – så læs her på www.dengang.dk

• Henrettet i Tønder
• Æ Kachmann i Tynne (Kagmanden i Tønder)
• En skarpretter i Haderslev
• Forbrydelsens ansigt
• Henrettet i Aabenraa
• Jordemødre, Hekse og Kloge Koner
• Lov og ret i Aabenraa
• Henrettelse på Østerbro
• Ribe-Hekseafbrænding (2)
• Rådhuset i Aabenraa