De Sønderjyske Piger – nok engang (2)

Sprogforeningens almanak. Lærken fra ”Slaget ved Dybbøl. Ordet ”Sønderjylland” blev betragtet som provokation. Hertugdømmets ældste navn var ”Sønderjylland”. Myndighederne var nærtagen, smålige og humørforladte. ”Den Blå Sangbog” havde blanke sider. Bøde til Sprogforeningens sekretær. De Sønderjyske Piger var skabt af Drachmann. Motivet var tyvstjålet i Frankrig. Danske fredsforstyrrer. H.P. Hanssen og Hejmdal fik bøder. Jens Jessen fra Flensborg Avis mest berømte artikel! Fratagelse af vort lands modersmål. Sprogkrigen. Tegningen blev igen ændret. I 1840’erne ville Slesvig – Holstenerne helst være deres egen.

 

Sprogforeningens Almanak

Sprogforeningens Almanak udkom indtil 1993. Mange syntes, at den så noget gammeldags ud. Og mange mente, at den var forældet. Men almanakken har givet meget inspiration til denne side.

Bagsiden viste De Sønderjyske Piger flankeret af to runesten foran Danevirke og med et Sønderjyllandskort anbragt som et banner over dem. Man skulle tro at sådan havde det altid været. Men det er nu ikke tilfældet. Man har skiftet mellem to motiver.

 

Lærken var fra ”Slaget ved Dybbøl”

Da almanakken udkom den første gang i 1894 var det en kvindeskikkelse, der symboliserede Danmark med sværd i hånd som holdt kortet over Sønderjylland. Baggrunden var dengang ikke Danevirke men Dybbøl Banke. På kortstangens top sad en fugl. Den kan vel opfattes som en lærke.

Lærken var blevet et symbol mellem Danmark og Sønderjylland. Dybbøl – lærken var et begreb, der havde sin oprindelse i det forhold, at man 18. april 1864 et øjeblik hørte lærkerne synge, da den forberedende kanonade pludselig hørte op kl. 10. Umiddelbart efter begyndte stormen på Dybbøl-stillingen.

 

Ordet ”Sønderjylland” blev betragtet som en provokation

Dengang måtte man ikke fremhæve ordet Sønderjylland. Det vakte de tyske myndigheders stærke mishag. Redaktøren af ”Apenrader Anzeige”, Janke kaldte brugen af navnet Sønderjylland for en:

• Profanation af vort tyske hjemlands navn

Ordet var kommet mere og mere i brug efter 1864. Det afløste betegnelsen Hertugdømmet Slesvig, som længe havde været den mest benyttede betegnelse. Men det var faktisk ikke den ældste.

 

Hertugdømmets ældste navn er Sønderjylland

Hertugdømmets ældste navn er Sønderjylland. Når det i 1890’erne generede de preussiske myndigheder at se ordet Sønderjylland brugt var det fordi man ved at benytte denne betegnelse betonede den gamle forbindelse til kongeriget Danmark, hvorfra Sønderjylland i middelalderen var blevet skilt.

 

Myndighederne var nærtagende, smålige og ganske humørforladte

De preussiske myndigheder, der havde styret i landsdelen siden 1864 var nærtagende, meget smålige og ganske humørforladte. De havde tillige den tro på, at man ved politi – forholdsregler med symboler og sange kunne undergrave danskernes tro på fremtiden og deres ønske om vedblivende at være danske.

Danske studenterhuer var en torn i øjet på ordenshåndhæverne. Danske ”sange” af ”ophidsende” indhold måtte ikke synges offentlig og måtte i hvert fald ikke forefindes i sangbøger.

 

Den ”blå” sangbog havde blanke sider

Den ”blå” sangbog fik efterhånden mange hvide sider, hvor kun den forbudte sangs begyndelseslinje var anført, så kunne brugerne selv skrive teksten. Uviljen mod ordet Sønderjylland må ses på denne baggrund.

 

Bøde til Sprogforeningens sekretær

Det blev rejst anklage mod udgiveren af almanakken. Sprogforeningens sekretær M. Andresen, fordi der var anvendt ordet ”Sønderjylland” Bøden var dog kun på 10 mark. Mn det betød så, at man måtte bruge i et nyt motiv.

 

De Sønderjyske Piger blev skabt af Holger Drachmann

Danmark – skikkelsen blev afløst af de sønderjyske piger.  Baggrunden var ikke længere Dybbøl, men Danevirke. Kortet var nu rullet ned og viste det gamle hertugdømme. To tykke streger var sat over det forbudte ord.

De Sønderjyske Piger var blevet et begreb efter at Holger Drachmann i 1879 havde skrevet sin rejsebeskrivelse ”Derovre ved grænsen”. I den findes digtet fra soldatergraven i Bøffelkobbel.

 

Motivet blev ”tyvstjålet” fra Frankrig

Nu var motivet hvis nok tyvstjålet fra Frankrig, hvor et tilsvarende billede symboliserer tabet af Elsas og Lothringen. Det var en bogforlægger fra København, der fandt på ideen.

Pigerne var døtre af forstanderen på Aagaard Højskole, Mikkelsen Tofte. De er henholdsvis iklædt en frisisk dragt fra Før og en dragt fra Als. Billedet blev uhyre populært og smykkede mange hjem.

 

Danske fredsforstyrrer!

En af de mest hadefulde og småtskårne kritikere af alle danske aktiviteter var en tysk redaktør i Haderslev ved navn Karl Strackerjan. Han udgav i 1903 en bog med titlen ”Dänische Friedenstörer. For ret at fremhæve de danske udfordringer gengav han almanakkens bagside, som den havde været i 1894 og 1895.

 

H.P. Hanssen og Hejmdal fik også bøder

Men ordet Sønderjylland blev dog stadig brugt. Det næste skridt for retten var rettet mod udgiveren af Hejmdal. Udgiveren H.P. Hanssen, bladets redaktør Thade Petersen og bogtrykkeren H. Matzen blev anklaget, fordi bladet havde en rubrik, der hed ”Fra Sønderjylland” og desuden et tillæg, hvor der stod ”Ugeblad for Sønderjylland”.

At anvende ordet ”Sønderjylland” gjaldt ”grov uorden” Alle fik en straf på 20 mark.

 

Jens Jessens mest berømte artikel

Denne dom vakte opsigt også i udlandet. Den gav redaktøren af Flensborg Avis Jens Jessen anledning til at skrive en af sine mest berømte artikler:

• Et land uden navn

Den indledes:

• Det vil foreløbig volde vanskeligheder at finde en betegnelse, når vi ønsker at tale om vor landsdel, ikke om en enkelt strækning, men om hele landet mellem Østersø og Vesterhav mellem Kongeå og Ejder.
• Men vi vil foreslå at sige Slesvig, men det er ikke så lige til at følge dette råd.
• I daglig tale betyder det at komme til Slesvig at skulle sættes i dårekisten. Når det siges, at nogen er moden til at komme til Slesvig, mens dermed at have en skrue løs. Navnet Slesvig står for folk som byen med galehuset. Vi plejer ikke længere at sige ”byen Slesvig” som tyskerne siger ”Stadt Schleswig”, vi siger kun Slesvig, når vi mener byen ved Slien.
• Navnet Slesvig alene brugt som betegnelse for vor landsdel har nu næsten en fremmed klang i vore ører. Vi er kommet af vane med at bruge det.

 

Fratagelse af vort lands modersmål

Artiklen sluttede:

• Vi lever altså i et land uden navn. Tyskerne gør alt muligt for at fratage vort lands og vort folks gamle modersmål. End – og i Nordslesvig er det, på nogle religionstimer nær, udryddet i skolerne, det indskrænkes i kirkerne. Det lyder ikke i retten, fortrænges fra forvaltningen. Mange tyskere pønser på aldeles at fratage os vort sprog, at gøre vort folk åndelig umælende. Nu må ikke engang vort land beholde sit navn
• Måske synes tyskerne, at et målløst folk og et navnløst land kan passe godt sammen.
• Men der gives et navn, som ikke er forbudt endnu, det er vort gamle fædrelands dejlige navn Danmark. Skal vor egen lille landsdel være navnløs, så kan vi endnu nævne navnet på vort moderland.
• Hvilket navn har en mere fast og fuld og fager klang end navnet Danmark. Så vær det herefter tifold velsignet, vor sjæl skal klynge sig til det, vor tunge skal prise det, ja ordet Danmark skal gemmes i vort hjerte som en kostelig perle.

Det kan jo tolkes som jo flere restriktioner preusserne/tyskerne indførte, jo mere bevidste og nationale blev de dansksindede.

 

Sprogkrigen

Nu var Danmark jo nok ikke bedre selv. Vi husker jo den danske konge og hans befaling om, at man i Mellem-Slesvig skulle til at tale dansk. Det var bl.a. noget af det de dansksindede klosterbrødre i Tønder kæmpede imod.

 

Tegningen blev igen ændret

Efter 1920 fik almanakken den samme bagside som i 1894 og 1895. I 1960 blev symbolerne igen skiftet. Det oprullede kort svarede ikke til de nye realiteter. Efter danskhedens store frembrud i Sydslesvig i efterkrigstiden var den bevæbnede Mor Danmark ikke mere tidssvarende.

Redaktionen gik nu tilbage til De Sønderjyske Piger. De kunne nu symbolisere Nord – og Sydslesvig. De var stadig anbragt ved Danevirke mellem runestenene, men tegningen var ikke så gennemarbejdet, som den der var anvendt fra 1896 til 1914. Kortet var rullet ned, så man kunne få overblik over hele Sønderjylland. Men mærkelig nok var landsdelens navn glemt på kortet. Det kom først igen i 1967.

Landkortets konturer er lidt udviskede. Lærken på kortstangen er glemt. Mindet om Dybbøl-lærken er også blegnet.

Og nogle skolebørn tror stadig at vi vandt i 1864. Det er måden, som vi dyrker det på.

 

I 1840’erne ville Slesvig – Holstenerne være dem selv

Dengang i 1840erne orienterede virksomhederne sig mere mod Hamborg end København. Og i Nordslesvig/Sønderjylland spekulerede man ikke på om man var dansk – eller tyskorienteret. Man ville egentlig gerne være blevet samlet.

Det er rigtigt at den Slesvig – Holstenske bevægelse var tysk orienteret, men det var befolkningen egentlig ikke inden bevægelsen opstod. Man kan heller ikke sige, at de var danskorienteret.

Nu var det jo heldigt at den Slesvig – Holstenske bevægelse fandt Ribe – brevet. Så kunne man dokumentere at Hertugdømmet skulle være ”evig udelt”. Man kan så diskutere, hvor meget værdi dette Ribe – brev har.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Flensborg Avis
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.843 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 144 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 36 artikler
• Under Sønderjylland finder du 215 artikler

 

• Sønderjylland eller Slesvig
• Tiden omkring 1920 i Sønderjylland
• Mere om Soldatergravene i Bøffelkobbel (3=
• Hvad skete der egentlig efter 1864?
• 1864 – en ulykkelig kærlighedshistorie (2)
• Soldatergraven i Haven (1)
• Den blå sangbog i Sønderjylland
• De Sønderjyske Piger (1)
• Var Sønderjylland en del af Danmarks rige i Middelalderen?
• Kan man egentlig tale om Genforening?
• Kan man ikke bare bruge ordet genforening?
• Slesvig – Holstenere – en sang og et flag
• Rendsborg 1848 og mange flere