Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

De forbandede år

April 29, 2022

De Forbandede År

Hvad handler filmene om. Karl Skov forsøger at retfærdiggøre sit samarbejde med tyskerne. Modstandsbevægelsen kan også begå fejl. Usædvanlig mange konflikter hober sig op i familien.  En lang sej kamp for at lave filmene. Det er som om at man har taget en bred pensel for at få det hele med. Var det erhvervslivet, der var for grådig? Det hele havde egnet sig bedre som tv – serie.  Besættelsestiden er og bliver et paradoks. To ud af 30 besættelses – film viser at mindre også kan være godt. Familien oplever lige mange konflikter. Fremragende skuespil og ganske underholdende film men knap så mange skæbner havde været bedre. Måske burde Familien Skov kunne have haft tre børn.

 

Hvad handler filmene om?

Vi har været i biografen og set nr. 2 af denne film. Tidligere har vi set nr. 1. Dette er måske en lidt utraditionel anmeldelse.

Hvad handler filmene om? Ja nr. 2 er en dramatisk opfølger. Vi følger familien Skov fra foråret 1943 til sommeren 1945. Familien er splittet. Der er hele fem børn, som vi også følger. Karl har været gift før.

 

Karl forsøger at retfærdiggøre sit samarbejde

Det er familiesagaen, der bruges som et slags skelet til skildringen om besættelsestiden. I starten er der meget kaffe og borgerskab. Pludselig falder maskerne og pistolerne knalder.

Aksel tilslutter sig modstandsbevægelsen og går under jorden. Han udvikler sig til at blive en hårdkogt partisan. Han bliver et rigtigt bæst.

Karl kæmper for sit livsværk. Det bliver sværere og sværere betingelser.  Samlingsregeringen kollapser. Han er pludselig uden politisk opbakning og må tage de forbehold, som sikrer familien også på den side af krigen. Dette sætter forholdet til Eva under pres. Hun har svært ved sin mands samarbejde med besættelsesmagten.

Karl forsøger hele tiden at retfærdiggøre sit samarbejde med tyskerne. Han har sikret sig at hans medarbejdere ikke kommer ud i arbejdsløshed. Han fabrik er i økonomisk krise. Karl mener, at det er nødvendigt at samarbejde for at fabrikken skal overleve.

Egentlig har han klaget sig godt. Han har både chauffør og kokkepige.

 

Modstandsbevægelsen begår også fejl

Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien.

Det var kun 2 pct. af den danske befolkning der deltog i modstandskampen. Det hele har tidligere været fremstillet som ren Morten Korch-heltefortælling. I denne film ser vi unge uerfarne drengerøve, der begår fejl og bliver psykisk nedbrudt.

Vi har hele tiden fået at vide hvor heltemodig de allierede soldater og de danske frihedskæmpere var. Og nazisterne i Danmark var så grusomme.  Vi kender jo Flammen og Citronen. Og så passede kvinderne gryderne og mændene blev sendt i krig og modstandskamp

 

Mange konflikter

En af sønnerne, Michael bliver nazist og soldat ved Østfronten. Han melder sig ind i Frikorps Danmark. Han er anti – kommunist. Da han kommer hjem, er han fuldstændig ødelagt.

En datter Helene bliver gift med en nazist og tager til Norge. Manden dør og hun rejser tilbage til Danmark. Men hun er stemplet som tyskertøs

I den første film møder vi husets tjenestepige, Annelise. Hendes søn, Svend er kommunist. Han bliver involveret i det illegale arbejde og skudt af tyskerne.

 

En lang sej kamp for at lave filmene

Instruktøren har arbejdet i cirka 20 år for at realisere projektet. Anders Refn følte sig nærmest afskrevet som instruktør, fortæller han. Man forsøgte også at skaffe udenlandske midler. Selv udtrykker instruktøren at det var på et hængende hår, at man fik lavet filmene. En blodprop kunne have stoppet projektet.

Den ikoniske forfatter Flemming Quist Møller, der har været med til at skrive manuskriptet gik bort tidligere i år. Han nåede dog at se resultatet og var yderst tilfreds.

 

Med en bred pensel skal det hele med

Filmene varer i alt fem timer. Det var tænkt som en storfilm om danskerne under anden verdenskrig. Med en bred pensel forsøges det at få det hele med. Vi når også at se, at familien hjælper en britisk pilot til Sverige. Ja en jødisk familie hjælpes også. Stikkere dræbes og hvordan kan man være sikker på ikke at dræbe den forkerte?

Midt i alt dette så forelsker to frihedskæmpere sig også i hinanden. Det er som om, at man vil have alt med. Bliver filmen for lang? Vi skal også have værnemageriet med fra politikere, der ønskede samarbejdet med tyskerne.

 

Var det erhvervslivet, der var grådig?

Filmen er meget ambitiøst. Kan de unge forstå den mærkelige tid, når de ser filmen? De onde er usympatiske. Men hvad med det kommunistiske problem? Var det erhvervslivet, der var grådig? Og er det kun politikerne, der er skurkene?

Der er en politisk skævvridning i fortællingen. Men der er fremragende skuespil. Spændende og sørgmodige scener oplever vi også. Fantastiske historier bliver belyst. Fejlslagende stikkerlikvideringer, blodtørst i befrielsesdagene, danske medløbere og meget mere.

 

Der burde hellere være skabt en tv-serie

Det er som om, at alt skal fortælles. Alt problematikken i besættelsesårene skal presses ned blandt familiens syv medlemmer. Ideen er god, men måske burde man ikke have lavet to lange film men i stedet en serie.

Spørgsmålet er om familien Skov kan finde hinanden igen. Hvem står egentlig tilbage som vindere og tabere efter krigen? Filmene der vil så meget slutter meget brat. Ja sådan sagde man om nr. 1. Men får vi ikke bare nye problemer?

 

Besættelsestiden var et paradoks

Egentlig var besættelsestiden et paradoks. Instruktøren har udtalt:

  • At det var fornuftigt i 1940, blev kriminelt i 194, og det der var kriminelt i 1940, kortvarigt gav heltestatus i 1945

Er det så lykkedes at skildre dette?

 

To enkle film er skabt om besættelsen

Efterhånden er det vel lavet 30 film om besættelsestiden. De fleste tager heroisk afsæt i modstandsbevægelsen. Måske er disse lidt konservativ iscenesat. To flotte og underholdende film med markante meninger.

Vi har set udmærkede film som har fokuseret på enkelte ting fra besættelsestiden. Her kan nævnes ”Under Sandet”. En film, som vi har skrevet to artikler om. Og så er det også 9. april, hvor vi følger en deling soldater. Disse to film er i grunden meget enkle men fungerer fint.

 

Familien Skov oplever lige mange konflikter

Men i De Forbandede År 1-2 når vi ikke rigtig at lære de forskellige personer at kende. De to film vil så meget. Hovedpersonen gør det rigtige og det forkerte på en gang.

Er filmen troværdig? Kan en familie være så forskellig som familien Skov? De er fanget i trolig mange konflikter. Igen en gang så vil man skildre det hele og så i en familie. Kan man følelsesmæssig nå at fordybe sig? Og det er synd for vi oplever fantastiske skuespils – præstationer hele vejen rundt.

 

Knap så mange skæbner havde været bedre

Det er som om, at der har været alt for meget materiale. Familien Skov er lige lovlig presset. Desværre er budskabet ikke helt løst. Man kunne have nøjes med at beskrive knap så mange skæbner. Måske havde det været nok med tre børn. Fortællingen bliver ikke afrundet.

 

Kilde:

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.789 artikler
  • Under Besættelsestiden (Før/under/Efter) finder du 364 artikler
  • Flammen og Citronen – en mere sand historie
  • Sandheden under sandet
  • Sandheden om minerne

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden