Vi stod alle sammen mod tyskerne i et stort fællesskab. Sådan kan man læse i besættelseslitteraturen lige efter krigen. Og samme holdning er også kommet i mange andre udgivelser af nyere dato. Men er det hele sandheden. Engelske kilder anfører, at danskernes holdning og politikernes indstilling var med til at forlænge lidelserne for andre. Mange blev dømt for deres virksomhed under krigen, men flere, som havde tjent store penge, blev aldrig dømt. Danske terrorgrupper i tysk tjeneste dræbte hundredvis af landsmænd – hvorfor? 

 

Stod alle danskere sammen?

Vi får i historiebøgerne at vide, at vi stod sammen mod tyskerne under besættelsen. Det gjorde de fleste vel også. Men ikke så få arbejdede for tyskerne. De angav deres landsmænd eller lavede terror mod danskere.

Efter krigen blev befolkningsgrupper som Det Tyske Mindretal forfulgt. Det var danske statsborgere.

 

6.500 unge danskere var med i NSU

Også i Danmark begyndte man meget tidligt at indoktrinere folk til den nazistiske lære. Således blev NSU (Nationalsocialistisk Ungdom) stiftet allerede i 1932. Organisationen bestod helt til krigens slutning og talte op mod 6.500 unge danskere som medlemmer. Et stort antal NSU’er meldte sig i Waffen SS. Og en del af disse unge, gik også over i tyskernes terror – grupper.

 

Alle melde sig ind i Frikorps Danmark

Frikorps Danmark blev etableret med myndighedernes godkendelse. Korpsets første leder fik taletid i Danmarks Radio. Nogle meldte sig af eventyrlyst, andre var modstander af kommunismen, som de så som en fjende af den vestlige verden. Og en fjerdedel var medlemmer af Det Tyske Mindretal. Men hovedparten af danskerne, der meldte sig i korpset, troede på den nazistiske ideologi.

I en meddelelse fra Udenrigsministeriet i 1941, stod der:

• Til frikorps Danmark kan alle, der har aftjent deres værnepligt efter 1931, melde sig.

 

Straffet med tilbagevirkende kraft

Flere end 100 jurister ville lade frivillig tysk krigstjeneste være straffri, men dette mødte modstand fra Modstandsbevægelsen. & 10 talte sit tydelige sprog:

• Den, som har hvervet eller ladet sig hverve til tysk Krigstjeneste straffes med Fængsel.

 

I mange år påpegede især folk fra Det Tyske Mindretal, at da de meldte sig ved østfronten, var det lovligt. Men loven, der blev vedtaget efter besættelsen havde tilbagevirkende kraft.

For mange familier i Sønderjylland var loven en katastrofe. De mistede deres borgerlige rettigheder, og politisk blev de forfulgt i mange år efter krigen. De kunne ikke søge offentlige jobs, når de havde siddet i Fårhuslejren. Måske savner besættelseslitteraturen at fokusere på dette emne?

 

Håndlangere for tyskerne

Danskere var aktive som marinevægtere, frivillige i SS, aktive i Sommerkorpset, Schalburgkorpset eller Hipo. Og danskere var aktive i terrorgrupper vendt mod deres landsmænd.

Håndlangere for besættelsesmagten viste stor brutalitet over for deres landsmænd. Ofrene var ofte uskyldige medborgere, men også inden for modstandsbevægelsen og deres sympatisører.

Så sent som i 1943 opfordrede danske politikere til at man skulle angive sabotører og modstandsfolk. Og dansk politi arbejdede sammen med tyskerne.

 

Fra den tyske krigsindustri til terrorgrupper

120.000 danskere blev mere eller mindre tvunget til at arbejde for tyskerne i Tyskland. Mange af disse direkte i den tyske krigsindustri. Og på samme måde arbejde mange danskere for tyskerne ved vestkysten. 6.000 meldte sig til Waffen SS, og 3.900 danskere deltog i forskellige vagttjenester for tyskerne. 1.000 mænd meldte sig i Schalburgkorpset, og omtrent 700 var med i ET i forskellige terrorgrupper. Man kunne tjene på til 400 kr. om måneden i denne tjeneste.

 

Eksporten steg gennem hele krigen

Danmark spillede en betydelig rolle til Tysklands krigsindustri, især hvad angår leverance af levnedsmidler, industriudstyr m.m.

Det varede længe, inden Danmark blev anerkendt som allieret. Dengang blev det fremhævet, at det var udelukkende modstandsbevægelsen og deres aktioner, der gav Danmark adgang til sejrherrerne.

I 1939 blev kun 23 pct. af den danske landbrugseksport leveret til Tyskland. I 1941 var dette tal steget til 75 pct. Men også eksporten af fisk var enorm. Og dette generede især englænderne. Werner Best fremhævede, at eksporten i løbet af 1944 steg yderligere.

 

Lidelserne trak ud for andre

Ved slutningen af 1944 havde Danmark et statsbudget på 1 milliard kroner. Man havde ydet Tyskland en kredit på 6,5 milliarder kroner. Ved krigens slutning blev den tyske gæld opgjort til lidt over 12 milliarder kroner.

Som sidegevinst fik storbønder, enkelte fiskere, entreprenører, vognmænd og svindlere mulighed for at rage til sig. Mange af disse undgik retsforfølgelse.

Engelske kilder beretter, at Danmarks politik var skyld i, at krigen trak ud. Det kan godt være, at politikernes samarbejdspolitik gjorde lidelserne mindre for den danske befolkning, men det forlængede lidelserne for andre.

 

Venstre var blandt de mest ivrige

Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte på et tidspunkt:

• Vi ved af erfaring, at for at sikre forsoning hjælper det at anerkende fejl i fortiden – og undskylde på vegne af nationen.

 

Men dengang under besættelsen var statsministerens parti, Venstre – storbøndernes parti – de stærkeste tilhængere af tilpasnings – og samarbejdspolitikken.

 

46 blev henrettet

I sommeren 1945 vedtog Rigsdagen et straffelovstillæg, der kriminaliserede Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Med tilbagevirkende kraft. I alt blev 40.000 danskere interneret og mistænkt for at være landssvigere efter krigen.

Der blev rejst sag mod halvdelen, men kun omtrent 13.000 blev dømt. Og 46 blev dømt til døden og henrettet.

 

Starten til modterror

I august 1943 tvinges den danske regering til at opgive deres samarbejde med tyskerne. Et folkeligt oprør havde bredt sig. Dette var starten til modterroren.

Besættelsesmagten svarer igen med stadig mere magtanvendelse. Men danskerne forsynede den tyske krigsmagt med en meget omfattende leverance, og den skulle nødig ødelægges.

Efter at samarbejdspolitikken var ophørt, fortsatte den store eksport, som skrevet dog til tyskerne.

 

At skabe angst og frygt

Tyskerne indførte begrebet Modterror. Dette begreb omfattede også Misinformation. Himmler satte det hele i system.

Hensigten med modterror var blandt andet at få vendt befolkningen mod modstandsbevægelsen og sabotørerne. Formålet var at forvirre danskerne og at kue dem. Det var ud fra den nazistiske voldsideologi at skabe angst og frygt.

 

De store medspillere, slap nådigt

Men det virkede snarere modsat. Det var en eksklusiv kaffeklub, der udvalgte ofrene. Klubben bestod af sikkehedspolitichef Otto Bovensieben og talte blandt andet Gestapo – chefen Karl Heinz Hoffmann. Sidstnævnte arbejdede efter krigen tæt sammen med det danske efterretningstjeneste.

Man havde udarbejdet et kartotek over terroremner, som omfattede kendte danske kulturpersoner.

 

Det var også Bovensieben, der beordrede, at 16 danske læger skulle myrdes. Og disse mord blev udført af Peter – gruppen. Egentlig blev også Bovensieben efter krigen dømt til døden, men også han blev benådet. i 1953 blev han således udvist af Danmark. Den alkoholiserede tysker blev egentlig aldrig konfronteret med sit medansvar for terrordrab. i 1960erne blev der i Tyskland foretaget undersøgelser omkring hans gøremål i Danmark. Men disse undersøgelser blev henlagt.

I 1969 blev han anklaget for sin medvirken i deportationer af over 30.000 jøder og sigøjnere fra Berlin. Men han blev erklæret uegnet til at gennemføre en retssag på grund af svagelighed. Derfor blev han ikke dømt for dette.

 

Schalburgkorpset

Schalburgkorpset blev oprettet af Himmler i februar 1943 med den tidligere frikorpskommandant K.B. Martinsen som chef. Korpset skulle fungere som forskole til Waffen SS. Men egentlig fik korpset aldrig den funktion, som det var tiltænkt. Man fik anvist bevogtnings – og vagtopgaver også i forbindelse med KZ – lejre.

Schalburgkorpsets skole i Høvelte uddannede nogle af de værste terrorister under besættelsen.

 

Peter – gruppen

Den såkaldte Peter – gruppe startede med mordet på Kaj Munk, bombesprængninger mod Tivoli og Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Modsabotage, Stikkerlikvideringer med clearingsmord havde set dagens lys.

Peter – gruppen opstod i februar 1944. Leder var den højt dekorerede tyske elitesoldat Otto Schwerdt, med dæknavnet Peter Schäfer. Gruppen bestod af både af danske og tyske specialtrænede SS – folk. De stod for mindst 91 clearingsdrab og 131 bombesprængninger. De stod for 8 togattentater, der kostede 26 menneskeliv m.m. I alt havde de ca. 160 menneskeliv på samvittigheden.

Ib Nedermark Hansen blev tiltalt for medvirken i 24 drab og 58 sprængninger. Han blev henrettet i maj 1947.

 

Brøndum – banden

Gruppens danske medlemmer blev rekrutteret fra Schalburgkorpsets efterretningstjeneste ET. Gruppen var også kendt som Brøndumbanden. Det var efter Henning Emil Brøndum, som havde været soldat i Waffen SS. Han menes alene at have stået for 38 drab.

Den 9. maj 1947 blev han henrettet.

 

Den nok mest aktive var Kaj Henning Bothilsen Nielsen, der alene havde 57 mennesker på samvittigheden. Desuden har han medvirket i 9 drabsforsøg, 116 sabotageaktioner og 5 togattentater. Hans øgenavn var Perle. I løbet af 24 timer dræbte han 6 tilfældige mænd i København.

I 1947 blev syv medlemmer af Peter – gruppen eller Brøndum – banden henrettet.

 

En mening med livet

De tyske håndlangergrupper førte sig frem på københavnske beværtninger og restauranter. De spillede hele tiden med musklerne i vished om, at de havde tyskerne i baghånden. Udrensningen af det mindreværdige som jøder og kommunister var for dem, noget der gav mening med livet.

 

Hipo

Efter at det danske politi i aktion Möwe var blevet anholdt og 2.000 betjente sendt i KZ – lejr, opstod Hipo (Hilfspolitizei). De opererede for det meste i København og bestod af uniformerede danske mænd.

De bistod Gestapo i kampen mod sabotørerne. Gruppen blev mere og mere brutale, og i stigende grad involveret i vold, skyderier og kriminalitet. Der var et stigende had i befolkningen mod korpset.

 

Frit bytte

De mishandlinger som Hipo stod for, kunne måle sig med Gestapo. De kørte rundt i danske patruljevogne, hvor dørene var taget af og skød vildt omkring sig.

Fra Modstandsbevægelsen blev korpsets medlemmer erklæret Frit bytte. Det var livsfarligt for Hipokorpsets medlemmer at færdes rundt i Københavns gader.

 

Fra dansk side oprettede man vagtværn. Dette forhindrede måske den herskende utryghed i befolkningen og begrænsede den stigende selvtægt.

 

Voksende brutalitet

De forskellige danske terror – grupper i tysk tjeneste blev mere voldelige efterhånden som besættelsestiden lakkede mod enden. Grunden til dette, at de alle havde kontor på Politigården. Det voldelige klima, der eksisterede her havde en medvirkende effekt på brutaliteten.

 

Schiøler – gruppen

Schiøler – gruppen var egentlig startet som Irmer – gruppen. Den bestod af danske nazister, der i foråret blev rekrutteret af Abwehr. Egentlig skulle de ikke have trådt i aktion før den forventede invasion. Men gruppen oplevede, at modstandsbevægelsen ramte deres nære venner, der for blev de aktive som Schiøler – gruppen.

Gruppen blev underlagt Efterretningstjenesten (ET), som var en dansk – tysk politiorganisation. Ud over diverse terrorgrupper, rummede det også det berygtede Hipo – korps.

 

Medvirkede til 120 anholdelser

Nogle havde arbejdet ved forskellige tyske vagtværn, andre havde været med i Schallburgkorpset og halvdelen havde være i Waffen SS.

Schiøler – gruppen begik adskillige drab, bombesprængninger og utallige anholdelse af mistænkte sabotører, som en del af deres arbejde for den tyske besættelsesmagt.

Lederen var Ib Gerner Ibsen.

Gruppen medvirkede ved ca. 120 anholdelser.

 

Andre grupper var Lille Jørgen – gruppen og Lorenzen – gruppen. Disse grupper fungerede også som politigrupper, der optrævlede modstandsgrupper. De anholdte sabotører og mishandlede dem under forhør.

 

Lorentzen – gruppen

Lorentzen – gruppen bestod reelt kun af 15 personer, cirka fem andre havde en løs tilknytning til gruppen. Lederen af gruppen, Jørgen Lorenzen var i 1943 blevet straffet for bedrageri. I alt tre af gruppens medlemmer blev likvideret af modstandsbevægelsen. Lederen, Jørgen Lorentzen blev flere gange forsøgt likvideret.

 

Da kapitulationen var en realitet forskansede gruppen sig i et sommerhus i Asserbo. Deres hensigt var, at sejle til Hesselø. Sommerhuset var i forvejen blevet fyldt med konserves og våben. Men det kom til en heftig ildkamp med modstandsbevægelsen, hvor flere af gruppens medlemmer blev dræbt.

Gruppen havde været ansvarlig for 600 – 800 anholdelser. Desuden begik de en række drab og røverier. Fire af medlemmerne blev idømt dødsstraf, som blev eksekveret den 10. maj 1945. Ja egentlig var det 10 af gruppens medlemmer, der blev idømt dødsstraf, men de seks blev benådet. Gruppen arbejdede tæt sammen med Hipo – korpset.

En af gruppens medlemmer fik en lang fængselsstraf, og blev løsladt i 1959. Han endte med at drive en stor dansk entreprenørvirksomhed, som blev videreført af sønnen.

 

Lille Jørgen – gruppen

Lille Jørgen – gruppen blev ført oprettet i marts 1945 under ledelse af Jørgen Christian Sørensen. Gruppen havde syv faste medlemmer. Sørensen var egentlig ansat i Abwehr og foretog skibsspionage,

Gruppen stod for 13 drab og udførte desuden vold og tortur. De begik røverier af biler, penge og fødevarer. Tre af gruppens medlemmer blev idømt dødsstraf. Dette blev eksekveret den 4. februar 1950.

 

Birkedal – Hansen Gruppen

Birkedal – Hansens gruppe speciale var opsporing og uskadeliggørelse af modstandsfolkene. Det skete under ledelse af den berygtede bøddel, Ib Birkedal Hansen. Gruppen blev efter krigen anklaget for 28 drab, 315 anholdelser og 132 tilfælde af grov mishandling. Birkedal – Hansen startede sin karriere som tolk for Gestapo.

Han mishandlede snesevis af fangere under forhør. I modstandskreds kaldte man ham for Tæve – Hansen. Hans torturmetoder var meget raffinerede. Han kunne det mest beskidte arbejde. Og han deltog også i nedskydningen af 11 Gestapo – fangere ved Roskilde. At optrevlemodstandsgrupper var en af hans specialiteter.

Han blev også leder af Afdeling Ib, der huserede over hele landet. Ved befrielsen forsvandt han ud af landet, men blev anholdt i Tyskland i 1947.

Fra februar 1948 foregav han hukommelses tab. Men det hjalp ikke, men blev henrettet ved skydning den 20. juli 1950.

 

Sommerkorpset

Sommerkorpset overtog ved påsketid 1944 bevogtningen af Kastrup Flyveplads. Det var den danske jagerpilot og Luftwaffe – kaptajn, Poul Sommer, der netop var hjemvendt fra østfronten, der blev korpsets leder. Vagtkorpset ved det tyske luftvåben blev således Sommerkorpset i daglig tale. De 800 medlemmer blev oplært i Jonstruplejren. Men i februar 1945 blev korpset nedlagt.

Dele af korpset blev lejlighedsvis brugt i den tyske terror. Poul Sommer forsvandt efter befrielsen. Han tog hemmeligt ophold i sommerhusområdet ved Ry. Han købte en gård i Randers, og blev arresteret i 1946.

Han blev idømt 12 års fængsel ved Østre Landsret for landsforræderi. Han blev dog benådet og løsladt i 1950. En periode flyttede han til Tyskland. Gentagende gange er han dømt for økonomisk kriminalitet.

Vi har ved egen efterforskning fundet ud af forbindelser til Broager. Her skulle han ligge begravet.

 

Hævn

Den 25. november 1944 angreb Holger Danske med en større styrke Lundtofte Flyveplads nord for København. Flyvepladsen var under bevogtning af Sommerkorpset. Den bestod dengang af en græsmark, hangar og en vagtbevogtning. Baggrunden for angrebet var en gengældelse for en træfning mellem Sommerkorpset og Holger Danske ved en våbenaktion mod Always Radiofabrik på Amerikavej i oktober 1944. Ubekræftede kilder har fastslået at der omkom 10 – 11 Sommer – folk ved aktionen.

 

Den farlige frisør

Vi kunne såmænd også have nævnt flere enkeltpersoner, som angav landsmænd til tyskerne. Således var det yderst farligt at give sin mening til kende i en frisørsalon på Frederiksberg. Her angav frisør Yngve Nielsen, at han var imod Hitler. Sine kunder fortalte så deres uforbeholdne mening om tyskerne. Men det skulle de nok ikke have gjort. For frisøren stod i meget tæt kontakt med Schiøler – gruppen og Lorentzen – banden. Frisørsalonen var en ren stikkercentral. To dage efter krigsafslutningen blev ægteparret Yngve og Hildur Nielsen likvideret i Geels Skov i Holte, nord for København. Det var modstandsgruppen Afdeling Eigild, der stod for dette.

 

Grethe Bartram

I efteråret 1942 videregav hun oplysninger til dansk politi om en sabotagebrand. i 1943 førte hendes oplysninger til optrevling af en stor del af modstandsbevægelsen i Århus. I foråret 1944 blev hun for et vederlag på 500 – 700 kr. tilknyttet Gestapo i Århus. Og det var først her, at det gik op for modstandsbevægelsen at hun spillede en dobbelt rolle. Hun har vel angivet 50 personer, de 35 blev ført i KZ – lejre, og heraf døde 8 stykker.

Hun blev dømt til døde, men benådet. I 1954 udvandrede hun til Sverige.

 

Jenny Holm

I Hamborg mødte hun Ib Birkedal Hansen. Hun var en fremragende agent for det tyske sikkerhedspoliti i Hamborg. Hun fik arbejde i Dagmarhus, hvor hun skulle infiltrere den britiske efterretningstjeneste SIS. I sensommeren 1944 forsøgte BOPA at likvidere hende. Hun blev i 1944 overført til tjeneste i Sønderborg. Den 18.oktober 1944 fik hun arbejde hos Gestapo i Kolding, hvor hun infiltrerede den syd – og sønderjyske modstandsbevægelse.

 

Hun blev i sommeren 1945 anvendt af modstandsbevægelsen til at opspore kollegaer i det tyske sikkerhedspoliti. Det var den britiske kontraspionage Field Security, der fik hende anholdt og overført til Alsgades Skole. På Sundholm blev hun anvendt som cellestikker.

I 1946 overførtes Jenny Holm til Tyskland til tjeneste under den britiske kontraspionage. Her lykkedes det at opspore danske krigsforbrydere.

I 1947 blev hun arresteret i Hamborg. Hendes sag kom for Byretten i Kolding. Anklagerens krav lød på fængsel på livstid på grund af drabsforsøg, angiveri og tortur. Dommen blev af landsretten takseret til 16 års fængsel. Jenny Holm blev dog allerede løsladt allerede i 1952.

 

Ingen politikere blev dømt

Som vi tidligere har været inde på, blev ingen beslutningstager dømt efter retsopgøret. Med andre ord, politikerne blev ikke draget til ansvar for samarbejdspolitikken. Og mange virksomheder, som havde tjent mange penge i samarbejdet med tyskerne, blev aldrig dømt. Mange af disse virksomheder eksisterer den dag i dag.

 

Frihedsrådet havde udarbejdet en pjece, hvori der hed, at straffeforanstaltninger skulle foregå med “rodfæstet dansk retsbevidsthed ad lovlig vej, således at man undgår selvjustits.

 

I pjecen var der desuden en liste over de persongrupper, der skulle anklages. Først var der en liste over regeringsmedlemmer og folkerepræsentanter, der skulle straffes.

Derefter var der en liste over embedsmænd og tjenestemænd. Der fulgte folk fra kultur – og organisationslivet og afslutningsvis var der en liste over erhvervsdrivende, nazister og folk, der havde været i tysk krigstjeneste, angivere, voldsmænd m.m.

Frihedsrådet angav også, hvilken straf de skulle have. De mente, at der skulle oprettes særlige domstole.

 

Hvorfor gjorde de det?

Hvorfor stak man sine landsmænd, og frem for alt, hvorfor torturerede man deres landsmænd. Var det fordi, at man var

 

1. Fanatisk nazist, SS’er eller Gestapo.

2. Var sadist, og elskede at mishandle andre.

 

Lige efter krigen blev deltagerne i disse terrorgrupper opfattet som psykopater, afvigere og vaneforbrydere. Men det viste sig, at de var ganske almindelige unge mænd.

Den nazistiske ideologi har måske været drivkraften. En jordnær forklaring kunne være hævn. Den interne gruppedynamik og kampen internt mellem terrorgrupperne kan også være årsag til den stigende brutalisering.

 

Mange af drabene begået af terrorgrupperne var ikke godkendt af tyskerne. Og mange af de myrdede havde ingen forbindelse til modstandsgrupperne. Men var tilfældige ofre.

 

Søren Kam blev aldrig dømt

Ikke alle blev dømt for deres forbrydelser. Den person, som reelt startede de tyske terrorgrupper, Søren Kam, er aldrig blevet straffet. Det var ham, der mente, at tyskfjendtlige sabotagegrupper skulle bekæmpes med våben. Dødspatruljerne uddannede han på Schalburg – skolen, men blev aldrig dømt for det.

I nogle henseender er bevismaterialet mod Søren Kam i dag mere tungtvejende, end mod hans underordnede, der blev henrettet.

Bladet De Frie Danske udgav i april 1944 et stikkeralbum med fotos af 12 dødsdømte danskere i tysk tjeneste. Seks af disse blev likvideret af modstandsbevægelsen.

Vi kunne have nævnt mange flere, men det kommer måske i kommende artikler.

 

Kilde: Se

• Besættelsestidens Litteratur A – L
• Besættelsestidens Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere:

• Denne side indeholder over 118 artikler om Besættelsestiden