Damgård Mølle ved Rødekro
I 1500-1600’ årene var det næsten kun hertuglige og kongelige møller. Mølletvangen var hadet. Endelig blev mølletvangen ophævet. Baron Holger Stampe ansøgte om møllebygning. Men han ændrede planer flere gange. Og det var en besværlig sag. Baronen skiftede planer flere gange. Og egentlig var hans møllebyggeri ulovlig. Et vingefang på 20 meter havde møllen. Møllen blev solgt til Ivar Jensen. Da han holdt op solgte han til sine to drenge. En aftægtskontrakt blev også udfærdiget. Siden blev møllen solgt til Rødekro Kommune, efter at en læge havde set, hvor forfalden den egentlig var. En mølleforening blev oprettet, og man fik gang i restaureringen. Hovslund Mølle blev foræret til Sprogforeningen. Så kunne man købe Schweizerhalle, der senere blev til Folkehjem. Her er masser af faste arrangementer. Og en bog er også skrevet om møllen, som er Danmarks eneste boghvedemølleri.
Kongelige og hertuglige møller
Vi har på vores hjemmeside en del artikler om møller. I ældre tid var mølledrift et kongeligt privilegium. Ja egentlig var det kongen, der ejede de fleste møller. Og det var også ham og Hertugen, der skulle give lov til, at anlægge en ny mølle.
I 1500 og 1600-årene var der stort set kun kongelige og hertuglige vandmøller. I Aabenraa og i den nærmeste omegn var det Slotsvandmøllen ved Brundlund, Nymølle og Farversmølle ved Aabenraa og Dalholt og Rundemølle på Løjt Land. Ved Aabenraa fjord var det Laksemølle, Flesbæk og Krusmølle. Inde i landet var det vandmøller i Hellevad og i Arndrup i Bedsted sogn.
Mølletvangen var hadet
Mølletvangen faldt ikke altid i god jord hos bønderne. De skulle ofte køre langt med kornet. Mange forsøgte at blive løst af mølletvangen. Først i 1700-årene, da man fik kendskab til de hollandske vindmøller, som blev udbredt i Danmark, kom der konkurrence til vandmøllerne.
Endelig blev mølletvangen ophævet
Den første vindmølle på Aabenraa-egnen var møllen ved Sønderport. Den blev opført i 1736. Først i 1853 blev mølletvangen ophævet i Sønderjylland. Nu blev møllehvervet et frit erhverv. Men man skulle da stadig søge tilladelse til at opføre en vandmølle.
Ophævelsen af mølletvangen betød, at der i løbet af de følgende 20 år opførtes et stort antal vindmøller i Sønderjylland. Det var gode kår for kornproducerende landbrug.
Baron Holger Stampe
Baron Holger Stampe, var født 1822 på baroniet Stampenborg-Nysø ved Præstø. Han købte i 1859 Grønnebækgård ved Hovslund. Den havde tidligere tilhørt Søgård Gods. Baronen var en særdeles driftig herre. Han købte masser af jord og opførte ikke mindre end tre møller på egnen. Og det var Vedsted Mølle i 1866, Damgård Mølle, der dengang blev kaldt Grønnebækgårds Mølle blev opført i 1867, og endelig var det i 1870 møllen i Hovslund By.
På den tid fandtes også Røde Mølle i Rødekro, der var opført i 1868, samt Årslev Mølle, der blev opført i 1870.
En besværlig affære
Nu var det en særdeles besværlig affære, at få en mølle op at stå. Mange instanser skulle udtale sig. Først var det herredsfogeden for Rise og Sønder Rangstrup herreder, dernæst amtmanden i Aabenraa og endelig regeringen i Slesvig.
Den 14. marts 1863 indgav baron Stampe en ansøgning om at opføre en kornvindmølle ved Grønnebækgård. Herrefoged Hans Peter Jensen ekspederede sagen videre til amtmanden på Brundlund Slot i Aabenraa med sine bemærkninger.
Han oplyser, at Stampe for nylig har købt Grønnebækgård ret dyrt, og derfor kan en møllekoncession måske være med til at give ham større sikkerhed på gården. For nabobyerne Hovslund, Nr. Hjarup, Rugbjerg og Øster Løgum vil møllen ikke være til større nytte, fordi Grønnebækgård ligger så afsides.
Reelt er der kun folk i Hovslund, der vil have gavn af møllen. På den anden side vil møllen heller ikke skade de nærliggende møller. Slibemøllen ved Genner og Rundemølle ligger ¾ mil fra Grønnebækgård.
Selvom herredsfogeden stillede sig tvivlende over for møllens rentabilitet, anbefalede han ansøgningen.
En ny ansøgning blev sendt
Allerede den 20. april udstedte det kongelige ministerium for hertugdømmet Slesvig byggetilladelse for møllen. Men den 21. maj samme år indsendte baron Stampe en ny ansøgning med anmodning om ændring af projektet til en vind-, grubbe- og dampmølle. Han var nemlig blevet opmærksom på, at en mølle uden anden kraft end vinden ikke vil være nok. Også denne ansøgning blev anbefalet.
I sommeren 1866 modtager baron Stampe et brev fra regeringen i Slesvig. Man anmoder herfra en redegørelse for møllebyggeriet. Man gjorde opmærksom på, at tilladelsen kun gjaldt til udgangen af 1866.
Baronen havde fået andre planer
Baronen svarede, at byggeriet endnu ikke var gået i gang grundet den usikre verdenssituation og pengenes svingende værdi. Han anmodede gennem sin advokat, advokat Bekker i Aabenraa om en forlængelse af byggetilladelsen med et år.
Herredsfogeden ville ikke anbefale en forlængelse. Baronen havde jo haft tid nok til at gennemføre projektet. Men på amtshuset var man mere forstående. Herfra anbefaler man en forlængelse til 1. september 1867.
Baronen havde nu igen ændret planer. Han havde besluttet at flytte møllen, så den lå mere centralt for de landsbyer, som han havde tænkt at skulle betjene. Han købte 15 tdr. jord af gårdejer C Johansen på Damgård syd for Hovslund for 1.125 preussiske dalere og indgiver ansøgning om oprettelse af et familiebrug sammen med møllen på den erhvervede jord.
Et ulovligt byggeri
Dette syntes herredsfoged Jensen absolut ikke om. Han sendte den 17. april 1867 en skrivelse til amtshuset i Aabenraa. Heri oplyste han, at nu var baronen endelig i gang. Problemet er bare, at møllen ikke opføres på det sted, han havde fået tilladelse til.
Opførelsen af møllen var på dette tidspunkt i fuld gang. Man skulle være færdig inden 1. september. Baronen fortsatte byggeriet uden myndighedernes tilladelse. Jorden han byggede på, var heller ikke lovlig frastykket. Gårdejeren havde fået pengene, men først den 8. august 1868 blev købekontrakten udfærdiget i Aabenraa.
Myndighederne overvejede på forskellig vis at stoppe det ulovlige byggeri bl.a. ved at lade politiet stoppe det. Den 17. april 1868 bad amtshuset i Aabenraa om at fremskaffe en erklæring fra baron Stampe om, at der ansættes em kvalificeret person til at drive møllen. Når dette var sket, ville man se bort fra at byggeriet var ulovligt, da det i sidste ende var gavnligt for borgerne i Øster Løgum Sogn.
Et vingefang på 20 meter
Sagen gik hurtig i orden. Den 4. juli 1868 blev der så endelig udstedt bevilling til baron Stampe på Grønnebækgård til at benytte den af ham byggede mølle ved Damgård. På det tidspunkt havde den stået færdig i næsten et år og var antagelig for længst i drift.
Det var møllebygger Jens Petersen fra Skanderup, der byggede den flotte og elegante mølle, der har et vingefang på 20 meter.
Solgt til møller Ivar Jessen
Møllen blev i de følgende år drevet af forpagtere. I 1870 blev der ansøgt om at anlægge en tørreovn. Den 1. juli 1875 solgte baron Stampe Grønnebækgårdmølle, som den kaldtes til møller Iver Jessen. Han var født i Rugbjerg.
Prisen var 33.750 mark med 11.250 mark i udbetaling. I 1892 blev Iver Jessen gift med Anne Holm fra Strandelhjørn. De fik to sønner og en datter. Begge sønner slap godt gennem krigens rædsler.
På møllen har man sikkert haft russiske krigsfangere til hjælp. I september 1918 lod Iver Jessen møllen med tilhørende bygninger og ca. 25 tdr. land overskrive til sine sønner.
En aftægtskontrakt
I aftægtskontrakten blev der bestemt, hvilke levnedsmidler forældrene skulle have leveret årligt. Desuden skulle aftægtsfolkene, hvis de ønskede det fire gange om året have stillet en velforspændt vogn med en tilforladelig kusk til rådighed.
Sønnerne skulle lade bage og vaske og i sygdomsperioder sørge for god forplejning. Opvartning og fri lægelig hjælp og medicin skulle også stilles til rådighed. Ved deres død skulle de give dem en kristelig begravelse, svarende til egnens skik.
Desuden skulle der kvartårligt betales 100 mark i lommepenge. Overtagelsessummen blev ansat til 40.000 mark, heraf inventar på 10.000 mark.
Nu med dieselmotor
Iver Jensen, den ene af sønnerne blev i 1919 gift med Marie Andersen fra Rugbjerg. De fik deres hjem på møllen, hvoraf fire børn voksede op. Peter Jessen blev i 1924 gift med Frida Work. De bosatte sig på Hovslund Station. I dette ægteskab er det en datter.
Brødrene drev nu møllen og landbruget i fællesskab. I begyndelsen af 1920erne blev der installeret en dieselmotor, så man nu ikke mere var så afhængig af vejret. Sidst i 1920erne kom der 20 tdr. land til.
Den 15 hk dieselmotor fik man fra en tysk biograf, hvor den havde stået og produceret strøm til biografens drift.
Solgt til Rødekro Kommune
I 1950erne fik Damgård Mølle en elektromotor. Man kunne i vindstille dreje en kværn.
I november 1928 døde den gamle møller Iver Jessen, 83 år gammel. Den fælles drift af de to brødre fortsatte til 1963. Da overtog Ivar’ s yngste søn bygningerne og jorden. Selve møllen havde han derimod ikke interesse for. De to møllere fortsatte med at male korn så længe kræfterne slog til.
Søgningen var ikke længere så stor, da landmændene efterhånden havde anskaffet sig kværne efter at elektricitet var blevet en billig drivkraft. Møller Peter Jessen døde i 1969. Den nu snart 80-årige Ivar Jessen betjente de sidste kunder, til han sidst blev syg. I 1975 måtte han på plejehjem.
Den ældste af hans sønner, der var vognmand i Rugbjerg havde da overtaget handelen med korn- og foderstoffer. Møller Iver Jessen døde knap 93 år gammel på Rise Plejehjem i 1986. Hans venlige og afholdte kone døde samme sted i 1979.
Sønnen Peter Jessen solgte i 1980 møllen med alt tilliggende til Rødekro Kommune.
Damgård Mølle ligger ved jernbanen 4-5 kilometer nord for Rødekro tæt ved den gamle Foldingbrovej, der viger af fra Hærvejen sydvest for Øster Løgum.
Baron Stampe forærede mølle til Sprogforening
Baron Holger Stampe skænkede i 1895 Hovslund By’ s mølle til ”Foreningen for det danske sprogs bevarelse i Nordslesvig”(Sprogforeningen). Ved salget af møllen i 1901 fik foreningen tilvejebragt halvdelen af de nødvendige midler til køb af ”Schweizerhalle” i Aabenraa, som herefter blev til ”Folkehjem”.
Denne donation er siden gået i glemmebogen og mon ikke baron Stampe fortjener en plads i Folkehjems billedgalleri. Han var der ikke sidst, at Den Gamle Redaktør her var forbi, men måske hænger han der nu?
Boghvedemølleri
Det mest interessante ved Damgård Mølle er dog dens boghvedemølleri. Det er den bedt bevarede i Danmark. På ”mølledage” kan man følge processen med formaling af boghvede, ligesom man i den gamle ombyggede kostald, der i dag fungerer som spisehus, kan få serveret boghvedepandekager med kaffe og boghvedegrød med sirup eller kanel eller sukker. Hertil drikkes sødt øl.
På møllegrunden er der indrettet en naturlejrplads, hvor man kan overnatte under enkle former.
Han så en forfalden mølle
En aprildag i 1978 var den gamle Rødekrolæge, Gert Jacobsen på sygebesøg på Hovslund-kanten. Han blev opmærksom på en forfalden, men meget smuk hollandsk vindmølle. Dette blev starten til Foreningen til bevarelse af Damgaard Mølle stiftet den 20. november 1980.
Den Gamle Redaktør her kan nikke genkendende til en del af disse medlemmer. Seks dage senere besluttede Rødekro Kommune at købe møllen med tilhørende jordareal på 22 ha. For 400.000 kr.
Damgård Mølles venner
I 1981 godkendtes møllen som et ”jobskabelsesprojekt” og Sønderjyllands Amt bevilligede 150.000 kr. som beskæftigelsesstøtte til seks unge ledige, som blev ledet af tømrer Erik Jørgensen, Hovslund.
Der er tidens løb udfoldet megen fantasi og arbejde i at skaffe penge til renovering af møllen.
En støtteforening ”Damgaard Mølles Venner” blev i 1988 dannet. Her er der et årligt kontingent på 50 kr. Efterhånden er der en del faste arrangementer på møllen. Åbent hus, Boghvededag, Julestue og meget mere.
Faste arrangementer
I dag vedligeholdes bygninger og maskiner af ca. 40 frivillige incl. Bestyrelsen. De frivillige er organiseret i forskellige grupper. De faste arrangementer i møllen:
- søndag i juni er der åbent hus arrangement
- Den sidste søndag i september er der boghvededag. Man maler boghvede og serverer boghvedegrød og vafler
- Sidste søndag i november samles mange børn og voksne ved møllen for at vække julemanden m.m.
En bog om møllen
Min gode ven, Per Borgaard har skrevet en bog om Damgård Mølle-En mosaik omkring en sønderjysk boghvedemølle og dens egn. Desværre lykkedes det ikke at fremskaffe den til denne artikel.
Kilde:
- Sønderjyske Månedsskrifter
- moellearkivet.dk
- damgaard-moelle.dk/cafe/
Hvis du vil vide mere: Om Møller, læs på www.dengang.dk:
- En vandmølle i Tønder
- Brundlund Slot (Slotsvandmøllen i Aabenraa)
- En mølle i Højer
- Kruså Vandmølle
- Kobbermøllen ved Kruså
- Farversmølle ved Aabenraa
- Jagtvejens Mølle
- Ølunds Mølle
Hvis du vil vide mere: Om Hærvejen, læs på www.dengang.dk
- Bommerlund-snaps, kro og skov
- Hærvejen til grænsen
- Lygtekroen i Bov Sogn
- Bommerlund-Hærvejens snaps
- Gejlå-broen
- Povls bro på Hærvejen
- Hærvejen i Sønderjylland
- Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
- En Tolder-familie på Hærvejen
- Toldsted på Hærvejen
Hvis du vil vide mere: Om egnen, læs på www.dengang.dk
- I øjeblikket er der 125 artikler om Aabenraa og Omegn
- En pastor fra Rise
- Skolen dengang i Rise Sogn
- Fra Bjerndrup til Hellevad
- Fra Hjordkær til Rødekro
- Brand omkring Aabenraa