Da man lavede biler på Nørrebro

De Forenede Bilfabrikanter. En ”Hammel-bil” på Nørrebro. Bilfabrikanter lokket til. Charles E. Sørensen. Det var ikke Henry Ford, der indførte samlebånd. Big Bill. Næsten en million biler blev fremstillet på Nørrebro og i Sydhavnen. En dansker startede indirekte Audi. Brændpunkt for verdens automobilhandel. Ford startede i 1919 i Heimdalsgade. General Motors startede i 1923 i Sydhavnen. Trækasser hos tobakshandleren på Nørrebro. GM starter ny fabrik i Aldersrogade. Man fremstillede også køleanlæg. En serviceskole for mekanikere. Kreativiteten sat på prøve. Flymotorer på Nordwerk. Massiv bevogtning. BOPA slog til. Kraftcentral ødelagt. Ny bil hver 3 ½ minut. Masser af maling.

 

De forenede bilfabrikanter

De tre danske bilfabrikanter, Thrige, JAN og Anglo-Dane havde slået sig sammen til De Forenede Automobilfabrikker. Fabrikken blev senere kendt som producent af Triangel – lastbiler, busser og toge. Men selve bilfabrikationen kom der ikke rigtig gang i. Måske skyldtes det konkurrencen fra udlandet. I slutningen af 1920’erne og i 1930’erne opstod der også krisestemning overalt i Verden.

Politikerne så heller ikke med velvilje mod fremstilling af biler. Andre lande kom hurtigere i gang.

 

En ”Hammel” – bil på Nørrebro

Egentlig var der allerede udviklet en dansk personbil i 1888. Den står i dag på Teknisk Museum, og vi har tidligere her på siden skrevet om denne. Utroligt at der ikke var mere interesse for denne. Man interesserede sig mere for lokomotiver og damp. Pludselig en dag trillede denne ”Hammel – bil” ud fra en baggård på Nørrebrogade og var ved at køre kongen ned.

 

Bilfabrikker blev lokket til

Efter Første Verdenskrig var situationen en anden. Thorvald Staunings socialdemokratiske regering lokkede de store udenlandske bilfabrikker hertil med toldlettelser. Det skulle komme københavnske arbejdere til gode.

Man kunne så tro, at det havde kommet Burmeister og Wain til gode ude på Teglholmen. Her var det masser af dygtige danske motorbyggere. Men i Danmark blev det kun tale om ren samlebåndsproduktion. Udviklingen foregik udelukkende i USA.

 

Charles E. Sørensen

Men ”over there” var det dog et par danskere, der satte deres præg på udviklingen. Den første hed Charles E. Sørensen. Han hjalp i 1902 Henry Ford med at konstruere den legendariske Ford 999. Han var også med i udviklingen af Ford T.

Charles E Sørensen lavede modellerne af træ. Han endte med at blive øverste produktionsansvarlige hos Ford Motor Company. Han tog sin afsked i 1944. Afskeden blev bitter.

 

Det var ikke Henry Ford, der indførte Samlebånd

Man har altid sagt, at det var Henry Ford, der opfandt samlebåndsproduktionen. Men det er ikke rigtig. Det var opfinderen Eli Withney, da der skulle laves 10.000 geværer til den amerikanske hær. I bilindustrien gik det yderligere 100 år inden dette var en realitet.

Ransom Eli Old var en driftig fabrikant, der oprindelig startede med at fabrikere Oldsmobile. Han solgte denne virksomhed til Generel Motors i 1908. Herefter startede han REO Motor Vechile Co. En virksomhed, der startede med at lave personbiler og efterfølgende lastbiler. Det var ham, der indførte samlebåndsteknikken i bilfabrikation.

Først i 1913 brugte Henry Ford samlebåndsteknikken. Og det fik store konsekvenser for bilfabrikationen på Østerbro og Nørrebro.

 

Big Bill

Ja så er vi ved en anden stor dansker, der kom til at præge bilfabrikationen både hos Ford og General Motors gennem mange år. Han hed Pul Wilhelm Knudsen. Det blev senere til Big Bill. Dette var meget lettere for amerikanerne.

Via sin bror fik han forbindelse til en cykelfabrik i Buffalo. Han viste store tekniske færdigheder og lederskaber. Et møde med Ford resulterede i en stor ordre. Efterfølgende købte han hele firmaet. Knudsen fulgte med.

Knudsen fik ansvaret for produktionen af Ford T. Herefter blev han gjort ansvarlig for effektiviteten. Og han havde også stor indflydelse på, at man valgte København. Depressionen ramte USA, og Ford og Knudsen fik et anstrengt forhold. Henry Ford var tilfreds med Ford t. Han kunne ikke indse, at man skulle udvikle en ny model.

Knudsen sagde sit job op og fik ansættelse i et stålvalseværk. Men i 1922 blev han ansat hos General Motors. Han fik ansvar for udvikling af Chevrolet. I 1937 blev han udnævnt til præsident for General Motors. Men i 1940 udnævnte præsident Roosevelt ham til produktionschef for den samlede våbenproduktion.

 

Næsten 1 million biler blev fremstillet i Danmark

I Danmark producerede Ford 325.000 biler og Generel Motors omkring 600.000 biler. Den resterende produktion bestod i samlefabrikker for Citroen, Renault, Mercedes – Benz og DKW op gennem 20’erne og 30’erne.

 

En dansker startede indirekte Audi

Glemt er sikkert Jørgen Skafte Rasmussen. Han bosatte sig i Tyskland i år 1900. Han grundlagde bil – og motorcykelkoncernen DKW. Det er en forkortelse af Dampf Kraft Wagen. I 1932 slog DKW sig sammen med tre andre bilproducenter. De kaldte sig Auto Union og fik fire ringe som logo. Ja ser du en Audi skal du være stolt af, at det var en dansker, der stod bag.

 

Brændpunkt for hele verdens automobilhandel

Sjovt er det at se et tidsskrift ”Der Motorwagen fra 1923. Her ser det ud som om, at Danmark var ”brændpunkt for hele verdens automobilhandel”. På hvert gadehjørne så man en Ford, skrev bladet. Men sikkert er det, at i slutningen af 1920’erne var den danske bilindustri mere fremskreden end den tyske.

 

Ford startede i 1919 på Heimdalsgade

Ford åbnede allerede i 1919 en samlefabrik i Heimdalsgade på Nørrebro. Det var deres anden samlefabrik uden for USA. Den første var etableret i England. Her i København samlede man biler til det danske marked, Norden, Baltikum, Polen og Tyskland. Det var fra starten en stor succes. Man havde svært ved at følge med.

Derfor byggede Ford en ny og topmoderne fabrik i Sydhavnen. Den åbnede med stor festivitas i 1924. I kølvandet på denne succes fik andre bilfirmaer øje på Danmark, herunder General Motors og Citroen, som også begge etablerede samlefabrikker i Sydhavnen.

 

General Motors startede i 1923 i Sydhavnen

I oktober 1923 etablerede General Motors så deres første samlefabrik uden for USA. Og det blev netop i Sydhavnen. Den første bil, en Chevrolet forlader fabrikken den 13. januar 1924. Man nåede hurtig en produktion på 25 stk. hver dag. Det var langt mere, end hvad man kunne sælge i Danmark.

Der var nogle fordele ved at sende bilerne som reservedele. De kunne pakkes tættere sammen. Og så var der også toldmæssige fordele.

 

Trækasser hos tobakshandleren

Disse trækasser var meget eftertragtede. Hos tobakshandleren i Sigurdsgade 2 (nu Skjolds Plads) kunne man købe dem. De mindre kunne bruges til klædeskabe og de store til skure og kolonihavehuse.

Nogle brugte dem også til at udvide sommerhuset med.

Ford byggede fabrikker op gennem 1920’erne, mens GM opkøbte eksisterende fabrikker.

 

GM til ny fabrik i Aldersrogade

GM’ s fabrikker i Sydhavnen blev efterhånden for trange. I 1929 flyttede man til en ny fabrik i Aldersrogade. Her havde man opført et bebygget areal på 20.107 kvm. Og ikke mindre end 65.000 kvm. Guldareal. Det var et enormt byggeri til den svimlende sum af 6 mio. kr. inkl. Maskiner og inventar.

Her brugte man bygningen som reservedelslager, administration, udstilling, lager, testbane og endda en serviceskole for GM-reparatører. Omkring 1.500 mennesker fik deres beskæftigelse her.

Fabrikken var placeret ideelt ved DSB’s store sporarealer, så materialer og biler kunne transporteres direkte til og fra fabrikken med jernbane.

 

Man fremstillede også køleanlæg

Det var ikke kun biler, der blev produceret i Aldersrogade, også køleskabe og store køleanlæg af mærket Frigadaire. Dette firma havde GM overtaget i 1921. Det viste sig at være en ganske god forretning. De blev brugt især af slagtermestre og bagermestre.

På fabrikken blev også produceret Chevolet, Opel, Vauxhall og Bedford. Hele Nordeuropa blev forsynet. Ud overproduktionen importerede GM også Pointac, Oldsmobile, Buick og Cadillac. Ja så blev der også importeret specielle Bedford buschassiser til opbygning af by- og turistbusser.

 

En serviceskole for mekanikere

Som noget nyt var det den specielle serviceskole for autoriserede forhandlers mekanikere, som man oprettede her. Forhandlernes mekanikere kom på skolebænken for at lære om bilernes opbygning og teknik. De blev også uddannet i det specielle kontroludstyr. målingsværktøjer og værkstedsmaskiner, der blev produceret hos GM i USA,

Formålet var at højne driftsstabiliteten hos firmaets biler. Og det virkede. Man fik salgssucces i Europa. Danmarks biltæthed eksploderede i disse år fra 18.000 biler i 1920 til 163.000 i 1939.

Man fik ikke opbygget nogen udvikling af bilerne herhjemme. Udviklingen kørte hurtigt forbi os, uden at der politisk blev gjort noget.

I 1939, da krigen var en realitet i Europa, blev der benzinmangel. En rationering blev iværksat den 18. september 1939.

 

Kreativiteten blev sat på prøve

Brændstofrationeringen satte kreativiteten på prøve. Man fandt andre produktionsmuligheder.

I bygningerne producerede man DAMALKO malkemaskiner frem til et godt stykke tid efter Anden Verdenskrig. Der blev også fremstillet påhængsvogne samt maskiner til skovindustrien. Og så fremstillede man gasgeneratorer. Ja tænk engang, Yo – Yo’ er fremstillede man skam også.

 

20.000 biler med gasgeneratorer

En opgørelse fra 1941 viste, at der i 1941 kørte 20.000 biler, drevet af gasgeneratorer. Så det var et godt marked både for salg, vedligeholdelse samt brændstof. 5.500 biler fortsatte at køre med benzin. Det var især politi, ambulancer og læger.

En del biler blev drevet af andre former for brændstof f.eks. koks, tørv, trækul samt gas. Overraskende for mange, så var det sandelig to danskere, Viggo Kramme og Carl Gustav Zeuthen, der konstruerede en tre – hjulet elektrovogn med en aktionsradius på 50 – 60 km. Lastevnen var 350 kg og tophastigheden 30 km.

 

Tyskerne tvang GM til at producere BMW – flymotorer

Den tyske besættelsesmagt tvang General Motors til at udleje den ubenyttede montagehal i Aldersrogade til brug for reparation af BMW-flymotorer. Forhandlingerne endte med at tyskerne skulle udlicitere arbejdet til en dansk virksomhed. Det blev firmaet Nordropa som allerede havde kontrakt med flere tyske flymotorfabrikker om fremstilling af reservedele.

Det var en løsning, der var upopulær hos de danske myndigheder, som ellers havde set at man udnyttede muligheden for at sikre beskæftigelse i eksisterende virksomheder. Det var et dansk konsortium, der opkøbte Nordropa og omdøbte det til A/S Nordwerk.

 

Man nåede at producere 400 BMW – flymotorer

Navnet Nordwerk kom fra en sammenlægning af A/S Jeko på Godhåbsvej og Maskinfabrikken Nordwerk i Rovsingsgade. Men den danske ledelse varede nu ikke længe. Snart var det BMW, der overtog den reelle ledelse. I efteråret 1944 flyttede BMW reparationsarbejdet på BMW – flymotorerne tilbage til Tyskland, men man nåede dog at reparere over 400 BMW – motorer i GM’ s samlehal i Aldersrogade.

Ud over flymotorer fremstillede Nordwerk også dele til den tyske V-2 raket i Aldersrogade. Det gjorde jo naturligt fabrikken til et sabotagemål.

 

Massiv bevogtning

På grund af produktionen var fabrikken også særdeles godt bevogtet. Den var omgærdet af pigtråd, spanske ryttere samt volde af sandsække. Overalt var der tyske soldater, ligesom der var luftværnskanoner på taget. Det var således tale om en fæstning.

BOPA havde i 1944 haft mange overvejelser om at sprænge fabrikken i luften. Man var dog ikke kommet længere på grund af den intense bevogtning. General Motors havde fortsat råderet over en bygning i yderkanten af fabriksområdet. Man fandt ud af, at fra den bygning førte en underjordisk gang over til fabrikkens kraftcentral. Sprængte man den, kunne man lamme produktionen på fabrikken i månedsvis.

 

BOPA slog til

Den 29. januar 1944 slog BOPA til.

På General Motors del af fabriksområdet var der tre danske sabotagevagter, som hver nat, hvert femte minut skulle melde til de tyske vagter, at alt var i orden. Research viste, at en af vagterne havde en svoger, der var sendt i koncentrationslejr i Tyskland.

Man fik kontakt med vagten og han var som ventet ikke særlig tyskervenlig og ville gerne hjælpe til.

Kl. 4.30 gik aktionen i gang. Sabotagevagten fik ni sabotører ind i fabriksbygningen og hurtigt fik de afvæbnet de resterende to vagter. Efter en lang og varm tur gennem den underjordiske tunnel, men rustne fastgroede ståldøre fik de placeret 100 kg sprængstof i kraftcentret, og samtidig advaret de danske arbejdere, der opholdt sig der.

 

Kraftcentralen blev ødelagt

Efter tyve minutter i tunnelen kunne sabotørerne begynde deres tilbagetog. Desværre forsøgte en af de danske sabotagevagter at kalde på hjælp, så han blev skudt ned. Alligevel slap alle ud uden at tyskerne opdagede dem. På vej ned af Aldersrogade kunne de høre frugten af anstrengelserne. En kæmpe eksplosion ødelagde kraftcentralen. To tyske politivagter døde. Den ene klemt ihjel af en betonmur, der væltede ned over ham.

Nordwerk havde også en afdeling ved Ryesgade. Den angreb BOPA den 25. juni 1944. I samme omgang blev en anden fabrik Ambi i Ryesgade saboteret.

 

Nyt angreb

Nordwerk i Aldersrogade var på dette tidspunkt kommet op at køre igen. Den 28. september 1944 blev de derfor angrebet igen. Denne gang af modstandsgruppen Holger Danske. Denne gang var der tale om et angreb, der ikke gik helt efter planen.

En af de tyske vagter blev ikke overmandet og råbte efter hjælp. 150 Holger Danske folk lå i kolonihaverne på den anden side af gaden og kom i åbent skyderi med tyskerne. De beskød kolonihaverne med luftværnskanoner.

På trods af den dramatiske ildkamp var der kun to frihedskæmpere, der blev lettere såret. Disse angreb er sandsynligvis årsag til, at BMW vælger at trække deres arbejde tilbage til Tyskland og Nordwerk mister deres leveranceaftale.

 

Idømt bøder og fængselsstraf

Bestyrelsen bag Jeko og Nordwerk blev efter krigen idømt bøder, erstatninger og fængselsstraffe, fordi de havde opsøgt samarbejde og aktivt fremskaffet flere ordrer fra besættelsesmagten. Desuden havde de fusket med regnskaber og intet gjort for at forhindre sabotagevagternes magtmisbrug med hensynsløse skydninger som især gik ud over befolkningen under generalstrejken i juli 1944.

 

Ny bil hver 3 ½ minut

Efter krigens afslutning kom produktionen hurtigt i gang igen. Størstedel af produktionen i Aldersrogade var Opel og Vauxhall personbiler, men der blev også samlet personbiler af mærkerne Chevrolet og Pontiac. Dertil kom vare- og lastbiler af mærkerne Opel, Chevrolet og Bedford. Man fremstillede en ny bil pr. 6. minut. Hen over årene øgedes dette tal til 18 biler i timen svarende til en bil pr. 3 ½ minut.

 

Udvidelser i 1957 i Sydhavnen

I 1948 kunne General Motors International i Danmark fejre 25-års jubilæum. I 1957 var der behov for en udvidelse, specielt reservedelslageret, og her vendte man tilbage til Sydhavnen. Der blev bygget 20000 kvm lagerhal. Bygningen fik sit eget jernbanespor med direkte adgang til DSB’s banenet.

Gm’s danske afdeling var amerikansk på mange måder og dermed også stedet, hvor man kunne avancere fra hvad som helst, forudsat, man havde evnerne.

 

Masser af maling

Den gamle GM – administrationsbygning på Vermundsgade og Aldersrogade står der stadig, selvom det meste af fabrikken i dag er revet ned. En af dem, var den nu afdøde Edmund Kjeldsen, som begyndte som lagermand og endte som direktør for GM i Danmark:

 

• Jeg var på et tidspunkt leder af materiel handling, hvor jeg stod for indkøb af forskellige varer som f.eks. dæk og maling. Det med malingen var nu lidt svært, for dengang som nu, skiftede moden år for år. Det betød, at vi fik en del maling i overskud – 70 tons for at være mere præcis.
• Vi bad nogle folk fra lakfirmaet Sadolin og Holmblad, om at give et bud på hele partiet. De købte samtlige 70 tons og miksede det hele sammen til en flot grøn farve. Den brugte vi til at male Opel Bliz – lastbilerne med. Og vi havde så meget, at vi brugte den farve helt indtil den dag, vi måtte lukke fabrikken.

 

GM lukkede fabrikken på Nørrebro i 1974 og Ford lukkede sin fabrik i Sydhavnen i 1966.

 

Kilde:

• Projekt ”Industri på Nørrebro”
• Henrik Wojcik og Bent Frese-Madsen: General Motors International A/S 1923 – 1974
• Mogens Lorentzen: Vor Ven bilen
• Erik Johannesen: Sabotager 1940 – 1945
• Birgit Nüchel Thomsen: Værnemager
• Motormagasinet
• ing.dk
• 2100 Ø (Østerbro Lokalhistoriske Forening)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk 1.489 artikler, heraf 313 artikler fra Det Gamle Nørrebro

• Efter afholdelse af et par foredrag vil du senest i marts 2020 kunne læse mere om bilfabrikation på Nørrebro og Modstand og Besættelse på Nørrebro. Men her på siden kan du læse:
• Automobilen fra Nørrebrogade 38
• Big Bill og One Dollar Man
• De fem Barske År på Nørrebro (NørLiv 24)
• Da Buldog brændte (NørLiv)
• Buldog på Nørrebro
• De tyske Flygtninge på Nørrebro
• Sommeren 1944 på Nørrebro
• De fem dramatiske år på Nørrebro
• Nørrebro 1945 – to episoder
• Nørrebrogade 156
• Nørrebro – flere sabotager
• Besættelse på Nørrebro 1-5
• Sabotage på Nørrebro 1-2
• Likvideret på Nørrebro
• Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944

 

• I artiklen ”Industri på Nørrebro” under denne kategori har vi samlet en oversigt over artikler der omfatter følgende:

 

 

• Industri på Nørrebro (18)
• Arbejdere på Nørrebro (13)
• Den kollektive trafik på Nørrebro (9)