Flensborgs Overborgmester- afsat i 1936

Liste med 158 besættelsestids-artikler i grænselandet. Overskrifter i danske aviser. Han var meget aktiv nazist. Angreb mod den dansk – tyske grænse. Den danske presse troede, at det var en gestus. Hvem var Sievers? Han var propagandachef for NSDAP. Uretten fra 1920. Sievers var endnu ikke faldet i unåde. Han blev overborgmester i Flensborg Han skabte splid i det tyske mindretal i Nordslesvig. De danske aviser troede på afspænding. Flensborg Avis havde en anden fortolkning. Overpræsident og Gauleiter Lohse ville af med Sievers. Kursus for tysksindede danske politikere i Flensborg En pakke med klager blev afleveret til føreren Pastor Schmidt – Vodder klagede over at man påtvang nazisme. Dømt for partiskadelig virksomhed. Optaget i SS. Meldte sig ud af CDU i protest.

 

Overskrifter i danske aviser

Det vakte overskrifter i danske aviser, da Flensborgs nazistiske overborgmester dr. Wilhelm Sievers i slutningen af januar 1936 blev afskediget på gråt papir af det tyske indenrigsministerium. Åbenbart var det i henhold til en lov, der var udstedt i forbindelse med henblik på udrensning af nazismens modstandere.

 

Han var en meget aktiv nazist

Men overborgmesteren var en meget aktiv nazist og slet ikke modstander af nazismen. Han var en af Slesvig-Holstens nazismens få kompetente og professionelle kommunalpolitikere. Han blev formand for den grænsepolitiske organisation Schleswig-Holsteiner-Bund (SHB).

 

Angreb mod den dansk – tyske grænse

I 1933 havde han udnyttet den nationalsocialistiske stemning i Tyskland til et angreb mod den dansk – tyske grænse. Sieverts havde desuden fungeret som den ledende kraft i den rigstyske nazismes forsøg på at nazificere det tyske mindretal i Nordslesvig.

 

Den danske presse troede, at det var en gestus

Når den danske presse viste så stor interesse for Sieverts afskedigelse skyldtes det måske ifølge den danske presse, at det kunne være en gestus over for Danmark. Hverken Weimar – republikken eller Hitler – regimet havde vist tilbøjelighed til at anerkende grænsen af 1920.

Derfor kunne det undre at fjerne en af de voldsomste kritikkere fra grænseområdet. Måske var det et tegn på en mildere kurs over for Danmark. Måske var den danske presse dengang lidt for naiv. Sandheden om afskedigelsen skulle findes et helt andet sted.

 

Hvem var Sievers?

Vi kigger lige lidt på nazisten Sieverts. Efter slaget ved Sommes i 1916 blev han af kejseren personligt dekoreret med jernkorset af 1. klasse. Efter at var blevet såret meldte han sig mod forældrenes vilje i 1918 til fronttjeneste. Indtil krigens slutning samme år fungerede han som kompagnifører.

Som så mange andre unge officerer var han frustreret over det tyske nederlag og de hårde fredsbetingelser. Den socialistiske revolution var han med sin baggrund imod. I foråret 1919 deltog han aktivt i nedkæmpelsen af Spartakistopstanden i Kiel.

På universitetet studerede han jura. Han blev juridisk rådgiver. Han var med i starten af en antisemitisk højreekstremistisk organisation. Den blev dog opløst efter mordet på udenrigsminister Rathenau i 1922.

 

Han var propagandist for NSDAP

I 1925 blev gendannet indmeldte han sig i NSDAP. Han blev både Ortsgruppenleiter og Kresleiter. I 1928 blev han valgt som borgmester i en lille flække på Lüneburger Heide. Og 1931 blev han borgmester i Eckernförde. Han var propagandist for NSDAP.

 

Uretten fra 1920

I 1932 blev nazisterne i Slesvig-Holsten det største parti med 51 pct. af stemmerne. Gauleiter Lohse lod oprette en ny grænse politisk-afdeling under ledelse af pastor Johan Peperkorn. Men egentlig blev det aldrig en konkurrent til Sieverts SHB.

En heftig kampagne opstod mod ”uretten fra 1920”. Med alle midler skulle man indprente den Slesvig – Holstenske befolkning pligten til at genvinde Nordslesvig. Sidst i februar 1933 rejste Peperkorn grænserevisionskravet på et offentligt møde i Flensborg.

I samme år udtalte Sievers i Slesvig:

• Vi vil ikke længere tåle danskernes uret fra 1918 til 1920. Vi vil aldrig anerkende denne grænse. Vi vil sørge for, at denne grænse bliver revideret, og vel at mærke således, som vi bestemmer det…….

 

Sievers var endnu ikke faldet i unåde

Disse udtalelser blev under vekslende former gentaget af ledende Slesvig – Holstenske nazister og fulgt op af den tyske grænsepresse. Der var ikke udelt begejstring i Berlin eller hos mindretalsledelsen i Nordslesvig. Kampagnen blev afblæst efter ordre fra Berlin.

Selv om kampagnen var aflyst var Sievers ikke faldet i unåde.

 

Overborgmester i Flensborg

Den 24. september 1933 blev han valgt til overborgmester i Flensborg, ifølge ham selv ikke efter eget ønske. I begyndelsen af juni havde de flensborgske nazister jaget den hidtidige borgmester von Hansemann ud af byen. Men Sievers påstod, at han ikke stod bag.

I hans embedsperiode lykkedes det ham bl.a. at bringe orden i byens finanser at nedbringe arbejdsløsheden og sætte gang i erhvervslivet. Han fik et rimeligt forhold til det danske mindretal i Sydslesvig.

 

Han skabte splid i det tyske mindretal i Nordslesvig

Mindre succes var Sievers’ indsats i Nordslesvig. Hans indblanding i det indre hjemmetyske stridigheder, som havde til formål at samle et enigt tysk mindretal bag en nazistisk ledelse, havde kun ført til yderligere splittelse og voksende protester mod den rigstyske indblanding, ligesom det havde vakt opmærksomhed hos den danske presse, i den danske regering og den danske rigsdag.

Den 1. februar 1936 blev der fra Flensborg Rådhus udsendt følgende korte meddelelse:

• Ved anordning af rigs – og den preussiske indenrigsminister af 27. januar 1936 er hidtilværende overborgmester dr. Wilhelm Sievers i henhold til § 6 i loven om den faglige embedsstands genoprettelse blevet pensioneret.

Denne afskedigelse kom fuldstændig uventet. De tyske aviser undlod at kommentere sagen sikkert efter ordre fra propagandaministeriet.

 

De danske aviser troede på afspænding

Nogle danske aviser, Hejmdal, Politiken og Aalborg Stiftstidende Mindedes dr. Sievers’ rolle i forbindelse med grænseflytningskampagnen i foråret 1933 og tydede hans fald som et tegn på afspænding.

Andre satte hans fyring i forbindelse med de voldsomme stridigheder bland Nordslesvigs hjemmetyskere.

 

Flensborg Avis havde en anden fortolkning

Det danske mindretals avis i Sydslesvig, Flensborg Avis betegnede på grundlag af ”autentiske underhåndsoplysninger” afskedigelsen som et ”rent indrepolitisk, administrativt anliggende”. De antydede at der i tidens løb havde vist sig nogen ”meningsforskel mellem de to så særprægede personligheder” som overborgmesteren og Gauleiter Lohse.

I Flensborg mente man at Sievers forhold til sine nærmeste samarbejdspartnere var særdeles dårlig. Den danske generalkonsul i Flensborg Lauritz Larsen var ikke overrasket over afskedigelsen.

 

Overpræsident og Gauleiter Lohse ville af med ham

Sievers var ikke en mand, der fandt sig i uden videre at blive skubbet til side, ovenikøbet på en så ydmygende måde. Han skrev til en række personligheder inden for partiet.

Men åbenbart havde Gauleiter Lohse mere magt. Denne påstod, at han siden 1934 havde vidst, at Sievers havde modarbejdet ham. Lohse mente, at Sievers havde en sygelig ærgerrighed.

 

Kursus for tysksindede politikere i Flensborg

Den 12. juni 1935 modtog Sievers en næste fra overpræsidenten fordi han havde afholdt et kursus for tyske kommunalpolitikere fra Nordslesvig i Flensborg. Den 14. maj 1935 forkyndte Hejmdal i en stor opsætning:

• Tysk nationalsocialistisk indblanding i danske indrepolitiske forhold

Hejmdal var kommet i besiddelse af, fra lederen af den ene af de stridende nazistiske fraktioner, NSAN, Jep Nielsen som beordrede alle partifæller, der havde sæde i amtsråd, byråd eller sogneråd til et tjenstligt møde i Det tyske Hus i Flensborg den 13. maj 1935.

Jap Nielsen opfattedes i danske kredse korrekt som Sievert’ s mand. men Sievers afviste, at han skulle have noget som helst med dette at gøre.

 

En pakke med klager afleveret til føreren

Nu havde Sievers sikkert også været noget åbenmundet over for en del personer. De blev nu brugt imod ham. Da Hitler var på besøg i Kiel, skulle der være lagt en pakke i hans bil med klager over Lohse. Men hvem var afsenderen. Sievers havde påstået at være gang man skulle have fat på Lohse, så var han på jagt.

Men kan vi nu lade Sievers grænse-politik ude af betragtning?

 

Pastor Schmidt – Vodder klagede

I efteråret klagede lederen af det tyske mindretal i Nordslesvig, folketingsmedlem pastor Johs. Schmidt-Vodder sig over, at Slesvig – Holstenerne havde påtvunget mindretallet nazismen i rigstysk udgave. Særlig rettede hans harme sig imod Sievers (og Peperkorn) for at være hovedansvarlige for den splittelse, som havde hersket inden for mindretallet siden den nazistiske magtovertagelse i Tyskland.

Disse anklager mod Sievers for at være Nordslesvigs onde ånd rettede Schmidt-Vodder i et memorandum til Volksdeuscher Rat, det organ, som af Førerens stedfortræder Hess havde fået overdraget ledelsen af den tyske grænse- og nationalitetspolitik.

 

Det tyske mindretal skulle påtvinges nazismen

Ikke kun Schmidt Vodder anså Sievers for at være hovedansvarlig for det tyske mindretals indre splittelse. Også den tyske gesandt i København von Richthofen havde denne mening.

Efterhånden var Peperkorn kørt ude på et sidespor, men Sievers fortsat hævdede sin position i Nordslesvig. Schmidt-Vodder forlangte simpelthen at hvis man skulle samarbejde med tyskerne skulle Sievers fjernes. Lohse forsøgte at få Sievers til Altona som overborgmester.

 

Dømt for partiskadelig virksomhed

Sivers appellerede afgørelsen men ifølge Lohse har han været skyldig i et groft brud på partidisciplinen og i partiskadelig virksomhed. Men han blev dog ikke udelukket af partiet. Han blev dømt til ikke at beklæde tillidsposter i partiet – men dog kun i et år indtil 30. juni 1937.

 

Optaget i SS

Den 21. maj 1938 ansøgte Sievers om optagelse i SS. Et halvt år efter fik en positiv tilbagemeddelelse. Han blev udnævnt til Sturmbannführer. Kort tid forinden havde en amnesti. Derved skulle hans generalieblad være i orden. Men alligevel fik han forbud mod at bære uniform. Dette protesterede han kraftigt imod. Om han fik sit ønske opfyldt, vides ikke.

I begyndelsen af maj 1945 overgav Sievers sig til amerikanerne efter at have svømmet over Elben. Han forblev interneret indtil juni 1947.

 

Meldte sig ud af CDU i protest.

I 1949 meldte han sig ind i CDU. I 1951 blev han valgt ind i Borgerrepræsentationen i Kiel og blev valgt som rådmand for byens sygehus. I 1955 blev han by-præsident. Men allerede i 1957 fratrådte han sin post som formand for CDU i Kiel. Da man ville fjerne ham fra placeringen som spidskandidat meldte han sig ud af partiet. Dr Sievers døde den 1. juli 1966.

At Det tyske mindretal i Nordslesvig valgte at sige ja til nazismen kan vel ikke tilskrives Sievers. De kunne vel have sagt nej eller?

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Flensborg bys Historie bd. 2
• Flensburg – Geschichte einer grenzstadt
• Hilke Lenzing: Die deutsche Volksgruppe in Dänemark und das nationalsozialistische Deutschland (1933-1939)
• Kai Detlev Sievers: Wilhelm Sievers 1896 – 1966
• Sydslesvig gennem tiderne bd. 1
• Sven Tägild: Deutschland und die deutsche Minderheit in Nordschleswig

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.976 artikler
• Under besættelsestiden (før/under/efter) finder du 400 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Under Sønderjylland finder du 243 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 9 artikler
• Under Tønder finder du 315 artikler
• Under Aabenraa finder du 196 artikler

 

GRÆNSELANDETS BESÆTTELSESHISTORIE:

• Syd for grænsen
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig
• Nazisternes sidste tilflugt
• Afnazificering og hungersnød – syd for grænsen
• Sydslesvig – Under og Efter Anden verdenskrig
• Efterretningsvæsnet efter nazismen
• Flensborg efter 1945
• Det danske mindretal – under hagekorsets skygge
• Det danske mindretal – syd for grænsen
• Syd for grænsen – efter besættelsen
• Flensborg – 20 dage som regeringsby
• Deserteret i Flensborg – likvideret i Gelting Bugt
• Likvideret i Alssund 5. maj 1945
• Hvorfor kom Montgomery så sent?
• KZ – Lejr Ladelund
• KZ -Lejr Husum – Swesing
• Harreslev – dengang
• Nord for grænsen
• Rømø – under besættelsen
• Sabotage i Aabenraa
• Frits Clausen 1-5
• Aabenraa under besættelsestiden
• En frihedskæmper fra Aabenraa
• En frihedskæmper fra Tønder
• En baraklejr i Højer
• Højer 1935 – 1945
• Revision- en avis og dens redaktør
• Varulve-angreb eller drengestreger
• Alarm i Sønderjylland 8. april 1940
• Var Paludan – Møller en Folkehelt?
• Sønderjylland – besat
• Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
• Brede – under besættelsen
• Obersten fra Tønder
• Sønderjylland 9. april 1940
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Tønder – maj 1945
• Krigsårene i Tønder 1940 – 1945
• Modstand og fodbold i Tønder
• Modstand i Kolding
• Opgøret efter 1945
• Kampene 9. april 1940
• Modstand i Sønderjylland
• Sheriffen i Sønderjylland
• Stikkeren – mord uden samvittighed
• Sønderjylland – maj 1945
• Modstand i Tinglev
• Modstand og sabotage i Sønderjylland
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Hvordan var det bo i Fårhuslejren?
• Hvordan var det at bo i Frøslevlejren?
• Grænsen dengang (b)
• Dramaet ved Viadukten 1-2
• Myten om de hvide busser
• Sandheden om karantænestationerne
• Holocaustfornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger fra Grænselandet
• Dem, man glemte
• En mindepark i Kruså
• Frøslevlejrens fremtid
• Kæmp for alt, hvad du har kær, Chr. Fries
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Tønder Seminarium – under Besættelsestiden
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Straffelejren
• Rønshoved, Gårdeby, Hokkerup
• Dansk agent skyld i gendarmers fød
• De slagne ved grænsen
• Gendarmer ved grænsen 9. april 1940
• Hans Mørup på fløjen
• Erik Bondo Svane – en frihedskæmper fra Aabenraa
• Modstand i Aabenraa
• Besættelsestiden i Abild
• Carl Beuck – en modig præst fra Mindretallet
• Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
• Nazister i Tønder
• De danske varulve
• De dødsdømte fra Tønder
• Tønder efter krigen
• Den sønderjyske politiadjudant
• Løjt mellem dansk og tysk
• De fem lange år i Sønderjylland
• Opgøret efter 1945
• Tyske flygtninge i Sønderjylland
• Flygtninge i Tønder 1-2
• Sønderjylland – maj 1945
• Aabenraa – under besættelsen
• Efter besættelsestiden
• Retsopgøret i Sønderjylland
• En sønderjyde krydser sine spor (Ladelund)
• Harreslev dengang
• Bombenatten over Als og Sundeved 1942
• På vagt ved grænsen 1945 – 1949
• Haderslev 9. april 1940
• Grænsen – dengang (b)
• Under krigen i Bov Kommune
• Gestapo i Syd – og Sønderjylland
• Krigshelt med rødder til Aabenraa
• Det Tyske Mindretal
• De kom tilbage
• Fårhuslejren satte gang i den 1-3
• Da tyskerne kom til Tønder
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalg 1939
• Jens Møller – folkefører eller Folkeforfører
• Den dansk – tyske sameksistens i i grænselandet
• Mindretal i brændpunkt
• Den sønderjyske efterretningstjeneste
• Det tyske mindretal
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Bov Sogn mellem dansk og tysk
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Gerningsmænd eller ofre
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Tønder mellem dansk og tysk
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• En sønderjyde krydser sine spor
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Danskerpak og tyskerpak
• Mordet på Asmus Jensen (Bogen: Grænsen er overskredet)
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret)
• To villaer i Kollund
• To skæbner i Kiskelund
• Mord i Padborg 1-4
• De mystiske mord ved grænsen 1-3
• Forord (1)
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Var det et hævnmotiv?