Da Aabenraa fik sin hovedvej

Pludselig i 1950 fik Aabenraa et kedeligt vejnavn, Flensborg Landevej. Allerede i 1835 – 1837 diskuterede man linjeføringen på en forbindelse mellem Altona til Kolding. Men der blev hele tiden lavet om på linjeføringen. Endelig fik man at vide, at ruten også skulle gå gennem Aabenraa. Først i 1843 blev man enige om den endelige linje. Selve vejen blev anlagt i 1846 – 1849. Og ved den lejlighed fjernede man resterne af Søgårdhus. Dengang havde man ikke historisk forståelse. Men for byen var det en bekostelig affære at få forbedret tilkørselsvejene op i bakkedraget.

Man begyndte 1835 – 1837

Allerede i årene 1835 – 1837 arbejde man med planer om en chaussé mellem Kolding og Altona. Det skulle være en erstatning for den gamle hærvej. Denne ældgamle vej tog ikke hensyn til købstæderne. Disse købstæder fik efterhånden mere og mere betydning, så det blev til flere afstikkere. Meget tidligt blev det tilfældet for Haderslev og Flensborg.

I 1765 kom postruten til at gå over Aabenraa. Men de mange afbøjninger øgede afstanden mellem byerne. Man måtte i gang med at udrette vejføringen.

Store udgifter for Aabenraa

For Aabenraa’ s vedkommende betød dette store udgifter. Omegnens bakkedrag gjorde dette arbejde betydelig dyrere. Tre repræsentanter fra borgerskabet i Aabenraa med justitsråd Schow (den yngre) i spidsen deltog derfor i den omtalte chaussées linjeføring.

Fra 1839 havde de dog fået vished for, at denne hovedvej kom til at passere deres by. En linje blev planlagt fra Valdemarstoft, Bov, Gejlå, Årtoft, Røllum, Årup til Aabenraa.

Det var den gamle Hærvejs – rute, der stadig påvirkede beslutningstagerne.

Ændring af planerne

I 1840 tog man dog et skridt til at få ændret dette. Man forslog nu, at ruten skulle ledes forbi Holdbi Kro. Den lå på Sønderborg – Flensborg Landevej. På denne måde kunne man spare det sydlige vejstykke.

Ved nye forhandlinger i 1843 blev ruten derefter, Flensborg, Kruså øst om Øster Gejl, Vilsbæk, Kliplev, Potterhus. Derfra skulle ruten gå over Stubbæk Stenbro til Styrtom og Aabenraa.

Markedsbyen Kliplev som det traditionelle midtpunkt på vejstrækningen mellem Flensborg og Aabenraa blev dermed stadig fastholdt.

Direkte linjeføring – et nyt forslag

Men ved det næste møde i chausseé – kommissionen, der fandt sted en måneds tid senere, i september 1843, vandt major v. Dau tilslutning til sit forslag om en fuldstændig udretning af Aabenraa – Flensborg vejen.

Han foreslog linjen Flensborg, Kruså, Kiskelund, Søgård, Sønder Hostrup, Aabenraa.

Ingen historisk forståelse

Ved Søgård skulle chausseén gå gennem Søgård Sø med en svag bøjning om Søgård Hovedgård, set sydfra in gerader Richtung auf die Rudera der alten Seegarder Burg südlich des Sees.

Ruinerne af det Søgård, der i 1643 blev stormet og nedbrændt, er med andre ord blevet udslettet under chausseébyggeriet i årene 1846 – 49. Ja man havde nok ikke forståelse for historiens værdier dengang.

Et nyt navn til Sønder Chausseé

Det var heller ikke godt, da Aabenraa Kommune omkring 1950 lod det gamle gadenavn Sønder Chaussé erstatte af det afblegede og almindelige Flensborgvej.

Begrebet Æ Skasè levede dog endnu i lang tid i Aabenraa.

Mange år senere kom så motorvejen, der gik uden om Aabenraa. Her skal man så dreje fra ved Rødekro.

Kilde: Se Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere: Se

• Aabenraa før Prøjserne
• Aabenraa 1764
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen
• Povls Bro på Hærvejen
• Hærvejen i Sønderjylland
• Hærvejen til Grænsen
• Gejlå Broen
• Bommerlund, snaps skov og kro