Vi skal atter engang besøge Classens Have. Ja tænk hele kvarteret kunne have heddet Clausens Have eller kvarter. Men den sønderjyske familie skiftede navn. Den gode Classen fik ikke de bedste karakterer, men havde åbenbart handelstalent. Det var ham, der skabte Strandpromenaden. Og familien anlagde skole og Agerdyrkningsskole på Østerbro. En fond med ret så mange penge blev oprettet. I dag kan mange vel takke den sønderjyske familie for en masse gode ting.

 

Det Classenske kvarter

Det Classenske Kvarter opstod i anden halvdel af 1700 – tallet, da generalmajor J.F. Classen overtog området. Det var i den tid, at haven blev nyanlagt.

Haven strakte sig over et kæmpe område. Dets areal blev afgrænset af de nuværende gader, Østerbrogade, Classensgade, Strandboulevarden og Rosenvængets Allé.

 

Dengang hed de Clausen

Alt godt kommer som bekendt fra Sønderjylland. Det gjorde J.F. Classen´s far også. Han var organist i Sønderborg, og hed Clausen – dengang. Han udvandrede til Norge.

Hans søn, Johan Frederik uddannede sig til præst. Men det var slet ikke den vej, han fulgte. Karaktererne rakte heller ikke. Han blev det man i dag ville kalde en stor iværksætter. Navnet skiftede han et par gange, fra Clausen til Clasen med et S, siden med to S´er.

 

Efter forskellige handelsvirksomheder anlagde han i 1756 sammen med Just Fabritus et krudtværk og kanonstøberi i den nuværende Frederiksværk.

Takket være de to blev Frederiksværk, Danmarks første industriby. Man brugte Arresøens vand som energikilde som råvare og energikilde.

Man blev en kæmpeleverandør af krigsmateriel.

 

I 1757 blev Classen udnævnt til noget så fint, som Generalkrigs og ammunitions kommissær med justitsråds rang og hele 800 rigsdaler i årlige gage.

 

En agerdyrkningsskole på Østerbro

På sine godser tænkte han også på bønderne, den gode Classen. Han traf en bestemmelse i hans testamente den 28. januar 1789, at hans bønders hoveri skalbestemmes paa den allersømmeste og lemfældigigste Maade, endog mildere, end Love og Forordninger foreskrive.

 

Ja, testamentet foreskrev også, at der blev oprettet en agerdyrkningsskole. Og den blev faktisk oprettet i Classens Have. Der er nok mange, der ryster på hovedet i dag, når man siger, at der har ligget en landbrugsskole på Østerbro.

 

Støbevarer – af civil art

I 1761 solgtes virksomheden i Frederiksværk efter aftale til kongen, idet Classen dog fortsætte som leder. Seks år efter blev virksomheden gradvis tilskødet denne. Han benyttede så lejligheden til at udvide produktionen med støbevarer af mere civil art. I forvejen havde han leveringer til hær og flåde på gunstige vilkår. Dette udvidede Classen med de nye varer.

I 1792 ved Classens død overtog Landgreve Carl af Hessen værket. Han udvidede atter produktionen med en kniv – og sabelfabrik, og i 1800 også en kobbervalsefabrik.

 

Kongens Fiskehus

Fra meget gammel tid nævnes Fiskerhuset. Kongens Fiskerhus blev givet som fribolig til den pensionerede jæger, Johan Dantzer i 1679. Stedet var egentlig bygget på rester af et fæstningsværk. Dantzer fik ret til udskænkning af øl og vin og til at oprette en skydebane. Ja, han måtte også holde et par køer. Han fik også lov til at holde et par fiskedamme.

i 1722 var det på en anseelig størrelse på 19 fag opført i bindingsværk. Her var to køkkener med murstensgulv, en spisekammer og 2 stuer betrukken med spånmåtter og bilæggerovne, samt et lille kammer. Her var også en stald til 13 heste.

 

Der var sandelig to fiskehuse, og de lå ikke så lang fra hinanden. Og den vi her taler om var Kongens Fiskehus. I 1722 averterede man:

 

Liebhavere herefter for en billig Betaling vorde akkommoderede efter enhvers Stand og Begæring med vedbørligt Traktementer af en Traktør, som tillige under sine Gæster den Fornøjelse at betjene sig af den derved beliggende smukke Have.

 

Her kom de fine

Her kom de fine. I1738 holdt kongefamilien taffel i Grev Laurvigs Have. Ja, og sandelig så boede her også en tid Peter den Store.

 

Fajanceovne uden for Østerport

Classen forsøgte også at oprette et glasværk i 1754. Det lykkedes dog ikke. Året efter anlagde han en fabrik for fajanceovne uden for Østerport.

Det var på den bagerste del af Rosenvænget, der i 1726 var blevet solgt til direktør i det vestindiske guineanske kompagni, Ferdinand Anton Danneskjold – Laurvigen. Efter dennes død i 1754 blev denne ejendom solgt til Classen.

 

Justinenborg

Det var herude han havde købt en lystgård og en have af arvingerne efter Danneskjold – Laurwigen. I 1765 købte han også dem tilgrænsende ejendom Fiskerhus forhen kaldet. Han byggede desuden lystgården Justinenborg opkaldt efter hustruen.

Huset var udstyret med romerske søjler på forsiden, og forestillede bagsiden af et kloster. i den ene ende var det udformet i maurisk stil og i den anden ende så man en gotisk bygning eller som en engelsk borg. Men denne stilforvirring var moderne dengang.

 

Mange mente, at bygningen dengang var mere ejendommelig end smagfuld. Ja så var det også en ejendom, der blev kaldt, Antonieborg. Det var et norsk hus med stråtag.

 

Henrivende udsigt

Men hvordan så det ud, dengang. Ja, man sagde, at Østerport var uanseelig og ringe. Den udenfor beliggende forstad var den svagest befolkede af Broerne. I 1801 boede her kun 659 indbyggere. Her var der meget landeligt, men det pristes højt af Samtiden. Vejen gennem Kastellet til Kalkbrænderiet og tilbage til ind ad Østerport var romantisk og stemningsfuldt. Fra en af datidens turistguidekan læses:

Hinsides en Eng, bag en Hæk fandt en ensom Bænk, som kun kjendes af Faa, men hvorfra der var en henrivende Udsigt over Sundet.

 

En pyntelig ejendom

I portens umiddelbare nærhed var der slet ingen huse, på begge sider af vejen lå kirkegårde. På den modsatte hjørne lå en pyntelig Ejendom, det såkaldte Hvide Hus med en prægtig tilliggende have.

Ved siden af lå den prægtige Classens Have, som dog ikke nåede helt ud på Østerbrogade. Den bestod af to ejendomme.

 

Traktørstedet Fiskerhuset

Her lå det kendte traktørsted Fiskerhuset på hjørnet af nuværende Classensgade og Strandboulevarden. Her var en glimrende udsigt over Sundet. Haven var af parklignende karakter med kanaler, øer og fiskedamme. I 1806 nævnes hele 12 af disse.

Det var dette Fiskehus, Classen overtog i 1765. I 1761 var det blevet foræret til Hans Ahlefeldt.

 

De sidste dage

Ved siden, lidt længere ude på det nuværende Rosenvængets område lå grosserer Tutein Men sin store ejendom, Rosendal med tilhørende katuntrykkeri.

Og her i nærheden den flotte ejendom Rolighed, Hvor H.C. Andersen tilbragte sine sidste dage. Vejen op til denne var en statelig, nærmest Nordre Frihavnsgade i dag.

 

Det Classenske Fideikommis

I historiebøgerne er der antydninger om, at Classen havde gjort brug af bestikkelse, da han lavede kontrakter med militæret.

Det gav i hvert fald en rigelig indtægt. Han erhvervede sig store godser i Nordsjælland og Falster. Efter hans død blev dette omdannet til det endnu eksisterende almennyttige Classenske Fideikommis. Hans efterladte formue skulle anvendes:

– til at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste,

– til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele af landets Vel, og

– til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed.

 

En stor formue

Den efterladte nettoformue blev gjort op til en million rigsdaler. Omkring 1916 rådede fonden over tre millioner kroner. i dag ejer og dyrker fonden 1.700 hektar agerjord og 2.634 hektar skovbrug.

 

Classens Have indgik som værdi i fonden. I 1880erne blev der lagt nye planer for havens anvendelse og etagebyggerierne tog fat.

 

Det efterladte bibliotek

Det efterladte bibliotek, der især indeholdt værker om geografi, naturhistorie og landøkonomi blev omdannet til et offentligt bibliotek fra 1797. I 1868 blev det indlemmet i Universitetsbiblioteket. Landbohøjskolen erhvervede sig de landsbrugsfaglige bøger. Den Classenske Biblioteksbygning blev opført i 1795, er beliggende på adressen Amaliegade 38.

 

Flere navne før Classen

Men egentlig skal vi lang længere tilbage i historien. For den oprindelige Classens Have eksisterede allerede i 1658, som Verner Klaumans have. Senere blev det til Laurvigens have og Ahlefeldts Have.

 

Udfaldet afstedkom mange navne

Udfaldet i Classens Have i 1807 har afstedkommet mange gadenavne. Livjægerne gav navn til Livjægergade.

Medlemmerne var ulønnede, og skulle selv betale for deres uniformer. Men kongen gav dem dog våben og krudt. De opnåede fuld respekt efter det berømte slag i Classens Have. Og ikke nok med det. Officererne fik lov til at kalde sig von. Man fortsatte dog med at være frivillige.

 

Kongens børn på isen

Justinenborg blev ødelagt under kampene i 1807, og haven henlå som vildnis i mange år.

En af de første villaer, der blev opført her efter udstykningen var Aggersborg. Den blev opført i 1846 i meget idylliske omgivelser. I villaens park var der endnu nogle af de kongelige fiskedamme, der var forbundet med kanaler, hvor fornemme københavnere løb på skøjter om vinteren blandt andet Christian den Niendes børn.

Og selvfølgelig skulle vi have en gade, der hed Aggersborggade.

Ja villaen lå faktisk på en ø, og var ejet af vekseler H.C. Aggersborg.

 

Holsteinsgade

Officer, kammerherre Frederik Conrad von Holstein havde udmærket sig som leder af Livjægerkorpset ved udfaldet. Han blev senere teaterchef på Det Kongelige Teater. Det var ham, H.C. Andersen henvendte sig til, da han fandt ud af, at han ville skuespiller. Ja H.C. Andersen døde jo ikke langt fra haven på Rolighed. Og den gode Holstein fik en gade opkaldt efter sig.

Holsteinsgade ligger for enden af den daværende have. Her gik en lille bro ned til promenaden ud til Øresund.

 

Steen Billes Gade

Steen Billes Gade er navngivet efter Steen Andersen Bille, som var søofficer i flåden. Han var hvis ret hård over for mandskabet. Han blev marineminister. Og det gik ikke stille fra sig. Han blev anklaget for misbrug af Statens midler. Han blev dog frifundet.

Og denne gade skulle man ikke bevæge sig ud i efter mørkets frembrud i 1920erne. Den blev benævnt som Bøllernes Gade.

 

Produktion i haven

I 1809 blev alle Classens ejendomme, der gik under navnet Frederikslund, forpagtet af broderen P.H. Classen. Han havde selv en ejendom lige i nærheden.

Haven havde ry for sin gode frugt. En tysk gartner, Neumann stod for driften og solgte produktionen til byen.

Han havde fire – fem mand til at hjælpe sig, og de boede alle sammen på ejendommen.

Desværre kun man ikke dyrke fisk i fiskedammene. De var blev forurenet af Iselin og Tuteins Kattuntrykkeri.

 

En strandpromenade

Langs stranden anlagde J.F. Classen en strandpromenade, som lukkedes med bomme for enderne, og kun var åben for fodgængere. Mellem promenaden og haven lod han grave en kanal.

Selv om haven var privat, så tænkte Classen på københavnerne, da han anlagde Promenaden. Det var et yndet mål for befolkningen at vandre ud til Kalkbrænderierne. Og de gjorde det i massevis. Og det var nok at se på. Alene ude i Øresund passerede der årligt 10.000 skibe.

I løbet af det 19. århundrede blev den flotte udsigt efterhånden hæmmet af badeanstalter og havneanlæg.

 

En ny skole

I haven var også et Orangerihus og nede ved Sundet et større lysthus, Antonienborg, samt et mindre lysthus, Segesta i klassisk stil med søjler m.m. herfra var en fantastisk udsigt over Sundet.

Ud over disse bygninger lod P.H. Classen ved vejen fra Østerbrogade, den nuværende Classensgade opføre en skole med klassisk ydre. Den var beregnet som grundskole for børnene i Kastellet og på Østerbro.

Her fik 100 elever gratis undervisning.

 

Lige i nærheden ud til stranden blev der indrettet en ubehagelighed, et rettersted, dog kun i en overgangsperiode.

 

Tog ødelæggelserne meget nær

Hverken Classens Have eller Rosenvænget nåede helt ud til Østerbrogade, så der blev plads til lidt småbebyggelse, et par værtshuse og et bryggeri.

 

P. H. Classen tog ødelæggelserne meget nær. Kongen fastholdt, at der kunne måtte bygges i bindingsværk, hvis noget skulle genopføres. Og militæret forlangte, at det hele hurtigt skulle rives ned.

Den eneste bygning, der sådan nogenlunde slap for ødelæggelserne var Antonienborg. Haven fik lov til at gro til. Og sådan stod det til i 1825, da fætteren Michael Classen overtog det hele. Han efterlod så det hele til sin søn, som også hed P.H. Classen.

 

For at få penge ind, blev en stor del af haven udlejet til erhvervsgartneri. I det yderste sydøstligste hjørne, blev der bygget en ejendom, Lille Ejegod. Den blev brugt til udlejning.

 

Et stykke urskov

Midt i 1800 – tallet skrev skuespilleren Julie Sødring i sine erindringer om Østerbro. Familien var i 1834 flyttet fra Adelgade til Det Hvide Hus. På hjørnet af Classensgade.

Classens Have var et vildnis, et stykke urskov. Alt voksede imellem hinanden. De gamle træer sammen med det tætte krat dannede ligefrem skovtykninger, og brød man igennem disse, stod man pludselig ved bredden af en stor mose, hvor gule iris, brudeslør og muskedonnere førte tanken bort fra byens nærhed. Fra Classens Have lød i de lyse nætters tid nattergalens sang så stærkt over til os, at vi næppe kan sove.

 

De første villaer

Som vi tidligere nævnte fik P.H. Classen af Kancelliet lov til at udstykke haven i 1846. Foreløbig var det kun langs strandkanten, der blev solgt grunde. Her blev der opført villaer, der hver fik en træbro over kanalen ned til promenaden.

Mod nord var det grosserer H.P. Halkiers villa. Dernæst fulgte den føromtalte Aggersborg. Den lå som nævnt på en ø omgivet af fiskedamme som var omdannet til en sø. Ved små broer blev øerne forbundet til det faste land.

Mellem Rosenvænget og Strandpromenaden hørte også en strimmel jord til Classens Have. Den blev solgt til ejeren af Rosendal, og deraf udstukket. Det var på den sydligste af disse, at Fru Heiberg lod opføre den røde villa.

 

Hvor blev træerne af?

I 1880erne rykkede høje huse frem over dele af Classens Have. Holsteinsgade og Willemosegade blev udstykket.

Det er i grunden mærkelig, at ikke en eneste af de historiske træer fra Classens Have blev bevaret.

 

Kilde:

• Se Litteratur Østerbro

 

Hvis du vil vide mere: Om Classens Have

• Classens Have på Østerbro
• Classens Have 1807