Byvandring Møgeltønder

Flyttede havnen 100 år senere til Tønder? Schack lod Møgeltønderhus nedrive. Schackenborg var i røde sten. Slotsgade – et bevidst anlæg. Jorden blev ejet af Grevskabet. Stor byggeaktivitet mellem 1730 og 1740. Skodderne forsvinder. Mange endnu i den oprindelige indretning. Omlavet til avlsbygninger. Inspektor fik lov til at sammenlægge tre ejendomme. Efter branden i 1861.

 

Flyttede havnen 100 år senere til Tønder?

På et verdensberømt kort udgivet i 1130 i Palermo af den arabiske geograf Idrisi, findes en by ved navn Tundria, der betegnes:

• En ankerplads godt beskyttet mod alle vindene.

Mange mener, at dette er Møgeltønder, som på dette tidspunkt havde en betydelig havneplads.

Men der tales om en borg, og det kan umulig være Møgeltønderhus. Men 100 år senere skulle havnen være flyttet til Tønder (Lille Tønder).

 

Schack lod Møgeltønderhus nedrive

En biskoppelig gård – det senere Møgeltønderhus – nævnes i 1200 – årene. Gennem hele middelalderen var det en stærk borg, hvoraf der endnu 1660 fandtes et stort stenhus og en vældig firkantet ”donjon”.

I 1661 fik rigets feltherre Hans Schack Møgeltønderhus, som han i hovedsagen lod nedrive for at give plads til det nye hus Schackenborg. De følgende år tilkøbte han meget jord så det blev et vældigt grevskab.

 

Slottet var i røde sten

Feltherrens trefløjede slot eksisterer stadig den dag i dag. Selvfølgelig er det i årenes løb sket betydelige forandringer, både hvad angår indretningen og bygningens ydre udsmykning.

Oprindelig stod murene således i røde sten, og hovedfløjen havde stejle gavle med sandstensforsiringer svarende til sidefløjens gavle, der ikke synes at have undergået væsentlige ændringer i de forløbende 350 år. Sit nuværende og yndefulde udseende med de hvidkalkede murflader og den lysegrå rokokostuk omkring gårdsidens døre og vinduer fik Schackenborg kort efter midten af 1700 – årene.

Port-huset er lige så gammelt med hovedbygningen, idet der dog skal være rester af et ældre hus i dets mure, ligesom det er tilfældet med sydfløjen. Herskabshestestalden, der modsvarer port-huset i forhold til anlæggets hovedakse, afløste 1785 den oprindelige staldbygning.

 

Slotsgade – et bevidst anlæg

Slotsgades ensartede bebyggelse med arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde småhuse og gårde danner i samspillet med de mange store lindetræer og den gammeldags brolægning, der er ført helt nop til husenes mure, et af de smukkeste og mest stemningsfulde gadebilleder i Danmark.

I modsætning til Bondebyens krogede gadenet er den lange, lige Slotsgade et bevidst anlæg, der formentlig går tilbage til tiden omkring 1700. Det ser dog ikke ud til, at reguleringen har strakt sig længere end til selve gadeanlægget og dets beplantning, idet de ældst bevarede huse, der er opført i 1730-erne adskiller sig ikke- hverken hvad plan eller ydre udformning angår – fra den traditionelle, frisisk påvirkede byggeskik, der er karakteristisk for hele Vestslesvig.

 

Jorden blev ejet af grevskabet

Bortset fra arealet lige nord for kirkegården ejedes jorden langs Slotsgade af herskabet på Schackenborg. De enkelte grunde blev givet i livsfæste til dem, der ville bygge i gaden, idet disse fik frihed for fæsteafgift i lige så mange år, som der var fag i de nyopførte huse.

De ældste huse var på tre til fem fag. De lå alle langs den østlige tredjedel af nordsiden. De forsvandt desværre ved en brand i 1861.

 

Stor byggeaktivitet mellem 1730 og 1740

Mellem 1730 og 1740 blev så at sige resten af denne side bebygget med enkelte af sydsidens grunde. Af husene fra denne periode, der næsten alle er bebygget med seks fag, er bevaret i det mindste en halv snes.

 

Skodderne forsvinder

Som egnens traditionsbundne huse har de lave, dybrøde mure og store stråtage. En meget fin virkning gør de smårudede vinduer med deres tætte revleskodder, der – når skodderne er åbne danner et hvidmalet sammenhængende bånd tværs hen over facaden.

Desværre forsvinder skodderne efterhånden de fleste steder, ligesom de hvidmalede plankeværker, der dannede nydelige forbindelse mellem de enkelte huse. Derimod har man overalt bevaret de gråkalkede sokler. Det fortælles at man indførte gråkalkningen i stedet for den ældre sorttjæring, fordi farvesammenstillingen sort, rød, hvid mindede den dansksindede befolkning om det tyske flag.

 

Mange endnu i den oprindelige indretning

Mange af husene har i temmelig stor udstrækning bevaret den oprindelige indretning. Fra forstuegangen træder man ind i den lavloftede dagligstue, der ligger mod gaden med sin hyggelige karnap, hvorfra der er udsyn il alle sider.

Ydervæggen er endnu enkelte steder beklædt med hollandske fliser, en foranstaltning, der ud over det rent dekorative, havde til hensigt i at holde murens fugtighed ude. Op til stuens bagvæg ligger køkkenet med vinduer ud mod gården.

Den åbne køkkenskorsten, der nu er forsvundet næsten overalt, var anbragt midt i huset så dens bag-vange kom til at danne kakkelovnsplads i stuen. Den øvrige del af væggen mellem stue og køkken optages som regel af en dør, et stueur og en lukket alkove. Mod gaden findes endnu en stue, der i gammel tid anvendtes som sal.

 

Omlavet til avlsbygninger

Det østligste hus opførtes af en præsteenke omkring 1758. Nabohuset mod vest er nogenlunde samtidig opført, blev i 1790 ombygget til kniplingsfabrik.  Fra den tid findes den ualmindelig smukke dør udført af en lokal snedker efter tysk forbillede.

Det tredje hus med den brede svungne kvist skyldes en inspektør på Schackenborg (1761) og det fjerde kniplingskræmmeren Mathias Ebsen (1766). Det sidstnævnte er senere hen blevet stuehus til en gård hvis avlsbygninger (fra 1836) danner et tæt sluttet trelænget anlæg, der ganske domineres af ladens mægtige tag.

Det sidste i rækken er opført omkring 1765 af en inspektør på Trøjborg. Fra 1785 og et godt stykke ind i næste århundrede har det været ejet af kniplingskræmmere. Den klassicistiske gangdør og gavlkvistens trægesims og antikke bort stammer fra begyndelsen af 1800 – årene.

 

Inspektør fik lov til at sammenlægge tre ejendomme

I 1785 får godsforvalteren på Schackenborg, kommandør H.H. Holm tilladelse til at sammenlægge tre af nordsidens mindre ejendomme. De to af husene ombygger han til en stor flot længe, hvis høje vinduer udstyres med morsomme trepas-formede vinduesstik, ligesom den brede tofags kvist dekoreres med vinkelknækkede murstensbånd.

Vistnok allerede i Holms tid udbygges ejendommen til en gård, hvis avlsbygninger sammen med huset mod gaden omslutter en ganske lille gårdsplads helt i overensstemmelse med vestslesvigske traditioner. I dag kaldes gården for Posselts Gård.

Fire år senere (1789) ombygger en præsteenke nabohuset mod øst i samme stil som Holms Gård.

 

Efter branden i 1861

De nye huse, der opførtes i gadens østende efter branden i 1861, svarer temmelig nøje til den senklassicistiske småhusbebyggelse i Tønder. Selvom man ikke kan betegne disse huse som arkitektonisk værdifulde, er flere af dem dog ganske charmerende med deres forskelligt formede – ofte noget overdimensionerede – karnapper.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Hans H. Engquist: Sønderjyske Byer
• Møgeltønder – Slotsby og Bondeby

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.220 artikler
• Under Tønder finder du 382 artikler

 

• Familien Schack i Møgeltønder
• Møgeltønderhus før Schackenborg
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schackenborg
• Schackenborg i Møgeltønder
• Oprør i Møgeltønder

 

• Møgeltønders historie
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• De Kongerigske enklaver 1-2
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Præsten fra Daler
• Da præsten fra Møgeltønder blev brændt
• De hårde domme i Møgeltønder
• Turen går til Møgeltønder
• En friser på kirkegården

 

• Guldhornene, hvor stor betydning har de? (6)
• Gallehus – den femte fortælling (5)
• En ridder fra Gallehus (4)
• Guldhornene – den tredje historie (3)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene fra Gallehus (1)

’