Det dansk – tyske forhold mellem 1920 – 1950. Hagekorsflag på  Bov Kirkegård i 1933. Hvervning af tyske elever mod kontanter. Tyske lærer fik ikke forlænget opholdstilladelse og blev tvangspensioneret. Hvervning til fronten i Det Tyske Mindretal. Aftalebrud, danskere herunder gendarmer sendes i KZ – lejr. Efterhånden kunne området mønstre 120 modstandsfolk. Tysk ejendom konfiskeret. Udelukket fra arbejde. En tredjedel vendte ikke hjem.

 

Fordragelighed

Sognerådsarbejdet var præget af fordragelighed. Gennem tyverne var det et ret afslappet forhold. Indbyrdes var mange også gode venner. Men det forhold skulle snart ændre sig.  To femtedel af de stemmeberettigede i Bov Sogn havde stemt imod en “genforening” med Danmark. Tallet for Holbøl Sogn var en tredjedel.

 

Eget parti

Allerede i 1920 havde det tyske mindretal skabt sit eget parti, Nordschleswigscher Wählerverein. Det lykkedes dog kun for mindretallet at samle halvdelen af de stemmer, der havde stemt imod Danmark. Men det gik dog væsentlig bedre i Bov og Holbøl.  Magtbalancen var dog efterhånden gledet over til de dansksindede, grundet den store tilgang af embedsmænd i Bov Kommune. Gendarmer, banefolk og andre rigsdanskere reducerede antallet af mindretallets stemmer.

I Bov Sogn var det klart dansk flertal blandt ejendomsbesidderne i Frøslev, Vejbæk, Smedeby, Kiskelund. I selve Bov, Kragelund og Kollund var der hverken dansk eller tysk flertal blandt ejendomsbesidderne.

 

Ikke særlig synlig

Mindretallet var ikke særlig synlig i de to sogne først i 20erne. En tysk liste kom først i Bov i 1925. I Holbøl skulle man vente helt til 1937. For et nationalt mindretal var det magtpåliggende,
at få deres børn undervist i mindretallets sprog. Nu var det efter genforeningen gode muligheder for at få oprettet tyske privatskoler med offentlig tilskud. Og kommunen havde pligt til at oprette tysksprogede klasser ved kommuneskolerne.

 

Tyske skoler etableres

Det var det tyske mindretals øverste ledelse der pressede på, for at få en ren tysk skole. Det var ikke lokale kræfter. I 1927 kunne der åbnes en tysk skole i Hokkerup. Året efter fulgte Sønderhav. I 1929 var det Vilsbæks tur.   Turen kom noget senere til Bov Sogn. I 1930 samledes en række af sognets ledende hjemmetyskere med det formål at oprette en tysk privatskole. Den mest energiske var Heinrich Sievers fra Oldemorstoft.

I 1932 åbnede der således en tysk skole i Padborg.

Bag den tyske skole i Kruså var det lokale kræfter, der stod bag. Den åbnede i 1933.Og den sidste tyske privatskole åbnede i 1938 i Fårhus. I 1930erne var det cirka 10 pct. af alle børn, der gik i tysk skole i Bov Sogn.
Aktiv kreditforening

Mindretallets bønder blev også  hårdt ramt af landbrugskrisen. Den tyske kreditforening Vogelgesang var særdeles aktiv i Bov og Holbøl Sogne. I forvejen sad mindretallet på en væsentlig højere andel af jorden end det som opbakningen til mindretallet umiddelbart kunne tyde på.

I 1936 sad Vogelgesang på ni ejendomme i Bov Sogn og tre ejendomme i Holbøl Sogn. Kreditforeningens formål var at sikre disse ejendomme på tyske hænder.

 

Hagekorsflag på  Bov Kirkegård

Som det vil fremgå af andre artikler tog det lang tid inden det tyske mindretal blev nazistisk. Andre tyske organisationer var tidligere ude. Allerede i 1933 kunne man på Bov Kirkegård
opleve en begravelse med hagekorsflag. I efteråret 1933 skænkede hjemmetyske nazister et billede af Hitler til den tyske skole i Kruså.

 

Mere militante foredrag

Det almindelige tyske kulturarbejde fortsatte. Ofte var det med underholdning og foredragsholdere syd fra. Møderne blev efterhånden tilsat Hitler – hilsner og talerne blev mere militante. Ellers var det plattyske skuespil, kaffebord og dans.   Først i slutningen af 30erne var hele mindretallet nazificeret. NSDAP – N overtog efterhånden mere og mere. Det var dog i Bov Kommune ikke tale om den store revolution i første omgang.

 

Jens Møller på  besøg 

I marts 1939 var mindretallets leder, Jens Møller på besøg i Tørsbøl. Han talte om frontgenerationen. Der blev vist lysbilleder fra partidagen i Nürnberg, og afsluttet med Heil for fører, folk og hjemstavn.

Kvinderne blev organiseret i kvindeforeninger. I Bov fik man hurtig 30 medlemmer. Og i 1939 startede en tysk kvindeforening i Sønderhav.

 

SA dannes

I 1938 var der startet lokale afdelinger af Schleswigsche Kammeratenschaft i begge sogne. Det var et militant, uniformeret korps som efterlignede Hitlers stormtropper SA.  I 1939 blev filmen Die Wermacht vist i Fårhus.

 

Hvervning af elever

Som svar på Vogelgesang stiftede man Landeværnet. Man fandt dansksindede købere til gårde. Adskillige var gået på tvangsaktion.

Fra dansk side så man med mistro på, at elevtallet voksede i de tyske privatskoler. Lokale dansksindede hævdede, at forældrene var blevet presset til at sende deres børn i tysk skole. Hejmdal fortalte om en lærer i Hokkerup, der gik fra dør til dør for at hverve elever. Han tilbød forældrene kontante tilskud.

 

Dansk Samfund

Langs grænsen stiftede man Dansk Samfund. Afdelingen i Bov Sogn meldte om en rekordstor tilslutning på 1.400. På Bov Kro holdt H.P. Hanssen en opmuntrende tale til de forsamlede.

Det Unge Grænseværn var en national masseorganisation, der blev dannet for unge sønderjyder.

 

Det Tyske Forår 

Den øgede organisation på begge sider, skabte stigende modsætningsforhold. Den tyske lærer i Sønderhav, Wilhelm Jürgensen var en af de ivrigste nazister. Han blev kaldt Asmus von der Heide. Han skrev i skolekrøniken i 1933 – 34:

• Det tyske forår i fædrelandet har også vakt nyt liv her, men det har også  skærpet nogle spændinger.

 

Ingen forlængelse

Padborgs tyske lærer, der bar  navnet Deutsch havde på et møde syd for grænsen udtalt, at man i hans skole sang Saar – sangen med knyttede næver. Han så hen til at realisere folkefællesskabet. Men det ville myndighederne ikke finde sig i. Manden var tysk statsborger, men myndighederne nægtede at forlænge hans opholdstilladelse. Det hjalp ikke, at mindretallet bad om forlængelse.

 

Lærer tvangspensioneres

I Vilsbæk havde man en tysksindet førstelærer i den danske kommuneskole. Der var ikke noget at bebrejde hans undervisning. Men i 1936 underskrev forældrene en erklæring om, at de ønskede en anden lærer. Men det fik det tyske mindretal til at gå i aktion. De indsamlede 87 underskrifter på en støtteerklæring til lærer Gilleberg.  Det endte dog med, at læreren blev tvangspensioneret.

 

Slagsmål 

I 1938 kom der til et slagsmål mellem nogle drenge. Sagen blev slået meget stort op. Det tyske blad hævdede, at de danske drenge havde belejret de tyske drenge og overfaldet dem u-varslet. I retten blev de tyske drenge dømt. Bøden betalte de andre i Jungenschaft.

 

8 – 9. april: 14 dræbte i Sønderjylland

Nu er de her, vi er blevet overfaldet. Sådan lød budskabet fra Kruså til Søgård klokken 4.10 den 9. april 1940. De danske myndigheder havde dagen før besluttet, at Grænsegendarmerne
ikke måtte yde modstand. De skulle lade sig afvæbne. Tre gendarmer blev skudt ved viadukten.

En sergent på Søgård spurgte den officer, der havde kommandoen, om han ville tage ansvar. Det er jo det rene selvmord, mente sergenten. Officeren spurgte så soldaterne, og fik at vide, at de ville kæmpe. I alt faldt 11 soldater i Sønderjylland før den danske regering kapitulerede.

 

By-leder opfordrer til selvtægt

I efteråret 1940 gav den lokale by-leder for det hjemmetyske naziparti NSDAP – N, gårdejer Hansen fra Harkær udtryk for sin harme over for de dansksindede. Har var forarget over for håndgribelige fornærmelser, politiske overgreb og utålelig boykot. Han fortalte, om en grov fornærmelse af Føreren i biografen, hvor en mængde mennesker hujede, hver gang Føreren
viste sig.

Vi er nødt til at gribe til selvtægt, hvis det ikke snart sker en ændring, sagde han til et tillidsmandsmøde.

• men forhåbentlig indtræder der snart en principiel ændring, så  den tyske fane atter kan vaje over et frit, udelt og tysk Slesvig. Vi er rede til denne time, thi ”bagved hver en havemur ligger der en stang på lur”.

Fra maj 1940 fik de tyske skoler eftergivet halvdelen af ejendomsskatten. En af resultaterne var en ny skolebygning i Kruså.

 

Nogle tjente på krigen

Mørklægning og varemangel gjorde hverdagen trist for beboerne i Bov Sogn. Reallønnen skrumpede ind, grundet højere priser. Landbruget havde dog gode kår. Tyskerne kunne bruge produkterne. De betalte dog aldrig for dem. Men Nationalbanken pungede ud.

Også vognmændene havde gode kår. Krigen igennem kørte de landbrugsvarer og fisk til de tyske byer. Arbejdsmænd i tørvemoserne tjente også  godt. Mange boede i skurvogne ved moserne. Ja man kan godt tale om et tørveeventyr. Arbejdet var hårdt, men godt betalt.

 

Månedsmøder

Ved fester og møder manede foredragsholderne til nationalt sammenhold. Padborg Ungdoms – og Foredragsforening holdt månedsmøder med over 200 deltagere. Gode danskere gik med kongemærker.

 

Hvervning i mindretallet

Fra sommeren 1941 begyndte de tyske myndigheder systematisk at hverve soldater blandt mindretallets medlemmer. Det skete selv om det var forbudt I Danmark. Et par tusinde kom på den måde i krig. Havde man nægtet var man blevet udelukket af fællesskabet. En tredjedel af dem, der meldte sig, blev derude.

 

Fødselsdag med 400 deltagere

Ja kongen blev en slags symbol. I 1942 trak kongens fødselsdag 400 deltagere i Padborg og 200 i Bov. Resten af krigen var der masser af møder i sognet. I 1943 blev kongefødselsdagen dog aflyst på grund af undtagelsestilstanden. I 1944 holdt det hårdt med at få gennemført arrangementer. I februar 1945 måtte Bov Ungdomsforening fejre afstemningsdagen i private hjem.

 

Det tyske hjemmeværn

Efterhånden dalede interessen for at melde sig mere eller mindre frivillig til krigen. Men så fik man chancen for at melde sig ind i det tyske hjemmeværn, Zeitfreiwilligen – Korps. Her var der tale om mere modne folk. Der var mange bønder og selvstændige iblandt.

 

Aftalebrud

I sommeren 1944 kom besættelsen langt nærmere på indbyggerne i Bov Sogn end før. Tyskerne deporterede flere og flere til tyske koncentrationslejre. Fra dansk side foreslog man en interneringslejr tæt ved grænsen. Det blev til dannelsen af Frøslevlejren.

Men ak. Allerede den 15. september 1944 brød tyskerne alle aftaler og sendte 200 fangere videre til rædslerne i Tyskland.

 

Gendarmer blev derude

Folk reagerede på disse deportationer. Butikkerne i sognet lukkede og jernbanefolkene strejkede. Det hjalp ikke. Tværtimod, så afvæbnede tyskerne politiet den 19. september. Den øverstbefalende blandt gendarmerne valgte at dø i kamp mod tyskerne.

141 gendarmer var blevet sendt til Neuengamme. En del kom aldrig hjem.

Efterhånden nåede dødsbudskaberne de små hjem i Bov Sogn. Kirken fyldtes til mindegudstjenester.

 

Den første modstand

Kommunisterne i sognet var de første til at yde modstand. Men også det stærkt borgerlige parti Dansk Samling modsagde det officielle Danmarks samarbejde med besættelsesmagten. Fra sommeren 1943 iværksatte man egentlig sabotageaktioner over hele Sønderjylland.

Den første aktion var sprængning af en transformator ved Vilsbæk den 28. august 1943. Den blev udført af folk fra Tønder.

Men allerede på det tidspunkt var der en modstandsgruppe i Padborg. De var dækket ind under en terrænsportsgruppe under ledelse af lærer Frederik Sørensen.

Den 27. november 1943 ødelagde man to kølebiler i Kruså. I februar 1944 kom der til en ildkamp i Kollund. To modstandsfolk blev dræbt. (Se artiklen: En stikker i Sønderjylland).

 

120 mand ind i kampen

I løbet af sommeren 1944 blev gruppen forsynet med radiosender, kode og sprængstof, men inden man kom i aktion, faldt koden i tyske hænder. Det illegale arbejde voksede nu hurtig
i sognet. Terrænsportsgruppen var et arnested for rekrutteringen. De yngre medlemmer af Frøslev Sangforening indgik i modstanden. Lederen, Frederik Sørensen endte også i Frøslevlejren.

 

Malermester Jens Ege og læge Hans Lorentzen overtog ledelsen. På et tidspunkt kunne man mønstre 120 mand. Der blev etableret tre afdelinger. Én for Padborg – Frøslev, Èn for Bov og Fårhus, og endelig én for Kollund og Kruså. Senere kom en fjerde afdeling i Holbøl.

Om natten øvede man sig i våbenbrug. Våbnene kom via Padborg Station, hvor unge speditører tilknyttet modstandsbevægelsen tog sig af den videre transport. Våbnene blev gemt rundt om i sognet.

Den 9. februar skulle man i aktion ved Frøslev, men man løb lige ind i tyskerne. Mange flygtede. Men de allerfleste og mange andre blev taget. Muligvis er en af de første anholdte blevet mishandlet og har røbet kammeraterne. Det gik også rygter om, at hjemmetyskere havde røbet aktionen.

 

Selbstschutz

De mest fanatiske nazister inden for mindretallet fastholdt en hård kurs over for de dansksindede. I 1944 opstillede deres kamporganisation, SK, der var et væbnet korps Selbstschutz vagter ved tysksindedes ejendom. Da den tyske skole i Kruså blev udsat for en bombetrussel, handlede den lokale afdeling af Selbstschutz. Fem tilfældige dansksindede fra byen blev arresteret og anbragt i skolen som levende gidsler.

Modstandsviljen var stor. Men også  vreden mod tyskerne var stor. Det skyldtes deportationerne fra Frøslevlejren og de mange døde gendarmer, som havde været vellidt i sognet.

 

Bomber over området

De allierede bombefly begyndte at angribe de tyske byer. Beliggenheden nær Flensborg bragte de to sogne, Holbøl og Bov i farezonen. Det hændte at bomberne ramte på den forkerte side af fjorden. Flere ejendomme i Kollund blev ramt, herunder skolen. Også Strandhotellet i Rønshoved udbrændte efter et bombardement.

 

3.000 tyske arbejdere

I januar 1945 kom 3.000 tyske arbejdere til sognet. De skulle grave tankspærringer. Sognefogeden fik ordre til at finde plads til dem. Da han afviste, truede tyskerne med at beslaglægge hele Nygade.  Alle skoler og forsamlingshuse blev gjort derefter klar til indkvartering. Sognefogeden havde også foreslået biografen, men den ville tyskerne ikke undvære. Man tog i stedet Missionshuset.

 

De hvide busser

Det lykkedes for Folke Bernadotte at få overtalt tyskerne til at sende danske og norske koncentrationsfangere hjem. Røde Kors samlede en masse busser og malede dem hvide. I slutningen af april bragtes de sultne og udhungrede fanger nord for grænsen.

 

Befrielsen

Endelig kom befrielsen. Et bal blev afholdt i Bov den 5. juni. Det samlede hele 800 mennesker. Midt i glæden blev der afholdt mindegudstjenester til minde om alle dem, der var blevet
skudt af tyskerne eller døde i koncentrationslejrene.

 

Stort tab for det tyske mindretal

For tiden efter den 5. maj 1945 blev tilværelsen for det tyske mindretal svær i Bov og Holbøl Sogn.  Det tyske mindretal havde oplevet de fem besættelsesår med helt andre følelser end deres dansksindede naboer. Den tidligere omtale lærer fra Sønderhav havde i skolekrøniken skrevet:

• Den niende april i Sønderhav, én af de skønneste dage for Tysk Grænselandsoplevelse.

Det Tyske Mindretal i Bov og Holbøl Sogn mistede 33 under krigen, heraf var de 29 mellem 18 – 29 år.

 

Det tyske mindretal bliver interneret

I de første uger efter befrielsen blev en masse fra Det Tyske Mindretal  interneret af danskerne. De yngste var 15 – 16 år. Frøslevlejren skiftede nu navn til Fårhuslejren. Ingen skulle følge sig sikker. Hjemvendte soldater i tysk krigstjeneste blev også anbragt her. En generel kriminalisering af det tyske mindretal fulgte. Omkring halvdelen af det tyske mindretal var dømt på forhånd.

 

Tysksindede udelukket

Derhjemme måtte mindretallets koner holde sammen på stumperne. Ældre mænd og store drenge måtte forsøge at tjene penge til husstanden. Arbejder – og lærerkoner var nok dem, der var værst stillet. Der var ingen, der ville ansætte tysksindede arbejdere. Lærerne måtte ud at arbejde som arbejdsmænd, hvis nogen da ville have dem. De måtte først undervise igen fra 1950. De fleste var blevet løsladt i 1947, men de var mærket adskillige år efter.

 

Iskold stemning

Stemningen var iskold. Danmark vedtog at konfiskere tysk ejendom i landet for bare at kompensere for en del af det, som tyskerne havde taget under besættelsen. Det ramte en del huse i Kollund og Sønderhav. Den store Freihof i Kollund gik det også ud over. Og det som havde tilhørt Kreditanstalt Vogelgesang blev konfiskeret.

 

Tyske skoler vender tilbage

Bitterheden sad længe i folk. Myndighederne mildnede efterhånden kursen. I 1948 – 49 fik mindretallet omsider lov til at købe 13 skoler i den sydlige del af Sønderjylland tilbage. Blandt dem var Padborg Tyske Skole, der genåbnede i 1950 med 20 elever.

 

Kilde:

Litteratur Padborg/Krusaå/Bov

www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Padborg/Kruså/Bov(63 artikler) 
• Bov Kommune under besættelsen
• Dramaet ved Viadukten
• En sønderjyde krydser sine spor
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Gendarmstien
• Grænsen og dens bevogtere
• Harreslev dengang
• Under Sønderjylland (191 artikler): 
• Det Tyske Mindretal
  
• En stikker i Sønderjylland
  
• Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger 
• Jordkamp – Vogelgesang og Domænegårde 
• Under Aabenraa (169 artikler) 
• Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa 
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa 
• Sabotage i Aabenraa
  
• Under Højer (77 artikler): 
• Højer 1935 – 1945 
• Baraklejren i Højer
  
• Under Tønder (283 artikler): 
• Bombeangreb mod Tønder
  
• Da Tyskerne kom til Tønder
  
• Historien om Jeppe K. Christiansen
  
• Obersten fra Tønder
  
• Sønderjylland 9. april 1940 
• Tønder – under besættelsen 
• Tønder – efter krigen 
• Tønder – Marskens Hovedstad 
• Nazister i Tønder og mange flere artikler

Redigeret 19.-10.2021