Regeringen søsatte en stor anlagt plan. Uopdyrket jord skulle dyrkes ved hjælp af tyske kolonister. Man lokkede med 20 års skattefrihed. I starten boede de i jordhytter. Stederne blev opkaldt efter de kongelige. Det blev dog en stor fiasko. I Julianen Anbau som Kolonisthusene ved Frøslev, blev kaldt var det kartoflerne,
der blev redningen.

 

Tre kilometer sydvest for Frøslev

Cirka tre kilometer sydvest for Frøslev by ligger tre gårde på rad og række. Det er de såkaldte Kolonist Huse også kaldet Julianen – Anbau.  Omkring stedet er der små skove og opdyrkede marker, men sådan har det ikke altid været. En koloni blev anlagt her i 1761. Og det var midt på den barske og golde hede.

 

Uopdyrket jord skulle dyrkes

Tanken var at de jyske hedes-trækninger skulle koloniseres. Man havde opgivet, at det skulle være landets egne indbyggere. Det skyldtes at dengang var der mange andre uopdyrkede områder i landet. Man mente heller ikke, at man kunne få tilstrækkelig med arbejdskraft. Når man så fik udlændinge til landet, kunne man samtidig forøge landets produktive befolkning. Det var en almindelig regel, at emigranter skulle findes, der hvor levevilkårene var dårlige. Og det blev udnyttet, for levevilkårene hos de sydlige naboer var dengang dårlige.

Den 28. maj 1759 udsendte regeringen en opfordring til de egne af Tyskland, der led mest under Syvårskrigen (1756 – 1763). Det drejede sig om Pfalz, Hessen, Baden og Würtenberg.

 

20 års skattefrihed

Hvervekampagnen gav hurtige resultater. Det skyldtes sikkert løftet om 20 års skattefrihed. Snart kom de første væk fra krigens rædsler op til det nordiske paradis. I oktober 1759 kom de første. Alheden viste sig dog uegnet til formålet. Fra dansk side var man sikkert ikke godt nok forberedt.

Man inddrog derfor de slesvigske hede – og mosestrækninger i planerne. Disse var af en betydelig bedre kvalitet. I løbet af 1760 udarbejde man en plan for kolonisationen for Slesvig.

Det var hensigten, at hver kolonist fik tildelt så meget land, som man forventede at han var i stand til at opdyrke.

 

Tilværelsen startede i jordhytter

Kolonisationen skulle påbegyndes ved Gottorp og Flensborg amter. Men det var ikke så lige til. De lokale følte deres rettigheder truet. Huse blev først opført, når kolonisterne var ankommet. Den første tilværelse startede i jordhytter. Det var langt til det paradis, man havde drømt om.

 

Kongeligt fæste

Staten bekostede husenes opførelse og anskaffelse af besætning, som regel 2 okser, 1 ko og 2 får samt nødvendigt inventar, nemlig plov, harve og vogn. Det var dog tale om såkaldt Kongeligt
fæste. Derfor fik hver kolonist et kongeligt fæstebrev.  Den endelig kolonisation omfattede amterne Gottorp, Hütten, Flensborg og Tønder samt Bredsted. De første kolonister tog deres besiddelser i anvendelse i maj 1761. Indvandringen fortsatte, indtil de sidste kolonister fik anvist plads i løbet af året 1764.

I hele hertugdømmet Slesvig var der i 1765 tildelt pladser til 570 kolonister fordelt på 48 kolonier.

Afrejsen fra hjemlandet foregik kolonnevis med Altona som første rejsemål. Derfra blev de dirigeret videre til de forskellige amter i Slesvig. Ved ankomsten til bestemmelsesstedet skulle de aflægge ed over for den danske konge. Der blev trukket lod om de forskellige steder.

 

Opkaldt efter kongelige

Samtlige kolonier blev opkaldt efter medlemmer af det danske kongehus. De gyldne løfter svarede langt fra forventningerne. Og mange kolonister var uegnede til opgaven. Disse fik allerede i 1763 deres opsigelse fra regeringen. Andre forlangte sig frivillig løst af kontrakten. Mange fulgte opfordringen fra Kejserinde Katharina af Rusland til grundlæggelse af kolonien Sarepta
ved Astrakan. Andre igen rejste tilbage til hjemlandet, hvor krigen var ophørt.

Til erstatning for de bortrejste antog man lokale. Det viste sig, at de havde bedre evner og kendskab til, hvordan man kunne dyrke de vanskelige områder. En opgørelse fra 1766, der omhandler samtlige kolonier i Gottorp, Flensborg og Tønder Amter, viser at der var 214 udenlandske og 250 indenlandske kolonister. Hertil kom, at der især i Gottorp var mange tomme steder.

 

Ingen succes

Kolonisationen var ikke den store succes. Det havde kun bragt skuffelser. De store planer med at få al u-dyrket jord under plov var fejlslagne. Man tabte derfor efterhånden interessen for projektet, som havde betydet
store udgifter for statskassen. Fra 1767 blev koloniernes særskilte
forvaltning ophævet. De blev underlagt de respektive herreder.

Kolonien ved Frøslev kan betragtes som grundlagt i dagene den 3., 4. og 7 december 1761. Kolonien blev betegnet som nr. 15 i Flensborg Amt, og fik navnet Julianen Anbau, opkaldt
efter Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie. Den bestod af tre gårde, Ulrichs Hof, Römers Hof og Holbergs Hof.

 

Nye afgrøder

Kolonisterne var i starten underlagt en koloniinspektør.. I hans beretning fra 1762 fremgår det, at husene var blevet gjort færdige i årets løb. Også her startede de tre familier i jordhytter. Den første vinter har været barsk at komme igennem. Den ene familie havde et spædbarn. I løbet af sommeren har alle gravet efter og fundet vand. Endvidere blev der anlagt haver. Og for Frøslevs befolkning var det nyt, at der blev dyrket selleri, porrer, persille og gulerødder.

Det så ud som om, kolonisten på sted nr. 3, Caspar Schmidt var den, der klarede sig bedst. Han fik gang i lidt rug, spelt (en hvedeart) og eparsette, en flerårig foderplante. De sidste to nævnte var en almindelig art i Sydtyskland.

Allerede året efter opgiver den første, Andreas Schwartz. Han forlangte sin kontrakt opsagt. Efterfølgeren hed Caspar Christian Hildebrandt. Allerede inden årets udgang fik de en datter døbt i Hanved Kirke.

 

Ingen høstudbytte

I efteråret 1763 modtager kolonisterne en tønde sæderug, og i 1764 hver familie 2 tønder boghvede til u-sæd. Hermed kan konkluderes, at det er lykkedes at skabe agerjord. Formentlig kunne den første beskedne høst af rug og boghvede kunne bjerges i 1764. Antagelig har det medbragte korn fra Sydtyskland været den store succes. Men egentlig hører man ikke noget om en succesfuld høst.

I 1765 bliver der udbetalt 9 rigsdaler i foderpenge.

 

Kartoflen reddede kolonien

Men i en protokol af 26. april 1765 fra Flensborg Amtshus oplyses det, at alle tre er bevilliget afsked. De har antagelig forladt Frøslev i løbet af foråret 1765.

Men nye kolonister indfandt sig. Der blev bemærket at dyrene på gård tre alle var døde. Og af 4 heste som hele kolonien fik tildelt som trækdyr, ja da vi de tre heste døde. Åbenbart har
kolonien været så meget i forfald, at de tre nye kolonister fulgte de andres eksempel og forlod stedet.

Nu fulgte så for tredje gang nye kolonister, denne gang af hjemmelig herkomst. Og med ægte jysk stædighed ser man nu en lille fremgang. Nu begyndte man også at dyrke kartofler. Og
denne kartoffelavl reddede kolonien i Frøslev.

 

Kilde:

Litteratur Padborg/Kruså/Bov

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov

Redigeret 19.-10.2021