Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Bomben i Søllerødgade – nok engang

Maj 13, 2013

Er mysteriet blevet opklaret?
Ekstra Bladet har fundet et vidne, der har hørt gerningsmanden prale af sin bedrift. Politiet havde mange teorier dengang. At en bombe, man selv fremstillede gik af, at der var interne konflikter på venstrefløjen, og at der lå personlige hævnmotiver bag. To måneder før røbede en topnazist, at et attentat var på vej. Men PET ignorerede dette, og Københavns Politi nægter
nogensinde, at have hørt dette. Men Internationale Socialister var overvåget. PET var der inden politiet. Læs her anden del af Bomben i Søllerødgade

 

Havde planer om at ramme Ungdomshuset

Er det rigtig, at det var gruppen Blood & Honour, der stod bag bomben i Søllerødgade. Det mener i hvert fald Ekstra Bladet. Det er en afhoppet svensk nazist, der åbenbart har fortalt sandheden.  I 1990erne havde gruppen ca. 50 medlemmer i Norden. Men i miljøet omkring gruppen var der ca. 200 – 300 aktive. Socialister, homoseksuelle, indvandrere og muslimer stod også som fjender på gruppens liste. Man havde også planer om at ramme Ungdomshuset på Jagtvejen.

 

Politiet mente, at de selv fremstillede bomber

Bomben ramte, som vi skrev i første del i Internationale Socialisters hovedkontor i Søllerødgade. Her var organisationens hovedkontor. Man var vel ikke mere end ca. 20 aktive. Den 16. marts 1992 skete katastrofen. Og selv mente socialisterne, at det var højrefløjen, der stod bag. Men politiet mente, at man inde i Søllerødgade selv fremstillede bomber, og at en af dem ved
en fejltagelse var eksploderet. Det var her den 29 årige Henrik Christensen omkom. Man fremkom også med motiver som , at bomben var en personlig hævn rettet mod det 29 årige offer – måske som følge af gæld eller forlist kærlighed .

 

Intern opgør

PET mente, at Internationale Socialister havde forbindelser til militante vesttyske personer og en person med forbindelse til Nordirland. Derfor havde gruppen interesse i, selv at fremstille bomber. Dengang trykkede Internationale Socialisters samarbejdspartnere, de københavnske BZ – grupper i blade som Kæmp Sammen opskrifter på bomber. Politiet oplyste dengang,
at BZ’ erne siden 1986 brugte alt fra miner til radiostyrede bomber. I lang tid arbejde politiet også med den teori, at det var et opgør mellem venstreorienterede grupperinger. VS og SAP fra den venstreorienterede fløj havde også været udsat for brandattentater.

 

Kig dog mod syd

Politiet kunne have rettet blikket mod syd. For i Tyskland i 1991 stod nazisterne for 2.074 ulovligheder, deriblandt var der 325 tilfælde af brandstiftelse og 122 voldelige overfald. En ti mands stor gruppe arbejdede længe med efterforskningen, assisteret af PET og bombeeksperter fra Scotland Yard.

 

Postbuddet kunne pludselig huske

Bomben blev antagelig leveret i en foret kuvert, og den var så kraftig, at den rev både den dræbtes hoved og hænder af, da han åbnede den telefonsbog – store kuvert. I første omgang kunne det lokale postbud ikke huske, at han havde afleveret breve eller pakker på adressen. Men senere huskede han, at det var en stor brun kuvert lukket med to clips. Med håndskrift stod der IS. Han mente helt klart, at der var danske frimærker på kuverten.

 

Kritik fra venstrefløjen

En voldsom kritik fremkom fra venstrefløjen fremkom. De mente ikke, at politiet gjorde nok for at opklare sagen. Fra venstrefløjen var man overbeviste om, at det var et politisk attentat. De nye ting, der nu er fremkommet, får ikke denne kritik til at forstumme, tværtimod. Ifølge politiet selv arbejdede efterforskere i døgndrift for at opklare sagen. Alle spor blev efterforsket. Kort efter blev en række personer på den yderste højre – og venstrefløj afhørt.

 

PET var der allerede

Da Politiet kom til stedet var der allerede ankommet to PET – folk. Organisationen var overvåget.

 

Pessimismen bredte sig

I 1992 konkluderede politiet dog, at der var intet, der pegede på den yderste venstrefløj, og intet pegede på andre grupper på venstrefløjen. Og endelig tog man afstand fra, at det skulle have været en selvkonstrueret bombe. Det spor havde man ellers gået efter i lang tid. Pessimismen bredte sig. Trods en dusør på 92.500 kr., fik politiet kun få  henvendelser. Vandet fra brandvæsnets slanger ødelagde mange tekniske spor.

Brandinspektøren på stedet mente, at det var tale om en gaseksplosion. Derfor var alt inventaret smidt på gaden, hvor brandsluknings – og spulearbejdet fortsatte. Det betød, at der efterfølgende var meget svært at finde spor.

 

Forbindelse til Combat 18

Men sagen blev aldrig opklaret. Nu mener Ekstra Bladet at have opklaret sagen. Og det er så åbenbart Nynazister i gruppen Blood & Honour, der står bag grusomheden. I miljøet var tidligere eks – nazister, Hells Angels prøvemedlemmer og eks – Bandidos – rockere. Man havde forbindelse til den britiske nynazistiske gruppe Combat 18.

 

Bombens bagmand?

Angiveligt var det den afdøde nazist, Marcel Schlif, der i 2001 døde af cystisk fibrose, der var bombens bagmand. Han var en central figur i det nordiske nazist – miljø gennem 1990erne.
Han var en af nøglepersonerne i Blood and Honour, men havde også sin egen gruppe NS 88, der distribuerede nazistisk musik og nazistiske videoer over hele Europa. I hans lejlighed fandt politiet disketter og lister med kopierede film og computerprogrammer. Nok så interessant så fandt man også kemikalier til fremstilling af bomber hos Marcel Schilf.

 

Marcel Shilf’s navn dukker frem

Han blev aldrig sigtet for attentatet i Søllerødgade. Sagen endte med en betinget dom for besiddelse af 500 gram af sprængstoffet acetone peroxid. Dette stof er højst ustabil, og er i dag bedre kendt som TATP. Men hvis man virkelig havde fundet så meget, kunne han nok have sluppet med tyve dages betinget hæfte med et års prøvetid. Desuden fik han 5.000 kr. i bøde for ulovlig kopiering. I 1997 opsnappede myndighederne i Malmø tre brevbomber, som danske nazister havde sendt til modstandere i England. Her dukkede Marcel Schlif´s navn også op. Men heller ikke denne gang, blev han sigtet.

 

 

Opskrifter op TATP

I 1970erne blev opskrifter på TATP – bomber optrykt i terrormanualer som The Anarchist´s Cookbook og The Terrorist´s Handbook. Men ført i 1980erne begyndte TATP – bomber for alvor, at sprænge. Bomben kan fremstilles af almindelige husholdningsartikler (acetone, afløbsrens m.v.) og var næsten lige så kraftige som TNT TATP – dillen var noget, Marcel Schilf kunne bruge. Han voksede op i det socialistiske diktatur i Østtyskland. Han var i den grad forhadt af de venstreekstreme.

I årene 1990 – 91 var han fra sit kollegieværelse i Birkerød særdeles aktiv i Cryonics. Det var et nordsjællandsk netværk af hackere og amatørteknikere. De fremstillede og solgte piratkopierede film og computerprogrammer, samt hjemmelavet fyrværkeri af TATP.

 

Gruppen blev afhørt

Dagen efter Søllerødgade – bomben blev hele gruppen afhørt. Men de var blot nogle få af de tre hundrede, der blev afhørt dengang. Egentlig er TATP ganske uegnet som brevbombe på grund af dens ustabilitet. På den anden side vil sådanne organiske bomber slette sig selv. De kræver heller ikke detonatorer. Og sådan en bombe kan laves i løbet af en til to timer.

 

Hvor blev båndet af?

Den nu afdøde Nazi -leder Albert Larsen skulle i en fortrolig samtale med Frede Farmand have udtalt, at der i nazistiske kredse var rygter om en mulig kommende bombesprængning i Søllerødgade. Frede Farmand gav det bånd han optog videre til PET – Århus. Han fik aldrig båndet tilbage. Københavns Politi nægter ethvert kendskab til dette bånd. Og det interessante var, at samtalen fandt sted et par måneder før bombesprængningen. Men åbenbart tog PET ikke truslen alvorlig.

 

Internationale Socialister

Internationale Socialister er en trotskistisk organisation, som blev stiftet i 1984. Ved organisations kongres i marts 2006 besluttede Internationale Socialister kollektivt at tilslutte sig Enhedslisten. Man udgiver månedsavisen Socialistisk Arbejderavis. Organisationen samlede 12 – 15.000 mennesker til en mindedemonstration, lørdagen efter. Egentlig ville man i 1993 stille op til kommunalvalget men efter en heftig medlemsdebat opgav man dette. Senere opstod der forskellige magtkampe mellem en København og en Århus afdeling.

 

Black Honour – opløst og genopstået

Egentlig var Black and Honour blevet nedlagt, men bevægelsen var dog repræsenteret i den svenske by Salem ved en demonstration i 2007. Her gik de i front foran 900 højreekstremister fra hele Europa. Hvor mange, der på den tid var med i bevægelsen er svært at sige, men ved demonstrationen blev 17 danske aktivister anholdt. I 1990erne var gruppen involveret i mordforsøg, brevbomber, og voldelige overfald mod modstandere. I mange år arrangerede de også koncerter.

 

Rudolph Hess – march

Gruppen stod første gang frem i Køge med den såkaldte Rudolph Hess – march. I 1997. I 90erne havde gruppen pladeselskabet NS Records. Efterfølgende startede man Nordvind Records. I mange år har gruppen været aktive i Dansk Front.

 

Lokal Combat 18

I England havde gruppen Combat 18 åbenbart et tæskehold, der skulle banke socialister. Og det skete blandt andet i Glasgow, hvor 30 socialister blev banket bevidstløse. Gruppen blev dannet i England i 1991. Tallet 18 står for bogstaverne A og H. i al hemmelighed blev der dannet en gruppe i København i 1995. Men først i 1997 gav de væsen af sig. Gruppens hovedaktiviteter var nazistisk graffiti og udsendelse af trusselsbreve til politiske modstandere. Dengang havde medlemmer af Internationale Socialister modtaget anonyme trusselsbreve.

 

Mange højreorienterede grupper

Andre højreorienterede grupper, der opstod var Danmarks Nationale Front, Dansk Forum, Dansk Front, Dansk National Front, Dansk Kultur, Dansk Kultur, Den Danske Forening, DNSB, Frit Danmark, Frit Folk, Nationalpartiet Danmark, NNSU, No – Kay, NS 88, Partiet De Nationale, Stop Indvandringen, Stop Islamiseringen Af Danmark, Vederfølner, White Pride, Århus Mod Moskeen, m.m.

PET har tidligere givet udtryk for, at man er bekymret for udviklingen på højre – fløjen. Man rekruttere mange fra hooligan – miljøet. Og dele af miljøet forsøger at etablere kontakt til det voldelige ekstremistiske miljø i udlandet.

 

Sagen genoptages

Det var under et møde i Helsingborg, at Ekstra Bladets vidne skulle have hørt gerningsmanden prale af sin bedrift i Søllerødgade. Københavns Politi fandt sagens aktier frem, og læste dem  atter. Det vidne, som Ekstra Bladet fandt frem til, har kun antydninger. Det er ikke unormalt, at nogen påtager sig skylden for forbrydelser, for at vise, at man er handlekraftig. Det giver status. Og det er heller ikke sådan, at politiet starter forfra. De nye oplysninger bliver blot lagt til de gamle.

 

Tag det som en oplevelse

I 1992 modtog den venstreorienterede gruppe SOS Racisme et voldsomt trusselsbrev fra højreekstremister. De gik til politiet og fik blot at vide, at det skulle de tage som en oplevelse.

 

Kilde:

  • Ekstra Bladet

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler – Herunder 304 artikler fra Nørrebro:
  • Bomben i Søllerødgade
  • Hvorfor skulle Janne dø?
  • Byggeren på Nørrebro – nok engang
  • BZ – Bevægelsens historie
  • Dramaet i Brorsons Kirke
  • Fristeder og Ungdomshus
  • Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren
  • Nørrebro 18 maj 1993
  • Skyd efter benene
  • Slumstormere, Besættere og Autonome
  • Ungdomshusets historie 1 – 2
  • Ungdomshuset – set fra 6. klasse og mange flere artikler

Redigeret 13.09 – 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro