Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne

Kommer Danmarks ældste adelsslægt fra Bolderslev? Og egentlig ved vi ganske lidt om de første Snubbe og Urne. Men de to familier kendte hinanden. Det viser en episode efter et testamente af Knud Snubbe. Denne ville Jens Urne ikke godkende. Men egentlig gik voldgiften ham imod. Var det fordi han skyldte Knud Snubbe penge? Vi gengiver testamentets ordlyd, og egentlig stiller vi flere spørgsmål end afgiver svar.

 

Storbønderne Snubbe og Urne

Det var ikke kun familien Ahlefeldt, der var store grundbesiddere i Sønderjylland. Længe før, var det storbønderne Snubbe og Urne.

 

Urne – slægten fra 1321

Spændende er set om det er den samme slægt, som vi kender fra Sjælland. Her nævnes Urne – slægten fra 1321. Ja faktisk er det Danmarks ældste adelsfamilie. Navnet er også knyttet til Sønderjyllands gamle landsting, Urnetinget. Og her peges der på syv forskellige placeringer.

 

Et gammelt Testamente

Knud Snubbes navn nævnes i forbindelse med et testamente, der kan dateres til tiden 5.12. 1279 til 11.10.1283. Testamentet opgives til at være beseglet af udstederen, sognepræsterne Hr. Svend i Bulderop og hr. Thyge i Uge.

I dette testamente betænkes en række kirker og kirkelige institutioner og personer med pengegaver. Også klostret i Løgum med jordegods i Bolderslev og Urne fik gaver.

I Dansk Adels Årbog fra 1904 tales om en forsvundet landsby Urne. Indrømmet, dette kender undertegnede ikke noget til.

 

Bjolderup Stenen

Vi kender Bjolderup – stenen, der fortæller:

• Ketil urnæ ligir hier (Ketil Urne ligger her)

Stenen kan dateres til 1200 – tallet.

 

Knud Snubbe’ s søn

Ifølge testamentet havde Knud Snubbe en søn, ved navn Mathæus (Mads)(Matthias). Han skulle efter sin far arve tre ottinger skov i den vestlige del af bolet Haldensbol på Bolderslev Mark.

Klosteret i Løgum fik tildelt tre ottinger i samme bol mod øst. Tre ottinger i Ættersbøl, som ligger vest for Haldersbøl, samt hele Knuds skov i Urne.

 

Tre slægter ved navn, Snubbe

Hvem Knud Snubbe var vides ikke. Hvor han har haft sæde vides heller ikke. Adelsårbogen fra 1918 opfører tre slægter af dette navn, to fra Sjælland og som tredje – den sønderjyske, der uddøde først i det 16. århundrede. Slægten synes, at have haft en murtinde som våben.

De bedst kendte slægter af navnet Snubbe var egentlig en slægt, idet de var forbundet på spindesiden. De hørte begge hjemme på Sjælland. De førte i deres våben to vesselhorn og havde for de ældste familiemedlemmers vedkommende forbindelse med Hvide – slægten.

 

Den sønderjyske Snubbe – familie ikke så kendt

Den sønderjyske Snubbe – familie er mindre kendt. Om det er denne slægt, der senere har boet på Brødsgård i Harte Sogn, Brusk Herred i Vejle Amt, kan ikke bevises men heller ikke afvises.

Knud havde som anført en søn, Mathæus. Hans hustru som overlevede ham, hed Crystina (Kristine). Det er påfaldende, at det ikke er hustruen, men Knuds mor, som ikke nævnes ved navn, der tildeles rådighed over boet.

 

Jens Urne protesterer mod testamentet

Det synes heller ikke at være et slægtsskab mellem slægterne Snubbe og Urne. Af sidstnævnte kender vi Ketil Urne og Johannes (Jens) Urne, som protesterede mod Knud Snubbes testamente. Til sidst fik han den jord i Bolderslev som Løgum Kloster skulle have haft ifølge testamentet.

 

Mystik om jordstykket

Det er noget mystik om dette jordstykke. Urne afledes ofte i formerne Ure, Ore og det anvendes om skovstrækninger. Det var derfor Ketil og Jens Urne, som var knyttet til stedet. Så er spørgsmålet, hvorledes det er gået til, at Knud Snubbe har kunnet testamentere Urne – slægtens jord i Bolderslev til klostret i Løgum?

 

En mærkelig afgørelse

Voldgiftsdommen af 2.6.1290 går ud på, at Jens Urne stilles over for valget, enten at modtage 100 mark af klostret og da afstå fra videre forfølgelse eller at få den omstridte jord og at betale munkene 500 mark.

Denne afgørelse synes mærkelig, og man har med rette ment, at der måtte ligge noget bagved, som ikke fremgår af de bevarede breve. En mulig forklaring er vel denne, at Knud Snubbe har lånt et medlem af Urne – slægten penge og fået jordegodset i pant. Det ville da være de 500 mark, som Jens Urne skulle betale. Jord og skov har rimeligvis været mere værd, og klostret skulle derfor, hvis Jens Urne gav afkald på jordegodset, erlægge 100 mark til udligning.

 

Hvad er en bol?

Det er ingen tvivl om, at de to bol, som nævnes, Haldensbol og Ættebold, har været agerbol, det ene med skov. Begrebet bol er det ikke fuld enighed om. Men man kan vel slå fast, at bolet er jordenheden, der må regnes med i den ældste landsby.

Forskerne er enige i, at den enhed, som ottingen er en ottende del af, er og kun kan være bolet, og at otting     og mark guld er forskellige navne på samme størrelse, idet bolet også bestod af 8 mark guld.

Men bol var sikkert noget andet i Knud Snubbes dage end på udskiftningstiden, for ikke at tale om en endnu senere tid. Bolsmanden er fra at være storbonde, dernæst i den tid, vi har sikre vidnesbyrd fra, at have det samme som bonde i modsætning til kådner.

 

Hvad stod det egentlig i Testamentet?

Men hvad stod der egentlig i dette testamente. Det er ganske interessant. Her er det så nogenlunde oversat til nydansk:

Ribe, 5. december 1279 – 11. oktober 1283

• Knud, Degn af Aaved, Niels Præst af Vodder, Kristine, Enke efter Knud Snubbe og Mads, samme Knuds Søn, til alle troende kristne, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

 

• Hvad der fromt udføres af de troende, er det rimeligt at bekræfte med stor Omhu. Der skal nulevende og tilkommende vide, at fornævnte Knud Snubbe, viis og med sine Sanser i Behold, uden at være lokket dertil af nogle eller ført bag Luset paa Grund af Aandsfraværelse, men efter god Forberedelse og viis Overvejelse for os paa sit Sygeleje otte Dage før sin Død i nærværelse af Herene J(ens), forhenværende Abbed af Løgumkloster og Gunnar Munk sammensteds, og flere troværdige Mænd lod sit Testamente oplæse og bekræfte det. Det har følgende ordlyd:

 

• Knud Snubbe til alle troende kristne, der ser dette Brev, hilsen med Ham, som frelser alle. Efterdi Menneskenes Hukommelse er svag, og for at det, der sker i Tiden, ikke skal svinde hen sammen med Tiden, plejer det at blive foreviget med Skriftens Visnesbyrd. Derfor gør jeg vitterligt for nulevende og tilkommende, at jeg har opsat mit Testamente og beseglet det med mit eget Segl og med segl af Sognepræsterne Herr Svend i Bylderup og Herr Tyge i Uge, idet jeg ønsker, at man ubrødeligt overholder mit Testamente, hvis Ordlyd er følgende: I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn Amen. Jeg Knud kaldet Snubbe gør Testamentet som føler:

 

• Først giver jeg til Det Hellige Land 29 Mark Penge.

 

• Fremdeles til Kirkerne i Slesvig, Ønlev, Aabenraa, Ensted, Brandrup, Agerbæk, Vodder (?), Ødis, Vor Frue Kirke i Ribe og helligaandshuset sammesteds, hver en Mark Penge. Og til Sognepræsterne, der holder messe i samme kirker en halv Mark Penge, og til hver af Messetjenerne 2 øre Penge. Fremdeles til Kirkerne i Bylderup og Tinglev hver 2 Mark og Sognepræsterne sammensteds hver en halv Mark Penge og hver af Messedrengene 2 Øre.

 

• Fremdeles til Dominikanerne og Franciskanerne i Slesvig og Ribe en Mark til hver og til Søstrene de nævnte Steder en Mark hver.

 

• Fremdeles til Hospitalerne i Slesvig og Flensborg, Aabenraa og Ribe en Mark hver. Og til Brødrende i Flensborg en Mark.

 

• Fremdeles til de fromme Mænd, Munkene i Løgum, giver tre Ottinger i Bolderslev Mark i Haldensbol mere nær Solen og tre Ottinger Jord paa samme Mark i Ættebol fjenere fra Solen sammen med al den Skov i Urne, som tilhører mig, med undtagelse af tre Ottinger Skov i Haldensbol fjernt fra Solen, som min Bryde Kjeld Streng besidder, og som skal tilfalde min Søn Mads som Fædrenearv.

 

• Fremdeles vil jeg, at min elskede Moder frit skal raade over al min Ejendom med Undtagelse af det, der nævnes i nærværende Testamente, indtil de fornævnte Legater tilfulde kan udredes Af Godsets Indtægter med Fradrag af det, som kræves til min Søn Mads’ Føde og Klæder.

 

• Til Erindring om denne Handling har jeg ladet Segl hænge under dette Brev sammen med Segl af Sognepræsterne Herr Svend til Bylderup og Tyge til Uge og saa videre.

 

Et våben eller tegn i Hjordkær Kirkebog

I Bjolderup Sogns Historie er ud fra Urne – slægtens våben og visse tegn i Hjordkær ældste kirkebog draget den slutning, at jorden omkring Toldsted muligvis har tilhørt slægten Urne. Men denne teori skal nok tages med alle mulige forbehold.

I Hjordkær kirkebog er angivet en fugleklo.

I denne kirkebog er også anført andre mærker. Således er der ud for vielser tegnet en blomstervase. Ved et drab findes ude i marginen et sværd.

Der er tegnet fugleklo uden for slægten Arnkiel på Toldsted. Det var sognets prominente slægt. Og på en eller anden måde, har præsten ønsket et særmærke.

Men tolder – familiens våbenmærke lignede i den grad Urne – familiens våben.

Og man kan vel næppe forvente, at præsten har vidst, at det var her at Urne – slægten besad jord flere hundrede år før. Men var tolderfamilien Arnkiel en gren af Urne – slægten?

 

Urne – slægten repræsenteret i andre adelsslægter

Urne – familien kan først følges med sikkerhed fra Ridder Niels Urne, som levede i 1380. Det spændende er, at adelsfamilierne giftede sig ind i hinanden. Og medlemmer af Urne – familien har giftet sig ind i blandt andet Akeleye – slægten. Åbenbart er de også i familie med Snaff – slægten fra Emmerlev – egnen.

Adelsslægten Ulfeldt’ s våben består af en halv ulv og en halv ørn. Men egentlig var det medlemmer af Urne – familien, der startede denne slægt. Og da vi i en artikel fortalte, at Urne – slægten var uddø i 1903, var der en person af Akeleye – familien, der protesterede. For tag en gang at læse de ni artikler, som vi har om denne adelsslægt, ja så har Urne – familien også blandet sig her.

Og kig en gang hos adelsslægten Strange. Deres våbenskjoldbrugte også i deres våben en ørn, der blev til en ørneklo lige som hos Urne – slægten. Det er ikke en tilfældighed.

 

Danmarks ældste adelsfamilie?

Nu er Den Gamle Redaktør her ikke slægtsforsker, men det kunne være interessant, at få koblet den sønderjyske del af Urne – slægten til den sjællandske, for så er Bolderslev – slægten, Danmarks ældste adelsfamilie. Ja de nævnes første gang i 1321 på Sjælland.

 

Urnetinget

Navnet Urne er selvfølgelig knyttet til Sønderjyllands gamle landsting Urnetinget. Men egentlig er vores viden også her, stærkt begrænset. Første gang omtales stedet som efter afholdt ting i forbindelse med Svens Estridsens død i 1074 i Søderup. Og det er i Knytlingasagaen. Ifølge Saxo lod Harald Kesja sig i 1134 kåre som konge ved Urnetingets stemmer.

Læs ellers vore artikler om Urnehoved, der fungerede som Sønderjyllands landsting indtil 1523.

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Aabenraas oprindelse
• Mere om Urnehoved
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• Aabenraa – en by, der hed Opnør
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Adelsslægten, der uddøde
• Toldsted – på Hærvejen
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa
• Fra Hjordkær til Rødekro
• Adelsslægten, der uddøde
• Adelsslægten Akeleye 1 – 9

 

• Kilde:
• V. Gregersen: Bjolderup sogns historie
• Sønderjyske Månedsskrift (Div. Udgaver)
• Sønderjyske Årbøger (Div. Udgaver)
• Se Litteratur Sønderjylland (under forberedelse)
• Adels årbogen (diverse udgaver)