Bevar den Sønderjyske dialekt

Det er naturligt for os at tale sønderjysk. Sønderjysk kan godt skabe opstand. Det er noget særlig at holde foredrag på sønderjysk. På Tønder Kommuneskole måtte vi ikke tale sønderjysk. Måske er den sønderjyske dialekt slet ikke så truet? Hvis Nordslesvig/Sønderjylland ikke var blevet indlemmet! Næsten fyringsgrund, ville ikke tale tysk. Den tyske Borgerskabs elever talte tysk i skolegården. I Løgumkloster er sønderjysk ikke truet. Hvilke trusler er sønderjysk udsat for. I Bjerndrup fastholdes det sønderjyske. I Haderslev er rigsmålet i fremgang. I Tønder er sønderjysk mest vedholdende. Borgerskabet har opgivet dialekten. Sønderjysk holder skansen. Den sønderjyske dialekt er den stærkeste. Skoleloven af 1814 ødelagde dialekterne. Byens spidser talte tysk. I Bylderup bevarer man konsekvent dialekten. Den symbolske betydning har ændret sig. Sønderjysk er også en fortælling om noget særligt. Rikke Thomsen: ”Min indre monolog foregår på sønderjysk”. Sønderjysk også på film. Man skal tale sønderjysk, fordi man har lyst og er stolt af at være sønderjyde.

 

Det er naturligt for os at tale sønderjysk

Forleden havde jeg besøg af min skønne lillesøster. Hun skulle hjælpe mig tik optiker efter mit uheld. Og som det altid har været ganske naturligt, talte vi sønderjysk. Om det var derfor folk smilede på vejen hen ad Østerbrogade, eller om det var medfølgende smil på grund af mit sårede ansigt, det ved jeg så ikke.

 

Sønderjysk kan skabe opstand

Når sønderjyder kom op i boghandlen ja så foregik det på sønderjysk. Det skabte en form for opstand. På boghandlerfagskolen i Odder kunne en anden sød sønderjysk pige og mig ligefrem optræde med det sønderjyske sprog.

 

Det er noget særligt at holde foredrag på sønderjysk

Og så har man ligefrem været så heldig at holde 10 foredrag for Æ Synnejysk Ambassade her i København, til Afstemningsfest i den sønderjyske by, Rens og fortælle om Tønders historie og københavnernes sære vaner på Schweizerhalle i Tønder – alt sammen på sønderjysk. Det er noget særligt at holde foredrag på sønderjysk.

 

På Tønder Kommuneskole måtte vi ikke tale sønderjysk

På Tønder Kommuneskole fik vi dengang at vide af viceskoleinspektør Werner Christiansen at vide, at vi ikke måtte tale sønderjysk i timerne. Det kan i den grad undre, da viceskoleinspektøren var en anset lokalhistoriker.

 

Måske er den sønderjyske dialekt ikke så truet?

Og det er det denne artikel skal handle om. Måske er den sønderjyske dialekt ikke så truet endda. Den er måske ikke så moderne hos ungdommen. Men vi andre ældgamle skal nok gøre alt for at bevare den. Jo dette er faktisk den tredje artikel om det sønderjyske sprog (Æ Sproch).

 

Hvis Nordslesvig/Sønderjylland ikke var blevet indlemmet

Hvordan mon det havde set ud med den sønderjyske dialekt, hvis Sønderjylland/Nordslesvig ikke var blevet indlemmet i Danmark? Der ville være sket en stærk opblanding af tyske ord. En glidende fortyskning af lyd, bøjning og sætningsopbygning ville have gjort dialekten ukendelig.

Under besættelsen og nazismens magtovertagelse opstod der en kløft mellem danske og tyske i grænselandet. Dette har utvivlsomt ført til en bevidst udryddelse af tyskheden i de dansksindedes dialekt. I disse opståede huller er det danske rigsmåls former kommet ind. Dialekten har dog bevaret udtryksmulighederne.

 

Næsten fyringsgrund – ville ikke tale tysk

Man skal også huske på at Det Tyske Mindretal i Grænselandet talte sønderjysk i deres omgangssprog. Da jeg var i lære i Andersen & Nissens Boghandel blev jeg ellers bedt om at tiltale alle fra Det Tyske Mindretal på tysk. Dette nægtede jeg, og det var lige før, at det blev fyringsgrund. Jeg tiltalte dem på deres omgangssprog – sønderjysk.

Jeg ville gerne tale tysk med dem, der kom fra Tyskland. Det havde jeg ikke noget imod. Engang havde jeg skrevet noget om, hvordan man kunne forbedre skolegangen på de tyske skoler i Sønderjylland. Det følte det tyske Schul – und Sprachverein sig provokeret af. De inviterede mig til et foredrag på Nachschule i Tinglev. Det var dog slet ikke ment som en provokation. Men nu delte jeg mit foredrag ind i dansk, tysk og sønderjysk.

 

Den tyske Borgerskoles elever talte tysk i skolegården

I Tønder talte alle fra den tyske Borgerskoles elever, der overvejende kom fra højtyske hjem også højtysk i skolegården. I Haderslev talte alle fra mindretallet sønderjysk dengang i skolegården.

 

I Løgumkloster er sønderjysk ikke truet

Løgumkloster, som er forholdsvis afsides er den særlige Løgumkloster – dialekt bevaret uden at rigsmålspåvirkningen har haft nogen indflydelse. Andre steder er rigsmålet måske en anelse mere i fremgang.

 

Hvilke trusler er sønderjysk udsat for?

Men egentlig står den sønderjyske dialekt overordentlig stærk over for rigsmålet. Der må en bevidst overgang til hos hvert enkelt individ før rigsmålet har sejret. Måske kan generationsskifte forårsage en afløsning af det bestående. Og måske kan nutidens folkeblanding også udgøre en fare for det sønderjyske.

Større krav til den enkeltes uddannelse kan tvinge de unge væk fra hjemstavnen. Dette kan måske også udgøre en fare for det sønderjyske. Der er lavet en undersøgelse i sprogforholdene i Bjerndrup. Her kan påvises at blandede ægteskaber mellem sønderjyder og andre fra kongeriget kan true dialekten. Måske bliver rigsmålet indført der, hvor der er sammenbragte familier.

 

I Bjerndrup fastholdes det sønderjyske

Kammeraternes indflydelse kan være afgørende, trods hjemmets uvilje mod dialekten. Det er måske en lidt anden indstilling end forventet. Men tilrejsende har udtalt, at børnene må tilegne sig den sønderjyske dialekt for at falde til. Men den ældre generation blandt de unge ville næppe kunne tilegne sig at tale rent sønderjysk.

Forbavsende er det dog at i Bjerndrup har den udprægede sønderjyske egenart og dialekt vanskeliggjort tilflytternes akklimatisering. Den bevidste overgang til rigsmål sker ikke i nævneværdig grad uden for de sønderjyske købstæder.

 

I Haderslev er rigsmålet i fremgang

I Haderslev tales der i byens bedste pensionat mest rigsmål. Og det gør det også hos gymnasieeleverne også blandt kammeraterne på lege- og sportsplads. Offentlige kontorer og forretningslivet præges af rigsmål. Men hovedreglen er at man taler sønderjysk med sønderjyder i forretninger. Man går over til rigsmål over for fremmede.

 

I Tønder er sønderjysk mest vedholdende

Det er som om dialekten står stærkere i Aabenraa end i Haderslev, hvilket også stemmer godt overens med, at Aabenraa er kendt med sin lokalpatriotisme.

I Tønder er dialekten nok mest vedholdende. Det skyldes for det første beliggenheden og dels på grund af det store tyske mindretal. Men også her er gymnasieelevernes sprog rigsdansk. I 1930’erne var dialekten også her stærk.

 

Borgerskabet har opgivet dialekten

De bedrestillede af borgerskabet har opgivet dialekten. Deres børn går i den højere skole. De plejede omgang med tilrejsende rigsdanske tjenestemænd og forretningsfolk. De lever stærkest i det danske kulturliv. Rigsmålet føltes efterhånden som deres naturlige sprog.

 

Sønderjysk holder skansen

Nu er dialekten er langt fra uddø i de sønderjyske købstæder. Måske skyldtes det, at der ikke før indlemmelsen i 1920 var muligheder for rigsmålspåvirkning i større omfang i Sønderjylland. Det sønderjyske ”sproch” holder stort set skansen de fleste steder.

 

Den sønderjyske dialekt er den stærkeste

Vi sønderjyder har et andet syn på vores dialekt end andre dialekt-talende i Danmark. Dialekten i kampårene i 1920 var et middel for sønderjyderne for at hævde sig over for tyskerne. Denne troskab mod dialekten dengang, styrker den sikkert i dag. Gennem fremmedherredømmet 1864 – 1920 blev den sønderjyske dialekt hærdet.

Som sådan kan tilflyttere måske hævde at sønderjyderne er et vanskeligt folkefærd. Vi citerer lige Th. Roust i Nationaltidende:

• Den Sønderjyske Dialekt er den stærkeste Dialekt, jeg kender. Den ligger dybere i Sindet end andre Dialekter gør, og Sønderjyderne slippe den ikke.

 

Skoleloven af 1814 ødelagde dialekterne

Mange andre steder er skoleloven af 1814, udbygningen af jernbanen og landbrugssamfundet årsag til at dialekterne forsvinder andre steder. Det preussiske styre i Nordslesvig indebar at udviklingen forløb helt anderledes hernede.

I Kongeriget (nord for Kongeåen) medførte skoleloven at et københavnerbaseret skriftsprog. Mange steder bekæmpede lærerne elevernes brug af lokale dialekter ligesom det skete på Tønder Kommuneskole. I de nordslesvigske skoler dengang foregik undervisningen på tysk. Og det på nær fire ugentlige timer, hvor kristendomskundskab foregik på dansk.

Der blev talt tysk i skolerne fra 1889.

 

Byens spidser talte tysk

I Nordslesvig talte byens spidser – præsten, læreren og stationspersonalet – tysk. Resten talte sønderjysk. Jeg kan endnu huske forskellen på de forskellige by – dialekter. Og i den første tid på Nørrebro kunne jeg endnu adskille dem. Det kan jeg ikke mere.

I Sønderjylland blev bønderne ikke gjort til grin, fordi de kun talte sønderjysk.

 

I Bylderup bruger man konsekvent dialekten

Selv unge mennesker i Sønderjylland taler den dag i dag dialekt som deres umarkerede hverdagssprog. Det har sprogforskeren Malene Monka fundet ud af. Studierne viste, at de unge fra Bylderup var mest konsekvente i deres brug af dialekten. Hun siger, at de unge sønderjyder er mest konsekvente i deres brug af dialekter.

Men de unge fra Bylderup bruger ikke dialekten, når de møder andre unge fra Tønder og Bylderup. Det er ikke et godt tegn. Og åbenbart har de unge drenge svære ved at score på sønderjysk. Det er ikke nok bare at have en plakat hængende, hvor der står Mojn.

 

Den symbolske betydning har ændret sig

Den symbolske betydning har ændret sig med årene. I dag viser man ikke nødvendigvis, at man er dansk eller dansksindet, når man taler sønderjysk. Man viser tværtimod, at man er sønderjyde, og at man hører til en særlig gruppe mennesker, der kommer fra et særligt sted, som først blev dansk for 104 år siden. Brug af den sønderjyske dialekt er vel symbol og tilhørsforhold.

 

Sønderjysk er også en fortælling om noget særligt

Det er skam da også med stolthed, at jeg kan tale sønderjysk med min skønne søster langs Østerbrogade og inde hos optikeren. Vi knytter stadig vores identitet op på dialekten, selv om det er længe siden, at vi forlod Sønderjylland. Dialekten er også blevet en fortælling om at være noget særligt.

 

Rikke Thomsen: ”Min indre monolog foregår på Sønderjysk”

Men selv på Det Kongelige Teater har det fornyelig været et teaterstykke på sønderjysk. For tiden kan man også opleve både musik og film på sønderjysk. Jeg må indrømme at være en stor fan af sangerinden Rikke Thomsen, født i Blans. Hun fortæller at

• Min indre monolog foregår på sønderjysk

Hun har modtaget Modersmål-Selskabets pris for hendes indsats for dialekten. Selv siger hun, at hun vil lave sange med nærhed og ærlighed. Det er derfor, at hun bruger hendes ”ægte sprog”

For at dialekterne kan blive bevaret kræver det en samfundsmæssig kulturændring, hvor der er fokus på at anvende dem, og dette bidrager Rikke Thomsen til gennem sin musik.

 

Sønderjysk også på film

Også filminstruktøren Frelle Petersen bruger det sønderjyske i sine film. For at det skulle virke så autentisk som muligt, valgte han sine skuespiller i en afstand fra 15 km fra det sted, handlingen skulle foregå. Og i filmen ”Onklen” valgte ham Møjn med ø – det var nemlig sådan, man gjorde det på den egn. Instruktøren er i øvrigt fra Styrtom ved Aabenraa.

 

Man skal tale sønderjysk, fordi man har lyst

Jo sønderjyder kan skam både sige Æ og jeg. Vi hilser på andre sønderjyder med et ”Møjn”, der også kan staves ”Mojn”. Ingen tvivl om at sønderjysk er den mest levende dialekt i Danmark.

Nu skal man bare ikke tale sønderjysk for at dialekten skal overleve. Man skal tale sønderjysk, fordi man har lyst. Og man skal sandelig ikke komme hjem til Tønder og tale rigsdansk. Det bliver det set ned på. Det er i orden man gør det til sine kæreste/kone fra København, der ikke forstår mange ord på sønderjysk.

 

Stolt af at stamme fra Sønderjylland

Kommer jeg et nyt sted hen og skal holde foredrag, kan jeg ikke lade være med at fortælle, hvor jeg stammer fra. Selv om det er mange år siden, at jeg har boet i Sønderjylland, er jeg stolt af at stamme derfra og stadig behersker den sønderjyske dialekt (Æ sproch).

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• dialekt.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• Peter Jeppesen: En sønderjysk dialekts udvikling i de sidste generationer
• Tønder gennem Tiderne (Anders Bjerum: Folkesproget i Tønder gennem Tiderne)
• Malene Monka, Henrik Hovmark: Sprogbrug blandt unge i Bylderup anno 2016 (Dansk Talesprog 16)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Landbohistorisk Tidsskrift
• Vor Ungdom (58. årg.)
• Nationaltidende

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.127 artikler
• Under Sønderjylland finder du 261 artikler
• Under Tønder finder du 356 artikler

 

• Sproget i Sønderjylland
• I Sønderjylland siger vi Mojn
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864