Kolonister i Tønder Amt

549 personer var på vej. Rentekammeret havde udpeget pladserne. Slippe ud af et hærget land. De var lidt forstemte. De blev lovet en masse. De måtte ikke selv drive ko-drift eller sælge tørv. De anlagde haver. ”Lad dem ej komme til Jylland”. Planen var oprindelig at oprette 4.000 brug. Lokalbefolkningen var ikke begejstret. ”Urolige Hoveder blandt kolonisterne. Inspektører undersøgte kolonisternes dygtighed. Kolonier i Tønder Amt. Husene var endnu ikke bygget, da de ankom. Og de lovede dagpenge måtte de vente flere år på. Vi kigger på, hvordan et fæstebrev så ud. Årene bragte trængsler og savn.  Planen var dårlig forberedt.

 

549 personer var på vej

Det var den 12. oktober 1762, at et stort vogntog bevægede sig fra Flensborg i nordvestlig retning mod Kravlund, som var det foreløbige mål. Her blev det gjort holdt. Her holdt tilsagte vogne fra Medelby, Stedesand, Ladelund, Burkal, Bylderup, Tinglev, Ravsted, Højst, Bjolderup og Uge viderebefordrede transporten til nævnte sogne.

Det var 157 familier bestående af 549 personer fra Sydtyskland. Jo det var indkaldte kolonister, som var udset til at påbegynde opdyrkning af hede-arealerne i Tønder Amt. De var nu undervejs til de kvarterer, hvor de midlertidig skulle underbringes.

 

Rentekammeret havde udpeget pladserne

Hen på eftersommeren havde man på foranledning af Rentekammeret udvalgt de pladser de pladser ”som Undersaatterne kunde undervære”. Disse ville man stille til rådighed for disse nybyggere.

Af en fortegnelse fremgik det, at man havde bestemt at anlægge:

• 42 pladser i Tinglev Sogn
• 24 i Burkal
• 9 i Bylderup
• 7 i Ravsted
• 3 i Hostrup
• 3 i Emmerlev (Vester Gammelby)
• 1 i Hjerpsted
• 2 i Skast
• 23 i Abild
• 3 i Tønder Landsogn
• 117 i forskellige sogne i Kær Herred

Dengang tilhørte alle de nævnte områder Tønder Amt.

 

Sluppet ud fra et hærget land

Kolonister havde sikkert i første omgang åndet lettet op. Nu var de kommet til deres bestemmelsessted. De var undsluppet deres hærgede hjemland. Ikke mindst de fortumlede mødre, der efter flere ugers rejse havde måttet trøste de forkomne børn. Mange havde 5, 6 ja endda 7 børn med.

Men de var undsluppet deres hærgede hjemland, hvor krigen havde sat sine spor. Gennem seks år havde de været vidne til brand, rovtogter og andre ødelæggelser.

 

De var lidt forstemte

Da de så det sted, som de skulle dyrke, blev de forstemte. Der var intet hus og intet læ. Og jorden så ikke for godt ud. De kom fra Württemberg, Hessen og Pfalz. Her var vinranker og majs var en almindelig markfrugt. Men de havde fået mange løfter her oppe fra det høje nord.

 

De blev lovet en masse

Gennem opråb i Frankfurter Zeitung i april 1759 og en masse plakater var man blevet gjort opmærksom på det opdyrkningsarbejde, man havde påtænkt i Danmark. Bl.a. blev følgende stillet dem i udsigt:

• De kunne på segl og brev få så meget jord, som de formåede at dyrke
• De ville få 20 års frihed for samtlige afgifter
• I rejsepenge ville de få 100 Gylden i rejsepenge for en mand og en kone
• Et barn over 12 år ville få 20 Gylden
• De ville få dagpenge indtil de var i stand til at høste afgrøder
• Der ville blive opført et beboelseshus med lade og stald
• Man ville få tildelt ”træk- og andet kvæg”

Tilbuddet var meget fristende. Og de mundtlige tilsagn har sikkert været endnu bedre.  En kolonist, som nåede hertil udtalte, at man havde lovet dem ”Kløver til Knæene”. Han tilføjede skuffet:

• Men vi fandt kun lyng til bukselinningen.

 

De måtte ikke drive ko-drift eller sælge tørv

Man måtte ikke sælge tørv eller drive ko-drift. Det blev straffet med fængsel. Kvinderne måtte derimod gerne væve og sælge deres produkter.

 

De anlagde haver

Til store forundring for de lokale anlagde kolonisterne hurtigt urtehaver ved husene. Her blev der dyrket kål og forskellige andre grøntsager, krydderurter og bær. Havebrug var ikke kendt på egnen. Men efterhånden tog de lokale ved lære.

 

”Lad dem ej komme til Jylland”

Tilstrømningen blev noget større end behovet. Efter at man havde fået anbragt de første transporter -i alt 265 familier med 961 personer på Randbøl – og Alheden, måtte man stoppe.

”For Guds skyld” udtalte en af Kommissionens medlemmer, da han erfarede at flere var på vej herop:

• Lad dem ej komme til Jylland. De 250 Familier, her er, giver os Dag og Nat saadant Arbejde, at vi fast med Skriveri og Rejser er ganske udslæbte

 

Planen var at oprette 4.000 brug

Det var så ved den lejlighed man henledte opmærksomheden på den uopdyrkede uudskiftede del af den slesvigske hede. Her skulle der begyndes i amterne Flensborg og Gottorp.

Det var en Dr. Erichsen fra Halle, en forhutlet person, der havde været fysikus i Bergen, der mente at have forstand på hedens karakter. Han skulle finde egnede pladser i Hertugdømmet. Han havde gjort et mislykket forsøg med oprettelsen af en fabrik, der skulle udvinde salpeter af tang og rådne fisk. Men det blev en stor fiasko.

Hans forslag gik ud på at oprette 4.000 nye brug, deriblandt 100 på heden omkring Egebæk-Broderup og desuden en snes stykker ved Gram og Bevtoft. Planen blev dog ikke fulgt. Senere blev der udarbejdet en ny for Tønder Amts vedkommende.

 

Lokalbefolkningen var ikke begejstret

Lokalbefolkningen var ikke begejstret for de nye indbyggere. I Indkvarteringslisten fra Medelby står følgende:

• Vi ser helst, at kolonisterne bliver helt borte herfra, og at vi ikke får en eneste af dette folkefærd hertil.

Der forekom også vold fra de lokale mod kolonisterne. Og eksempler på hærværk var der masser af.

 

”Urolige Hoveder” blandt kolonisterne

Samkvemmet kom ikke rigtig til at fungere. Blandt dem der kom, var der ”urolige hoveder” imellem. I marts 1763 blev der foretaget en udsondring, fordi der fandtes ”unyttige og ubrugelige folk” imellem de nye. Der var vinkelskrivere, parykmagere, møllere, uldkræmmere, bedagede enker og lignende ledige kvindepersoner, skrøbelige og forarmede, berygtede på grund af dovenskab og opsætsighed. Kort og godet, der var mange, der overhovedet ikke havde kendskab til landbrug.

 

Inspektørerne kontrollerede kolonisternes dygtighed

Man fik tilbudt enten at få fri tilbagerejse eller også at bosætte sig et andet sted i landet. Og de fik lovning på Kongens beskyttelse. Mange tog hjem igen eller udvandrede til den tyske koloni Sarepta ved Volga – mundingen.

Der kom inspektører rundt. De skulle kontrollere om kolonisterne var egnede og arbejdede for sagen. Det var da også dem, der blev sendt retur, fordi de ikke egnede sig til det. Dem der klarede sig bedst, fik foræret en bibel eller et pengebeløb.

 

Følgende kolonier i Tønder Amt

Resultatet blev derefter, at der i Tønder Amt oprettede følgende kolonier:

Frederiksgave:

• 4 brug i Sølsted
• 1 –    i Vennemose
• 2 –    i Travsted
• 1 –   i Emmerske

Julianeborg:

• 1 brug i Solderup
• 2 –     i Frestrup 
• 1 –     i Lendemark
• 1 –     i Bylderup
• 1 –     i Horns
• 2 –     i Hynding

Kristianshaab:

• 1 brug i Lund
• 2 –    i Rends
• 5 –    i Jyndevad
• 1 –    i Burkal
• 1 –   i Stemmild
• 1 –   i Stade

Og endelig Sofiedal med 20 i Eggebæk.

 

Husene var endnu ikke bygget

Nu er dette med forbehold. Vi har set andre optegnelser som ikke svarer til disse. Således var der 11 koloniststeder i Burkal Sogn. Der ar planlagt 24.

Men ak, det var langt fra lyserødt. Husene var ikke opførte. Ja byggematerialerne var ikke engang afhentet. Adskillige måtte den første sommer tage bolig i opkastede jordhytter.

De huse, der blev bygget, lignede slet ikke de lokale. Længden var på 42 fod og en bredde på 30 fod. To fag af 7 fod blev afsat til stue og kamre. De øvrige fire fag blev indrettet til stald og lo. Gavlen fik en stor port med en mindre dør ved hver side. På langsiden kom der også en dør.

Efter kolonisternes egen anvisning blev der ikke anbragt en skorsten men hvælvet kamin efter holstensk forbillede. Hvert brug havde ca. 20 tønder land.

 

Husene var ikke alle af samme kvalitet

I en liste fra 14. december 1763 optræder 10 bygmestre, heriblandt Lorent Paulsen fra Tønder. Han skal bygge i alt 9 huse. Nu var kvaliteten meget svingende både af hensyn til materialevalg og den håndværksmæssige udførelse. Mursten havde dårlig ler-kvalitet og dårlig brænding. De kunne ikke tåle vind, regn og frost. Tagene var ofte tækket med for tynd lag strå, så det regnede og blæste ind. Men efterhånden blev husenes kvalitet forbedret.

 

Et Fæstebrev

Et Fæstebrev havde følgende ordlyd:

• I min allernådigste Arvekonges Hans Kongelige Majestæts Navn overdrager jeg Amtmand over Tønde Amt, Friedrich Wilhelm von Holstein, Ridder, Kolonisten N.N. det som Nr.? anførte hus med tilliggende jord i arvefæste til følgende betingelser:
• Hans Kongelige Majestæt har af sær Nåde på egen bekostning ladet bygge huset, tillige ladet anskaffe besætning og redskaber bestående af to heste, en ko, to får, en plov og en havre og skænket alt dette til kolonisten til dennes og efterfølgerens brug på stedet.
• Modtageren og hans efterkommere skal i 20 år fra dagen for tiltrædelsen i det færdige hus være fritaget for skatter, af hvad art de måtte værre, lige som fra alle udskrivninger til militærtjeneste og militær indkvartering.
• Dør indehaveren, træder børnene eller slægtninge efter lovens forskrifter i hans sted og får et nyt fæstebrev.
• Skulle indehaveren endnu efter 20 års forløb have nogen yderligere frihed nødig, da han håber at blive benådet hermed.
• Han må søge at forbedre sin jord med yderste omhu og herunder rette sig efter sine foresattes anordninger, ligesom også holde huset i beboelig stand og i det hele taget opføre sig sådan, som det sig hør og bør en flittig og lydig undersåt, og som man kan forlange det efter den overordentlige nåde, han nyder fra sin Konge.
• i særdeleshed er det under tab af dette fæsteforbudt ham uden særlig skriftlig tilladelse at bortgive noget af den ham overdragne ejendom eller belaste den med gæld.
• Nærværende fæstebrev, det første, tilstilles skadesløst på ustemplet papir. De efterfølgende vil blive tildelt fra Amtshuset.

Der var heller ikke købt nogen husdyr til kolonisterne. Udbetaling af rejsepenge kom først flere år efter ankomst, og da var de fleste allerede rejst igen. Riget fattedes penge.

 

Årene bragte trængsler og savn

Det var bestemt ikke nogen stor høst de fik. Det skyldtes den karrige jord, mangel på læ og på gødning. Årene bragte trængsler og savn.

Danskerne så med forundring på de nye indflyttere, der kunne leve af kartofler. Allerede den første vinter modtog en kolonist fire tønder.

Staten måtte stadig træde hjælpende til for at lindre deres kår. De fik ikke alene såsæd og brændsel. Men de fik også ordnet deres kirkelige forhold. I Abild Sogn skulle præsten enkelte dage holde tyske gudstjenester. I Burkal var det hver tredje søndag.

Disse bestemmelser fik dog næppe nogen betydning, eftersom de fleste kolonister drog bort og overlod deres ejendom til hjemlige folk. Hele kolonisationen gav et magert udbytte og bragte stort set ikke andet end skuffelser for staten.

 

Planen var dårlig forberedt

Planen var dårlig forberedt. Medarbejderne var samvittighedsløse. Valget af de sydtyske bønder var måske ikke det mest smarte. Mange af dem var slet ikke landbrugskyndige.

De fleste kolonister var kommet i 1762

Men på egnen er der stadig efterkommere af disse kolonister. Jeg kender således to af dem. Ja de kaldes godt nok også for kartoffeltyskere. Men det var ikke dem, der kom med kartoflen til Danmark. Det var Huguenotterne fra Fredericia

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• rens-lokalhistorie.dk
• kittaogsven.dk
• Sønderjysk Månedsskrift

 

     Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.123 artikler
• Under Sønderjylland finder du 260 artikler
• Under Tønder finder du 355 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 62 artikler
• Under Andre Historier finder du 101 artikler

 

• Kartoffeltyskerne
• Kolonisthusene fra Frøslev
• Dupont-slægten-ophav og Historie (Huguenotter)