Til 30. marts 1944.

Der var masser af skud på Nørrebro. På Nørrebrogade 156 blev Danmarks Frihedsråd dannet. DKP´s formand Axel Larsen blev beskyldt for at være stikker. På Nørrebro startede man trykningen af Frit Danmark. Dagliglivet var præget af angst og frygt.

Den 6. april 1940 mødtes forsvarsminister Alsing Andersen med general W.W. Prior og viceadmiral Rechnitzer. Rechnitzer gentog, at det var urealistisk, at Tyskland ville angribe, i hvert fald uden et indledende ultimatum.

 

Situationen ikke kritisk

Søndag den 7. april modtog regeringen besked om, at den tyske transportflåde havde forladt Swinemûnde 4. april med ukendt bestemmelsessted.

Om morgenen den 8. april begyndte meddelelser om tyske troppekoncentrationer syd for grænsen og flådeaktivitet igennem Storebælt, at løbe ind. Regeringen mente, at situationen nok var alvorlig, men ikke stærkt kritisk. Man mente stadig ikke, at tyskerne ville krænke dansk neutralitet, og at målet var Norge.

I Sønderjylland havde lytteposter observeret motorlarm fra øen Sild. Man havde også observeret en del overflyvning af tyske fly.

Kl. 4.15 om morgenen den 9. april indledtes det tyske angreb mod Norge og Danmark. 40.000 mand stod over for 3.300 indkaldte danske soldater i Jylland.

 

Ingen modstand i Sønderjylland
– pladder?

For en del år siden overhørte min kone og mig en rundvisning på engelsk i Frihedsmuseet. Her blev der fortalt, at man i Sønderjylland overhovedet ikke gjorde modstand og man overhovedet ikke havde modstandsbevægelser her, fordi de det tyske mindretal var så fremherskende.

Mage til sludder skal man lede længe efter. Det fortalte jeg også efterfølgende til guiden, som dog ikke tillagde mine ord nogen vægt.

 

Historiebøger fortæller ikke sandheden

Jeg tænkte også ved mig selv, at der står i historiebøgerne, heller ikke siger den rigtige sandhed. Min far og mig snakkede meget om besættelsen. Han fortalte mig ting og sager, som hvis de kom frem, ville belaste mange familier og deres efterkommere især i Tønder. Og det er slet ikke meningen med disse artikler.

Allerede den første dag kunne der i Sønderjylland berettes om 16 faldne og 23 sårede danskere. Kommunikationen fra København svigtede åbenbart. Man havde besluttet sig, at overgive sig uden kamp.

 

9. april 1940

Børge Houmann var efterlyst. Som kommunist var han jagtet vildt. Med andre ord han var jagtet vildt. Officielt var hans adresse, Arbejderbladet i Griffenfeldsgade. Han kunne ikke vide, at Politiet under en ransagning her havde fundet en skjorte af mærket H8. Der gik en befaling ud til alle vaskerier, at de skulle holde øje med dette mærke.

I mellem tiden var Houmann flyttet til Husumgade. Da han skulle hente en ren skjorte i sit vaskeri i kælderbutikken, var kriminalpolitiet der allerede og ventede på ham. Men ”Rullekonen” nåede at advare ham. I hele 11 dage stod de og ventede i det lille vaskeri i Husumgade. Men de fik ikke gevinst.

Lejligheden i Husumgade måtte opgives. I september 1941 flyttede Houmann til Tagensvej 74. Nomadelivet var begyndt.

Arbejderbladet havde til huse i stuen og på 1. sal i Griffenfeldsgade 50, mens Kommunistpartiet havde deres kontor på 3. sal. I de første morgentimer den 9. april blev lister over abonnenter, bladsælgere og partimedlemmer brændt. Men det danske politi havde allerede sikret sig adresser. Kommunisterne mente, at det danske politi var alt for ivrige i jagten på dem.

Børge Houmann fik til opgave, at organisere en illegal trykkerivirksomhed. Gennem faktor Gunnar Jacobsen fra Nørrebro Centraltrykkeri fik han kontakt til en forhandler af trykkerimaskiner. En lille hurtigpresse blev anskaffet for kontant 6.000 kr. Hos Deins Boghandel blev 300.000 stk. duplikatorpapir opbevaret. Senere blev det købt endnu mere.

 

26. september 1940

Kongen havde fødselsdag. Derfor skulle han ud at køre. Turen gik blandt andet over Østerbro og Nørrebro. Kl. 3 startede køreturen. En af kommentarerne var Det er sjældent at Ryesgade får Kongebesøg. Men det gjorde de netop den dag.

• Fra Vinduerne slår en regn af Blomster over Kongeparret. Ikke flotte fyrstelige Dekorationer, men Georginer, Roser, Asters, de små Kolonihavers spraglede Flora. Dronningen griber en Markbuket og viser den til Kongen, men han har ikke Tid til at se… med Øjne, som skinner blankt gennem Tårer, vinker han bevæget til Arbejderhjemmets tætte besatte Vinduer og til de henrykte Børn.
• En lille Pige med et pur af gule Krøller kommer lidt ud på Fortovet og vinker op til Vognen med tre, fire Blomster, som hun har samlet op på Gaden. Dronningen ser hendes Vink og rykker henrykt Kongen i Armen. Og den lille Guldhår får i farten et strålende Smil af Dronningen, der vender sig efter hende og vinker.

Det var sandelig ”maleriske” journalister den gang.

 

21. juni 1941

Hele det kommunistiske apparat var gået i stå. Trykkeri og partikontor var blevet rasteret. Mange kommunister var blevet arresteret. Partiets formand var på ferie i Vestjylland.

Men partiet kom sig hurtig. I en lille butik i Griffenfeldsgade, der normalt lavede konfirmationssange og lignede blev der lavet omslag til illegale pjecer og aviser. På Kastelsvej på Østerbro, blev det hele organiseret i al hemmelighed.

 

Februar 1942

Kommunisterne mødtes mindst en gang ugentlig forskellige steder. Man talte om sabotage, men var ikke meget for det. Store værdier blev ødelagt. Det gjorde folk arbejdsløse, og fik konsekvenser for uskyldige.

Man havde fået masser af plads i Hillerødgade 75 hos læge Kjems. Det var også her, man aftalte at udsende et kædebrev på to års dagen for Danmarks besættelse. Man opfordrede til at blive hjemme fra forlystelser og holde 5 minutters pause i protest mod tyskernes undertrykkelse.

I en lejlighed i Lundtoftegade samledes en kreds af kommunister. Emnet var Fremstilling af brandbomber. Holdningen til sabotage havde ændret sig.

 

22. april 1942

Det første nummer af det illegale blad Frit Danmark var på gaden. Oplaget var på 5.000 eksemplarer. I begyndelsen var der faktisk ingen, der vidste, hvem der stod bag. En af artiklerne forargede. Den handlede om ”Danske Quislinger”. Og i den kategori havde man sat Erik Scavenius.

Allerede måneden efter var Frit Danmark nr. 2 på gaden. Og det var i høj grad fra Nørrebro ideerne kom fra. Ja senere opstod Land og Folk (1. maj) også her.

Efterhånden spredte man trykningen af Land og Folk, så den blev produceret forskellige steder rundt om i Danmark. Bladet var i begyndelsen modstandsbevægelsens samlingspunkt. Det var også i dette blad, at modstandsbevægelsen rejste krav om at komme med i en overgangsregering.

I jagten på Houmann var politiet kommet på sporet af skræddermester, Niels Larsen, Nørrebrogade 53 A 1. sal. En tidligere medarbejder arbejdede nu for Frikorps Danmark. Han havde sladret om skræddermesterens omgang med kommunister.

 

5. maj 1942

Siden krigens start var der i alt rejst 77.477 danske arbejdere til Tyskland. Det var et betragteligt tilskud til nazisternes krigsførelse. Det skabte meget bitterhed og utilfredshed.

 

21. oktober 1942

Hans Petersen, der tilhørte BOPA havde anbragt en hjemmelavet bombe foran ejendommen Bjelkes Allé 16. Bomben gik dog ikke af. Ejendommen havde tilhørt kommunistisk ungdom, men tilhørte nu en tysk militær transportafdeling.

Den 30. oktober blev han anholdt af dansk politi. Tyskerne krævede ham udleveret. Den 12. april 1943 blev han dømt til døden. Han blev dog benådet og dømt til livsvarigt tugthus.

 

5. november 1942

Kommunisternes leder, Axel Larsen blev anholdt i en lejlighed på Tagensvej. Gestapo havde haft lejligheden under observation gennem længere tid. Endvidere blev flere fra DKP´s radiogruppe anholdt. Axel Larsen boede ellers fra 1941 i Blågårdsgade og havde anlagt sig et kraftigt overskæg, så han ikke skulle blive genkendt. Han kaldte sig også lærer Carlsen.

BT udråbte Axel Larsen til Gestapo – stikker. Aktuelt fortalte, at han havde forrådt mere end 130 partifælder, mens Jyllands Posten udtalte, at han havde forrådt hele Frihedsrådet, men det blev først oprettet i september 1943, og da befandt DKP – formanden sig i tysk koncentrationslejr.

 

19. maj 1943

Birkedal var med i en aktion, hvor man anholdte et Holger Danske medlem, Preben Hagelin på Jagtvej. Under arrestationen kom Birkedal i diskussion med Hagelins syge og sengeliggende far, som protesterede mod at sønnen blev lagt i håndjern. Hagelin var en af de elleve, der senere på sommeren blev dræbt på en landevej mellem Roskilde og Ringsted.

 

24. august 1943

BOPA havde sammen med SOE sprængt begge transformerstationer hos Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement i Haraldsgade i luften, og derved anrettet skader for 850.000 kr. Virksomheden fabrikerede transformerdele til Siemens i Tyskland.

16. september 1943

Danmarks Frihedsråd blev dannet på et møde i en lejlighed på Nørrebrogade. Til stede var repræsentanter for de store modstandsbevægelser. Stedet var Harilds Skrivemaskine-bureau, Nørrebrogade 156.

Frode Jacobsen var en af dem, som mente, at dette råd var den egentlige politiske ledelse af landet. Det kneb dog gevaldigt med denne opfattelse og rådet havde dog langt fra opbakning fra alle. Man vedtog følgende proklamation:

1. Danmarks Frihedsraad er dannet af Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i Fællesskab og i Overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land
2. Raadet har optaget en Repræsentant for De frie Danske i Udlandet, hvis betydningsfulde Arbejde for Danmarks Sag vi i høj Grad anerkender.
3. Raadets Medlemmer afgiver højtideligt Løftet om i Arbejder for Danmarks Frihed at sætte dette Maal over ethvert Partihensyn og enhver Særinteresse.
4. Raadet vil henvende sig til Folket gennem den frie Presse, hvis Opgave det er at vise de Veje, der fører til Friheden, der trods vanskelige Arbejdsvilkår at
   bringe Befolkningen den ærlige Oplysning, som Tyskerne hindrer Presse og Radio i at udbrede.
5. Raadet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre Fjender, men også de danske Nazister, Overløbere, og Kapitulanter.
6. Raadets Opgave er at organisere Modstanden mod Tyskerne på alle Omraader og med alle Midler, der staar til Folkets Raadighed

 

2. januar 1944

På Nørrebrogade blev der fundet nogle løbesedler med påskriften

• Frihedskæmperen Martin Andersen skudt af Nazi. Begravelse i Dag. Kl. 10 ½ fra Bispebjerg krematorium. Mød eller send Blomster.

Der mødte dog kun 6 – 8 mennesker op, og alt forløb roligt.

5. januar

Der hørtes 4 store eksplosioner og bagefter er der ildebrand i Vedbækgade 4. Et modelsnedkeri og et skomagerværksted bliver ødelagt. Det er formentlig tale om sabotage.

En opringning til Atlas, Baldersgade varsler om, at der er lagt en bombe. Da spærrebommen til fabrikken var fjernet undersøgtes forholdene nærmere. Men man fandt dog intet usædvanligt.

 

6. januar

Station 8 melder, at en person i Lundtoftegade 103 2. sal er blevet overfaldet af fire ukendte mandspersoner.

 

7. januar

Der indløb melding om Fantasibombe mod Skandinavisk Motorfabrik, Lundtoftegade 106.

Station 8 meldte over Udrykningstjenesten, at en anonym mandsperson havde ringet sabotagevagten ved Atlas op og fortalt, at der var henlagt bomber i virksomheden. Den tyske sprængnings-kommando blev tilkaldt. I øvrigt blev der ikke foretaget noget. Arbejderne nægtede imidlertid at genoptage arbejdet. Senere på aftenen anmodedes om passersedler til arbejderne, hvilket blev nægtet.

Kort før midnat meldte sabotagevagten fra Atlas, at der var affyret nogle skud efter formentlige sabotører.

 

8. januar

Melding fra Station 8 om at mistænkelige personer færdedes i nærheden af maskinfabrikken Atlas.

 

9. januar

Der hørtes skud omkring Nørrebros Runddel. En eftersøgning gav ingen resultat.

 

10. januar

I døgnets løb meldtes om Fantasibomber i Hansens Maskinfabrik, Elmegade 5, og i en maskinfabrik, Heimdalsgade 6.

 

11. januar

Kl. 12.55 fandtes en bombe med udbrændt lunte i en motorvogn hos Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade 106.

Fantasibombe er meldt mod Fabrikken Titan.

Kl. 20.30 anmelder en taxachauffør til Station 6, at han kort forinden på Aaboulevarden var blevet hyret af en ung mand, der ønskede at blive kørt til Borups Allé. Da vognen nåede til Rantzausgade ved Skyttegade fik chaufføren imidlertid stukket ”et eller andet” i ryggen, som han mente var en pistol. Af frygt for at blive skudt standsede han øjeblikkeligt vognen og løb sin vej til politistationen. Passageren havde under kørslen intet sagt til chaufføren. En forgæves eftersøgning blev iværksat.

 

13. januar

Kl. 19.48 var der i Fensmarksgade 36 på hovedtrappen antændt noget pulver, der havde udviklet meget kraftig røg.  I løbet af døgnet var der indløbet udlægning af Fantasibomber mod Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade 106 og Standard Electric A/S, Rådmandsgade 71.

 

18. januar

Der var Fantasibomber mod Atlas, Hellesen i Aldersrogade og Nordwerk, Rovsingsgade  Sabotagevagterne fra Atlas havde skudt efter mistænkelige personer, der straks fjernede sig.

 

20. januar

Kl. 7.00 sprang en bombe i Installationsforretningen Nørrebrogade 206. Mange ruder i kvarteret sprængtes.

 

21. januar

Kl. 8.15 blev der meddelt, at der var bomber i Brødrene Henzes Maskinfabrik, Bragesgade 8. Arbejderne var gået i beskyttelsesrum og Sprængkommandoen tilkaldt. Efter nogen tids forløb gik arbejderne tilbage til arbejdspladsen.

Der var indberetning om Fantasibomber i F.L.K. Tagensvej 97.

 

23. januar

Station 8 meldte, at portneren på Atlas, havde hørt flere skud

 

24. januar

Inden for det sidste døgn var der meldt om Fantasibomber mod Gades Møbelmagasin, Rantzausgade 22 og Standard Alectric, Rådmandsgade 71.

 

26. januar

Kl. 17.05 indfandt der sig 4 mandspersoner på Titan. Samtidig forlod en kontordame virksomheden. Den ene fremviste en pistol, og en af de andre medførte en pakke. Da kontordamen oplyste dem om, at der var masser af mennesker i garderoben, forlod de straks virksomheden.

 

27. januar

Kl. 0.20 hørtes skydning i Rantzausgade. Overfor politiet oplyste et medlem af Schalburgkorpset, at han var kommet til at affyre et vådeskud i sin lejlighed, Rantzausgade 4, hvor han havde besøg af nogle andre medlemmer af Schalburgkorpset. Disse var dog gået, da politiet kom til stede.

 

29. januar

Klokken 6.35 eksploderede en bombe i kraftstationen hos General Motors, Rovsingsgade. Transformatorstationen blev fuldstændig ødelagt. En mand blev fundet dræbt under en betonmur, en anden var såret formentlig ved pistolskud.

Klokken 13.45 meddelte Station 8, at der blev skudt hos General Motors. Folk blev jaget væk af tyske soldater. Senere blev det meddelt, at der var affyret 3 skud, og at der skydes på folk, der står stille ved haverne for at se den sprængte kraftstation. Ved at spærre en sti langs haverne forhindredes trafik af nysgerrige.

 

31. januar

Klokken 19.30 blev politivagten i Gernesgade kaldt til beværtningen, Blågårdsgade 31, hvor en brandmand, der var ansat ved den tyske Værnemagt, havde forsøgt, at forhindre de danske politi i at anholde en dansk mand, der havde gjort sig skyldig i værtshusuorden. Brandmanden blev ført til Kastellet.

Klokken 20.45 anmodede Ritmester Schlüter om, at 2 af de politimænd, der havde vagt hos General Motors til i morgen må sikre en offentlig transformer, der ligger lige over for Generel Motors. Transformeren leverede midlertidig strøm til Nordwerk.

 

1.februar

6.20. Anonym opringning til Atlas om, at i dag kl. 12 er det virkelig alvorligt.

Politiets poster ved Runddelen blev kort før midnat beskudt af to tyske soldater. Politiet besvarede ilden, hvorefter soldaterne forsvandt på cykel ind mod byens centrum.   I døgnets løb var der meldinger om fantasibomber mod Maskinfabrikken, Elmegade 5 og H. Nielsen & Søns Maskinfabrik, Aldersrogade.

 

7. februar

I døgnets løb er der meldt om fantasibombe mod Bagerforretningen, Nørrebrogade 222.

Kl. 20 har vagtposterne på Transformatorstationen i Lygten skudt efter 2 personer, der forsøgte at kravle over plankeværket.

Kl. 21.10 har to mandspersoner frarøvet en ”invaliderenter ”en tegnebog indeholdende 100 kr., da ”invaliderenteyderen” gik ind i opgangen til sin bopæl, Vævergade 4.

Omtrent samtidig har en 16 – årig mandsperson været udsat for røveriforsøg, mens han var inde i telefonkiosken ved hjørnet af Baggesensgade og Dosseringen. Mens han telefonerede, blev døren revet op og noget stukket i ryggen på ham, mens en stemme samtidig sagde, at han skulle udlevere sin tegnebog. Da den 16 – årige forklarede, at han ingen tegnebog havde, gik røveren, idet han dog forinden fortalte drengen, at han skulle blive stående i fem minutter.

I døgnets løb var der indløbet trusler om Fantasibomber følgende steder: Hellesens Enke og Ludvigsens Elementfabrik i Aldersrogade, Gades Møbelmagasin, Rantzausgade og Fabrikken Ambi, Ryesgade 60.
13. februar

I løbet af døgnet var der Fantasibomber mod Atlas.

Kl. 11 blev der efter anmodning af den vagthavende overpolitibetjent ved Transformerstationen ved General Motors af 2 grupper fra Udrykningstjenesten foretaget undersøgelse af General Motors lokaliteter, idet man havde formodning om, at 2 personer i nattens løb havde skaffet sig adgang til lokalerne. Den foretagende undersøgelse var dog negativ.

 

15. februar

Kl. 1.37 havde sabotagevagterne i Ryesgade 3 skudt kraftigt, fordi de havde hørt mistænkelige lyde. De ønskede politi-assistance, men dette blev afslået.

Kl. 19.34 blev der pr. telefon meddelt Station 6, at nogle personer var ved at bryde døren op til lejligheden Nørrebrogade 26 1. Dansk Politi konstaterede, at tysk Sikkerhedspoliti var til stede, hvorefter det danske politi trak sig tilbage.

Kl. 22.50 affyrede sabotagevagten i Belysningsvæsnets transformator i Lygten et varselsskud mod tre personer, som forsøgte at trænge sig ind på stationens område.

Kort før midnat var boghandlermedhjælper Philip Louis Mario Elbjørn, boende, Tagensvej 77 overfaldet af 2 mænd og stukket med kniv.

I døgnets løb var der Fantasibomber mod Elektromekanisk Værksted, Rådmandsgade 13, G. Johansens maskinfabrik, Elmegade 5, Lauritz Knudsen, Haraldsgade 53 og Købmandsforretningen, Jagtveje 189.

19. februar

Kl. 20.04 var 2 pistolbevæbnede mænd trængt ind hos mekaniker Tustrup, Asminderødgade 3. Hustruen var lige kommet hjem fra sin cigarforretning med kassebeholdningen. Da fru Tustrup fik lejlighed til at kalde på hjælp, forsvandt røverne uden at have fået noget udbytte.

 

21. februar

Kl. 23.54 var nogle tyske soldater trængt op i en sporvogn på Tagensvej ved Rovsingsgade, og har truet personalet med pistoler.  I løbet af døgnet var der anmeldt Fantasibomber mod Metalvare-fabrikken, Ryesgade 3.

 

29. februar

Kl. Ca. 20 blev der forøvet hærværk mod folketingsmand Victor Gram, Struensegade 26 4.sal, idet der fra gårdsiden blev kastet en ”smørekop” gennem en af ruderne til hans lejlighed. Folketingsmanden meddelte, at det ikke var første gang.

 

1 marts

Politivagten blev tilkaldt til Rantzausgade 4 i anledning af husspektakler. I lejligheden blev der truffet 2 mandspersoner, der begge viste sig, at være Schalburgfolk. De var meget berusede, og blev ført til Kasernen på Blegdamsvej.

 

2. marts

Kl. 23.45 anmeldtes i Ryesgade om en tysk soldat, der havde afgivet 3 skud.

 

4. marts

2 Schalburgfolk havde truet nogle tilskuere med pistol i Biografteatret. Kl. 22.35 meddelte Station 7 at en sabotagevagt fra Virksomheden, Ryesgade 19 – 21, Valdemar Jørgen Hansen var blevet skudt uden for sin bopæl. Han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han umiddelbart afgik ved døden. Vidner forklarede,
at den afdøde var Marinevægter.

 

6. marts

Kl. 22.14 meddelte Station 8, at tysk Sikkerhedspoliti havde skudt en mand, der lå i Rådmandsgade 46. Han blev af tysk politi ført til lazarettet på Nyelandsvej. Hvem han var, vides ikke. Han var antruffet i Tagensvej 58 og var derfra løbet til Rådmandsgade 46.

 

7. marts

Kl. 0.07 meddeltes der fra Togkontoret på Nørrebro Station, at toggangen mod Vanløse var standset, fordi føreren af et S – tog kort forinden havde hørt et par eksplosioner, da toget befandt sig i nærheden af Godthåbsvej.

I døgnets løb var der rapporteret Fantasibombe mod Nørrebros Dampvaskeri, Hejrevej 5 hele to gange.

 

10. marts

Kl. 17.06 var 6 ukendte mandspersoner ved arbejdstids ophør trængt ind på Fabrikken Titan på Tagensvej. De havde overrumplet sabotagevagterne og fratog dem 4 karabiner og 3 tromlerevolvere, som de samlede i en sæk, hvorefter de kørte bort i en Motordroske. De medtog også 12 træstave og noget lysmateriel.

Kl. 21.16 blev der meddelt Politistationen på Fælledvej, at der var fundet en bombelignende pakke på fortovet udfor Radioforretningen, Blågårdsgade 9. Der blev straks sendt politi til stedet. Evakuering af de to nederste etager blev foretaget.

Kl. 22.42 blev der af en ukendt person til den over for bomben beliggende engelske kro i Blågårdsgade 4 meddelt, at såfremt der ikke var sket noget, ville det ikke vare længe. Umiddelbart derefter blev der dog konstateret, at den bombelignende genstand var en pakke indeholdende en sten.

Kl. 22.20 indfandt en mandsperson sig på Fælledvejens politistation og meddelte, at der kort forinden havde fundet et revolveroverfald sted i porten til ejendommen Nørrebrogade 48. da politiet få minutter efter indfandt sig på stedet, fandt man den 21 – årige Per Juul Martiny liggende over sin seng på 1. sal
i samme ejendom. Han forklarede, at han havde været nede ved en brevkasse med et brev, og da han på vejen herfra tilbage til sit værelse passerede ejendommens port, var der to ukendte mandspersoner, der stillede sig i vejen for ham, og spurgte om det var Per Martiny. Han svarede ikke og forsøgte at løbe op af trappen. Her blev han ramt i ryggen af et skud. Han forklarede, at han ikke var særlig politisk aktiv, man han var nationalt indstillet. Han var p.t. sammen med andre vagtmænd i Studenterforeningen.

 

11. marts

Kl. 19.30 visiterede 2 tyske soldater gæsterne i Restauranten ”Prins Jørgen”, Slotsgade 26. Den ene soldat havde mistet sin bajonet. Man mente, at det var nogle af gæsterne, der havde hugget den.

 

12. marts

Der var meldt en Fantasibombe mod Tillegaard, Stefansgade 1.

 

15. marts

Mens malermester Dufour, Åboulevarden 18, opholdt sig i teatret, blev der rettet flere telefoniske henvendelser til hans hjem, som husassistenten viderebragte til malermesteren. Der var også blevet ringet på hoveddøren. Malermesteren, der arbejdede for tyskeren følte sig truet, og der blev opstillet vagter på stedet.   Der var i døgnets løb indløbet fantasibomber mod Pension ”Lucca” Nørre Allé.

 

21.marts

Kl. 1.30 eksploderede en bombe i Kaffebaren, Fælledvej 10. Ejendommen led betydelig skade. Der knustes mange vinduer i de omliggende ejendomme. En dame i nr. 9 blev indlagt med chok.

 

23. marts

Kl. 5.15 havde 2 ”politibetjente” og en ”C.B.” forlangt at komme ind på Maskinfabrikken Madsen og Beidil, Ryesgade 3. De meddelte, at de kom fra Fælledvejens Politistation. Da de blev nægtet adgang, fjernede de sig.. Det var antagelig tale om sabotører.

I løbet af døgnet var der anmeldelse af Fantasibomber mod Hertz Maskinfabrik, Jagtvej 57.

 

30. marts

Kl. 10.45 henvendte sig til en dame på Jagtvej i en institution, der i den senere tid havde haft en del leveringer til den tyske værnemagt. De spurgte bl.a., hvem der var direktør. Det var antagelig tale om sabotører, der ”misbrugte” uniformen.

Kl. 23.55 skete der en bombeeksplosion i beværtningen Egely, Elmegade 23, kælderen, hvorved beværtningen blev fuldstændig raseret. Mange ruder blev knust i nabolaget. Ingen personer kom til skade. Indehaveren er ikke politisk interesseret, men i lejligheden umiddelbart over beværtningen boede en frikorpsmand,
der netop var hjemme på orlov.

Serien om Besættelsen på Nørrebro fortsættes

 

Kilde:

• www.dengang.dk – div. artikler
• Litteratur Nørrebro 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

 

• Modstand og Besættelse på Nørrebro 
• Sabotage på Nørrebro 1-2 
• Likvideret på Nørrebro 
• Nørrebro 9 dage i sommeren 1944 
• De fem barske år på Nørrebro (NørLiv24) 
• Da Buldog brændte (NørLiv) 
• Buldog på Nørrebro 
• De Tyske Flygtninge på Nørrebro 
• Sommeren 1944 på Nørrebro 
• De fem dramatiske år på Nørrebro 
• Nørrebro 1945 – to episoder 
• Nørrebro 156 
• Nørrebro – flere sabotager 
• Besættelse på Nørrebro 1-5 

Redigeret 3. 04. 2022