Man skiftede navn hele tiden. Snart var man regiment, snart var man Bataljon. Anden Bataljon tog afsked fra Tønder i 1961. De startede med at hedde Lübbers Regiment. I Lang tid hed man Kongens Fodregiment. Man har været i kamp i Bremen, Wismar, Skåne Irland, Flandern, Spanien. Man har deltaget i de Slesvigske krige og Den Store Nordiske Krig.
Den Gamle Bataljon
Det var ikke hvem som helst, der ankom til Tønder den 1. november 1923. Ind i baraklejren rykkede Anden Bataljon, en infanteribataljon under 7. Regiment i Fredericia og Første Jydske Division. Bataljonen var usædvanlig. Oprindelig blev den oprettet som Eggerlich Lübbes Regiment.i 1657. Gennem historien har den forsvaret Danmarks grænser.
Egentlig er det lidt af en journalistisk tilsnigelse og kalde historien for Bataljonen fra Tønder. For indtil 1923 havde bataljonen fast hjemsted i København. Det må have gjort ondt, da man
den 15. december 1924 blev underlagt Tredje Regiment i Viborg. Bataljonens flag, der havde været med i krigen i 1864 blev udskiftet. En del af bataljonen kom i en såkaldt udrykningsstyrke. De hjalp til, da Selmers Tømmerhandel brændte. Og også under stormfloden den 26. juli 1928 hjalp de til.
Uværdige forhold
Soldaterne til Anden Bataljon indkaldtes enten som sommerhold eller vinterhold. Det var dog svært at skaffe faglærte til uddannelsen af rekrutterne. Og sergenterne var ligesom rekrutterne kun midlertidige værnepligtige. Det var nogle uværdige forhold, man tilbød den hæderkronede bataljon. Forholdene var barske og primitive. Ofte udbrød der influenzaepidemier. Og det var kun muligt for soldaterne at få et ugentlig varmt bad.
I 1926 brændte køkkenet, og i 1927 kunne det næsten ikke betale sig at reparere skaderne mere i køkkenet. Under stormfloden i 1928 blev lejren raseret. Nogle af barakkerne blev i 1931 erklæret for uegnet at bo i. Der var råd og fugt over det hele. Om sommeren var lejren plaget af rotter.
Udbygning i Zeppelin – lejren
Ude i Zeppelin – lejren fik man indrettet et gymnastikhus og administrationsbygningen blev ombygget til indkvartering. I 1927 fik hele Zeppelin – basen navnet Eksercergården. Området blev omdannet til militært øvelsesområde. Syd for Hjerpsted blev der også indrettet et skydeterræn.
Trusler over Tønder
I 1931 var den nye socialdemokratiske forsvarsminister i Tønder for at se på de elendige forhold. Ryttergården havde været en meget dårlig forretning for Tønder Kommune. De kunne økonomisk ikke se sig ud af det. Regeringen skar antallet af bataljoner ned fra 35 til 24. Det betød for Tønder, at Anden Bataljon blev flyttet fra Tredje Regiment tilbage til Syvende Regiment i Fredericia. Rytterstyrken og musikkorpset blev sparet væk.
Inden Anden bataljon forlod Tønder kunne de fejre 275 års jubilæum den 3. juli 1932. Det skete med en march gennem Tønder ud til Eksercerpladsen. Der var ride-opvisning, folkedans m.m.
En ny kaserne
Stauning erkendte at hærloven af 1932 ikke tog hensyn til truslen syd fra. Tønder fik lov til at beholde sin garnison I september 1934 var de nye tegninger til en kaserne nordøst for byen klar. Byggearbejdet gik i gang, men der var ballade i starten. Den 5. maj 1936 stod en ny kaserne dog parat. Anden Bataljon kom dog kun til at bo kort tid på kasernen.
Farvel og Goddag til Anden Bataljon
Tønder måtte i 1938 sige farvel til Anden Bataljon. En ny hærreform fra 1951 betød store ændringer for Tønder Kaserne. I november blev kasernen hjemsted for det nyoprettede Niende Regiment, også kaldet Kongens Fodregiment, samt regimentets Første, Anden og Tredje Bataljon.
Det betød at Anden Bataljon igen vendte tilbage til Tønder. Således kunne man fejre 300 års jubilæum i Tønder den 28. april 1957 Et vældigt festarrangement blev sat i værk med Kong Frederik den Niende i spidsen. 1.000 soldater marcherede gennem byen. Højdepunktet var paraden på Tønder Stadion. Op mod 4.000 tilskuer dukkede op.
Endelig Farvel
Men ak i 1961 forlod det militære mandskab kasernen. Og Anden Bataljon dukkede aldrig mere op. Godt nok fik man så Jyske Luftværnsregiment fra 1961 – 74. Og fra 1978 til 1986 kom min gamle bataljon fra Århus til Tønder – Anden Telegrafbataljon.
Lübbers regiment
Men lad os kigge på Anden Bataljon eller måske mere rigtig Kongens Fodregiment. Den 29. april 1657 oprettedes efter ordre fra Kong Frederik den Tredje, Lübbes regiment, af hvilket Niende Regiment – nu også kaldet Kongens Fodregiment er opstået. Det er således en af de ældste regimenter i den danske hær.
Regimentets gamle faner har vejet på mange kamppladser i Tyskland, Østrig, Ungarn, Italien, Nederlandene og Irland. Og ikke mindst i Skåne og Sønderjylland. Ved oprettelsen af Regimentet var soldaterne sammensat af til dels hvervet og til dels udskrevet mandskab. Det blev opsplittet i 10 kompagnier.
- Kompagni – Livkompagniet var regiment-chefens eget
I Bremen
Den første chef var oberst Echerich Lübbers, en mønstersoldat fra trediveårskrigen. Regimentet havde garnison i Glückstadt og Krempe. Straks efter det nye krigsudbrud mod svenskerne fik man ordre til at deltage i indfaldet i den svenske provins Bremen. Den 16. juni satte man over Elben og rykkede frem mod fæstningen Bremerförde, som det indesluttede og erobrede.
Under krigen tilføjede man svenskerne adskillige tab i Nordtyskland.
Wismar
I august 1660, da freden blev sluttet flyttede garnisonen til København. Den 13. december 1675 erobrede man sammen med Weyhers Regiment, fæstningen Wismar.
Skåne
I 1676 overførtes Regimentet til Skåne. Her erobrede man hurtigt Landskrona og Christianstad. Men i Lund blev man nærmest udslettet. Dengang blev man kaldt for Prins Frederiks Regiment. Resten rejste tilbage til Sjælland. Året efter gik turen atter til Skåne. Regimentet deltog i stormen på Malmø og slaget ved Landskrona. Indtil krigens afslutning opholdt man
sig i Landskrona.
Hjemvendt fik Regimentet garnison i Nyborg. Fra 1679 til 1689 havde Regimentet en forholdsvis fredelig periode.
Irland
Fra 1689 til 1709 fik Regimentet ordre til at kæmpe i udlandet. Den danske konge udlejede en betydelig del af sin hær til fremmede magter. Danmark slap for at underholde den kostbare hær, kongen fik penge, så skatterne kunne nedsættes betydelig.
Fra 1689 til 1692 kæmpede Regimentet under den engelske konge i Irland (se artiklen: Soldater på Jordsand – under Højer).
Flandern
Fra 1692 til 1697 kæmpede Regimentet i Flandern i mange blodige slag, blandt andet ved Steenkirke og Neerwinden.
Den Spanske Arvekrig
I 1697 vendte Regimentet hjem igen. Men allerede tre år efter gik turen til Spanien for at deltage i den spanske arvefølgekrig. Her kom det danske korps under en verdens største feltherrer Prins Eugen af Savoyen. Her blev østrigerne meget begejstret for danskerne.
Den Store Nordiske Krig
Og Østrig sendte bud efter dem. Men Konge Frederik havde andre planer. De deltog i Den Store Nordiske Krig fra 1709 – 1720. Kong Frederik den Fjerde mente efterhånden, at det var på tide, at frigøre Danmark fra svenskernes undertrykkelse. Han allierede sig derfor med russerne. Krigen fik dog en lidt andet forløb, end hvad kongen havde håbet. Den danske hær led i begyndelsen to afgørende nederlag – ved Helsingborg og ved Gadebush.
Slaget ved Helsingborg var meget blodig. Regimentets tab var på en dag 500, Desuden blev 400 taget til fange. Slaget ved Gadebush i 1712 viste at den saksiske samt russiske hær ikke turde at komme danskerne til hjælp.
Der fulgte nu en stille periode på omtrent 80 år. I denne periode blev hvervningen afskaffet. Kommandosproget gik fra tysk til dansk.
Kongens Regiment
I 1748 skiftede Regimentet navn til Kongens Regiment. Det varede kun til 1764, hvorefter man skiftede navn til Norske Livregiment. Man vedblev med at have garnison i København.
Men måtte dog ligge tre år i Helsingør.
Englændere i København
Omkring århundredeskiftet førte Kejser Napoleon efterhånden krig med hele Europa. Danmark havde sammen med Sverige og Rusland indgået en alliance til beskyttelse af vor handel med de krigsførende magter. Denne besluttede England at sprænge. Derfor sendte de i 1801 en flåde til København.
Den 2. april kom det navnkundige slag på Rheden. Udfaldet blev, at Danmark måtte gå ind på englændernes krav. Men englænderne var ikke sikre på danskernes intentioner. Derfor sendte de i 1807 en endnu større flåde til København. De stillede krav om, at danskerne tilsluttede sig englænderne. Dette blev dog afslået. Englænderne afsatte deres tropper nord for København
og begyndte at belejre byen.
Livjægere i kamp
Norsk Livregiment deltog den 20. august i et udfald mod engelske batterier ved Svanemøllen på Østerbro. Den 25. august deltog man i et udfald til Assistens Kirkegaard og den 31. august det berømte slag i Classens Have.
Nu: Anden Livregiment
Den 2. september begyndte det voldsomme bombardement, som ødelagde en stor del af København. Desuden blev vores flåde bortført og anvendt i engelsk krigstjeneste. Krigen endte med Norges afståelse til Sverige i 1814. Dette betød at Regimentet atter skiftede navn. Denne gang til Anden Livregiment. Men det skete først i 1818.
Nyt navn og nye faner
Der fulgte nogle rolige år. I 1842 blev det gamle Regiment reduceret til en bataljon. Ja den kom til at hedde Anden Linie – Infanteri – Bataljon. Regimentets særpræg forsvandt. De gamle faner blev udskiftet til Dannebrogsfaner. Uniformerne blev ligeledes udskiftet. Infanteriet fik således rød frakke og lyseblå benklæder.
Tre års Krigen
Med denne uniform deltog Regimentet i Treårskrigen 1848 – 1851. I Holsten var der udbredt oprør. Det så ud som om, at tyskerne støttede dette oprør. I Danmark fik man travlt med at opruste. Anden Linie – Infanteri – Bataljon deltog i krigen fra begyndelsen. Den anden april nåede man Aabenraa, hvor man blev indkvarteret.
Den 9. april kom det til en betydelig kamp ved Bov. Oprørerne blev omringet. Og kampen endte med at bataljonen, som oberst – senere general Bülow selv satte sig i spidsen for en march til Flensborg. Her blev oprørerne tvunget til at overgive sig. Resten af oprørerne flygtede mod syd.
Turen gik videre til Slesvig, hvor man fik at vide, at Preusserne var på vej. I slaget ved Slesvig deltog Bataljonen ikke som enhed, men kæmpede hver for sig. Under tilbagetoget blev Bataljonen dog igen samlet, og på Als gik de i kvarter. Men allerede den 28. maj gik Bataljonen over til Sundved og angreb fjendtlige styrker ved Dybbøl. Fjenden blev sendt tilbage.
Den 5. juni havde Preusserne fået forstærkning. De forsøgte igen at indtage Dybbøl. Men den danske hær slog dem igen tilbage.
Slaget ved Fredericia
I løbet af juni trak hæren sig op i Nørrejylland (nord for Kongeåen) uden at det førte til sammenstød. I august blev en våbenstilstand på syv måneder. Men våbenstilstanden kunne ikke holde. Nu var Anden Linie – Infanteri – Bataljon blevet til Anden Lette Bataljon. Man indgik nu i Sjette Brigade under oberst – senere general de Meza.
Natten mellem den 5. og 6. juli pålagde de Mezza, at man skulle bruge bajonetten. Klokken 1 om natten rykkede Anden Lette Bataljon nu ud med en styrke på 1.100 mand ud af Fredericia Fæstning. Man nærmede sig hurtig de fjendtlige løbegrave og blev modtaget af en heftig ild. Men uden at løsne et eneste skud kastede man sig over løbegravens besætning. Gravene var snart ryddet og fremrykningen fortsatte. Bataljonen havde stor tab, men fjenden blev drevet på flugt.
Slaget ved Isted
I september var der atter våbenhvile. Og bataljonen vendte hjem til København. I krigens tredje år deltog Bataljonen ved det største og blodigste slag under hele krigen – Slaget ved Isted. Slaget endte med en dansk sejr. Oprørshæren trak sig ned i Holsten på den anden side af Danevirke. Den fred som Danmark sluttede med tyskerne i 1850 kunne ikke blive af lang varighed. Flere gange blussede uroligheder op. Og i 1863 tegnede alt til krig.
Slaget ved Dybbøl
Ved krigsudbruddet i 1864 var Anden Lette Bataljon blevet udvidet til et Regiment, nemlig Anden Regiment. Den bestod af to bataljoner, hver på 4 kompagnier. Man havde som den øvrige del af den danske hær taget opstilling ved Dannevirke. I dagene 5. – 7. februar deltog Regimentet i tilbagetoget fra Dannevirke over Flensborg til Dybbøl uden at have været i kamp.
Under opholdet på Sundeved og Als i tiden fra den 8. februar til 18. april deltog Regimentet sammen med de andre regimenter i tjenesten i Dybbøl – stillingerne. Den 18. april da Stormen på Dybbøl indledtes, lå Regimentet i skanserne fire til seks. I de tilstødende løbegrave lå en styrke på 1.200 mand. Over for disse, kun 2 – 600 meter borte lå 10.000 Preussere. De var klar til at rykke frem. Klokken 10 stormede Preusserne frem. Skanserne faldt efterhånden.
Til Tønder
Efter krigen blev Regimentet igen reduceret til en Bataljon. Ved 250 års jubilæet i 1907 fik Bataljonen af Kong Frederik den Ottende to fanebånd med følgende navne trykt i guld:
- Bremerförde, Wismar, Christiansstad, Fredericia, Isted og Dybbøl.
Under krigen 1914 – 1918 var Anden Bataljon som andre afdelinger en del af sikringsstyrken og deltog i arbejdet med forstærkning af Københavns befæstning.
Og så er vi tilbage til Tønder, hvor Bataljonen lå i to omgange.
Kilde:
- Litteratur Tønder
- www.dengang.dk – div. artikler
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf 283artikler fra Tønder
- Soldat i Tønder 1851
- Svenske tropper i Tønder
- Zeppeliner i Tønder
- Militæret i Tønder 1920 – 1923
- Under Højer (77 artikler):
- Heltene i Vadehavet
- Soldater på Jordsand
- Under Sønderjylland (207 artikler)
- Rendsborg 1848
- Sønderjylland til Ejderen?
- Under Aabenraa(169 artikler)
- Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
- Aabenraa 1864
– Under Padborg/Kruså/Bov
- Franskmænd i Bov Sogn
- Kampen ved Bov – og de slesvigske krige
Redigeret 8.-11. 2021