Barnemoderen fra Jægersborggade

Barnemoderen fra Jægersborggade

Århundrets største massemorder boede i Jægersborggade. Hun kvalte børnene og derefter brændte hun dem i kakkelovnen. Ufatteligt at ingen fattede mistanke før hun havde dræbt 25 små børn

Op gennem tiderne er børn født til et liv, hvor de var uønskede. Måske passede tidspunktet ikke, eller måske passede samfundets normer ikke.

Dagmar Overby var kvinden, der skaffede nogle af disse børn af vejen. Det menes, at hun i perioden 1911 – 1920 tog hun livet af omkring 25 spædbørn.

Hun er berygtet for sin måde, at slette sporene på – kakkelovnen var hendes fortrukne løsning. Det var tiden inden plejeloven, inden folkeregistreringen og Dagmar havde frit spil.

Kort før hendes dom, blev Dagmar Overby mentalundersøgt. Professor Wimmer gav bl.a. følgende karakteristik: Hun er ikke lidende af hysteri eller tvangstanker. I moralsk henseende betegnes hun som defekt, uærlig, seksuelt uregelmæssig og med trang til at lade andre tage skylden, for det hun har begået. Det er mulighed for, at brugen af narkotiske midler har svækket hende i moralsk henseende.

Man kan tilføje, at hun var ualmindelig godt begavet og lærenem. Hun havde et frygteligt temperament og sind.

Egentlig blev hun kun dømt for 8 mord, og det var med livet. Hun skulle henrettes ved halshugning, guillotine eller økse. Henrettelsen skulle ske offentlig. Den 15. januar 1921 blev dommen omstødt til tugthusarbejde på livstid. Dagmar Overby kunne ikke affinde sig med at være indespærret. Mentalt blev hun helt afsporet, og måtte senere overflyttes til Skt. Hans i Roskilde. Hun døde den 6. maj 1929.

Som barn havde hun det ikke let, tyvetøsen blev hun kaldt. Sammen med sine forældre flyttede hun til Århus, nærmest i en fattiggård. Hun blev idømt 10 dages fængsel for at ”rapse” 50 kroner.

Hendes første barn døde – en naturlig død. Hun blev igen gravid uden for ægteskabet, og giftede sig med en, der var meget ældre end hende selv. Han kunne jo passende tro, at være far til barnet.

Flere forhold fulgte. En husbond ville ikke anerkende det barn, hun fik, så det måtte ryddes af vejen. Det blev så lagt i en lade, og heldigvis fundet i live.

I 1915 ankom hun til hovedstaden og etablerede en slikbutik i Holmbladsgade. Hun blev forelsket i Svendsen, som var bud for en af slikvareleverandørerne. På grund af indlæggelse på et hospital, måtte hun afhænde butikken, og flyttede ind i Jægersborggade i 1916. Hun annoncerede i avisen efter plejebørn. Det gik fint. Masser af penge blev tjent. Horeunger havde ingen rettigheder i verden.

Mange ulykkelige unge piger blev gravide uden for ægteskab. Datidens moral var indskrænket. Ofte ville faderen ikke kendes ved barnet. Han betalte sig fra det. Og det blev Dagmar Overbyes lykke eller ulykke – om man vil.

Det vides, at hun smed et barnelig i latrinet på Assistens Kirkegården. Andre oplysninger siger, at hun skar halsen over på et barn, og lagde det på en grav på kirkegården. Som regel skrev hun et kort til moderen, lige efter, at hun begik mordene Lillebror har det godt. Det skete også, at hun mødte mødrene til de børn, hun havde myrdet, når hun gik tur med barnevognen. Det var så med et andet barn.

I begyndelsen gemte hun ligene i en kuffert og begravede dem i udkanten af København – på Amager eller Bispebjerg.

Dagmar fandt ud af, at æter gav en dejlig afslappende virkning på sig selv. Ofte under disse rus begik hun mordene. Hun kvalte børnene med en snor og gemte dem i den tids køleskab. Det skete tit, at hun glemte ligene. Så fandt hu ud af, at den bedste måde, at komme af med ligene, var at brænde dem i kakkelovnen.

Mindst tre af mordene blev begået på Jægersborggade. Hun boede også en kort overgang i landemærket, Adelgade, Ryesgade og til sidst på Enghavevej. Et af ligene havde hun med i en kuffert, da hun besøgte familien i Århus. Et af plejebørnene Angelo, blev hendes yndlingsbarn, og blev efter mange år i pleje afleveret til den rigtige mor.

Et familiemedlem til et af børnene blev på et tidspunkt mistænksom, men Dagmar Overby skaffede både lægeattest og begravelsespapirer på et barn, som hun havde myrdet. Hun fik selv et barn, Erna, sammen med hendes mand, Svendsen, og ofte blev Erna og Angelo passet af marskandiser Petersen i Jægersborggade, mens hun begik nye mord.

I 1918 befandt Dagmar Overby sig omkring Århus. Her blev hun dømt 11 måneders forbedringsarbejde for at stjæle høns. Børnene blev fjernet og kom på børnehjem. Efter at have afsonet straffen i Straffeanstalten Christianshavn, blev hun aktiv i Kirkens Korshær. Og efter et stykke tid fortsatte hun sine ugerninger. Men det fik en brat ende.

En ulykkelig mor fortrød, at have givet Dagmar Overby, barnet i pleje, og ville have det igen. Barnet var myrdet og moderen gik til politiet..

Da politiet efterforskede sagen, fandt de knoglerester i kakkelovnen, flere sæt børnetøj i skufferne og et glemt indtørret lig på loftet.

Hvorledes kan dette lade sig gøre i et samfund med love og bestemmelser? Var mødrene, der overlod børnene i Dagmar Overby´s varetægt ulykkelige eller ligeglade? Fædrene holdt sig dkjulte. Samfundet kunne ikke tolerere børn uden for ægteskabet. De var og blev uønskede. Hvorfor fattede Svendsen og naboerne ikke mistanke?

Efter sagen blev lovgivningen lavet om på en række punkter, bl.a. m.h.t. adoption og plejeforhold samt registrering.

Uhyggeligt, at århundredets værste massemorder på et tidspunkt boede i Jægersborggade, uden at nogen vidste, hvad der foregik.

Hvorfor begik hun mordene? Det forbliver en gåde. Hun kunne lide at have magt over folk. Samtidig tjente hun penge som plejemor og ved at arrangere adoption. Det offentlige kendte til hendes virke. Hvorfor greb de ikke ind?

Kilde: Karen Søndergaard Jensen: Englemarsken, Forlaget: Ådalen