Barkmøllegade i Aabenraa (b)

 

Dette er en ny-redigering af en ældre artikel. Dette skulle gøre den mere læsbar.

Selve gaden er gammel. Den har haft mange navne. En barkmølle blev opført i 1802. Det gik ikke. En skomager – mester ville ikke indordne sig. Den gamle redaktør boede to steder på Barkmøllegade. Det var en særdeles fornøjelig tid. Unge Konservative kravlede rundt på HK – Husets tag. Og over for på Barkmøllegade var der sket et narkodødsfald. Skønne Trille sang i den forkerte gård. Den første rutebil, der nogensinde blev bygget i Aabenraa, blev bygget i Barkmøllegade 8

 

Mange steder i Aabenraa

I de 15 – 16 som jeg opholdt mig i Aabenraa boede jeg forskellige steder. Haderslevvej, Tøndervej, Nybro, 2 gange Barkmøllegade, Jernbanegade og Frueløkke.

 

 

Flyttemanden svigtede

Da jeg skulle flytte fra Nybro til hjørnet af Ramsherred/Barkmøllegade svigtede min flyttemand. Så var det godt, at jeg kunne ringe til Jens Wiltoft oppe fra boghandelen. Det blev til mange ture, for den varebil Bo Bojesens Boghandel havde dengang, var ikke ret stor.

 

 

To steder på Barkmøllegade

Møblerne blev næsten alle placeret op på loftet på fjerde sal. Jeg havde kun lejet to værelser i en kæmpe herskabslejlighed.

Og da jeg fik mulighed for at flytte lidt længere hen ad vejen på Barkmøllegade, var Jens Wiltoft igen behjælpelig. Det gik forbavsende hurtig.

 

 

Altan og solbad

Og det var i Peter Moldt gamle lejlighed. Vi fik en del bajer sammen. Han holdt også meget øje med de piger, jeg havde besøg af. Han var herlig. Jeg hjalp også ham og konen med deres børne – butik Mille og Mikkel ude på Haderslevvej. Jeg var vant til at skrive skilte, så de kunne jeg da være behjælpelig med.

Og hvor var det skønt pludselig at løbe på Hanne Moldt sidste år, da jeg holdt foredrag i Rens.

 

Der var altan og man kunne kravle op på et tag og tage solbad om sommeren i Barkmøllegade. Og Peter fortalte til tider absurde historier over en bajer fra sit arbejde som bedemand.

 

 

Mange fester

Her blev holdt mange fester til naboernes store fortrydelse. Og ikke et øje var tørt, da Trille fra Odense kom med sin guitar og sang fødselsdagssang tidligt om morgenen, da jeg fyldte 30 år. Hun havde bare taget fejl og var gået ind i gården ved siden af.

 

 

Narko – dødsfald

Fra nærmeste hold kunne jeg pludselig se et stort opbud af politi og journalister. I bygningen overfor var der sket et narkodødsfald. Huset, hvor jeg tidligere havde været til fest, var blevet bygget om til ejerlejlighed. Jeg var over at kigge på det, men det var ikke noget for mig. Det var for lidt plads. Og det var her, der var sket et narkodødsfald.

 

Det var også her, at jeg havde besøg af Aabenraas succesfulde dame – fodboldhold.

 

Tiden her på Barkmøllegade var pragtfuld. Varmen forsvandt utallige gange om vinteren. Man måtte sidde med jakke på, men bortset fra det så morede os pragtfuld.

 

 

Konservative på HK – Husets tag

Det var også her, at jeg opdagede, at de unge konservative fra Aabenraa havde klatret op på HK – Husets tag på Borgmester Finks gade. Jeg var blevet formand for HK, og ville ikke finde mig i dette.

 

Politiet nægtede, at det havde været en episode. Men jeg fik drejet hele sagen til min fordel. Det var nu meget skægt. Og sagen kom til at indbefatte arbejdsgiverforeningen på havnen i Aabenraa.

 

Jeg tilbød Konservativ Ungdom, at jeg da gerne ville tilbyde en rundvisning i bygningen men indefra. De tog nu aldrig imod invitationen. Men politiet nægtede, at der havde været noget som helst. Men Konservativ Ungdom var så venlig at sende et foto, der viste, at her var Restaurant China.

 

Men nu kunne man jo ikke fortænke de unge i, at de ikke vidste noget som helst om Aabenraa søfarten og dengang denne gik til Kina.

 

Det var også i det hus, hvor jeg havde lagt grundstenen. Der kom virkelig gang i HK, dengang. Jeg havde spurgt min far derhjemme, som var murer:

 

• Far hvad gør jeg?

 

Egentlig kan jeg godt forstå, at Jydske Tidende morede sig over min måde at håndtere dette på. Men min fremtid var ikke just i murerfaget.

 

Gad godt nok vide, hvad huset bliver brugt til i dag? Jo og så havde vi problemer med en rødbøg, som en dame ved navn Agnete Bisgaard så indædt kæmpede for.

 

Men inden jeg kommer for godt i gang, så skulle denne artikel handle om Barkmøllegades historie.

 

 

Her blev Aabenraas første rutebil fremstillet

Aabenraa har været berømt for deres busser. I byen er der fremstillet mange. Men tænk engang. Her i Barkmøllegade 8, hvor jeg boede, blev Aabenraas første rutebil fremstillet.

Det var karetmager Carl Duus, der en dag i 1821 kunne lade sig stille til fotografering foran sit lille værksted. Med stolthed kunne han præsentere den første rutebil.

 

Han havde fået chassis fra en bilfabrik, hvorpå han havde bygget karosseri. Selve det tekniske havde han intet at føre med. Inden da havde chaufføren skulle være ude i det fri. Nu kunne han også sidde inde.

 

 

Hvor var møllen?

Det var en mølle, der anvendtes til at findele bark til garvning, der har givet navn til gaden. Men hvornår denne mølle har ligget der, ja det kan de kloge ikke finde ud af. Men det har vi fundet ud af.

 

Barkmøllegade går fra Ramsherred til Klinkbjerg i en lidt kroget bue.

 

 

På et kort fra 1600 – tallet

På Meyers gamle kort i 1600 – tallet er gaden benævnt Klinkbjerg. Og i kortet i Pontoppidans Atlas, er gaden benævnt:

 

 

• gaden, der fører op mod Klinkbjerg.

 

 

Peter Kliplevs – Gyde

På et tidspunkt blev gaden kaldet Peter Kliplevsgyde. Han boede på den hertugelige teglgård.

Men mon ikke det er mere troværdig at gaden er opkaldt efter den i 1654 afdøde Poul Kliplev i Ramsherred. Dens sydside udgjorde baggårdene fra Ramsherred og Klinkbjerg. Med haver, stalde og lignende.

 

Fra ældre tid var Aabenraa beboet af håndværkere og søfolk. Og det var den omtalte gade også.

 

 

Gaden omtalt i bøger

Især gadens nu forsvundne nummer 10 tiltrak sig opmærksomhed. Således er huset gengivet i en bog fra 1909 udgivet af Kunstindustrimuseet i Flensborg. Bogen hed Kleinstadtbilder aus Apenrade,

 

I 1951 skrev Enquist i Sønderjyske byer:

 

 

• Gavlhuset Barkmøllegade 10 viser os, hvor ubesværet man klarede det problem at lægge et hus i en stærkt faldende gade. Som det ses, har man i det store og hele ladet sokkel og gesims følge gadeplanet, mens gulvene og vinduerne i husets to små lejligheder er fortsat for hinanden.

 

 

To ældre huse

Men sandheden er, at Barkmøllegade 10 var to ældre huse som mellem 1744 og 1754 var bygget sammen af ejeren snedker Christian Hansen. Huset vedblev med at være to adskilte lejligheder. Huset var efterhånden blevet faldefærdigt, da det i 1963 blev nedrevet.

 

 

Endnu et gammelt hus

Gadens sydside var nærmest ubebygget. Og kigger man på ældre kort var knækket mere skarpt end i dag. Det skyldtes at Ramsherred 4 dengang var et 8 fags gavlhus og ejeren havde anbragt en stald. Det var omtrent der, hvor Barkmøllegade 5 lå.

I sidste tredjedel af det 1700 århundrede bliver denne stald erstattet af et trefags bindingsværkshus, som blev lejet ud. Men huset brændte, og blev revet ned i 1798.

 

 

Barkmølle fra 1802

I 1802 havde Aabenraa Skomagerlav fået koncession til at opføre en barkmølle på stedet. Dette var årsagen til gadens navn.

 

Da barkmøllen var anlagt, indgik samtlige skomagermestre en forpligtelse til at benytte møllen. Man regnede med store besparelser. Tidligere havde man måtte fået malet ude.

Møllen, der var en hestemølle, blev drevet for lavets regning.

En arbejdsmand passede den. Men det var en mester fra lavet, der vejede den afleverede bark og førte regnskab.

 

 

Boghvedegryn

Malingen betaltes efter vægt og tab. Gevinsten blev delt mellem lavets medlemmer. Men hurtigt viste det sig, at møllen gav underskud. Derfor søgte man om tilladelse til at fremstille boghvedegryn. Møllerne i omegnen frarådede, at man gav tilladelse til dette. Men i september 1804 fik man alligevel tilladelse.

Men heller ikke dette initiativ hjalp. Nye mestre, der blev optaget i lavet måtte betale et ikke ubetydeligt bidrag til møllens drift.

 

 

Vogn – remisse

I 1829 gav man op. Man solgte møllen. Indtil 1848 blev bygningerne anvendt som vognremise.

 

 

Huset rykket tilbage

I 1848 overtog Chr. Petersen, bygningerne. Da han søgte om at bygge et nyt hus på grunden, tilbød byen ham en belønning, hvis han ville rykke bygningen tilbage. Og det gik ejeren med på. Vejen var smal, og netop ved grunden slog gaden et knæk.

 

 

Ville ikke indordne sig

Men skomagerne skulle finde et andet sted for at få malet. De fik indgået en kontrakt med Jørgen Bruhn på Nymølle. Som betingelse stillede Bruhn igen den betingelse, at alle skomagerlavets medlemmer skulle benytte hans mølle.

 

Men et enkelt lags – medlem ville ikke indordne sig. Han gik med planer om selv at bygge en barkmølle, men lavet nægtede at samarbejde med ham.

Og selv om alle gik imod Møller så kæmpede han indædt. Man prøvede på at latterliggøre ham. Han mente ikke, at lavet kunne disponere over hans privatformue.

 

 

Han fik ret

Men Møller fik til sidst ret. Den 31. oktober 1829 fik han rettens ord for, at det stod enhver frit at anlægge en barkmølle og lade sin bark formale, hvor han ville.

 

Kigger vi på et kort i Trap: Slesvig fra 1862 ligger der på sydsiden af gaden kun en bygning. Og den er opført på den gamle barkmølles plads.

 

 

Fornøjelige år

Dette var noget af Barkmøllegades historie. Her tilbragte jeg nogle aldeles fornøjelig år i min tid i Aabenraa.

 

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Løjt

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.764 artikler, inklusive 168 artikler fra Aabenraa og omegn:

 

• Mine 15 år i Aabenraa