Banegårdshotel og Deutsches Haus i Tønder

Da det blev Richtsensgade. Navneforandring til Strucks Hotel. Også værtshus hos naboen og overfor. Samlingssted for tyske soldater og nazister. Spejdere og ungdom. Nu hedder igen Grand Hotel Verein Deutsches Haus grundlagt 1927. Man købte Richtsensgade 27. Første sal til redaktør. Men også bibliotek og vandrehjem flyttede hertil. 800 gæster til indvielsen. Ombygning af Deutsches Haus blev for dyrt. I 1936 erhvervede man Schützenhof. Også vestergade 72 blev købt. Engelske fly beskadigede begge bygninger. Schützenhof blev beslaglagt. Svhweitzerhalle med skydehal blev købt. Forpagtere kunne ikke overholde forpligtelser. Økonomiske problemer. En gammel is – kælder lå på grunden. Udlejning til kommunen. Omfattende skader på ejendommen. Schweizerhalle solgt til kommunen. ”Den Gamle Redaktørs” forhold til Schweizerhalle.

 

Da det blev til Richtsensade

Der er kommet nyt liv i det tidligere Banegårdshotel i Richtsensgade. Dengang i 1867, da ejendommen blev opført hed gaden Jernbanegade. Det var da Tønder fik en banegård, der senere kom til at hedde Tønder Øst. Men så fik Tønder også senere banegård nr. 2 ”Marchbahnhof”. Og her skulle gaden der også hedde Jernbanegade. Så derfor ændredes navnet til Richtsensgade

 

Navneforandring til Strucks Hotel

Det var Karl Theodor Sehestedt, der opførte ejendommen. I 1870 overtog Ludvig Struck ejendommen og videreførte den som Strucks Hotel. Også Hotel Bunckenberg er ejendommen blevet kaldt.

 

Også værtshus ved naboen og overfor

Hos naboen i nr. 29 var der en traditionel landevejskro. Først hed den L. Schands Gasthaus. Så blev det til ”Gasthaus zur Ostbahn”. Og så genopstod ”Zur Weissen Schwan. Det var med samme ejer som i Storegade. Og så kom stedet også til at hedde Jørn Larsens Gæstgivergård.

Over for var der også værtshuse. Der må have været god konkurrence dengang- Dem, der kom med toget til Tønder dengang, behøvede ikke at tørste.

 

Samlingspunkt for tyske soldater og nazister

I 1927 overtog Foreningen Deutsches Haus ejendommen. Under Anden Verdenskrig var her samlingspunkt for tyske soldater og nazister

 

Spejdere og ungdom

Og under ejeren Carl Købke fik ejendommen navnet Grand Hotel. I 1965 stoppede ejendommen med at være hotel. Spejderne flyttede ind. Da de flyttede, blev det samlingspunkt for byens ungdom – først som Ungdomsborgen dernæst som klubben Pit Stop. I 2021 overtog Tønder Kommune stedet, som er bevaringsværdig.

 

Nu hedder det igen Grand Hotel

Efter at ejendommen har stået tomt et stykke tid, er der igen gang i huset. En omfattende restaurering er gået i gang. Stedet hedder nu Grand Hotel og BB. Ægteparret som har købt ejendommen har været igennem ukendte fugt og byggeskader. Byggekonstruktioner har først været gennem lokalhistorisk undersøgelse og krav om nye byggetilladelser. Ja og så har historien om genopbygningen af ejendommen været vist på TV.

 

Verein Deutsches Haus grundlagt 1927

Ønsket i Tønder for de tysksindede efter 1920 var at finde en egnet bygning, hvor man kunne samles. Men det skulle gå adskillige år, før det lykkedes. På et møde den 27. oktober 1927 i kontoret for det tyske forbund i Spikergade, besluttede direktør for Tondern Bank, Martin Rasch, lærer Marinus Petersen, rektor Chresten Elholm, pensioneret ”Amtsvorsteher” H. Chr. Hansen, købmand Emil Andersen og redaktør Max Rasch at danne en forening med navnet

• Verein Deutsches Haus

 

Man købte Richtsensgade 27

Det blev vedtaget at købe grosserer Madsens ejendom ”Grand Hotel, Richtsensgade 27 for 50.500 kr. Foreningen forpligtede sig til at forvalte huset til almennyttige tyske formål. Ejendommen blev finansieret ved at udbetale 6.500 kr. og overtage restgæld på 44.000 kr.

Enhver kunne med en skriftlig accept af vedtægterne blive medlem samtidig med at betale et årligt kontingent på 10 kr. Medlemmer af bestyrelsen blev valgt for tre år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

 

Første sal til den tyske redaktør

Der blev besluttet at udleje husets 1. sal til redaktøren for den tyske avis, Reinhard Hesse og 2. sal til husets vicevært, J. Jepsen. Desuden var det planen at flytte det tyske bibliotek hertil. Og så skulle husets navn ”Deutsches Haus i gyldne bogstaver over indgangen.

 

800 gæster til indvielsen

Den 7. februar 1928 åbnede biblioteket og indvielsen af ”Deutsches Haus” den 12. februar. Dr. Max Rasch kunne bl.a. byde repræsentanter velkommen fra forskellige byer/foreninger fra Slesvig – Holsten velkommen. 800 gæster deltog i festligholdelsen på Schweizerhalle.

En af talerne, lærer Paul Gläser opfordrede de forsamlede til at stille gamle billeder fra Tønder til rådighed:

• Da der desværre i de forløbne år er sket store forandringer i byen.

Det viste sig senere, at opfordringen fik stor opbakning. Det indsamlede materiale kunne afleveres til en glad leder af det lokalhistoriske arkiv.

 

Også vandrehjem til ejendommen

Dagen efter indvielsen kunne man konstatere, at man havde fået gaver på i alt 25.000 mark til huset. Det betød, at biblioteksværelset fik navnet Hamburg. Legeværelset fik navnet Altona. Læseværelset fik navnet Harburg og mødelokalet Wandsbek.

Det tyske vandrehjem havde siden 1926 holdt til i Alexandrineskolens kælder og længe ønsket bedre forhold. Dette kunne nu imødekommes, og det blev vedtaget at indrette et vandrehjem ved at udvide første sal i ejendommen.

 

Ombygning af Deutsches Haus ville blive dyrt

Den økonomiske blev imidlertid tilspidset i 1933 efter systemskiftet i Tyskland. Valuta-vanskeligheder gjorde det umuligt at modtage gaver fra faderskabs-byerne. Det blev derfor besluttet at opkræve husleje og støtte de ti foreninger, der benyttede huset.

Ejendommens vedligeholdelsesbehov havde været kendt længe. I april 1937 foreslog formanden en nybygning eller ombygning af ”Deutsches Haus” Et forslag om bygning af en sal med scene og plads til 400 personer blev godkendt af ministeriet.

Renoveringsomkostningerne blev anslået til 80.000 kr., hvoraf 20.000 kr. skulle skaffes til veje via andelsbeviser.

 

I 1936 erhvervede man Schützenhof

I mellemtiden havde det vist sig, at ejendommen ”Schutzenhof” stod til salg. Efter halvanden år købte foreningen den 30. juli 1938 Schützenhof for 99.500 kr. Huset skulle føres videre som hotel og kro. Forudsætningen var, at alle tyske foreninger ville stå sammen og bruge huset.

I de følgende år blev salen anvendt til foreningsfester, danseskoler, baller, teaterforestillinger og ikke mindst til de årlige tyske møder med ”Eintopfessen, som i Tyskland til fremme af fællesskab og samhørighed. Møderne var arrangeret af den nationalsocialistiske partiledelse.

 

Også Vestergade 72 blev købt

Den 18. august 1938 blev Vestergade 72 købt for 49.200 kr. til Nordschleswigsche Zeitung og dens redaktør. Biblioteket skulle også flyttes hertil. I bagbygningen var der mulighed for at indrette et vandrehjem. Et butikslokale mod Vestergade blev udlejet.

I 1939 kunne vandrehjemmet tage imod de første gæster. Men som følge af krigen udeblev vandrerne. Man besluttede derfor at lukke det midlertidigt. Da butikken i Vestergade 72 heller ikke kunne udlejes, blev den økonomiske situation forværret og yderligere forværret. Det var også nødvendigt at nedsætte lejen for ”Schützenhof”. Den økonomiske situation var elendig. Året sluttede med et underskud på 2.500 kr.

 

Engelske fly beskadigede begge ejendomme

Da engelske flyvemaskiner den 11. juli 1942 nedkastede bomber over Tønder blev dele af Vestergade 72 ramt, ligesom der blev forvoldt skader på ”Schützenhof”. Skaderne her var imidlertid dækket af forsikringerne.

 

Schützenhof beslaglagt

Vestergade 72 blev solgt og efter 5. maj 1945 blev Schützenhog beslaglagt. Engelske soldater blev indkvarteret på stedet. Men som privat institution modtog foreningen en erstatning på beslaglæggelsen. Post og Telegrafvæsnet ønskede at ekspropriere ”Schützenhof”.

Den 8. marts 1949 besluttede foreningen derfor at et tvangssalg kun kunne komme på tale, hvis man enten fik tilbudt en tilsvarende ejendom eller foreningen fik tilbudt en egnet grund til rådighed. Ekspropriationen skulle foregå 1950/51. Som erstatning blev der tilbudt en afståelsessum på 240.000 kr.

 

Schweitzerhalle med skyttehal blev købt

Man besluttede at købe Schweizerhalle med skyttehal for 170.000 kr. inkl. inventar. Arkitekt Rieve i Tønder fik til opgave med tegning at en tilbygning med teatersal. Byggeriet blev delvist forsøgt finansieret med et statslån. Men ansøgningen blev afslået.

Den 14. august 1954 var byens myndigheder mødt fuldtallig op til besigtigelse. Men ak, der var fejl i beregningerne. Sagen skulle afgøres ad rettens vej. Først i 1959 endte sagen med et forlig.

 

Forpagter kunne ikke overholde forpligtelserne

I løbet af 1956 drøftede man forpagtningen af Schweitzerhalle. Forpagteren kunne ikke efterkomme sine forpligtelserne. Man var enige om at nedsætte forpagtningsafgiften til 8.500 kr. årligt med virkning fra første januar 1957. Men dette initiativ hjalp heller ikke.

I september 1968 blev byggeomkostningerne beregnet til 928.200 kr. Og så blev byggeriet sat i gang. Ved byggeriets afslutning havde byggeprojektet kostet 1.660.0000 kr.

Driften af ”Schweitzerhalle” skulle finansieres ved forpagtning af restauration og det nye moderne køkken. På et møde i 1972 beslutte man at genoplive foreningsaktiviteterne. Et år senere havde foreningen 160 medlemmer.

 

Økonomiske problemer

I mange år blev der afholdt teaterforestillinger her af BDN (Bund Deutscher Nordschleswiger). Den tyske skole havde brugt salen og scenen til elevernes opvisninger og skolen havde afholdt sit årlige ”Lottespiel”. Salen havde været udlejet til danseskole. Endelig havde forpagteren selv haft rådighed over salen i forbindelse med driften af restauranten.

Men det haltede med økonomien for så at sige alle forpagtere. Fra Bonn som havde bidraget økonomisk, havde man håbet på at stedet også blev drevet som hotel.

I 1976 havde foreningen en bankgæld på 33.000 kr. Og man havde udestående fordringer hos fire forpagtere på ca. 50.000 kr. Situationen blev drøftet i oktober 1976 med repræsentanter fra Deutsches Generalsekretariat i Aabenraa. Det endte med et forslag at sælge dele af en ubenyttet grund nord for skydebanen. Dette foreslog generalsekretariatet ministeriet i Bonn. Tilladelse til salg forelå et år senere. I februar meddelte formanden, at grunden var solgt for 175.000 kr. Samtidig henvendte man sig til kommunen med et forslag om at udleje det oprindelige Schweizerhalle til offentlige formål, dog uden sal, garderobe eller skyttehal.

 

En gammel is – kælder lå på grunden

Men ak, køberen af den frasolgte grund, opdagede stenbrokker lige under jordoverfladen, hvilken gjorde det umuligt at bearbejde jorden.

Hvad ingen åbenbart vidste, var at den første ”Schweizerhalle”, der nedbrændte i 1908, havde en is-kælder, som var brudt ned på stedet og resterne tildækket med muldjord. Sagen kostede foreningen 20.000 kr. i erstatning-

 

Udlejning til Kommunen

I løbet af sommeren blev man enig med kommunen om at udleje forhuset for 4.000 kr. om måneden. Salen tilbød foreningen kommunen for 800 kr. pr. aften. Det viste sig, at salen blev efterspurgt. En anmodning om at afholde noget så moderne som ”Beat – Bal” gav imidlertid anledning til alvorlige betragtninger, dog uden at ende som afslag.

Man lavede en aftale med Tønder Læse – og Ungdomsforening, som lejede salen og investerede 500.000 kr. i forbedringer.

Økonomien blev forbedret. I 1981 var der et overskud på 15.000 kr. I 1981 dukkede tanken op at afståelse af ejendommen. I 1986 fik man et tilskud på 550.000 kr. til en ombygning af forhallen. Som modydelse blev aftalen med Tønder Læse – og Ungdomsforening forlænget for ti år.

 

Omfattende skader på ejendommen

Året efter blev der konstateret omfattende skader på bygningen. Reparationerne blev anslået til 500.000 kr. Man besluttede sig for at henvende sig til kommunen. I 1987 tilbød kommunen tre millioner inkl. inventar.

 

Schweizerhalle solgt til kommunen

Foreningen tilbød Tønder Kommune det hele for 4 millioner kroner. Men de svarede at de kun ville tilbyde 3,2 millioner og det var et definitivt tilbud. Dette blev så endelig godkendt af foreningen

 

”Den Gamle Redaktørs” forhold til Schweizerhalle

Vi andre tøndringer har vel alle et forhold til Schweizerhalle. Jeg gik til koncerter og lørdagsbal. Her var jeg til Schützenfest og fil lov til at skyde af min onkel Jackob, der var Schützenbruder. Og her var jeg med til at indrette et studie med Tønder Båndamatørklub under scenen i salen. Vi optog blinde-bånd og fik Arrows til at indspille to julesange. Det optog oppe i salen.

Her afsluttede vi altid ræveløb med de sønderjyske walkie-klubber, når vi kørte i området. Ja så holdt jeg et foredrag på sønderjysk om Tønders historie. Der kom 125 mennesker en almindelig torsdag aften. Arrangør var min tidligere klasselærer på Tønder Kommuneskole, Anni Johansen.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• jv.dk
• dernordschleswiger.dk
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.094 artikler
• Under Tønder finder du 347 artikler
• Under Sønderjylland finder du 257 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 410 artikler

 

• Schweiterhalle i Tønder
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder omkring 1930
• Tønder mellem dansk og tysk
• Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunkt
• Anklage for højforræderi
• I nazismens skygge
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Den nationale pligt for moderlandet
• Jens Møller – folkefører eller folkeforfører
• Det tyske mindretal efter 1920
• Besættelsestiden – og Det Tyske Mindretal
• Det tyske mindretal
• Carl Beuck – en modig præst fra Mindretallet
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Et mindretal under besættelsen
• De kom tilbage
• Gerningsmænd eller ofre
• Danskerpak og Tyskerpak
• Da Fårhuslejren satte gang i den 1-3
• Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?
• Myter omkring Førslev – og Fårhuslejren
• Fårhuslejren
• Straffelejren og mange flere artikler