Artikler
Juli 26, 2025
Folkets Oprør under Besættelsen
Kampen er ikke slut. Det handler meget om ideologi. Men hvem er forfatteren Jan Ulrik Thomsen. Det var DKP, der organiserede opstanden, får vi at vide. Skammen kunne have levet for evigt, hvis vi ikke havde kæmpet imod. Et socialdemokratisk angreb med DKP. Delegeretmøde i Odense. På jagt efter arkiver. Nogle forbliver bag lås og slå. Andre er forsvundet. Horserøsfangernes uret. Folkets oprør 1943/44. Det startede i Esbjerg i august 1943. Spræng flåden. Socialdemokraterne fulgte tyskerne. Ikke enighed i Esbjerg. En stikker på spil. 10.000 borgere til begravelse. Tyskerne skød på arbejderne. De truede sig til forsyninger. Sabotageaktioner i København. Kasteskyts mod tyskerne. DKP opfordrede til, at man standsede arbejdet. Gadekampe. Vand, gas og elektricitet blev lukket ned. Frihedsrådet udsendte erklæringer. Bomber placeret forskellige steder. Terroren fortsatte. Besættelsestidens historie. Samarbejde mellem DKP og De Konservative. Tyskerne skylder os 60 milliarder kroner, mener forfatteren. Og så mener han at tyskerne stadig skylder os 60 ms. Kr. Blev vi reelt befriet den 4. maj 1945? spørger han. Er vi på vej til Det tredje Riges Genkomst? Er også et vigtigt spørgsmål, som forfatteren besvarer. Vi bliver i den grad ført ind i den kommunistiske ideologi og antifascisme. Forfatteren har skrevet til Folketinget. Bombastiske udtalelser i bogen.
Kampen fortsætter
Bogens indledning åbner med en refleksion over, hvordan historien om besættelsen rækker ud over blot perioden 1940-45 og får relevans langt ind i nutidens samfundsdebat. Forfatteren tager læseren med på en rejse, hvor fortid og nutid flettes sammen, og hvor kampen for frihed og modstand mod undertrykkelse ikke bare betragtes som et afsluttet kapitel, men som et levende tema, der stadig kalder på engagement, lyder det fra forfatteren.
Da vi sagde ja til dette, mente vi, at det udelukkende var en bog om besættelsen. Men vi kommer langt videre. Forfatteren mener, at begivenhederne i dag minder om 1940’erne og at der stadig er en frihedskamp, der skal kæmpes.
Det handler om ideologi
Vi kommer også ind på EU – valget og EU’ s ”undertrykkelse”. Forfatteren vil meget og det er langt fra en bog, der kun beskæftiger sig med Folkets oprør under besættelsen. Det handler mig om en ideologi som godt nok er lidt fremmed over for undertegnede.
Hvem er forfatteren?
Forfatteren har et omfattende litterært arbejde bag sig som vel rummer ca. 30 udgivelser. Han siger selv han beskriver en udvikling, der er knyttet til personlige erfaringer og den generelle samfundsudvikling. Det er bøger omkringfilosofi, historie og samfundsforhold.
Det var DKP, der organiserede arbejderne!
Vi hører om kommunisternes indsats under frihedskampen. Ifølge forfatteren var det DKP, der organiserede arbejderklassen. Frit Danmark udarbejdede efter besættelsen en hvidbog, hvor de fortalte om den enkelte politikers gøren og laden samt pressen og folkestyrets optræden.
Skammen kunne have levet for evigt
Det var absolut et knæfald for tyskerne og havde det ikke været for modstandsbevægelsen måtte Danmark leve med skammen for evigt. Denne bog er bl.a. et tilbageblik til besættelsestiden. Det var ifølge forfatteren unge mennesker der trodsede uretten og satte deres liv på spil.
Et socialdemokratisk angreb mod DKP
Det var ifølge Lars Ulrik Thomsen nazismens sejr i Tyskland, der gav stødet til en omfattende vækst i de antifascistiske kræfters aktivitet. Og ifølge forfatteren optrådte Socialdemokratiets ledelse anderledes i en række lande. Herhjemme udarbejdede Hans Hedtoft et angreb mod kommunisterne i skriftet ”Kommunisternes splitteri”
Delegeretmøde i Odense
I juni 1938 kaldte kommunisterne til samling i Odense. Man vil kæmpe mod højre-kræfterne. De var på vej frem overalt i Europa. Der var 400 delegerede forsamlet. Men der var 2.000 tilhørere i Fyns Forum.
Man mindedes de 28 faldne i den spanske borgerkrig. Ca. 500 danske frivillige deltog.
Konferencen sluttede med en demonstration med 10.000 deltager. Forfatteren Martin Andersen Nexø talte.
På jagt efter arkiver
Forfatteren havde forsøgt at få fat i nogle protokoller vedr. Horserød-fangere. Esbjerg politi hævdede, at de havde afleveret protokollerne hos Landsarkivet i Viborg. Men her fik han at vide, at de stadig befandt sig hos politiet i Esbjerg. Her fik man så at vide, at protokollerne af personlige grunde ikke kunne udleveres.
Åbenbart hersker højesteretsdommer Troels G. Jørgensens og justitsminister Thune Jacobsens ånd stadig:
Åbenbart gælder dette også for Rigsarkivet. I første omgang kunne man ikke finde arkivnummeret. Endelig fandt man så nummeret eller numrene. Nu måtte forfatteren gerne få indblik i de 10 sager. Men nu kunne dokumenterne så ikke findes.
Da undertegnede i 2017 udkom med den tredje bog oplevede han noget lignende.
Horserød-fangernes uret
Men tilbage til bogen. Det mystiske er nu, at vi så ikke fik noget at vide om disse Horserød-fangere og den uret, der overgik kommunisterne, da de blev arresteret. Vi skal henvise til bunden af denne artikel, hvor der er forslag til, hvor du kan læse mere.
Folkets oprør 1943/1944
Den 29. august 1943 er det Folkets Dag. Men det er sparsomt, hvad der findes af materiale. Hvordan begyndte opstanden? Ja den begyndte såmænd i Esbjerg. I bogen følger vi dramatisk, hvad der skete i Esbjerg og Aalborg og i mindre grad, hvad der skete i Århus og Odense.
Og begivenhederne i København beskrives malerisk af selveste Hans Kirk.
Det startede i Esbjerg i august 1943
Men det startede i Esbjerg i begyndelsen af august 1943. Opstanden bredte sig ret hurtig til Odense. Jern-industrielle virksomheder fulgte. Og nu fulgte også Ålborg og Århus. Tyskerne var desperate, de lagde en jernring om byen. Og så lukkede de for vand og gas. Gennem illegale blade organiserede man strejkerne.
Det var funktionærer, tjenestemænd og private næringsdrivende og handlende der bakkede denne modstand op. Det blev dyrt, når man blev taget af tyskerne. Det var organisationen Frit Danmark, der organiserede indsatsen i de enkelte byer, fortæller forfatteren. I Esbjerg truede kommandanten med at henrette to arbejdere fra hver arbejdsplads.
Spræng flåden
Langs Langelinie havde tyskerne anlagt kanonstillinger. Men om morgenen kl. 4,08 kom ordren til elle enheder ”Spræng flåden”. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, skulle man søge svensk havn.
Socialdemokraterne fulgte tyskerne
Esbjergenserne ville ikke finde sig i behandlingen. Socialdemokraterne gjorde alt for at følge tyskerne, mener forfatteren. Smedene forlangte at tyskerne skulle trække deres tropper tilbage. 2.000 arbejdere samlede sig på Palace Hotel. Man opfordrede til generalstrejke i Esbjerg. Men Arbejdernes Fællesorganisation kørte rundt i politiets højtalervogne og opfordrede til at man genoptog arbejdet.
De Samvirkende Fagforbund havde udsendt et cirkulære, hvor kommunister blev nægtet at indtaget tillidshverv på arbejdspladser og fagforbund.
Ikke enighed i Esbjerg
Men der var bestemt ikke enighed i Esbjerg. Frit Danmark opfordrede til at den almindelige beboer ydede de strejkende al mulig støtte. Heller ikke hos DKP var der enighed.
Men hos Thomas B. Thriges Maskinfabrik havde man igen fortsat strejken. Politiet havde travlt med at udføre tyskernes arbejde. Måske var det derfor en politiets salatfade var væltet.
En stikker havde åbenbart været i spil
Ved Aalborg havde en stikker åbenbart givet tyskere besked om, at frihedskæmpere natten til den 18. august ville hente nedkastede våben fra britiske fly. Det skete i Rold Skov. Den lokale landbetjent deltog i tyskernes klapjagt.
En mand blev fanget. Han blev ved en standret dømt til døden. Den 8. september blev det meddelt at han var død ved skydning.
Bag rattet til den bil, der skulle køre ammunitionen, sad en ung bankassistent. Han blev gennemhullet af maskingeværer.
10.000 borgere var på spil
Den 23. august skulle han begraves. Næsten hele Aalborg havde besluttet at følge ham til graven. Tyskerne ønskede dog ikke at borgerne skulle vise ham den sidste ære. Begravelsen fandt sted kl. 8 om morgenen. Man var bange for ulykker.
Det var nok 10.000 borgere på banen. Et tysk jagerfly strøg over kirkegården. Et par pistolskud blev afgivet. Tyske lastbiler med soldater i fuldt krigsudstyr blev sat ind mod forsamlingen. Det hele blev hurtigt forvandlet til en krigsskueplads. Folk blev trampet ned i den panik, der opstod. I løbet af kort tid drønede der tanks gennem Aalborg.
En snes ofre blev indlagt på byens sygehus. 16 af dem var med skudsår. De tyske soldater var nærmest gået amok. På Hotel Phønix rykkede de ind og myrdede overtjeneren. Hvorfor vides ikke.
Tyskerne skød på arbejdere
Nordjyderne svarede igen og begyndte at kaste brosten mod tyskerne. En nazist og en ”Feltmadras blev pryglet foran Ansgarkirken. Læger og samaritter trådte til.
Næste morgen stod tyskerne og skød på dem, der endnu ikke havde nedlagt arbejdet. En arbejder døde og flere blev såret. De fabrikker, der endnu ikke havde nedlagt arbejdet, gjorde det nu i protest.
Der blev indkaldt til møde. 17.000 mødte op. Tyskerne var igen udkommanderet. De skød igen mod mængden uden varsel. Folk flygtede til alle sider. Tre mand blev dræbt og mange sårede.
Tyskerne truede sig til forsyninger
Aalborg blev nu af tyskerne betegnet som fjendtligt. Jagerfly fløj lavt hen over byen. Tyskerne forsøgte at tvinge bagere og slagtere til at udlevere varer til dem. Nogle steder lykkedes det, ellers var indehaveren blevet skudt.
I Skagen, Sæby, Århus, Fredericia og Vejle protesterede man mod tyskernes overgreb.
General von Hanneken indførte undtagelsestilstand-forbud mod alle øder, sammenstimlen og opløb. Biografer og restauranter skulle lukke senest kl. 19. Der var udgangsforbud fra kl. 20 til 6 om morgenen.
Regeringen misbilligede danskernes oprør mod tyskerne
Håndværkerforeningen opfordrede til at man fortsatte strejken.
Der blev udsendt en regeringserklæring, hvor man misbilligede modstanden mod tyskernes overgreb. De socialdemokratiske fagforeningsledere manede de danske arbejdere til ro.
Sabotageaktioner i København
I bogen bringes en malende beskrivelse af Hans Kirk. Her skal man nok lige tage med at Folkestrejken 1944 tages med i beretningen.
Vi får at vide at sabotørerne ødelagde maskinfabrikken Globus i Glostrup og Bohnstedt Petersens fabrik I Nordhavnen. Derefter var det Radiofabrikken Superphone på Finsensvej. Derefter fulgte Nordwerk og Audi i Ryesgade. Ved Riffelsyndikatet lykkedes det sabotørerne at få 72 maskingeværer og 2 maskinkanoner med inden de ødelagde stedet.
Kasteskyts mod tyskerne
Tyske patruljer drønede gennem gaderne og skød vildt om sig. Mange steder blev der brændt billeder af Hitler eller udstoppede figurer, der forestillede den tyske fører. I Rantzausgade-kvarteret strøg en flyver lavt hen over husene og beskød menneskemængden med maskingeværer.
Fra vinduerne blev der slynget kasteskyts ned i hovedet på tyskerne. I aftenens løb blev 7 mennesker dræbt af tyskerne og ca. 50 blev indlagt på hospitalerne.
DKP opfordrede til at man standsede arbejdet
DKP opfordrede til at man standsede arbejdet. Og det gjorde havnearbejderne og arbejderne i Generel Motors, Atlas, Titan, F. L. Smith, Statsbanernes Centralværksteder, Brødfabrikkerne, på flyvepladserne og mange andre steder.
Gadekampe
Werner Best svarede igen ved at sende soldater ud i gaderne. På hjørnet af Istedgade og Saxogade tømte en patrulje maskinpistolerne ind i en menneskemængde, En blev dræbt og syv sårede. I Baggesensgade nedlagde de tapre tyskere et selskab, der kom ud af en gadedør.
I Østrigsgade kom der til en regulær gadekamp mellem tyske soldater og gadens beboere. Om torsdagen meddelte aviserne at spærretiden var ændret fra 20 til 13.
Fredag morgen gik sporvognsfunktionærerne hjem. Efterhånden lukkede også alle butikker, banker og kontorer. Ambulancer kørte i pendulfart. På Nørrebro blev der bygget barrierer. På Vesterbro skød en civilklædt Schalburg – mand på mængden. Han blev reddet af tyskerne. Denne episode ophidsede i den grad danskerne.
Vand, gas og elektricitet blev lukket ned
Flere hundreder brød ind i varehuset Buldog, hvis ejer Bryde- Nielsen var en kendt tysker ven. Butikken blev røvet og inventaret smidt ud på gaden. Flere butikker blev raseret og sat i brand. Om aftenen besatte tyskerne vand, gas og elektricitetsværker. De var begyndt at skyde mod ambulancerne.
Næste morgen var København en belejret by. Alle virksomheder lå stille. Der var ingen vand, gas eller lys, ingen telefon, ingen radio, ingen aviser.
Frihedsrådet udsendte erklæringer
Frihedsrådet udsendte i dagens løb erklæringer, der opfordrede til at fortsættelse af folkestrejken indtil følgende krav var opfyldt:
Lørdag ved daggry fløj tyske flyvemaskiner over byen. Fra formiddagstimerne begyndte en massiv udvandring fra byen. Trafikken var standset. Men fra Glostrup afsendtes med store uregelmæssigheder tog ind til København.
Bomber placeret mange steder
På Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Nørrebros Runddel placerede tyskerne bomber. Schalburg – mænd og tyskere brød ind adskillige steder og beslaglagde diverse ting.
Tyskerne skød mod åbentstående vinduer, gadedøre og porte. 25 blev ramt og 15 blev dræbt. En jagermaskine gik lavt ned mod menneskemængden.
Terroren fortsatte
Søndag aften kom der igen vand, gas og lys. Men terroren fortsatte. På Nørrebro og Østerbro kørte Schalburg-folk og skød mod højre og venstre. På Nørrebro skød tyskerne med kanoner.
Om mandagen opfyldte tyskerne Frihedsrådet, der nu afblæste strejken.
Besættelsestidens historie
I bogen er der et afsnit, der hedder besættelsestidens historie. Her refereres til Hans Kirchhoff og en samtale med Information den 10. – 11. maj 2014. Og den samtale er forfatteren absolut ikke tilfreds med.
Men netop historikeren Hans Kirchhoff var ikke tilfreds med besættelsestidens historie. Tag bare hans bog ”At handle med ondskaben”. Heri beskrives netop, hvordan de forskellige partier samarbejdede med tyskerne. Og denne bog burde Anders Fogh Rasmussen også have læst, da han kritiserede alle andre partier end hans eget under besættelsen. Netop denne person kritiseres i bogen, men det er nu for andre ting.
Samarbejde mellem DKP og De Konservative
Fra 1943 blev Danmarks Frihedsråd den eneste legitime autoritet i landet, ifølge forfatteren. I bogen beskrives også samarbejdet mellem DKP og de Konservative i fremstilling af illegale blade, Christmas Møller’ s udtalelse i ”Da Danmark kaldte:
Tyskerne skylder os 60 milliarder kr.
Forfatteren fortæller, at der på et tidspunkt var 300 illegale blade i landet. Og så skylder tyskerne os stadig 60 milliarder kroner efter 1972- priser.
Blev vi reelt befriet den 4. maj 1945, spørger forfatteren
Igen bliver draget ind i EU og forfatteren spørger, om vi reelt blev befriet den 4. maj 1945. Fascismen har ændret form. Den er anderledes end i 1930erne. Databehandling og overvågning har givet monopolerne et fantastisk redskab til at kontrollere enhver borgers politiske aktivitet.
Og så mener forfatteren også at man stadig lægger hindringer i vejen for kommunistisk aktivitet. Man skriver den kommunistiske aktivitet ud af historien lige som man gjorde den 29. august 1943.
Det Tredje Riges genkomst?
Forfatteren er bange for det tredje riges genkomst og nævner nogle eksempler. Forfatteren bemærker, at ikke mange bemærker Sovjets kamp mod nazismen. Det er kapitalisterne kamp for at få mere og mere indflydelse.
Og så mener forfatteren, at der er mange paralleller mellem 1940erne og situationen i dag. Censuren i dag er dog mere raffineret end under besættelsen.
Vi bliver ført ind i den kommunistiske ideologi
Jo det er en bog med masser af holdninger og standpunkter. Vi vil ikke indgå i en diskussion om alle disse holdninger. Det vil vi overlade til læserne. Vi havde forventet mere besættelseshistorie. Vi kunne godt havde hørt mere om kommunisterne i Frihedsrådet og i modstandsbevægelsen. Det var i den grad dramatiske begivenheder, vi hørte om specielt fra Esbjerg og Aalborg. Og så var det lige Hans Kirks dramatiske skildring fra det københavnske. Cirka halvdelen af bogen er ikke så meget om modstandsbevægelsen og folkets oprør. Vi bliver i den grad ført ind i den kommunistiske ideologi.
Forfatteren har skrevet til Folketinget
Forfatteren af bogen, Lars Ulrik Thomsen har skrevet til Folketingets Præsidium. Han skriver bl.a.:
Ja kære læsere, hvad mener I?
Bombastiske udtalelser
Bogen er til tider interessant, men det er en anderledes historiebog om besættelsen. Og fordi man stiller spørgsmålstegn, behøver man ikke at være antikommunistisk. Der er masser af bombastiske udtalelser i bogen, som man lige skal vænne sig til.
Lars Ulrik Thomsen:
Hvis du vil vide mere:
Under Nørrebro finder du 341 artikler
Juli 16, 2025
Kommunistforfølgelsen 1941
En meget interessant og letlæselig bog, der er smart opbygget. Man kan hele tiden se, hvad forfatteren vil. Vi gennemgår Kommissionsrapporter, der er fyldt med erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn. Vi støder også på bortkommende dokumenter. Bogen burde være fast inventar hos dem, der er skeptikere af den officielle besættelseshistorie. På en smart måde gennemgår vi værker og bøger, der behandler dette tema. Oldefar var blandt de internerede. 1.053 kommunister blev anholdt i kortere og længere tid. Tyskerne havde forlangt 70. Det var dansk politi, der havde givet dem listen. Aktionen mod kommunisterne var måske ikke så overraskende. Folkestemningen var mod kommunisterne. Hvor var fagbevægelsen? Alt peger på at aktionen var planlagt længe før. ”Den tvungne hånd” Dansk Politi var mere end villige til at hjælpe tyskerne. Allerede i 1930’erne samarbejdede med tysk politi. Overbetjent Madsen sagde mere end de andre. Men kommissionen mente at han var utroværdig. Man ventede forgæves på et tegn i Horserødlejren. Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget, sagde overbetjent. Tidligere justitsminister: En demokratisk beskyttelse, skulle ikke gælde kommunister. Var aktionen en del af forsvarsforanstaltningerne? Yderst interessant bog.
Oldefar var blandt de internerede
Vi har læst en spændende bog af historikeren Albert Scherfig. Hans oldefar, Hans Scherfig var blandt de 350 internerede i Horserødlejren. De blev alle anholdt, fordi de var kommunister. To måneder efter fik man så Kommunistloven med tilbagevirkende kraft.
1.053 kommunister blev anholdt – Tyskerne havde forlangt 70
Tyskerne forlangte at 70 kommunister skulle anholdes. Disse navne havde de fra en liste som Dansk Politi havde givet dem. Men 1.058 danske kommunister blev tilbageholdt. 350 sad interneret i Horserødlejren. Af dem blev en masse sendt i KZ – lejr.
Mange fik mellem to og syv måneders. I august 1943 var der endnu 246 indsat i Horserød-lejren.
Hvem gav ordren? Forlangte tyskerne mere end de 70 på listen. Og var tyskerne slet ikke til at forhandle med. Det er nogle af de ting som Albert Scherfig forsøger at få svar på.
Besættelsestidens skyggesider
Det er en velskreven og letlæste bog, der er flot disponeret. Den er smart opdelt, så man hele tiden ved, hvor forfatteren vil hen. Bogen er meget interessant og burde være fast inventar for alle, der er interesseret i besættelsestidens skyggesider.
Erindringsforskydninger, hukommelsestab og løgn
Bogen er godt disponeret og opbygget. Vi gennemgår Kommissions-rapporterne. Her er det tydeligt, at embedsmændene og politikerne forsøger at redde sig selv. Der forekommer en masse erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn.
Aktionen mod kommunisterne måske ikke en overraskelse
Og så kigges der på, hvad historikere og forskere har skrevet om hændelsen. Og her er der i den grad stor uenighed. Albert Scherfig har fundet interessante nyheder frem. Måske var aktionen mod kommunisterne ikke så stor en overraskelse.
Det er bestemt ikke altid særlig populært at påpege fejl hos myndighederne under besættelsestiden. Pludselig har man ikke mere adgang til arkiver eller dokumenter er forsvundet. Undertegnede har selv oplevet det.
Folkestemning mod kommunisterne
Temaer omkring denne hændelse bliver stadig mødt med skepsis. Dengang havde medier i den grad sørget for at stemple kommunister som Hans Scherfig og Hans Kirk som terrorister. Ja det havde politikere også sørget for.
Det kan undre at befolkningen ikke gjorde mere oprør. Og hvor var fagbevægelsen?. En masse af de anholdte var tillidsmænd på store arbejdspladser. Nu var det dog sådan at folkestemningen var vendt mod kommunisterne. Der var udbredt en følelse af, at kommunisterne havde sat sig uden for samfundet.
Alt peger på, at aktionen var planlagt
Den Parlamentariske Kommission taler om en overrumpling. Men var det nu også det? Alt tegnede til at aktionen mod de danske kommunister var planlagt. Bogen undersøger hændelsesforløbet.
Rigspolitiet har meddelt, at de har tilintetgjort dokumenter for ikke at bringe danskere i fare.
Det afgørende møde blev betegnet som højspændt og ophidsende. Atmosfæren blev betegnet som alvorlig. Et kartotek over ledende danske kommunister var for længst afleveret til tyskerne. Allerede i 1930erne var dansk politi begyndt at samarbejde med tysk politi
Den tvungne hånd
Hvorfor følte embedsmændene og ministrene sig tvunget af tyskerne? Hvilke repressalier truede de med? Albert Scherfig kalder dette for ”Den Tvungne Hånd”. Og dette optræder kun ganske få gange i afhøringerne af Kommissionen.
Måske er dette en myte? Danmark afløs uden forbehold.
Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne
Hvad truede tyskerne egentlig med? Kunne man slet ikke forhandle med tyskerne? Det ser ud til at det officielle Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne med at sætte kommunisterne ud af spillet. Danmark var meget mere aktiv end det vi har fået at vide.
Justitsminister Harald Petersen var blevet bedt om at gå. Han havde længe nok trådt tyskerne over tæerne. Han fralagde sig lige som Thune Jacobsen et hvert ansvar.
Overbetjent Madsen sagde mere, end de andre
Åbenbart var det overbetjentene Dinesen og Madsen, der fik ansvaret for, hvem der skulle arresteres. De havde i årevis beskæftiget sig med kommunist – kartotekerne. Madsen forklarede, at afdeling D var etableret tilbage i 1927 og man efterhånden i kartoteket havde over 50.000 indførelser.
Madsen forklarede, at der blev udsendt et telegram til alle politimestre i provinsen
Man ventede på et tegn i Horserødlejren – i august 1943
Man sad i Horserødlejren og ventede på et tegn, at lejren skulle åbnes i august 1943. Men dette tegn kom aldrig.
Kommissionen tog dog ikke Madsens forklaring alvorlig, da alle andre modsagde ham. Måske for igen at redde sig selv.
Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget
Åbenbart eksisterede der kartoteker på 60-70.000 personer, man skulle holde øje med. Allerede justitsminister Zahle skulle have udsendt en ordre om, at landets politimestre skulle holde øje med folk på fløjen og de måtte gerne bidrage med nyt.
Albert Scherfig skriver, at en af de afhørte betjente fortæller, at man i april 1940 havde fået ordre på at omorganisere det omfattende kartotek
Et interessant spørgsmål
Interessant er det også, at Scherfig fremhæver Kochs retshistoriske disputats Demokrati slå til – Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1994.
Heri stilles spørgsmålet:
En demokratisk beskyttelse skulle ikke gælde for kommunister
Tidligere justitsminister K.K. Steincke kunne berette om at det kommunistiske parti gik ind for terrormetoder, voldelige revolutioner og er så grundlæggende antidemokratisk, at en demokratisk beskyttelse ikke gælder for dem.
Der blev givet flere midler til overvågning
Henrik Stevnsbjerg forklarer af Afdeling D fik tilført flere penge og deres betydning voksede op gennem 30’erne. Overvågning og registrering vokser. Og denne overvågning fortsatte til langt efter besættelsen. Således skulle der have været et kartotek bestående af 100.000 kort i 1950. I dette var der oplysninger om 20.000 danskere.
Var aktionen en del af forsvarsforanstaltninger?
Koch mener at aktionen mod kommunisterne var en direkte fortsættelse af forsvarsforanstaltningerne, demokratiet allerede havde taget i brug mod kommunisterne.
Dokumenter forsvinder
Historikeren Torben Jano mente, at aktionen mod kommunisterne allerede var på tegnebrættet i februar 1940. Sagen blev henlagt og gemt i et pengeskab. Den forsvinder før befrielsen. Sjov nok indgår den i Justitsministeriets mangelliste.
Overbetjent Madsen stemples som utroværdig
De danske myndigheder så åbenbart den kommunistiske trussel så alvorlig, at der allerede før besættelsestiden af Danmark var overvejelser om at indføre en eller anden form for aktion mod kommunisterne. Det er også den formodning Madsen fra Afdeling D havde. Men Kommissionen afviste dette, da Madsen stod ganske alene med dette synspunkt.
Yderst interessant bog
Under PET Kommissionens arbejde fandt man et citat fra Justitsministeriet:
En yderst interessant bog, der viser, at der endnu er mange grå sider i besættelsestidens historie. Men kan man komme videre? Dokumenter er fjernet eller sagt lidt pænere ”bortkommet”. Falske udsagn er givet, for at redde sig selv.
Albert Scherfig:
Kommunistforfølgelsen 1941
Forlaget: Fanefjord
Hvis du vil vide mere:
Juli 13, 2025
Online-litteratur om København
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om København.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler med lokalhistorie om København (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Sønderjylland
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Sønderjylland.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 300 online-titler med lokalhistorie om Sønderjylland (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Østerbro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Østerbro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Østerbro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om Nørrebro
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Nørrebro.
Ved at bruge følgende link for du en liste over online-titler om Nørrebro (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 13, 2025
Online-litteratur om besættelsestiden
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om besættelsestiden.
På siden om besættelsen (der ses her) findes der mere end 300 online-titler, der er blandt omfatter følgende kategorier:
Blandt de digitaliserede titler ses også de illegale blade samt flere unikke kilder, der ikke ses andre steder. Fx Dr. Werner Bests kalendernotater og den såkaldte Stockholm-liste, der er en interneringsliste fra Stockholm-gruppen, der indeholder ca. 8.000 danske personer under mistanke for tyskvenlige aktiviteter. Dog er kun et navneindeks tilgængeligt.
Der er via siden også adgang til en søgbar database med størstedelen af de personer, der var registrerede medlemmer af DNSAP, det danske nazistparti.
Det hele findes på siden om besættelsen hos Danskernes Historie Online.
Juli 12, 2025
Online-litteratur om Aabenraa
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Aabenraa.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 150 online-titler om Aabenraa, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 11, 2025
Online-litteratur om Tønder
Danskernes Historie Online har mere end 52.000 historiske titler online, og blandt den historiske litteratur er der naturligvis også mange bøger om Tønder.
Ved at bruge følgende link for du en liste over mere end 200 online-titler om Tønder, herunder årsberetninger fra uddannelsesinstitutioner (tryk her). Ved hver bog kan man via linket efter ”Online-tjenester” åben en PDF-fil med den pågældende bog.
På bibliotekets hjemmeside (www.slaegtsbibliotek.dk) har du også mulighed for fritekstsøgning, hvor du kan søge mere specifikt på navne, steder, emner og meget mere. Fritekstsøgningen finder litteratur, hvor det du søger på, indgår i teksten.
Juli 9, 2025
En læge på Nørrebro
Nonnernes hospital. Et moderne hospital. Man fik smør på. Kommunen købte ikke ”gamle” hospitaler. Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegård. Hospitalet bygget i pavillons bygninger. Ansat af Sygekassen. Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekassen. Lægerne vogtede over deres område. Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen. Nu fik lægen sandelig rindende vand. Under ”Den Spanske Syge”, Fra cykel til lukket vogn. Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal. Apotek Ægirsgade/Nannasgade – de første med el. Ældre læger kunne ikke komme i pensionsordning. Mange flere læger var blevet ansat. Stor Polio-epidemi. Respekten for folk i hvide kitler havde aldrig været større. Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper. Ikke engang etagevask kunne foretages. TV’ et blev ikke engang slukket under besøg. Brugskunst. Når patienter var sengeliggende.
Nonnernes hospital
De katolske Sankt Joseph søstre åbnede den 1. juli 1875 et hospital med 20 senge. Den blev senere udvidet til 400 senge. Hospitalet blev stiftet dels ved frivillige bidrag til dels med større prioritetslån.
Man optog patienter fra enhver trosform. Behandling på ene stuer kostede 4-6 kr. Hospitalet havde fem afdelinger. På hver afdeling var der ansat en overlæge, 6 reservelæger og to assistenter. I 1904 blev der behandlet 2.401 patienter på hospitalet.
Et moderne hospital
Man sagde om nonnernes hospital at det var uhyre moderne og tiltrak de nye lærer. Speciallæger, der ikke kunne få deres patienter indlagt. Indlagde dem her. men i de fleste tilfælde skulle de selv betale. I begyndelsen var der dog ingen hjalp at hente fra stat og kommune.
I midten af 1950erne købte man og indrettede Schous Papirfabrikker til hospital. Røntgenafdelingen blev udvidet. En nyt moderne operationsafdeling blev bygget. Et moderne laboratorium blev bl.a. udvidet.
Man fik smør på
Man sagde tidligt i hospitalernes historie:
Kommunen køber ikke ”gamle” hospitaler
Det kom bag på hospitalets 800 ansatte at kommunen ikke ville overtage. Hospitalsborgmester Alsing Andersen sagde det på denne uelegante måde:
Det flotte hospital lukkede i 1979. I 2005 lukkede stedet også som plejehjem.
Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede
Her på Blegdamsvej blev Blegdamshospitalet opført i 1879. Det var ikke lige populært alle steder. Således klagede pastoren i Skt. Johannes kirken. Han ville ikke haves sådan et hospital liggende i naboskabet.
Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegården
Den sidste koleraepidemi havde København i juni 1853. Man brugte den traditionelle behandling åreladning, lavement og opkastning, hvilket kun forværrede situationen. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistents Kirkegård. I oktober 1853 var der anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 havde dødelig udgang.
Hospitalet bygget i pavillonbygninger
Dette gav anledning til et opgør med tidligere tiders dårlige vandforsyning kloakering og hygiejne. Men hospitalet holdt næsten 100 år. Grunden tilhørte krigsministeriet. Hospitalet bestod af en række pavillon-bygninger.
For at berolige pastoren og andre flyttede hospitalsborgmesteren ud i området. Og der blev rejst et stort hegn.
Ansat af sygekasse
Læge Christens begyndte i 1905 og fortsatte i 52 år. Sygdom tvang ham til at gå på pension. Må vi præsentere Sophus Christens.
I det tidsrum havde Nørrebro forandret sig meget.
I 1896 tog han ind på medicinstudiet. I 1903 aflagde han lægeprøve.
Hvis man dengang ville være rigtig læge, skulle man ansættes af en sygekasse. De var suveræne og bestemte mange ting. Og det var antallet af læger samt praksisområdet. København bestod af 80 små sygekasser med hver deres bestyrelse. Det var frivillige og ulønnede uden nogen som helst indsigt i lægegerningen.
Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekasse
Som almindelig borger skulle man fremlægge en lægeattest. Man optog ikke kronisk syge som patienter. Og så kostede sådan en attest 1 kr. i honorar.
Lægerne vogtede over deres område
Det var god tone, at Københavns Lægeforening ikke blandede sig, men man orienterede dog den lokale sygekasse. Christens skrev til lægernes formand. Denne svarede på ”den ærede forespørgsel”, at foreningen ikke havde noget at indvende mod ansættelsen.
Christens fik tildelt et område, der ikke omfattede ret mange patienter. Lægerne vogtede over deres område, som godt kunne overlappe. Det var ikke usædvanligt at gå på strandhugst blandt naboområdets patienter. Vores hovedperson havde 550 patienter fra sygekassen Alderstrøst. Hans praksis var ikke ligefrem blomstrende.
Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen
Arbejdsdagen var døgnets 24 timer – alle ugens syv dage hele året. Eneste undtagelse var årets fire største helligdage. Om søndagen var der konsultation mellem 8 og 9- Det var som regel mændene der sukkede op ”efter besøg hos barberen”. Konerne havde nok at gøre derhjemme.
Det var som regel ligegyldige ting som ønsket om mere medicin. Dette var en pestilens for mange. En læge kom af med patienterne om søndagen ved at han bad folk om at smide tøjet. Og så fik de ellers en grundig undersøgelse. Og sådan en grundig gennemgang tog tid. Sidste patient gik først langt ud på eftermiddagen. Lægens grundighed rygtedes i kvarteret. Og så skulle der ellers skrives recept.
Det endte så med at folk fra medicinalindustrien løb ham på dørene.
Slut om søndagen, men nu også om aftenen
I 1916 blev søndagskonsultationerne afskaffet. Men til gengæld skulle sygekasselægerne holde en ugentlig aftenkonsultation. Det var for de medlemmer, der arbejdede i dagtimerne.
I 1908 rykkede dr. Christens ud i en større lejlighed i Nansensgade 18. Her fik man sandelig også installeret en telefon. I 1914 flyttede Christens til Nørrebrogade 184. Flytningen blev besværliggjort, da der ikke kunne skaffes heste til trækning af flyttekasser. Første verdenskrig var begyndt og de danske og neutrale heste var solgt til tysk krigstjeneste.
Nu med rindende vand
Det nye lejemål bestod af en femværelses bolig på anden sal. Konsultationsstuen havde vaske og undskyldnings-kumme med afløb, Jo der var indlagt rindende varmt. En kakkelovn sørgede for opvarmningen.
Trods fremgangen måtte hæge Christens supplere indtægten som natlæge ved Røde Kors. Det kostede 4 kr., hvis det var unødvendigt at rekvirere lægen.
Fra sygekassen fik Dr. Christens et årshonorar for hvert medlem over 15 år og 6 kr. for hver er familie. Tog man på besøg for en kollega fik man 2 kr. Det samme fik man for At skrive en dødsattest. Fødselshjælp og abortbehandling i egen hjem blev takseret med 10 kr.
Under ”Den Spanske Syge”
I 1918 under influenzaepidemien ”Den Spanske Syge” har lægerne været på hårdt arbejde for deres penge. 60 sygebesøg var ikke ualmindeligt på en almindelig dag. Dertil kom den almindelige konsultationer. Dertil kom de mange dokumenter, der skulle udstedes. Og så var der varer og deriblandt medicin, som ikke kunne skaffes.
I en ejendom var samtlige syv familiemedlemmer syge. Her skulle der udfyldes 12 forskellige dokumenter. Her flottede Røde Kors sig og forhøjede honoraret med hele 10 pct.
De københavnske hospitaler havde meget travlt. Antallet af ramte lå på 18.000 – 19.000
Fra cykel til lukket automobil
Ofte foregik sygehusbesøg på cykel. Lægetasker og instrumenter til fødselshjælp befandt sig på bagsædet. Senere blev cyklen udskiftet med en motorcykel: Og senere med en lukket bil. Der var dog stadig kollegaer, der tog på sygehusbesøg på hestevogn.
Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal
Klientellet var dengang overvejende sporvejsfunktionærer, fabriks – og kommunalarbejdere, håndværkere, mindre handlende og alderstyende. Mange havde endnu retirader i gården. Så var det ikke let at være syg på 4.-5. sal. De fleste var to værelses lejligheder.
Apoteket ved Ægirsgade, de første, der fik el.
Trappelyset kom fra en gaslampe, der blev slukket kl. 22 Her måtte lægen finde vej. Den første, der fik elektricitet her på Nørrebro, var Apoteket på hjørnet af Ægirsgade og Nanasgade.
Ældre medlemmer kunne ikke komme i pensionsordning
Da lægernes organisation foreslog sygekassen en pensionsordning, blev de afvist. De herrer havde aldersrentekontoen. Først i 1946 blev Lægernes Pensionskasse oprettet. Der blev ikke stillet helbredskrav til medlemskab. Ældre læger kunne dog ikke blive medlemmer. Og som Christens sagde:
Mange flere læger var blevet ansat
I 1952 blev 2.700 børn og unge ramt af Polio. De blev indlagt på Blegdamsvejens Hospital
Sophus Christens måtte fortsætte til han var 79-årig. En sygdom i 1957 tvang ham til at stoppe.
Da han begyndte som læge ved sygekassen ”Alderstrøst” var der syv læger og et apotek i bydelen.
52 år senere, var der 17 læger og fem apoteker.
Stor Polio – epidemi
Fa 1940 blev alle smitsomme patienter sendt på Blegdamsvejens Hospital. 2.700 blev indlagt med polio i 1952. 348 døde, fordi åndedrætssorganerne blev lammede. De 315 kunne ikke selv trække luften men måtte have hjælp. Det var netop herfor indførelse af respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse.
Samtlige skolebørn i 1956 gik tilbudt Poliovaccine.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større
Vi kunne også have nævnt De Keltiske anstalter på Nørrebro. Her gik det også folk rundt i hvide kitler. Og filosofien var, at hvis man ikke tilpasse sig samfundet blev man sendt til en ø, og først efter et kirurgisk indgreb fik man lov til at forlade øen.
Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større.
Vi kunne have nævnt andre
Så kunne vi selvfølgelig have nævnt ”Almindeligt Hospital” og Balders Hospital. Eller at man blev nødt til at indrette et hospital på Ladegården, fordi ingen andre hospitaler i Københavns – området ville modtage Ladegårds-lemmer.
Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper
Jens Hilden har i bogen Nørrebro Historier – fra fedmadder til fædregrupper fortalt om sine oplevelser som 68´er læger på Nørrebro. Han beskriver bl.a., hvordan det så ud i et Nørrebro – hjem dengang.
Man havde fundet ud af at gennemsnitlige lægeforbrug var langt højere i de lave indkomstgrupper. Det skyldtes ikke mindst folk på overførselsindkomster. Det gennemsnitlige forbrug hos de førtidspensionerede var tre gange højere end blandt de erhvervsaktive.
Rent håndklæde lå parat
Dengang var der ingen dørtelefon. Man gik direkte ind fra gaden. Over for hoveddøren var et lille toilet eventuelt med en lille håndvask og med terrazzogulv uden afløb. Over håndvaskens kant lå et rent håndklæde med sæbe oven på. Man skulle huske at vaske hænder, når man gik – ellers var man ikke en rigtig læge.
Ikke engang etagevask kunne foretages
Rummet var så lille at der ikke engang kunne foretages etagebades. Da der senere kom bruseniche, kom den til at stå i soveværelset. Ved siden af toilettet var der en dør til det smalle køkken, hvor der først i rummet var et komfur, gasmåleren og aftrækket ovenover. Herefter køkkenbord med vitrineskab ovre til højre. Henne ved eller under vinduet, er vaskeri med en kold – og varmtvands forenet med et blandingsbatteri af gummi. 90 pct. havde affaldsposen siddende under vasken.
TV blev ikke slukket under besøg
Til højre for indgangsdøren stod en lilleentre – kommode med spejlet over. Efter kommoden kom døren til spisestuen. På bordet lå hjemmeplejens journal. Nej fjernsynet blev ikke altid slukket, når lægen var op besøg.
Brugskunst
Over sofaen hang sofastykket som er et smukt naturbillede. Til højre hang den gæve søulk i sydvest eller den grædende napolitanerdreng. Fiduskunst – overhovedet ikke – det var brugskunst.
Når patienten var sengeliggende
Hvis patienten var sengeliggende, var soveværelset ved siden af køkkenet. Her måtte man kante sig ind imellem sengen og et stort klædeskab. I soveværelset var der et ganske søvnigt lys i loftet. Ved sengen var der en ganske lille natlampe. Over sengen hang Sikker Hansens billede af oldtidskvinden, der maler korn.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: