Alarm i Sønderjylland den 8. april

Divisionerne i Sønderjylland var i alarmberedskab. Diplomater havde indberettet Danmark om faren. Man kunne høre det i Højer, at man på Sild varmede flyene op. Hver dag den sidste uge fløj der danske observationsfly langs grænsen. Min far havde vidst det i en uge, bare ikke hvornår. Men det kom alligevel som et chok. Generalkommandoen i København havde fået indberetninger om stigende aktivitet syd for grænsen og om krigsskibe i Storebælt. Men man mente, at der først skulle komme et ultimatum. Der skulle hverken indkaldes sikringsstyrker, foretages forskydninger eller sammendrag af tropper. Der skulle bare foretages flere flyobservationer ved daggry. Men klokken 3 indløb der pr. fjernskriver en meddelelse til Sikkerhedspolitiet fra Aabenraa.

 

Man vidste, at de ville komme

Man vidste det jo godt, at tyskerne ville komme. Diplomater havde meddelt det fra Berlin. De talte om store troppeforskydninger mod det nordlige Tyskland samt aktiviteter i de nordtyske havne.

Som vi også havde meddelt det i tidligere artikler, så vidste min kære far i Tønder det en uge før. En tysk fiskechauffør havde fortalt ham, at der var masser af tyske tropper lige syd for grænsen.

 

Det kunne høres i Højer

En person fra Højer talte også om, at der i en uges tid før den 8. april havde fløjet et dansk observationsfly langs grænsen. Fra Sild kunne man i en uges tid i Højer høre jagerfly varme op.

 

Også tydeligt at høre ved Sæd Grænse

Noget var i gærde ved Sæd Grænse, dette kunne tydelig høres.

 

Det kom alligevel som et chok

Alligevel kom der et chok for danskerne, at tyskerne kom. Tre gendarmer måtte lige inden besættelsen lade livet i Padborg. Og 16 soldater måtte lade livet i Sønderjylland i kamp mod tyskerne. Og mange kæmpede længe efter, at man havde kapituleret. Men grundet kommunikationsproblemer nåede budskabet ikke til Sønderjylland.

Den 8. april var man enige om i Sønderjylland, at divisionerne skulle holdes i ”alarmberedskab”.

 

Generalkommandoen fik følgende melding:

Om aftenen den 8. april indløb der meldinger om følgende:

• At Motorkolonnen var ”echelonneret” langs Vejen Flensborg – Slesvig – Rensborg med Tyngden ved Inningstedt (Sydvest for Slesvig)

 

• At der ridende syd ud af Flensborg var set ca. 100 Ryttere

 

 

• At der ventedes 28 Troppetog til Flensborg (formentlig marcherende Dele af 1 Division)

 

• Desuden, at 3 store Krigsskibe (de tidligere gennem Store Bælt og Kattegat for nordgaaende meldte) kl. 19.00 – 19.30 stod Skagen ud.

 

En afgørelse fra Generalkommandoen

Først klokken 22.30 den 8. april forelå regeringens afgørelse efter et ministermøde klokken 21.30. Chefen for Generalkommandoen blev kaldt til ministeren, og der blev her meddelt:

 

• Der skal hverken indkaldes Sikringsstyrker eller foretages Forskydninger eller Sammendragning af Tropper

Endvidere blev der konstateret, at:

• Henvendelser af ultimativ Karakter forelaa stadig ikke.

Åbenbart regnede man ikke faren for ultimativ. Alt tyder på, at alle bagefter gik rolig i seng.

 

Flyovervågning ved daggry

Inden man skiltes foreslog chefen for Generalkommandoen Søværnskommandoen at lade opklare med flyvere fra daggry syd om Sjælland og Lolland. Dette blev lovet af viceadmiralen.

Hærens flyvertropper var klokken 20.15 blevet beordret til at have tre maskiner klar til start med en halv times varsel. Klokken 23.25 fik Flyvertropperne ordre til at gentage luftobservationerne ved grænsen så tidligt, som dagslyset gjorde observation muligt, idet grænsen ikke måtte overflyves.

 

Man ville først få et ultimatum!

Generalkommandoen var af den opfattelse, at det drejede sig om en aktion mod Danmark, specielt Jylland. Hvad der kunne udløse denne aktion stod ikke helt klart. Måske var det først, når der kom et eller andet skridt fra Vestmagternes side.

Man anså det for mest sandsynligt, at der inden Tyskland skred til en aktion, ville der blive tilstillet Danmark et – om end – kun kortfristet – ultimatum.

 

Et telegram til Sikkerhedspolitiet fra Aabenraa

Tirsdag morgen klokken tre kunne kriminalassistent Mønnicke – Petersen fra Sikkerhedspolitiet rapportere, at han pr. fjernskriver fra Aabenraa havde modtaget følgende:

 

• Divisionen mellem Rendsburg og Grænsen synes for Størstedelen at være gaaet i Kvarter for Natten i Hovedsagen langs Marchvejen. Tyngden ligger sydvest for Slesvig.

 

• Tèten af Hovedstyrken tæt syd for Flensborg, et mindre sikringsled synes at ligge Nord for Flensborg, en postering nogle Hundrede Meter syd for Grænsen

 

 

• Ved Havnen i Flensborg stod kl. 21 ca. 90 Lastvogne med Tropper. Der ses stadig en ikke ringe Trafik fra Hamborg mod Nord

 

• Divisionen gør Indtryk af, at være Liniedivision, ca. 70 pct. af Mandskabet er helt unge, det er vistnok kun et Artilleriregiment, let.

 

 

• Divisionen er en typisk J.D. (Infanteri – Division) paa Motorvogne, idet Vognmateriellet er uensartet og for en stor Del udskrevet

 

• Deutsche Reichpost – Omnibusser i Flensborg ligger i Aften med Ordre til at holde sig klar til Kørsel med Tropper fra Banegaarden.

 

 

• Der ventes 22 eller 18 Transporttog i Nat

 

• De vestlige Veje synes fri for Tropper. Grænsen fra Pebersmark er blevet forstærket med Mandskab fra Danzig i Eftermiddag.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 184 artikler om Besættelsestiden før, nu og efter herunder:
• Optakten til den 9. april 1940
• Rostock – mødet, Myte eller virkelighed
• Danmark var advaret 9. april
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Sønderjylland 9. april 1940
• Kampene 9. april 1940
• Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1940
• Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Dramaet ved Viadukten
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby