Aktion Möwe

Vi har læst en bog med overnævnte titel, som vi her vil forsøge at anmelde. Bogen er skrevet af Frederik Strand og Anders Brand Lundager. Det er en gennemarbejdet, grundig og letlæselig bog. Det har givet undertegnede en masse nye informationer, selv om der er læst flere bøger om dette tema. For det danske samfund var det en katastrofe. Vi hører om aktionen i mange af de 72 politikredse. Politivagten på Amalienborg. Tyskerne ville reorganisere dansk politi. Aflytningscentral havde opsnappet noget i forvejen. Tyskernes mistro til dansk politi voksede. Folkestrejken. Politiet sagde nej til at beskytte 57 fabrikker. Nu ville Pancke vise handlekraft Betjente sendt i KZ – lejre. En fiasko for Pancke, der ligesom sine venner blev frikendt for aktionen i retsopgøret. Buchenwald et chok for betjentene. Heldigvis blev de efter lidt tid regnet for krigsfanger, men alligevel var der mange døde og syge. Mange menneskelige lidelser Interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat.

 

En meget grundig bog

Bogen er skrevet af Frederik Strand og Anders Brand Lundager. Den hedder Aktion Möwe med underskriften ”Det tyske angreb på dansk politi under besættelsen – 19. september 1944. Vi har læst flere bøger om dette emne, men dette er nok den mest grundige og spændende bog, som vi har læst. De to forfattere har fundet frem til flere kilder. Bogen er letlæselig og omfattende. Den er meget grundig og fyldt med nye oplysninger – i hvert fald for undertegnede.

 

For det danske samfund var det en katastrofe

Aktionen forløb meget forskellig. Og vi får drama for alle penge fra bogens start. Tyskerne mente at det aktionen var en succes, men den kan vel opfattes som fiasko. For det danske samfund var det en katastrofe – Fra den 19. september skulle man leve uden politi.

 

Vi hører om aktionen i mange af de 72 politikredse

Politisoldaterne spredte sig omkring stationerne. Der var angst og forvirring blandt de betjente, der ikke nåede væk. Nogle steder brugte tyskerne håndgranater. Det var et særdeles velkoordineret og omfattende angreb på dansk politi. Vi hører om aktionen i mange af de 72 politikredse.

 

Politivagten på Amalienborg

Politivagten på Amalienborg, der havde beskyttet kongen efter at Livgarden var blevet afvæbnet, forsvarede sig så resolut, at tyskerne meddelte, at der var tale om en misforståelse, da de ville internere vagtkorpset. På dansk side blev to politifolk og palæforvalteren i Det Gule Palæ såret, mens 20 tyskere blev dræbt og 40 såret.  Blandt de dræbte var SS – Oberscharführer Fritz Himmel fra Peter-gruppen.

Hvordan var reaktionen i de danske kredse? – ja det får vi også svar på.

 

Tyskerne ville reorganisere Dansk Politi

Tyskerne ville reorganisere dansk politi. De ville reducere antallet af betjente. Men troede stadig på en britisk invasion og så mente man at dansk politi ville falde dem i ryggen. Selve aktionen var nøje planlagt. Men tyskerne havde nok ikke regnet med følgerne.

 

Aflytningscentral havde opsnappet noget i forvejen

Hele 2.000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev taget. Men nu var det ikke alle der blev taget. Nogle havde allerede hørt rygter om aktionen.  I april 1940 var politistyrken på 3.800 mand. Under besættelsen blev styrken udvidet til 9.800 mænd med de såkaldte reservebetjente. Mange var blevet advaret, da aflytningscentralen i Helsingør havde opsnappet planerne om arrestationerne et par dage i forvejen.

 

Tyskernes mistro til dansk politi

Som vi tidligere har nævnt i artikler, var samarbejdet med tyskerne og dansk politi efterhånden blevet dårligere. Syv betjente fra Aabenraa fik Staldgårdens barske forhold at mærke og efterfølgende blev Aabenraa Politistation udsat for bombeangreb.

I løbet af foråret 1944 voksede tyskernes mistro til politiet. To betjente blev skudt af tyskerne. Et meget stort antal betjente var med til begravelserne.

 

Folkestrejken

Det endte med Folkestrejken, hvor 100 danskere blev skudt og hvor 700 blev såret. Tyskerne ændrede deres syn på dansk politi. Politiet skulle holde ro og orden men mange betjente havde sympati med befolkningen.

Men der var mange strejkende, der ikke havde sympati med politiet. Hitler var irriteret over, at Best ikke kunne få styr på danskerne. Han udsendte en forordning til nedskydning af sabotører på stedet.

 

Politi sagde nej til at beskytte 57 fabrikker

Højere SS- og politifører i Danmark Günther Pancke finder ud af det dansk – tyske politisamarbejde slet ikke fungerer godt nok. Fra tyske side mener man at dansk politi skal beskytte 57 fabrikker i Danmark. Det vil man ikke. Det førte til at tyskerne oprettede en speciel kommando. Departementschefen i Udenrigsministeriet, Nils Svenningsen havde anbefalet at man efterkom tyskernes ordre.

 

Nu ville Pancke udvise handlekraft

Pancke udviklede efterhånden en plan med, at nu skulle politiet reduceres. Planen blev også udviklet, fordi Himmler var utilfreds med Panckes indsats i Danmark. Nu ville Pancke udvise handlekraft.

Den 19. september kl. 11.00 gik aktionen i gang. Luftsirenerne blev sat i gang. Ved politigården i København blev kraftige våben sat ind i den runde gård.

 

Betjente sendt i KZ – lejre

De københavnske betjente blev stuvet sammen M/S Cometa og sejlet til Tyskland. De jyske og fynske betjente blev via Frøslevlejren sendt syd på.

I første omgang blev betjentene anbragt i KZ – lejren Neuengamme. Men senere skulle de overføres til Stutthof. Den længste tid sad betjentene dog i Buchenwald.

 

En fiasko for Pancke

Kriminaliteten steg på alle områder. Panckes midlertidige hjælpepoliti ”Hipo” kom aldrig til fungere. 500 danskere meldte sig til dette korps.

Aktionen havde været en stor fiasko for Pancke. Werner Best satte gang i at få oprettet private vagtværn. Men arbejdet med dokumenter til tysklandsarbejdere og arbejdet med fødevareeksport fungerede slet ikke som før.

 

Buchenwald – et chok for de danske politifolk

Buchenwald var et chok for de danske politifolk. Allerede i november døde 29 politifolk. Tøjpakker og Røde Kors – pakker redede mange politifolks liv. I december blev 211 syge og ældre politifolk hjemsendt.

 

Nu regnet som krigsfanger

Efter pres fra de danske myndigheder blev betjentene efterhånden betragtet som krigsfanger.

Den 16. december blev 1.600 politifolk sendt til den lidt mildere lejr Mühlberg. Her var udsigterne til at overleve langt større. Det var en gennemgangslejr ved Elben.

Mellem 2. april og 10. april blev samtlige overlevende i tre hold kørt hjem til Frøslevlejren. Fra slutningen af april til 3. maj blev de transporteret til Sverige.

 

Frikendt for aktionen

Underligt nok blev Pancke og hans venner frikendt for deres gerninger under aktion Möwe.

 

Mange døde

78 politifolk mistede livet på grund af opholdet og strabadser. Frem til 1947 døde yderligere 18 som følge af opholdet. Afhængig af diverse kilder var der mellem 81 og 90 politifolk, der døde. De 60 af dem døde i Buchenwald.

En opgørelse fra 1968 viser at 138 politifolk døde af følgerne efter 5. maj 1945.

Hos grænsegendarmerne var døds-raten højere. Det var ofte ældre folk blandt disse. Her døde 39. Mange blev skadet for livet.

Aktion Möwe var den største enkeltaktion, der blev iværksat af tysk politi i Danmark under besættelsen. At lave sådan en hemmelig aktion, der implicerede store mandskabsmæssige ressourcer, var imidlertid ikke let.

 

Mange menneskelige lidelser

Den ene dag beskæftigede man sig med cykeltyverier og den næste dag blev man udsat for menneskelige lidelser, der omfattede liv og død. Man havde ellers fået at vide, at der ikke ville ske deportationer fra Danmark til KZ – lejre. Men som så meget andet var dette også en løgn fra tyske side.

Aktion Möwes omkostninger blev store for alle parter. Størst indflydelse havde aktionen dog naturligvis på de enkelte politifolk og gendarmer, hvis liv blev forandret for altid.

Kun knap 200 politifolk ville arbejde for tyskerne.

 

Interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat

Mange steder er aktionen behæftet med over- og underdrivelser og fordrejninger af sandheder. Her har man fundet nye beretninger og erindringer, hvor man oplevede begivenhederne på nærmeste hold.

Interessant er også at læse om forberedelserne til aktionen. Den var præget af interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat. Og så var det lige det faktum at de tyske planer kuldsejlede. Det var ikke tilsigtet, at dansk Politi helt skulle ophøre med at fungere. Det havde meget store konsekvenser for det danske samfund men også for den tyske besættelsesmagt.

 

Gennemarbejdet, grundig og letlæselig bog

En meget gennemarbejdet bog og letlæselig som varmt kan anbefales. Men om det er en fornøjelse at læse, er en anden sag. Men bogen kan varmt anbefales. Vi får i bogen at vide, hvordan det kunne ske. Hvordan kunne dansk politi gå fra en god samarbejdspartner til nogle, som tyskerne slet ikke kunne samarbejde med?

Til sidst blev dansk politi opfattet som en mistænkelig styrke. Hvad ønskede besættelsesmagten egentlig? Ja det får vi alt sammen svar på i bogen.

• Her på siden vil ”Den Ældgamle Redaktør snart skrive en artikel om da Grænsegendarmerne blev taget.

 

 

• Frederik Strand – Anders Brandt Lundager:

Aktion Möwe – det tyske angreb på dansk politi under besættelsen

19 september 1944

 

• Hvis du vil vide mere:

 

• dengang.dk indeholder 2.179 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 421 artikler
• Under København finder du 213 artikler
• Under Sønderjylland finder du 269 artikler

 

• Operation Möwe – den 19. sept. 1944
• Dansk Politi – under pres
• Politiet under besættelsen
• I en lovløs tid
• Pas på grænsen 1-2
• Grænsen og dens bevogtere
• Myten om de hvide busser
• De hvide busser nok engang
• Sandheden om de hvide busser
• Hipo – og Schalburg Korpset
• Sommer – korpset
• Buchenwald – rædsler og lidelser