Adelsslægten fra Aabenraa (von Saldern)
Egentlig stammer adelsslægten von Saldern længe sydfra. Men den mest berømte, Caspar von Saldern er født på Brundlund Slot . Han reddede Danmark fra at komme i krig med russerne. Det tog han sig også en fyrstelig betaling for. Men alternativet havde sikkert været meget mere bekostelig. Hør også historier om andre fra slægten. Slægtsforskere henvises til litteraturlisten bagerst i artiklen.
I familie
Forleden holdt jeg et foredrag om Østerbro. Her fortalte arrangøren mig, at han havde aner i Sønderjylland. Ja han nedstammede fra en adels-familie med ridderkors. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at jeg udmærket kendte dele af den familie.
En ældgammel slægt
Nu er det nok en tilsnigelse, at påstå, at familien stammede fra Aabenraa. Men den mest berømte i familien var Caspar van Saldern. Han er født på Brundlund Slot og fik faktisk ridderkorset, fordi han reddede Danmark for en krig mod mægtige Rusland. Ham vender vi tilbage til senere i artiklen. Slægten van Saldern eller von Saldern er en ældgammel adelsslægt. Og vi skal meget længere syd på end Aabenraa.
Mange navne
Slægten er gået under navnene Saldern, Salder, von Saldern og van Saldern. Vi skal ned til Hildelsheim og Braunschweig, Satzgitter og Brandenburg.
Sagnet går tilbage til år 718
Sagnet fortæller, at stamherren til familien allerede kom til Tyskland i året 718. Han kaldte sig Sieghard de Rosis. Omkring 1102 kan man finde de første optegnelser om familien. I 1161
er der en optegnelse Thidericicius de Saldere. Men slægtsforskere vil sikkert først anerkende ridderen Burchard von Salder i 1226 som den egentlige stamherre. Fra 1299 – 1332 finder vi en Johann van Salder. Johann var Burgherr på Lichtenberg i Saltzgitter.
Kamp med hertuger
I 1299 finder vi her en dommer og amtmand ved navn Aschwin von Salder. Mellem 1379 og 1382 berettes der om, at slægten tilraner sig en del ejendomme og jord i området. Der har åbenbart foregået en kamp mellem slægten og hertugerne i området. I det 15. århundrede blev slægten von Saldern fortrængt fra borgen.
En kirke i Bad Wilsnack
Slægten ejede fra 1560 Wilsnack, Ôvelgünde og Jackel og Werder/Altmark. I en kirke i Bad Wilsnack er der masser minder om slægten fra ca. 1658 -1732. Her finder vi navne som Jakob Friedrich von Saldern, der var gift med Ottilie Elisabeth von Bismarck. Vi finder også minder om Matthias Friedrich von Saldern. Og fra det preussiske hof Friedrich August von Saldern
og hans kone Elisabeth Charlotte von Saldern.
Plattenburg
I 1552 kom Plattenburg i Matthias von Salderns besiddelse. Og den var i slægtens besiddelse helt til 1945. Også Zernikow var i slægtens besiddelse.
Slægtens besiddelser
Omkring år 1400 nævnes Aschwin von Saldern som ejer af borgen Wohldenberg ved Holle. Slægten havde også ejendomme i fyrstedømmerne Braunschweig – Wolfenbüttel og Hildesheim. I Sachsen – Lauenburg havde Heinrich von Saldern bestemt at hans ejendom efter hans død skulle gives til kirken.
Tvunget til at forlade ejendommen
Hans von Saldern blev tvunget til at forlade sin ejendom. Han måtte meget ,mod sin vilje forlade sin ejendom Lutter am Baren-Berge.
Et slot blev sat i brand
I 1515 overtog Burchard von Saldern slottet Lauenstein fra sin far. Der var opstået en kontrovers med biskop Johannes. Der kom til en del kampe, der endte med at slottet blev sat i brand. I 1579/80 lod Heinrich von Saldern, slottet Henneckenrode ved Braunschweig ombygge. I 1570 havde Kurt von Saldern bygget slottet, Nettlingen. Han solgte det i 1611.
En skole med slægtens navn
I 1589 stiftede enken efter Mathias von Saldern, Gertrud von Saldern en skolestiftelse i Brandenburg. Denne skole består stadig. Hun skænkede også en ejendom til stiftelsen. Der var nogle betingelser med gaven og stiftelsen:
- Ejendommen måtte kun bruges som skole
- Skolen skulle hedde Von Saldern – Schule (Von Saldern – Skole)
- Skolerådet skulle om muligt skaffe plads til 3 – 4 drenge fra stifterens slægt
- Man skulle stræbe efter Martin Luthers lære
En stentavle med navnet på stifteren og von Salderns våben blev anbragt i ejendommens indgang. Inden den tidligere bispegård blev indrettet som skole, blev det nødvendig med en omfattende ombygning.
Op – og nedture for skolen
Dengang var de vigtigste fag, religion, tysk, latin, græsk, retorik, musik og historie. I 1594 indløb der klage om druk på skolen. Fra 1622 til 1706 befandt skolen sig i en krise. Dårlige lærer og elever gjorde det ikke bedre. I 1713 skete der en forbedring af undervisningen, skolen blev også udbygget. Forskellige kombinationer med gymnasier m.m. fulgte.
I 1818 kaldte skolen sig for Saldernsche höhere Bürgerschule. I 1852 kaldte skolen sig for Realskole. I 1882 blev den kaldt Realgymnasium. Den 31. marts 1945 blev skolebygningerne
alvorlig beskadiget
Meffersdorf i Schlesien
I tiden omkring Kong Friedrich den Store levede den kongelige preussiske landråd Gustav von Saldern – Plattenburg sammen med sin kone, Thusnelda. De fik fem børn. Den ældste af børnene, Thusnelda, arvede slottet Meffersdorf i Schlesien.
Flygten fra Den røde Armé
I 1945 flygtede Sieghard von Saldern fra Den røde Armé til vesten. Plattenburg ejendom blev udstykket. Efter 1990 vendte den ældste søn, Dietrich von Saldern tilbage. Han grundlagde en forening, hvis formål er, at bevare Plattenburg.
Et udvalg af personligheder
- Friedrich von Saldern (von Sallern) 1685 – 1722. Han var embedsmand i hertugdømmet Holsten.
- Friedrich Christoph von Saldern 1719 – 1786. Preussisk general
- Carl Hinrich von Saldern – Günderoth 1739 – 1788. Tysk godsejer og dansk embedsmand.
- Grev Hugo von Saldern – Ahlimb – Ringenwalde 1829 – 1893. Medlem af den tyske rigsdag.
- Siegfried von Saldern 1843 – 1913. Medlem af den tyske rigsdag.
- Werner von Saldern. Preussisk politiker 1852 – 1930. Landråd i Königsberg Neumark.
- Elisabeth von Saldern 1878 – 1938. Var tilsluttet det preussiske hof
- Adelheit von Saldern. Tysk historiker.
Hans von Salder
Den danske gren af familien kan føres tilbage til Hans von Saldern (1521 – 1597) i Neumünster. Han kom til byen i 1550. Hans søn hed også Hans von Saldern (død i Neunmünster 1627)Han var borgmester, tolder, kornskriver. Han omtales første gang i byens historie i 1614.
Hans søn Caspar von Saldern var født i Neunmünster. Han blev den 10. marts 1640 udnævnt til sognefoged i Neunmünster.. Han blev første gang nævnt i byens historie i 1633. Han nævnes sidste gang 13. februar 1668.
Slægten kommer til Aabenraa
Han søn hed ligeledes Caspar von Saldern (20. maj 1641 i Neunmünster – 9. juni 1722 i Aabenraa). Han var gift to gange. Han kom som ung til Aabenraa og blev 27. april 1666 udnævnt som amtsskriver efter sin svigerfar. I 1680 blev han tillige toldforvalter og 1695 borgmester. I 1706 førte han titlerne amtsskriver, borgmester, kornskriver og toldforvalter. Indtil 1692 havde han indtægter fra Slotsmøllen.
Sognefoged i Terp
Den 10. juni 1667 ægtede han Cathrina Margaretha Stahl (1649 – 1676) Med hende fik de børnene Sebastian von Saldern (1671 – 1748). Han var præst i Starup og Grarup. De fik datteren, Catharina Benedicta von Saldern (1672 – 1746). Sønnen Caspar von Saldern (1673 – 1749) var sognefoged i Terp. Og endelig fik de datteren, Catharina von Saldern (1676
– 1702).
Gift med Günderoth
Den nævnte sognepræst i Starup – Grarup, Sebastian von Saldern var gift med Elonora Lohmann (1682 – 1767) og far til Frederich von Saldern (1707 – 1775). Han blev derefter gift med Hedvig Elonora Jürgensen (død 1712). Med hende fik han børnene, Christian Albrecht von Saldern (død 1742), Catherina Margretha von Saldern (1681 – ?), Georg Jürgen von Saldern (1683 – 1705), Sophia von Saldern (1684 – 1748). Hun blev gift med Heinrich von Gúnderoth (1674 – 1750). Til sidst fik de sønnen Friedrich von Saldern (1685 – 1722). Sophia og Heinrich von Günderoth var barnløse, men meget velhavende. De oprettede Günderoths Stiftelse i Aabenraa.
Forældrene til den berømte søn
Friedrich von Saldern blev amtsforvalter i Aabenraa, men flygtede i 1720 med amtsarkivet til Hamborg. Derefter flygtede han senere til Sverige. I 1721 blev han amtsforvalter i Neunmünster. I 1710 giftede han sig med Anna Maria Kamphøwener (1691 – 1775). Det er disse to, der er forældre til den mest berømte von Saldern. Nemlig Caspar von Saldern.(1710
– 1786) Han var både blå og hvid ridder. Han blev adlet og ophøjet til dansk lensgreve.
Oberst i den russiske hær
Friedrich von Saldern havde desuden sønnerne, Berendt, Caspar, Friedrich, Carl Friedrich og Christian Albrecht (død 1742), samt døtrene Hedevig Elonora og Anna Catharina von Saldern. Carl Friedrich von Saldern (1719 – 1770) blev dansk generalmajor.
I 1752 blev han sekondløjtnant i Dronningens Livregiment. 1759 var han kaptajn i Slesvigske Infanteri Regiment. Han var også oberst i russisk tjeneste. Et familiegravsted findes i Bordes holm Klosterkirke.
Et hus opkaldes
Fra 1744 – 1746 blev der i Neunmünster opført det, der nu kaldes Das Caspar von Saldern Haus. I dag er det en vigtig kulturbygning i byen.
Stridigheder
Men lad os vende blikket til den mest berømte van Saldern. – Caspar von Saldern. Han uddannede sig som jurist ved universiteterne i Kiel og Göttingen. Han blev embedsmand i det gottorpske Holsten, hvor han blev amtsforvalter i Neumünster. En heftig strid opstod med amtmand Greve Gerhard von Dernath. Men det gottorpske gehejmeråd bakkede Caspar op.
Men flere stridigheder fulgte. De ledende statsmænd i det lille hertugdømme kunne ikke rigtig enes med Caspar von Saldern. Denne valgte så at flygte til Rusland. Her opholdt den daværende gottorpske hertug Carl Peter Ulrik sig i sin egenskab af russisk tronfølger.
Sur på Danmark
Casper von Saldern var nu så heldig at indynde sig hos hertugen og fik titlen af holstensk gehejmeråd. Her opholdt han sig så i nærheden af hertugen. Det var også i denne stilling han kunne give sin fyrstelige herre nogle gåde råd, da denne i 1762 besteg den russiske trone. En af de første mål Carl Peter Ulrik stillede sig selv, var at føre krig mod Danmark. I 1732 havde Danmark tilbudt hans far den gigantiske sum af en million daler for at opgive sine krav på Slesvig. Han havde svaret:
- Jeg vil hellere spise tørt brød end give afkald på min ret.
Dette had mod danskerne var åbenbart gået i arv til sønnen.
Oprustning
Allerede i sommeren 1751 havde udenrigsminister Bernstorff knyttet kontakt til den holstenske embedsmand og godsejer. Den politiske situation i Rusland var til stor fare for Danmark. Man havde allerede allieret sig med den franske general Claude Louis de Saint – Germain. Generalens ide var, at indtage en forsvarsstilling i Mecklenburg. I forvejen var der en neutralitetshær i Holsten på 24.000 mand. I 1762 havde generalen organiseret i alt 37.000 mand.
En flåde på 24 linjeskibe, 12 fregatter og to hukkerter var klar. Svenskerne havde dog afvist russernes krav om, at benytte svenske havne.
Ultimative krav
De russiske krav var bl.a. tilbage-givelse af de gottorpske dele af Slesvig, samt afståelse af de kongelige dele af Holsten med Femern og Helgoland. Kravet var ultimativ. Den russiske hær rykkede langsom frem mod den danske.
I Sankt Petersborg skete den 9. juli det, som mange havde håbet på. Zar Peter blev styrtet af en militærrevolte ledet af hustruen Katharina. Hun opkastede sig til selvhersker. En af hendes første handlinger var at kalde sin hær tilbage.
En plads i solen
Caspar von Saldern var både egoist, herskesyg, pengekær, brutal og hidsig i sin fremfærd. Men han var også en begavet mand, snu og handlekraftig. Regeringen i København havde brug for sådan en person, for at forhindre en krig. Casper von Saldern kunne sagtens se situationen ud fra sin egen fordel. Utvivlsomt forsøgte han at skaffe sig en plads i solen. Han ville også sikre sin slægt en anset stilling.
For den dansk – tyske – norske helstat var Caspar von Saldern en god mand. Han søgte også at løse det gottorpske problem. I 1765 udtalte den danske udenrigsminister Bernstorff:
- Hvis vor ven (Caspar von Saldern) opnår at få lagt en fast grundvold for roligheden i Norden ved en endelig udjævning af de stridigheder, der hidtil har skabt splid i det holstenske hus, vil hans fortjenester være uden mage.
En høj pris
I første omgang lykkedes det ikke von Saldern, at få kejser Peter 3. til at aflyse eller bare at udsætte krigen. Men krigen blev ikke til noget. Kejseren var styret af Katherina 2. Saldern
havde forhandlet første gang i vinteren 1766 – 67. Og endelig den 30, april 1773 kunne der underskrives en traktat.
Der måtte betales en høj pris for von Salderns hjælp. Lige fra 1762 måtte den danske regering punge ud. Efterhånden løb disse krav op i 140.000 rigsdaler, 33.000 rubler foruden 1.000 dukater og en kostbar gulddåse. Så måtte statskassen betale ham en pension på årlig 6.000 specier og lige så mange rigsdaler. At han så tillige i 1768 blev lensgreve og Ridder af Elefanten
havde mindst at sige.
Fik sin vilje
Man måtte også finde sig i hans hovmod og selvrådighed under hans ophold i København under forhandlingerne Således fik von Saldern med kongens hjælp også fjernet nogle personer, han ikke brød sig om, med kongens hjælp. Ja han fik sin vilje hele vejen igennem.
Da Caspar von Saldern ankom til København den 22. november 1766 fra Sankt Petersborg til København havde han forlangt en standsmæssig bolig og en kongelig karet stillet til rådighed.
Det grænsede til pengeafpresning
Aftalen med russerne blev en bemærkelsesværdig blanding af storpolitiske linjer og varetagelse af holstenske særinteresser ned til de mindste detaljer, med brutal udnyttelse af den svækkede danske forhandlingsposition. Det grænsede til pengeafpresning. Caspar von Saldern vågede som en høg over sin elskede Holstens særinteresser.
Den danske konge skulle hvert år udrede en større sum til zarinaen.
Von Salderns indflydelse
Flere ønskede udenrigsministerens afgang, men von Saldern bad indflydelsesrige personer om at støtte ham. Det var også von Salderns fortjeneste at grev Moltke kom til magten.
Faldt i unåde
Da Caspar von Saldern havde opnået sit højdepunkt i indflydelse og politiske sejre rejste der sig en fjendtlighed mod ham i Rusland. Hans fjender fik vendt kejserinden mod ham. Han faldt fuldstændig i unåde. Åbenbart havde han forsøgt at gøre tronfølgeren til kejserindens medregnet. Dette beseglede hans skæbne og hans indflydelse blev brudt.
Et flot gods
Resten af sit liv levede han som privatmand på sit gods Schierensee i Holsten, indtil han døde. Hans interesse for kunst og havedyrkning gjorde det holstenske herresæde til en nordeuropæisk seværdighed. Godset ligger i området Rendsburg – Eckernförde. Ja det ligger i selve naturparken Westensee.
I 1771 blev har russisk gesandt i Warschau . Men han kom i strid med de fleste polske politikere, og måtte hurtig rømme skuepladsen.
Sønnen arvede godset
Sønnen, der bar en grevetitel, som faderen ikke selv brugte, oppebar af den danske regering en årlig pension på 3.000 rigsdaler, som faderen havde krævet. Sønnen hed Carl Hinrich
von Saldern – Günderoth.(1739 i Neunmünster – 1788 på godset Schierensee). Han var holstensk godsejer og amtmand.
Han arvede godset Schierensee efter sin far. Han antog grevetitlen og lagde Günderoth til sit navn. Hans tante ægtede som tidligere nævnt Heinrich von Günderoth i Aabenraa.
Fra 1766 til sin død var han amtmand for Cronshagen, Kiel, Bordersholm amter. I 1768 blev han stor-fyrstelig kammersekretær. Senere kongelig dansk konferensråd, kammerherre og gehejmeråd.
Ligesom sin far var han medlem af det Slesvig – Holstenske ridderskab samt ridder af Hvide Ørns Orden (Polen), Sankt Stanislaus Orden og Sant Annas Orden (Rusland). Han døde kun to år efter sin far, 48 år gammel, uden mandelige arvinger.
Søsteren blev adelsdame
Søsteren hed Anna Maria von Saldern (1738 – 1773 i Hamborg). Hun var holstensk adelsdame. Hun modtog faderens ophøjelse i adelstanden i 1768 i Ordenen de l’Union Parfaite.
Familiegravsted
Caspar von Saldern ligger begravet på familie – gravstedet i Borders-holm Kirke. På Schierensee findes der stadig adskillige malerier af ham.
Adel i Danmark
Adel i Danmark er en samfundsklasse, der nød en del privilegier og særrettigheder indtil Grundlovens indførelse i 1849 og Lensafløsningen i 1919. Den danske adel, kan groft inddeles i
ur-adel, brevadel, højadel og lavadel. I dag består den af ca. 200 slægter. De kan være u-betitlede friherre (baroner), lensherrelige (lensbaron), grevelige og lensgrevelige.
Som ur-adel regnes den adel, der kendes før reformationen (1536), mens brevadelen er den adel, der derefter har fået sit adelskab efter et patent (enten embedsmænds eller militærfolk, heraf sværdadel)
Som højadel regnes den gamle rigsrådsadel og den betitlede adel efter enevældens indførelse 1660. I alt har der eksisteret ca. 725 danske adelsslægter i tidernes løb. Vi vil senere her på siden bringe en artikel om etik og moral i den danske adel. Men kære læsere, ha’ venligst tålmodighed.
Kilder:
- Familie- register for Bedsted Sogn www.bedstedsogn.dk/historisk/
familieregister/ Familieresgister_1600-1699.pdf - Lorenz Christensen og Walter Stephan: Herkunft und Nahmen der Vorfahren Casper von Salderns i ”Die Sippe der Notmark 1941 – 42 side 76 – 113
- Lorenz Christensen: Untersuchungen über die Nachfahren des Bohlsmanns Caspar von Sallern in Terp (side 79 – 113)
- Liste Deutscher Adelsgeschlechter N – Z
- Urkundenbuch des Hochstifts Hildesheims 1, (side 308 – 311)
- Otto Grotefend: Urkunden der Familie von Saldern, 1932 – 1938
- Pritgnitzer Volksbücher, Doppelheft 64/65, 1926
- Genealogissches Handbuch des Adels, Adelslexicon Bind XII side 193 – 194 (C.A. Starke Verlag, Limburg – Lahn 2001.
- Otto Brandt: Caspar von Saldern und die nordeusopäische Politik im Zeitalter Katharinas 2. (Erlangen og Kiel 1932)
- Edvard Holm: Dansk Biografisk Leksikon 14. bind side 571 (Gyldendal 1887 – 1905)
- Nicolaus Falck: Neues Staatsbürgerliches Magazin mit besonderer Rücksicht auf die Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg 1838, bind 7, side 24.
- www.wikipedia.dk
- Aage Friis: Bernstorffske Papirer.
- Knud J.V. Jespersen, Ole Feldbæk: Revanche og Neutralitet 1648 – 1814 (Dansk Udenrigspolitisk Historie /Gyldendal)
- Vilh. La Cour: Sønderjyllands Historie bd. 3 (Reitzel)
- Knud J.V. Jespersen m.v.: Moltke – rigets mægtigste mand
- Se Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
- Se litteratur Aabenraa
- www.dengang.dk – diverse artikler
Vi har ikke gjort brug af alle kilder. Men bringer dette på grund af den store interesse for slægtsforskning
- Læs også artikel: Caspar von Saldern -hvem var han
Slægtsforskning:
Hvis du vil vide mere :
- www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
- Under Aabenraa finder du 169 artikler
- Under Sønderjylland finder du 2o7 artikler
- Under København finder du 191 artikler
- Under Tønder finder du 283 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
- Under Højer finder du 77 artikler
- Under Akeleye slægten finder du 9 artikler
Om adelen, konger og hertuger– - Adelsslægten, der uddøde
- Ahlefeldt og Søgård
- En Tolder – familie fra Hærvejen
- Toldsted på Hærvejen
- Urnehoved – et tingsted ved Aabenraa
- Akeleye – slægten (ni artikler om den danske adel)
- Frederiksberg Slot (under København)
- Abel og hans sønner (under Sønderjylland)
- De sidste hertuger på Augustenborg (under Sønderjylland)
- Enklaverne i Sønderjylland (under Sønderjylland)
- Kongens hvide hest (under Sønderjylland)
- Mere om Kongens hvide hest (under Sønderjylland)
- Margrete den Første og Sønderjylland (under Sønderjylland)
- Gårde og mennesker i Bov Sogn (under Padborg/Kruså/Bov)
- Adel og storgårde i Tønder Amt (under Tønder)
- Hertugen af Tønder (under Tønder)
- Kongeligt besøg i Tønder (under Tønder)
- Møgeltønders historie (under Tønder)
- Oprør i Møgeltønder (under Tønder)
- Trøjborg Slot – nord for Tønder (under Tønder)
- Tønderhus – slot, borg og fæstning (under Tønder)
- Pigen fra Højer (under Højer)
Redigeret 22-11. 2021