Vi forsøger den umulige at gengive Aabenraa` s historie på 9 sider. Det er både De Tre Makreller, Ringridning, hekseafbrænding, borgmestermord, brand og kapsejlads vi skal igennem. Også i Aabenraa har svenskerne været på spild.  Og vi glemmer selvfølgelig ikke Folkehjem.

Byen har haft flere navne: Apenrade – Aabenraa – Opnør.

Opnør kendes  fra ordet opæn, der betyder åben, og fra ordet ør, der betyder sandet strandbred.

Det oprindelige Aabenraa lå i kvarteret omkring Skibbrogade. Landsbyens bønder har med stor sandsynlighed dyrket jorden på og omkring By-bakken, hvor Aabenraa nu ligger. I den tidligere middelalder er der opstået en udflytterlandsby, en såkaldt torp. Dette blev til landsbyen Kolstrup.

 

Kendt fra 1257

Obenroe nævnes første gang 3. maj 1257 og i Aabenraa Skraa fra 1. maj 1335 skrives byens navn på denne måde – Openraa. Fra 1400 – 1500 er stavemåden Apenraa. I 1598 hedder det Apenrader Kirchenordnung. Og navnet Aabenraa bruges i det legendariske værk Hertugdømmet Slesvig fra Trap, som jeg erhvervede hos min antikvarboghandel for 200 kr.

 

Legenden om Danneborg

Legenden fortæller, at i 1219 efter en sejr over estlænderne, så stævner Valdemar Sejr ind af Aabenraa Fjord på vej til tingstedet Urnehoved. Med sig har han selvfølgelig Dannebrog. Og det var det flag, der pludselig faldt ned fra himmelen i Estland. Denne begivenhed er mindet i navnet Kongehøj. Det er en lille
høj bag engene i Hjelm Skov.

 

Begivenhedsrig historie

I 1248 afbrændes Aabenraa af Erik Plovpenning. Han blev senere halshugget ved Slien på foranledning af sin bror, hertug Abel. Fra 1250 til ca. 1300 er Sønderjylland under de holstenske grever.

En stor mølle blev opført ved Mølleåen. I den forbindelse etableredes en mølledam vest for byen. En omløbskanal blev gravet tværs over by-bakken, syd for den nuværende Rådhusgang. Den var 20 meter bred og 4 meter dyb. Den dannede byens grænse mod nord.

I 1376 blev Aabenraa atter engang besat af de holstenske grever.

I 1200 opførtes Aabenraahus (Opnøraahus). Den har muligvis ligget i den vestlige del af Vestergade.

I 1411 nedrives Opnøraahus og opførelse af Brundlund Slot påbegyndes. Det er Margrethe den Første, der påbegynder bebyggelsen. I øvrigt er den tilhørende mølle, Danmark ældste bevarede vandmølle.

I 1429 drog holstenerne, støttet af hanseaterne hærgende gennem Sønderjylland. Aabenraa besejres, Brundlund Slot inddrages og de omkringliggende landsbyer Stollig, Bodum, Skovby og Løjt Kirkeby blev hærget. Bønderne søgte tilflugt på Tørning Slot ved Haderslev.

I 1514 indlemmedes Ramsherred i Aabenraa..

10. marts 1523 slog Hertug Frederik med 3.000 landsknægte og 200 ryttere lejr ved Rise. Herfra trængte tropperne længere nord på under ledelse af Johan Rantzau. En del af disse tropper angreb Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

Grunden til at Aabenraa blev angrebet var ifølge myterne, fordi byen ikke hurtigt nok skaffede øl til tropperne. Fortørnede ryttere svor, at de nok skulle lære byens borgere at tappe øl.

 

Vanskelige trafikforhold

Første gang man hørte om Aabenraa på skrift, var da munkene i Løgumkloster fik toldfrihed. Man talte om vor havn i Aabenraa. Men den er langt ældre.

Man kan godt mærke, at kirken ligger på en bakketop 16 meter over havet, hvis man går nede fra H.P. Hanssensgade op til kirken. Der var betydelige problemer med trafikken dengang. I 1635 skriver kartografen Johannes Meyer:

• Før vejen over Møllebro mod syd til Flensborg blev anlagt, har ingen alfavej ført til Aabenraa, så alle de rejsende, der ville rejse til Nørrejylland(Nord for Kongeåen)eller blot til Haderslev, måtte rejse over landsbyen Rise.

 

Et smukt landskab

Lige øst for By-bakken lå strandområderne (Madevej, H.P. Hanssensgade). Mod nordøst gik en del af fjorden Kilen helt ind til byen. Også mange store skove omkredsede Aabenraa dengang. Men lettest var det at komme ad søvejen til Aabenraa. På et meget tidligt tidspunkt satsede man på fiskeri og søfart.

Kører man fra sydvest fra Stubbæk ned mod Aabenraa Fjord, får man den skønneste udsigt ud over fjorden. Jeg glemmer aldrig en aften for adskillige år siden, hvor vi så kongeskibet ligge ude i fjorden. Det var et virkeligt flot syn.

Da vi i min tidlige ungdom tog en rask cykeltur fra Tønder til Aabenraa, cyklede vi også ind i Sønderskoven. Men vi var ikke klar over de dybe skrænter. Pludselig kunne jeg ikke se min gode ven, Ingolf. Han råbte, og nu så jeg ham hængende i en sweater på en gren med cyklen nedenunder. Det var langt ned. Jeg fik ham bugseret ind, og han lever i dag i bedte velgående i Tinglev.

 

Plyndret og afbrændt

Ved Sønderjyllands deling i 1490 blev Aabenraa en del af kongens part. Da Christian den Anden blev fordrevet og Frederik den Første rykkede nord på, blev Aabenraa pludselig fjenden. Byen blev plyndret og afbrændt. I 20 år led byen af indkvarteringer og hårde skatte. Men privilegierne blev bekræftet i 1530. Det årlige markeder blev flyttet fra Rise til byen.

Lutherdommen afløste katolicismen. I 1544 blev Sønderjylland delt mellem Christian den Tredje og hans brødre. Aabenraa tilfaldt Hertug Adolf på Gottorp.

I 1576 hærges Aabenraa af en kæmpe brand. Halvdelen af byens huse brændte ned til grunden. Ophavsmanden skulle være en lille pige. Efter branden forbød magistraten opførelse af stråtækte huse, men dette blev dog ikke overholdt.

Den 19. maj 1582 brændte Aabenraa igen. På Skibbroen havde Peter Bådebygger og Niels Ovesen tændt bål i forbindelse med deres skibstømmerarbejde. Tre forbipasserende borgere havde advaret dem. Men de havde svaret, at de vidste godt, hvad de havde med at gøre. Hvis I ikke har andet at lave så gå hjem og pust jeres eget bål, sagde de.

156 hoved-huse med stalde og skure, skolen, præsteboligerne, klokketårn og rådhus brændte.

Peter Bådebygger og Niels Ovesen blev senere på året anklaget for mordbrand og dømt til ilden og anden skarp straf. De har sikkert afsonet deres letsindige fremfærd under grusomme pinsler på Galgebakkens rettersted.

Masser af tømmer blev leveret fra Tønder og Løgumkloster Amter. De sønderjyske og nordtyske byer indsamlede 2.793 mark lybsk til genopbygning af byen.

 

Mordet på borgmesteren

Efter 1618 skulle alle tage opføres i tegl. Strenge straffe blev indført, hvis man tændte bål. Rygterne hævdede efter branden, at det var Guds straf over byen for mordet på borgmester Claus Esmark. Han blev formentlig myrdet af Jørgen Skytte, der var vildtskytte på Teglgården. Men det blev aldrig bevist.

Borgmesterfruen viste ingen tegn på sorg, hvilket bestyrkede mistanken om, at hun og hendes forældre havde bestilt skytten til at begå mordet.

De blev torteret til at indrømme mordet, og de blev begge henrettet ved halshugning. Enken blev også dømt til døden, men blev benådet og bortvist fra Slesvig – Holsten. Og Jørgen Skytte forsvandt for altid.

 

Heksen fra Aabenraa

Haderslevbødelen, Mester Diderik havde den ære at brænde en Aabenraa– heks på heksebålet i 1617. Anna Jørgensdatter indrømmede da også, at hun havde stået i lære hos en heks i Kappel. Hun havde dræbt nogle køer og ved nattetide havde hun danset på Galgebakken. I øvrigt havde hun omgang med djævlen.

 

Svenskerne kommer

Endnu en ulykke ramte byen under Kejserkrigen i 1627 – 29.

I september 1627 ankom Christian den Fjerdes hær til Aabenraa efter at have tabt slaget mod Tilly og Wallensteins hær ved  Lutter am Barenberg.
Mange borgere var flygtet

Den 24. oktober dukkede svenskerne op og udplyndrede byen. Det samlede tab for byen blev opgjort til 12.819 rigsdaler. Kort efter ramtes byen af pest. Og den
3. – 4. maj 1629 udbrænder 24 huse.

I 1630’erne begyndte søfarten at have succes. Aabenraa var blandt de førende i sejladsen til Gotland. I 1641 blev en ny skole oprettet og Sct. Nicolai Kirke
blev udvidet.

Slotsgade udgjorde en enhed for sig selv og var i direkte konkurrence med byen. Men ak og ve, atter engang skete der ulykker. En masse plyndringer forekom under Svenskerkrigene 1644 – 45 og 1657 – 60. Hertugen var dog på svenskernes side.

Den 21. august 1657 besøgte selveste Karl 10. Gustav byen med 1.000 ryttere. I 1659 bragte udenlandske tropper også pesten med til byen. I 1660 passerer polske tropper byen. det resulterer i 70 ødelagte huse. Yderligere 70 huse var så medtagende, at beboerne ingen afgifter skulle betale.

 

Endnu en heks

Margrethe Krogh var egentlig anklaget for tyveri og hæleri. Men snart gik rygtet, at hun var heks, og for at finde ud af det, måtte hun gennemgå hekseprøven.
Den bestod i, at hun blev smidt i vandet. Svømmede hun ovenpå, var hun heks. Druknede hun, ja så var hun uskyldig!

Ja så kunne man bruge tortur, og her bekendte hun alt. Men man skulle lige først spørge hertugen. Og da han havde talt, var der ingen vej udenom. Hun måtte på heksebålet.

I 1663 blev en tyvagtig tigger brændemærket. Hun fik også kagestrygning, og blev drevet ud af byen. Hælerne, der havde aftaget hendes tyvegods blev naglet til kagen og fik et øre skåret af inden. Også disse blev jaget ud af byen.

Så var der igen brand. Denne gang i Slotsgade. Den opstod i Thomas Pelzers hus og bredte sig til de nærmeste kvarterer. Brandene opstod ofte, fordi man anvendte træskorstene, som var påført et tyndt lag puds. Og mange brugte stadig stråtag, folk have ikke råd til tegltag.

 

Forbryder bruges til medicinske forsøg

En mand fra Als videresolgte stjålne heste til soldater. Han blev pågrebet i Aabenraa. Men hans kone fik fremstillet falske nøgler til hans ben-lænker, så han slap fri midt om natten. I Randers blev han pågrebet med kone og børn. Under tortur erkendte han sine gerninger og dømtes til hængning Hertugen havde
dog bestemt, at hans døde krop skulle skæres ned i en kasse og bringes til professor Daniel Meyer på Kiel Universitets medicinske fakultet.

I 1702 fandtes en død gøgler på markedet. Det var det berømte Ild-menneske. Han var formentlig død af rottekrudt. Rakkeren skaffede hans lig af vejen. Og hertugen sendte en hertugelig advarsel til apotekere og krudtkræmmere til at være forsigtig med salg af denne vare.

I 1710 lød det fra prædikestolen, at alle stråtage skal fjernes inden 14 dage, ellers blev de 108 navngivne borgeres huse revet ned.

 

Skibsfarten i Aabenraa

Skibsbyggeriet gik i gang. Byen fik egen barber og apotek. Skibsfarten blev udvidet. Byen nød godt af Gottorps alliance med Sverige. Reelt var man dog i krig med Danmark. I 1713 blev byen besat af kongelige tropper og 700 svenske krigsfangere skulle indkvarteres. Mange skibe gik tabt, og den resterende del af handelsflåden blev beslaglagt og anvendt til transporttjeneste.

I 1721 blev det nu fattige Aabenraa indlemmet i det danske kongerige. Byen havde kun 1.250 indbyggere, men takket være skibsfarten steg velstanden. I 1750 var byens indbyggertal steget til 3.000. I 1860 var den sneget op til 5.000. I 1741 havde byen 115 hjemmehørende skibe, men i 1811 var der kun 13 skibe tilbage.

Den driftige skibsredder

Men byen havde Jørgen Bruhn. Hans rederi blev grundlagt i 1806. Efter krigen optog han sejlads på Sydamerika og Kinakysten. I 1819 rundede et af hans skibe Cap Horn. I 1862 var der 62 skibe hjemmehørende i Aabenraa.

Fremgangen kunne også aflæses i antallet af skibsværfter. Således var 200 – 300 skibstømrer ansat på byens 6 skibsværfter. Og den initiativrige Jørgen Bruhn
grundlagde også et værft på Kalø.

 

En masse initiativer

I begyndelsen af 1800 – tallet var nøden stor i Aabenraa. Man forsøgte med forskellige sociale foranstaltninger bl.a. nødbespisning. I 1818 oprettedes en sparekasse og i 1831 fattighaverne ved Hjelm.

Der opstod en del industri i Aabenraa. Det begyndte med J.P. Junggreens Tobaks-spinderi. I 1836 Marcussens Orgelbyggeri og i 1852 Stahlknechts Jernstøberi i Slotsgade.

Også med hensyn til byens infrastruktur skete der væsentlige ting. I 1856 blev Kilen inddæmmet. I 1847 – 1853 blev chausseen Flensborg – Aabenraa – Haderslev færdig. Og i 1861 blev Slotsgade indlemmet i byen. Et gasværk blev opført, og i 1863 var der opstillet 74 gaslygter i byen. Tiden efter Treårskrigen 1848 – 51 var der en solid fremgang for byen.

 

Kampen for danskheden

Omkring 1830’erne hyldede man i Aabenraa den danske konge som enevældig hersker. Man følte sig på en gang som aabenraaer, slesviger og borger i det dansk – tyske helstatsmonarki.

Den Slesvig – Holstenske bevægelse fik gang i den i Aabenraa eller Apenrade, som man sagde dengang.  Det tysksprogede Algemeines Wochenblatt blev i 1839 forbudt af de konservative myndigheder.

De velhavende Aabenraa – borgere gik ind for Det tyske forbund, og skibene fra byen skulle sejle med det Slesvig – holstenske flag i stedet for Dannebrog, mente Aabenraa’ s reddere.

Men danskheden havde også mange tilhængere. Frederik Fischer udgav bladet Königlich privilligiertes Wochenblatt med dansk indhold. I 1840 skiftede det navn til Kongelig privilegerede Ugeblad for Aabenraa. Men det vakte dog forargelse. Så man gik tilbage, og brugte ordet Apenrade.

Det Slesvig – Holstenske oprør brød ud i 1848, og det fik støtte af byens danske borgmester og byråd. Men ønsket om at blive i den danske helstat med dansk konge var stærk i Aabenraa. Det fik de dansksindede til at oprette Frederiksklubben efter Frederik den Syvende.

Efter det Slesvig – holstenske nederlag i 1850 fik byen dansk borgmester og byråd. Dansk sprog blev indført i forvaltning, kirke og skole.

Efter det danske tilbagetog ved Dannevirke blev de preussiske troppers indtog hyldet på Søndertorv. Men der var flertal for Danmark i Aabenraa. Ved valg til den nordtyske Rigsdag i februar 1867 var der dansk flertal.

 

Aftagende skibsfart

I 1921 var befolkningen vokset til næsten 8.000. Nye kvarterer skød op uden for By-bakken. Ved Nørre Chausse (Haderslevvej) og på Forstallé blev der bygget. Her opstod der i tidsrummet 1900 – 1910 et helt nyt kvarter. Borgerskabet flyttede ud i de nye villakvarterer, mens bykernen med undtagelse af Storegade og Ramsherred udviklede sig til arbejderkvarterer.

I 1883 var en del af kommunens areal blevet indlemmet, og det syvdoblede med et, Aabenraa’ s areal. Resten af Kolstrup blev indlemmet i 1901.

Aabenraa var efterhånden Sønderjyllands førende søfartsby med langt større tonnage end Flensborg. I 1857 var der beskæftiget 500 mand på byens værfter. Endnu i 1870 sejlede mange Aabenraa – skibe på Kina og Ostindien. Men Flensborgs voksende flåde af dampskibe udkonkurrerede efterhånden Aabenraa.

 

Jernbanen kommer
til Aabenraa

I 1880 blev Apenrade Aktie – Bryggeri opført på Haderslevvej og i 1899 blev Callesens Motorfabrik grundlagt i Lavgade. Overbecks Kalkværk og Tømmerhandel, der senere blev til Cimbria blev grundlagt. J.P. Torps Jern – og Stålforretning så dagens lys i 1897. Voetmanns Tømmerhandel på havnen, havde efterhånden 56 arbejdspladser.

I 1868 blev der lagt en jernbaneforbindelse til stationen i Rødekro. I 1899 blev der anlagt en smalsporebane fra Aabenraa over Felsted til Gråsten. Denne blev udbygget med en Kleinbane over til Løjt – Hovslund til Løgumkloster.

 

Folkehjem

I 1900 købte Sprogforeningen Schweizerhalle ved Haderslevvej, og gjorde det til dansk forsamlingshus under navnet Folkehjem. Det er noget særligt at holde tale på Folkehjem. Det har undertegnede gjort i forbindelse med 1. maj, uden at være medlem af partiet. Men det kan I – kære læsere, læse et andet sted. Jeg var med til at arrangere et foredrag med Troels Kløvedal på stedet.

Jeg kommer også til at tænke på Jens Wiltoft, hvis far og mor  bestyrede Folkehjem i mange år. Jeg var med til at lære Jens op i Bo Bojesens Boghandel. Ja, Jens’ s lillebror startede også sin karriere i boghandelen. Jens og hans familie var herlige mennesker.

 

Mere kulturkamp

I 1904 blev Sct. Jørgens Kirke indviet som dansk frikirke. I 1888 åbnede Aabenraa Museum, men det havde hvis ikke så meget med kulturkamp at gøre.

Fra 1867 var Albrecht von Krogh borgmester, og det var et tysksindet bystyre der regerede byen. Denne borgmester blev alvorlig kritiseret af den dansksindede del af befolkningen.

 

Dansk – tysk opdeling

Efter Genforeningen i 1920 blev havnen i Aabenraa udvidet. På et tørlagt område fik man anlagt 450 meter kaj. Den blev uddybet til 8,5 meter og blev Danmarks tredje dybeste havn og fik navnet Nyhavn.

Sønderjyllands Højspændingsværk leverede en stærk stigende mængde strøm til hele Sønderjylland. Aabenraa Andels – Svineslagteri blev oprettet som den første af sin slags i hele Sønderjylland. I Nygade opstod Dansk Glødelampefabrik i 1931.

Aabenraa’ s befolkning steg markant mellem 1920 og 1940. Nu boede der pludselig 11.000 mennesker i byen. Det skabte betydelig bolignød. Man forsøgte at afhjælpe med husvildebarakker og kommunale arbejderboliger.

Først i 1920’erne tog byggeriet fat med huse ved Reberbanen, alt i mens der blev bygget nye villaer ved Forstallé og Callesensgade. I H.P. Hanssensgade blev der også bygget. Grand Hotel, Aabenraa Teater og Telegrafvæsenets Bygning.

Det danske og tyske kørte hver for sig. Med skoler, gymnasier, børneinstitutioner, gudstjenester, aviser og butikker. Og opdelingen foregik i stor grad på det kulturelle område.

 

Nye projekter

I mellemkrigstiden var nøden stor. Der var ikke megen forståelse fra Aabenraa Byråd. Mange demonstrationer og møder førte dog til lidt mere hjælp. En del af de arbejdsløse blev sat til anlæggelsen af Kystvejen, Dyrskuepladsen, den vestlige omfartsvej og sportspladsen.

Modsætningen mellem det nazistiske mindretal og det danske flertal var voldsom efter 1940. En tysk avis udkom fra 1946. En tysk privatskole blev oprettet i 1947 og en tysk børnehave så dagens lys i 1956.

Nye boligblokke blev bygget ved Tøndervej og Løgumklostervej. I 1960’erne blev der bygget ved Petersborg. Rækkehuse og villabyggeri fortsatte i Rugkobbelkvarteret, og den gamle Skovriddergårds jorder forvandledes til villakvarter. Industrien flyttede til et nyt område langs Vestvejen.

 

Sønderjyllandshallen

Sønderjyllandshallen blev indviet i 1956 af statsminister H.C. Hansen. Egentlig skulle det have været et kulturhus, men det blev en multihal, hvor landsdelens
store messer, sportsstævner, kongresser og musikarrangementer blev afholdt. Selv var jeg med til at arrangere Sebastian – koncert for mange år siden. Og den mangeårige bestyrer, Frands Gregersen var et herligt og humoristisk bekendtskab, som jeg med glæde vil tænke tilbage på.

 

Ringridning i Aabenraa 

I Aabenraa vil man hele tiden forsøge, at være de største, når det gælder ringridning. Man håber hele tiden at have mellem 550 og 650 ryttere.

Men egentlig er ringridning slet ikke spor sønderjysk. Den har sin baggrund i riddertidens turneringer. Ja den gang havde man også noget, der hed karrusel løb.
Helt op til Christian den Niende har danske konger dyrket dette karrusel-løb.

I 1766 blev det Blå Ridende Korps oprettet i Aabenraa. Korpset modtog dronning Caroline Mathilde ved samme lejlighed.

 

Min ”tattoo – oplevelse”

I forbindelse med ringridning indførte man tattoo ved Brundlund Slot. Byens fine folk var inviteret til at sidde på tribunen, mens pøblen måtte nøjes med ståpladser. Jeg mente dengang, at jeg også var berettiget til en tribuneplads, for jeg kunne se, at formanden for Arbejdsgiverforeningen og Handelsstandsforeningen sad der. Jeg var HK – formand, med i Initiativ-udvalget og så meget andet. Så det måtte absolut være en forglemmelse, at
jeg ikke havde fået en invitation.

Min kone Hanne lavede nogle fremragende udsendelser til TV – Syd, så vi burde sidde der. Min lillebror, Erwin var også med, og teknisk webmaster (ikke dengang) Peter Rasmus gik i takt med de forskellige orkestre ude på plænen. Dengang var han vel 3 – 4 år. Der var virkelig rytme i ham.

Vi hilste pænt på borgmesteren, politimesteren osv. Men der var ikke plads til dem, der kom lidt senere. Og her vil jeg da godt undskylde over for dem, der ikke var plads til, og som havde fået en invitation.

Og i mine erindringer fra Aabenraa kan jeg huske, man altid havde hoved på et par dage efter en sådan gang ringridning. Man gik til den i Aabenraa. Ja, og så blev gågaden gjort rent af kommunens folk, når hestene havde afleveret deres pærer. Og i butikken hjalp vi selvfølgelig til.

 

Fagenes fest

Dengang fejrede vi også Fagenes fest. Og når man var noget ved musikken blev man involveret. Selv om vi i fagbevægelsen var uenige kunne vi godt more os sammen. Det skete da også flere gange, at jeg blev smidt i skummet af store SID – folk. Begivenhederne fandt sted i nærheden af Brundlund Skole, for det var
der, hvor man bagefter blev nødt til at tage et brusebad. Om man fejrer dette endnu i Aabenraa, ved jeg ikke.

 

Posten kommer til Aabenraa

I 1729 fik Aabenraa sin første postmester. Det var en privatmand i Hamborg, der sørgede for al transport i hertugdømmet Slesvig Holsten, og det var også ham, der ansatte postmestrene. Den første postmester i Aabenraa hed Thomas Thomsen. Han blev i 1754 afløst af en tidligere tjener fra Brundlund Slot, Daniel
Linde.

I hans tid blev postbefordringen kongelig, og man indførte også personbefordring. I 1765 blev Aabenraa en station på hoved-ruten ad Hærvejen. Og i den forbindelse blev vejforholdene til byen forbedret. Men postmesteren skulle have et anstændigt sted at bo, så et par huse måtte lade livet i Søndergade. Den nye postmestergård blev nærmest et palæ med stald og bryggerhus. Det flotte bygningsværk er fra 1758.

 

Aabenraa Havn

Indtil midten af 1900 – tallet har havnen spillet en afgørende rolle for Aabenraa. Fra midten af 1500 – tallet faldt aktiviteten på havnen. Det var de store byer i
Flandern, der tog over. I 1721 da Aabenraa kom ind under den danske konge, oplevede man en opgangsperiode. Antallet af skibe steg fra 45 i 1713 til 117 i 1747.

Omkring 1800 blev den såkaldte Tømmergårdshavn anlagt syd for Gammelhavn ved Mølleåens udløb. Her blev byens ældste værft, Poulsens værft anlagt.

Gammelhavn blev udvidet til 5 ½ meter, og i 1925 indviede Christian den Tiende hele herligheden. Værfterne i Aabenraa lukkede en efter en. De kunne ikke omstille sig til de nye tider. I 1993 blev havnen udvidet med en såkaldt Sønderjyllandskaj med en 11 meters dybde. I 1975 blev der anlagt en lystbådehavn.

 

En tur på fjorden

To gange var jeg som medlem af Aabenraa og Omegns Walkieklub med ude på en motorbåd, da der var kapsejlads på Åbenrå Fjord. Vi havde ingen redningsveste på, og det var sin sag at entre et stort sejlskib fra en lille motorbåd ude på fjorden. Vi skulle også sejle madpakker rundt til de forskellige stationer langs kysten. Det var en kæmpe oplevelse. Det var det også første gang man skulle tisse fra en motorbåd der gyngede. Det var noget med at kende vindretningen og sådan noget.

Bagefter fik vi så en stak bajere over på De tre makreller.

 

De tre Makreller

De tre Makreller er ikke kun navnet på et hyggeligt værtshus/spisested i forbindelse med Havbunden, hvor Skipper Thorwald sang og spillede. Det handlede også om sol-æg.

De tre Makreller er også Aabenraa’ s byvåben. Våbnet går tilbage til Middelalderen. Aabenraa fik stadsret i 1335 af hertug Valdemar af Sønderjylland. Måske
stammer byvåbnet fra den tid. Det ældste bevarede segltryk er fra 1421.

 

Kilde:

• Litteratur – Aabenraa
• Dette var artikel nr. 2 i kategorien Aabenraa – Vi har fulgt op med en masse artikler om emner, som vi berører i denne

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 

Redigeret 8.-02.2022