Aabenraa havde navneproblemer

Der har været mange navne og stavemåder i tidens løb. Dansksindede brugt navnet i 1840, og borgmester Lunn fik trap til at bruge det. Så opstod der en strid mellem Neuber og Fischer. En skibsredder beklagede sig. Bormesteren argumenterede for sin sag. Men ak, man anbefalede stavemåden Åbenrå. En livlig korrespondance opstod mellem Kulturministeriet og Dansk Sprognævn. Sagen blev taget op i Folketinget. En demonstration med en borgmester, amtsborgmester, fire elefanter og en masse Aabenraa-borgere på Christiansborg resulterede i, at Aabenraa stadig ligger i bunden af alfabetet.

 

Mange navne i tidens løb

Ja egentlig betyder Aabenraa ”Opnør ved å”. Og den å er Mølleåen. Købstaden er oprettet på jord, som egentlig tilhørte den nærliggende landsby. Det oprindelige Aabenraa lå i kvarteret omkring Skibbrogade.

Den 3. maj 1257 nævnes navnet ”Obenroe. Og i Byens ”Skraa” fra 1. maj 1335 skrives byens navn ”Opneraa” I købet af 1400-1500-tallet begynder stavemåden igen at ændre sig. Det bliver til Apenra og i 1598 hedder det Apenrader Kirchenordnung.

Oppenra, Øpneræ og Øpenra kan også spores tilbage til det 13. århundrede.

 

Brugt af dansksindede i 1840-1850

Aabenraa er formentlig en fordanskning af det tyske Apenrade. Måske Kan vi takke J.P. Trap for dette. I 1864 udsendte han det topografiske værk ”Hertugdømmet Slesvig”. Men allerede i 1840-1850 blev stavemåde brugt af nationalbevidste danskere. Men som vi senere skal læse, så forsøgte borgmester Lunn også at få Trap til at skrive Aabenraa

Opnør var den oprindelige landsby. Beliggenheden er ukendt, men på vores hjemmeside giver vi nogle bud. Den sandsynlige beliggenhed er, hvor Aabenraa’ s centrale bydel ligger i dag omkring Sct. Nicolai Kirke.

 

Åben strandbred

Navnet er formentlig en sammenskrivning af gammel dansk ”opæn” som vel kan oversættes til ”åben strandbred” Med andre ord, landsbyen ved den åbne strandbred. Landbyens bønder har sikkert dyrket jorden omkring bybakken, hvor Aabenraa ligger i dag.

I den tidlige middelalder er der opstået en udflytterlandsby, en såkaldt ”torp” fra Opnør til landsbyen Kolstrup. Landsbyens navn nævnes også i Aabenraa Skraa fra 1335.

 

Dette påstod Marstrand

Wilhelm Marstrands bog vakte meget kritik også fra landsarkivar Gribsvad. I et svar på denne kritik, skrev Marstrand bl.a.:

• Opnøraa må høre Sydbyen til. Dette byanlæg er et bispe-anlæg og ikke direkte overleveret, men kan ses af stadsretten, der oplyser, at bispen havde jordskyld af byen og adskilligt andet.

 

Strid mellem Neuber og Fischer

I 1840 havde spørgsmålet om byens navn udviklet sig til en pennefejde mellem Frederik Fischer og læge A.W. Neuber. Fischer skrev i sit blad Apenrader Wochenblatt, der fra 1. april 1840 omdøbtes til Ugeblad for Aabenraa. Fra den dato udkom bladet på dansk.

Og Neuber, som vi tidligere har skrevet om her på siden skrev i Haderslev-bladet ”Lyna”. Han lavede også i 1840 en lille pjece med titlen ”Der name Apenrade”. Nu var der ikke kun i Neubers kreds, at der var modstand mod det ”nye”. Fischer blev beskyldt for at være landsforræder alene for navnets skyld. Man ville have Magistraten til at forbyde brugen af navnet ”Aabenraa”.

I denne lille pjeceskriver skriver Neuber, at der findes ”Apenrader Stadtrecht von 1284”. Men byarkivet har ikke noget, der kan bevidne dette. Og det er nok mere end tvivlsomt, om dette overhovedet har eksisteret,

 

Skrivemåden for første gang

Men hvornår optræder skrivemåden Åbenrå (Aabenraae) for første gang? Ja det var på Videnskabernes Selskabs Kort. Selskabet påbegyndte sine opmålings og kortlægningsarbejder i 1760 og afsluttede dem i 1841. Men nu er det næppe dette selskab, der er ophav til navnet.

De danske generalstabskort har bidraget væsentlig til, at Aabenraa til sidst gik af med sejren.

 

Problemer i udlandet

Spørgsmålet om Åbenrå-Apenrade kom igen på dagsordenen i 1853 ved at skibsejer og borger Johan Nielsen rettede en forespørgsel til centraladministrationen i København vedrørende byens officielle navn. Ministeriet forespurgte amtmanden, kammerherre Heltzen, om en udtalelse, Denne lod opfordringen gå videre til byens magistrat.

Hr. Nielsen påpegede, at han havde vanskeligheder i udlandet, fordi hans ”Skipper-Certificat” lød på ”Apenrade” mens skibsdokumenterne lød på Aabenraa.

 

Borgmesteren svarede i et længere brev

Borgmesteren P.J.J. Lunn gav et svar, der til fulde viste, hvorfor man anvendte Aabenraa. En tysk embedsmand angivet med K, har med blyant afgivet sine kommentarer og understregninger. Svaret forefindes stadig i byens arkiv.

 

Borgmesteren beskyldt for at forandre byens navn

Borgmesteren svarede i et længere brev. Og i dette kan man se, at borgmesteren er blevet beskyldt for at have forandret byens navn og segl. Han har også mødt påstande om, at byen siden 1284 har heddet Apenrade, og at han egenhændigt skulle have ændret byens navn til Aabenraa.

Lunn fortalte også, at når han skulle sende et brev af på tysk, så anvendte han ordet Apenrade. Og så var han jo også bekendt med den sønderjyske dialekt, og vidste udmærket, at byen blev kaldt for Affenraa og Aaffenraa. Det var fordi det bløde b udtales som f ligesom i Safel for sabel eller Biffel for bibel.

 

Byens privilegier

Borgmesteren gjorde opmærksom på byens privilegier. Her nævnes Openraa tre gange. Nu er det sådan at pergamentet efterhånden er så medtaget, at det kun kan læses en gang. Den ældste nedertyske oversættelse af privilegierne er fra 15. århundrede. Denne antages, at have lagt grund til stadfæstelserne fra 1473 til 1740. I den nedertyske tekst står Apenraa. Det er også den benævnelse som Christian den Første bruger.

Og Frederik den Første bruger også denne benævnelse. Diverse tyske hertuger bruger navnet Apenrade, og første gang vi ser dette er i 1533. I 1740 er skrivemåden Openraa men i den latinske version er det Apenraa.

 

Katografen, der sjuskede

I Danske Magazin omtales et vers angående et kapel, der indtil 1530 lå syd for byen:

• Et naadefuldt Billede monne der staae

Som er Sancta Anna udi Obenraa

Først på Christian den Tredje’ s tid i tyske dokumenter forekommer Apenrade.

Der findes et skøde fra den 28. februar 1616, hvor Abenraa står anført. Her forekommer landsbyen Kolstrup som Kaalstrup. I 1649 forekommer der et skøde på samme ejendom forfattet på tysk, og her er benævnelsen Apenrade og Kolstorf.

I Claus Møllers beskrivelse af Aabenraa støder vi på følgende betegnelse, Abenrøy. Dette skyldtes sikkert kartografen Johs. Mejer(Meyer). Hans gengivelse af danske navne kan ikke tages som umiddelbar sprogkilde. Men mon ikke katografens vilje har været god nok. Undertegnede mener også, at have set Marstrand gengive denne betegnelse med samme kilde.

I 1730 forkastede Pontoppidan ordet Apenrade, mens han i 1781 sidestiller Aabenraa og Apenrade.

 

En ironisk tysk embedsmand

Borgmester Lunn var godt inde i historien. Han mente, at Neuber kun var ude på at skade Fischers ugeblad.

Borgmesteren mente, at hjemmetyskerne brugte spørgsmålet, når de ville have en sag frem. Nu var det ikke kun magistraten, der brugte benævnelsen, Aabenraa.

Borgmesteren svarede den 22. oktober 1853. Hans svar blev sendt til amtet, der så befordrede det videre. Den tyske embedsmænds kommentarer virker efter nutidens målestok meget ironisk. Denne mener også, at Openraa er forvansket til Aabenraa.

 

Aabenraa-en gade i København

I København findes også en gade, der bliver kaldt Aabenraa. Den kendes fra begyndelsen af det 17. århundrede. Den ændrede også navn i takt med den sønderjyske by. Men den kendes nu også under andre betegnelser, ”Roszengade”, Byens Strede”, ”Det Stræde, som løber fra Clare”

Det kan ikke være nogen tvivl, gaden var opkaldt efter den sønderjyske by. I Salomonsens Konversationsleksikon står følgende:

• Den sønderjydske Købstad har given Gaden i København sit Navn, som denne har bevaret og givet tilbage til Byen i Rigsmålsform, da Tiden var inde.

 

En følgeskrivelse

Efter at borgmesteren havde sendt sit svar til amtet, sendte en af rådmændene D. Damm et ”særvotum” I en følgeskrivelse udtales:

 

• Det er en uomtvistelig Kjendsgerning, at den unaturlige Fortyskning af de de danske Stednavne her i Hertugdømmet Slesvig er et af de mange Kunstgreb, der af Herskesyge og Sønderlemmelseslyst i Aarhundreder havde været anvendte og stadigen forsøgedes for derved at give det danske Sønderjylland et tyskt Anstrøg, og i Forening med det tyske Holsteen ved given Leilighed at løsrive det fra Moderlandet, og det er denne Fjendens Sæd, der i vore Dage endelig syntes at være modnet, og nu skulde høstes til Gavn for Vedkommende.

 

• Men Gudske Lov, Fjendens Anslag strandede paa det danske Folks Troskab. Det er med disse Betragtninger, at den tro danske Slesviger med Glæde hilser enhver Foranstalninger, der føres af Hans Majestæt vor Konges tro Embedsmænd for at udslette Mindet om de Trældoms Dage, da Danskheden var lænkebunden af tysk Overmod i vor Statsdel, og de var med disse Tanker, at de ærbødigst undertegnede Magistratsmedlemmer med Glæde hilsede den Dag, da Staden Aabenraad ny Borgmester Herr Justitsraad Lunn igjen gav denne sit oprindelige gode danske Navn paa Prent ved Udfærdigelsen af officielle Documenter.

 

Pryglestraf for oprørsvisen

Amtmand Heltzen konstaterede, at begge navne blev brugt i ”geografien”. Aabenraa blev brugt af Hertugdømmernes øverste domstol. Flere statsautoriteter brugte dette navn. Og begge navne, Apenrade og Aabenraa var blevet brugt i mindst tre år af magistraten.

Amtmanden viste ikke svaghed, når det gjaldt ligegyldighed om spørgsmål af nationalpolitisk betydning. Således beskyldtes han for hårdhed. Således brugte han pryglestraf over for afsyngelsen af oprørsvisen.

Borgmester Lunn har korresponderet med kabinetssekretær Trap i om spørgsmålet.

 

Man gik over til benævnelsen Åbenrå

Hverken amtet eller ministeriet fulgte borgmester Lunn. De gik efter 1855 over til benævnelsen Åbenrå. Måske havde man glemt at kigge i de danskrevne kirkebøger i området. I Rises ældste kirkebog (fra 1748) har det gennemgående været Aabenraa. I kirkebogen fra Felsted (omkring 1700) var der flere gange brugt Abenraa, et par gange Abenra.

Pastor Carl Viborg fra Bested skriver i en attest fra 10. januar 1715 Aabenraae. Men præsten havde også studeret i København.

Bodil Jensdatter, der var tjenestepige i København skrev den 27. maj 1771:

• Min Broder Søren Sørensen Logerende hos Mæster Jacobsens Enke i Aabenraa

 

Man anbefalede stavemåden Åbenrå

Retskrivningsreglerne anbefalede egentlig stavemåde Åbenrå, men sideformen Aabenraa var også tilladt. Ja dette stednavn er jo tidligere blevet anvendt. Men det stod som en note, at ”den lokale kommune ønskede å, Å skrevet som aa, Aa. Kommunen og mange lokale foretrak Aabenraa.

Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde. Dette gik klart imod stednavneudvalgets og Dansk Sprogværns råd.

 

Byen kæmpede mod bolle-å

Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Aabenraa kæmpede stærkt imod det nye bolle-å. Årsagen til dette var, at byen ville bevare sin plads allerøverst i navnelisterne. Foreningen Dansk Sprogværn udgav i 1950’erne plakater og klistermærker med teksten:

• Byens Navn er Aabenraa-uden svenske Boller paa!

Men vi sønderjyder ved jo godt, at det også hedder ”Affenrå” eller ”Åffenrå”

Tænk engang, at allerede i 1700-tallet var der flere, der talte for, at vi skulle have Å i alfabetet. Men som skrevet var det først i 1948 det blev importeret og endda fra Sverige.

 

Aktion på Christiansborg Slotsplads

Den 18. september 1997 rejste en gruppe borgere fra Aabenraa til hovedstaden anført af amtsborgmester Kresten Philipsen og borgmester Jørgen Witte. De demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Formålet med demonstrationen var at få ændret de danske alfabetiseringsregler, sådan at det gamle å-tegn Aa/aa (dobbelt-a) som for eksempel i Aabenraa ikke længere skulle stå sidst i alfabetet sammen med det almindelige å-tegn. Borgerne mente, at det skulle placeres foran ved a.

 

En livlig korrespondance med Dansk Sprognævn of Kulturministeriet

Gennem to år havde der været en korrespondance med Dansk Sprognævn og Kulturministeriet.

I 1995 havde erhvervsdirektør Poul-Chr. Jørgensen spurgt, hvorfor den konsekvente fejl fra officiel side ikke accepteres. Samtidig spurgte han, om hvornår fejlsen blev rettet.

Men ak og ved. Fra officiel side fik man et langt svar. I Aabenraa blev man belært om, at det danske alfabet består af 29 bogstaver. Bogstavforbindelsen aa er ikke regnet for et selvstændigt bogstav i alfabetet.

 

Det var uklart, hvor det skulle stå

Da å i 1948 skulle erstatte aa i sprogets almindelige ord, blev der ikke samtidig fastlagt, hvor det nye bogstav skulle stå i alfabetet. Man vedgår, at i nogle år var det uklart, om det skulle stå forrest.

Fra officiel side fik man at vide, at man nok fra Aabenraa’ s side burde henvende sig til Kulturministeriet. Men det fik man nu ikke så meget ud af. Herfra fik man at vide, at man havde tiltro til Dansk Sprognævn og deres afgørelser.

 

Sagen var op at vende i Folketinget

Jan Køpke Christensen fra Fremskridtspartiet tog også sagen op i Folketinget. Men der var ikke så meget at komme efter. I 40 år havde man fulgt den samme praksis, og det ville man fortsætte med.

 

Fire elefanter kom marcherende

I sommeren 1997 var det så, at man igen tog sagen op i IdèGruppen Aabenraa. Man opfordrede byens borgere, at tage med til demonstrationsudflugt til København. Formålet var at få Kulturministeriet til at ændre Dansk Sprognævns oldgamle alfabetiseringsregler- og dermed få Aabenraa’ s navn på alles læber.

Arrangørerne havde håbet, at kulturminister Ebbe Lundgaard og Dansk Sprognævn ville dukke op til demonstrationen, men de glimrede ved deres fraværd. Til lejligheden var fire elefanter fra Cirkus Benneweis også dukket op.

Elefanterne var forsynet med aktionens logo, navnet Aabenraa skrevet med dobbelt snabel-a*er @@benr@@.

Men desværre skal man stadig helt ned i bunden for at finde bynavnet Aabenraa som stadig er placeret bagerst sammen med å. Indtil nu er det ikke lykkedes for borgerne i Aabenraa, at få placeret bynavnet oppe i toppen.

 

Kilde:

• Danmarks Stednavne nr. 6 Sønderjyske stednavne, 4 Aabenraa Amtsraadskreds
• dk
• Nyt fra Sprognævnet 4/1997
• Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede bd. 2
• Sønderjyske Årbøger 1940 (Gunnar Knudsen)
• Sønderjyske Årbøger 1949 (Niels Black Hansen)
• Sønderjyske Årbøger 1923 (Thomas Ries)
• Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen: Aabenraa Bys Historie 1-3
• P. Trap: Hertugdømmet Slesvig
• Lars N. Henningsen: Sct. Nicolai kirke i Aabenraa
• Erik Pontoppidan: Theatrum Daniae )1730)
• Erik Pontoppidan: Den danske Atlas (1781)
• Marstrand: Aabenraa 1028-1523, en egnsplan og byhistorisk undersøgelse
• Claus Møller: Aabenraa Bykrønike 1620

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk

• Hjemmesiden indeholder 127 artikler om Aabenraa og omegn incl.
• Aabenraa’ s oprindelse 1
• Aabenraa’ s oprindelse 2
• Aabenraa for mange længe siden
• Aabenraa-en by der hed Opnør
• Aabenraa 1764
• Aabenraa 1848-51
• En fysikus fra Aabenraa (Neuber)
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Johannes Meyer-en korttegner fra Husum