Man følte sig tilsidesat i Aabenraa. Flensborg fik alt. Endelig kom der en forbindelse til Flensborg. Skulle man til Løgumkloster måtte man spørge om vej 15 gange. Og så skulle jernbanen gå uden om Aabenraa. Man fik ugentlig to forbindelser til Tønder. Så var det godt man havde søfarten. Skibsværfterne måtte flytte for at udvide havnen. Der var masser af store købmænd i byen. Og 22 teglværker i omegnen.

 

Trafikalt isoleret

Helt frem til 1850erne lå Aabenraa borte fra færdselsåren til lands. De høje skovklædte bakker gjorde det vanskeligt at etablere ordentlige forbindelser. Først efter 1920 fører moderne veje tværes gennem alle hindringer mod vest. Men til vands havde Aabenraa særdeles gode vilkår. Og det har byen benyttet sig af. Der er i tidens løb diskuteret kanalprojekter, hvor også Aabenraa indgik, men Nord – Østersøkanalen kom først.

 

En dyb fjord

Aabenraa Fjord med sine 38 meter hører til blandt de dybeste. Allerede 250 meter ude er vi på 10 meter. Ikke så sært at byen udviklede sig til en søfartsby. Rent trafikmæssigt var det let at komme til og fra Løjt. Men også herfra måtte bønderne ned til Aabenraa Havn for at hente varer.

 

Et lille amt

Løgum Kloster havde allerede i 1257 toldfrihed i Aabenraa. Og man skal lige huske, at indtil 1850 omfattede Aabenraa Amt foruden Varnæs Birk kun Sønder Rangstrup og Rise Herreder – nord og vest for byen.

 

Sejlskibe dominerede

Indtil jernbanen lagde sine spor var Sønderjylland præget af middelalderligt vejnet. På havet dominerede stadig sejlskibe. Der var ikke mange dampskibe i regionen i 1851. Krigen
var næppe forbi, før der fra 1851 begyndte en periode med voldsom økonomisk fremgang, afbrudt af kortvarige kriser. Denne periode varede cirka til midt i 1870erne.

 

Økonomisk fremgang

De engelske toldnedsættelser og guldhandelen satte gang i økonomien overalt. Herhjemme satte man også toldtaksten ned. Og en anden væsentlig ting var, at man flyttede toldgrænsen først i 1850 til Ejderen og dernæst i 1853 videre ned til Elben. Også  befolkningsmæssigt steg tallet i Aabenraa:

• 1845: 4.086
• 1860: 5.133
• 1867: 6.155

I 1850 bestod købstaden kun af selve byanlægget på by-bakken og ikke andet. Slotsgade hørte til Amtet. Og det oppe ved Kolstrup tilhørte Aabenraa Landsogn.

 

Problemet med Slotsgade

Problemet med Slotsgade førte til mange klager. Pludselig skulle man forholde sig helt anderledes til øvrighed, skatteforhold og lovgivning, såfremt man flyttede hertil. Allerede i 1723 talte man om at forene Slotsgade med byen Aabenraa. Efterhånden samarbejde man da også på en række områder som kirke -, skole -fattigvæsen, politi, vejvæsen, brandvæsen og jordemodervæsen.

Ved tronskiftet i 1839 talte man igen om det. Resultatet blev dog også  en kongelig resolution af 1. april 1843, der fulgte byens anmodning og befalede, at indlemmelsen skulle forberedes og fastsatte en dato til den 1. januar 1863.

 

Beboerne ville ikke være med

Men Slotsgades beboere havde med alle stemmer mod to udtalt sig imod en indlemmelse ud fra frygten for at skattebyrden ville vokse. Nu var det heller ikke så lige til at finde ud af, hvad
beboerne i Slotsgade egentlig skulle betale i skat.

 

Man bidrog til den store kasse

For Aabenraas politikere dengang, var det vigtigt, at finde ud af, hvor meget Slotsgades beboere bidrog med til den store kasse. Og tal fra 1851 afslører følgende:

• Bidrag til jordemødre 6 rd. 32 sk.
• Bidrag til vejomkostninger 6 rd. 20 sk.
• Bidrag til gadelygter 9 rd. 44 sk.
• Bidrag til politiudgifter 78 rd. 11 sk.

 

Beboerne tilsluttede sig

Ved et møde i december 1847 tilsluttede beboerne sig i Slotsgade til en indlemmelses – plan. Man havde fundet ud af, at man sparede penge ved sådan en indlemmelse. Den 7. november 1860 faldt afgørelsen. Byen fik ret m.h.t. Slotsgade og Landsognet (Kolstrup) skulle betale 1/10 af de fælles udgifter. Haverne uden for Sønderport (syd for Mølleåen) blev bebygget, skønt grundene ikke egnede sig til bebyggelse grundet mangel på drikkevand.

 

Idyllisk småborgerlighed

Aabenraas skønne huse blev bygget i det 18. århundrede. Her kom gavlhuse med karnapper og pyntelige døre med jerntal, bogstaver og nydelige indskriftstavler på muren. Det var den idylliske småborgerlighed.

 

Inddelt i fire kvarterer

I de officielle papirer fra dengang, blev der aldrig nævnt gadenavne. Her nævnte man byens fire kvarterer. Men bebyggelsen uden for Sønderport havde ikke fået noget navn endnu.  Første og Anden kvarter omfattede byen øst for hoved-strøget, begyndende med Hotel Danmark og endte ved Sønderport. Tredje kvarter nr. 1 var Vejrmøllen. Og fjerde kvarter afsluttede kredsen ved Nørreport.

 

Erhvervslivet – dengang

Dengang i 1855 kan vi se på statistikken, hvordan erhvervene var fordelt:

• Håndværk 51,3 pct.
• Handel 14,5 pct.
• Daglejere og arbejdsmænd 13,8 pct.
• Søfart 7,5 pct.
• Amisse-nydende 1,9 pct.
• Jordbrug 1,9 pct.

 

Spurgte om vej – 15 gange

Landevejene dengang var miserable. Der var ingen skilte. Således måtte en landmand på vej fra Aabenraa til Løgumkloster spørge om vej hele 15 gange. I 1846 – 47 kom chausseen til Flensborg. I 1852 fortsatte vejen nord på. Og i 1853 var den færdigbygget til Haderslev. På  denne vej færdes diligencerne. Fra 1834 var der kommet en forbindelse fra Hamborg til Årøsund.

 

To gange ugentlig til Tønder

Dengang fandtes der vognmandsruter fra Aabenraa til Tønder to gange ugentlig. Desuden var der to gange ugentlig forbindelser til Haderslev, Flensborg og Løgumkloster. Vigtigere
dengang var postruterne. En særlig postrute afgik søndag og onsdag til Jylland og mandag og torsdag til Flensborg.

 

Frimærker i 1850

Allerede i 1850 havde Slesvig – Holsten indført frimærker. Det øvrige Danmark fulgte først efter i 1851. Postemesteren formaner folk i Aabenraa til at lægge deres post i den ved Postdøren i Vinduet anbragte Brevkasse og ikke andetsteds. Men i 1854 slog denne kasse ikke mere til. Der blev placeret yderligere tre postkasser, nemlig på hjørnet af Søndergade og Sønderport., hjørnet af Nybro og Vestergade, og hjørnet af Vollesgyde og Klinkbjerg.

Fra 1852 oprettede man et brevsamlingssted og fra 1860 begyndte faste landpost – ruter. I 1853 etableres telegraf – linjen København – Hamborg. I 1856 udlejer byen vederlagsfrit to værelser på rådhuset til telegrafstation.

 

Alt til Flensborg

I Aabenraa håbede man, at en jernbane ville bringe byen ud af en trafikmæssig isolation. Allerede i 1837 havde man i Flensborg diskuteret muligheden at forbinde Flensborg med Husum og Tønning ved hjælp af en jernbane. I Aabenraa følte man sig forbigået under devisen Alt til Flensborg. Fra Aabenraas rejste man flere gange til København for at få jernbanen til byen. Men det var ikke let. Terrænvanskeligheder gjorde dette umuligt. Endelig i 1860 syntes planerne at tage fast form. Firmaet Peto, Brassey og Betts skrev under på anlæggelse af en nordslesvigsk bane.

I de første planer var der slet ikke tænkt på Haderslev og Aabenraa. Der blev foreslået en linje over Uge med sidebaner til Tønder, Rødekro og Vojens.

 

Togforbindelse til Flensborg

Men den 15. april 1864 åbnedes strækningen Flensborg – Rødekro, og den 12. september 1868 kørte det første tog ned til Aabenraa.

 

Et vigtigt Vejanliggende

Der var mange planer dengang. Og den 24. maj 1851 indeholdt Freia en stor leder med titlen:

• Et vigtigt Veianliggende
• En Chaussee fra Aabenraa til Ribe fremstiller sig som et Foretagende, der mere end noget andet vil fremme vor By’s Flor. Vi see allerede, at Samfærdselen fra Ribe o.s.v. Til Trods for de usle Biveie, der maa passeres, gaaer hertil for at naa videre Syd paa. Naar en Kunstvei er anlagt, vil efterhaanden Alt, hvad der direkte fra England indføres i vort Hertugdømme og de nærmeste Øer, tage denne Vei, der er nærmere og mindre bekostelig end Omveien over Hamborg og Kiel. Snart ville nye Dampskibrouter blive kaldte i Live, thi ikke blot Varer og Posteffekter, ogsaa de Reisende, der agter sig til Øerne, Sverige, Rusland kunne ikke finde en lettere og bedre Befordring end ad denne Vei…..
• Hvilken Virksomhed, hvilket nyt Liv en saadan Conflux vil fremkalde, behøve vi sikkerligen ikke at fortælle.

 

Forbindelse Ballum – Lovesoft

Ved vestkysten var der i mellemtiden etableret en rute mellem Lovesoft og Ballum/Hjerting. Herfra gik damperen en gang om ugen.

 

Med Zephyr til København

Det gik ikke helt, som man havde håbet. Men en trøst var det dog, at den kendte københavnske reder, H.P. Prior etablerede en ugentlig damp – forbindelse med et dampskib Zephyr fra Aabenraa til København. Sejlmager Cornett overtog agenturet i Aabenraa.

 

Forbindelse Ribe – København

Og sandelig, så etablerede vognmand Th. Puggaard, Ribe en ugevogn mellem Ribe og Aabenraa med tilslutning til damperen. Prisen for en rejse fra Ribe til København var dermed sænket til 8 – 9 rigsdaler.

Da Zephyr for anden gang anløb Aabenraa var der ikke mindre end 22 passagerer med, mens over 40 tog med damperen til København.

 

Forbindelse til Kiel

Damperen Christian den Ottende fik også betydning for Aabenraa. Under krigen var den brugt som troppetransport – skib. Men det kom dog velbeholden tilbage til Aabenraa. Fra den 18. juli 1851 blev det sat i ugentlig rutefart mellem Kiel og Aabenraa. Året efter blev det til tre gange Kiel og en gange Flensborg om ugen. Men ak, konkurrencen var for hård. Ruten måtte nedlægges. Det var mere økonomi i, at små skibe medtog nogle få passagerer til København, så kunne man returnere med specialiteter som Islandske klipfisk og Amager Hvidkål.

 

En havnelampe – kun tændt om vinteren

Havnen havde stor betydning for byen. Som leder af administrationen var der ansat en brofoged eller havneinspektør. Indtil 1851 var stillingen besat af Chr. Ottzen. Han blev afløst af C.C. Fischer, der havde hvervet indtil 1864.

I 1850 var forholdene ved havnen ret primitive. Således havde man i dette år for første gang en havnelampe. Den var kun tændt om vinteren og kun til klokken 1 om natten.

 

Kilen blev udtørret

I tiden mellem krigene blev forholdene bedre. Kilen blev udtørret på havnens regning. Det gamle træ – bolværk blev erstattet af et nyt sten – bolværk. En ny stenbro blev etableret på Søndre Skibsbro. I 1859/60 var man nået til Nørre Skibsbro.

 

Problemer med skibsværfter

Men der var et problem, for det meste af havnen var optaget af skibsværfterne. For enden af havnen lå Niels Jacobsens (Tidligere Mads Michelsen) og Skifter Andersens værfter. Reimers Værft lå yderst på havnens nordside, og en ny mand, Gustav Raben havde ansøgt om et egnet sted til et nyt værft.

Skulle der skaffes plads til flere skibe i havnen, måtte værfterne flyttes. Man fandt en løsning ved at udvide Søndre Skibsbro. Dens sydside blev opfyldt. Her kunne skibsværfterne efterhånden flytte hen. I efteråret 1862 kunne de nye pladser anvises. Og i 1863 var man næsten færdige med planerne.

Skifter Andersen havde på grund af sygdom fået udsættelse, men senere blev det etableret ved siden af Rabens værft.

 

22 teglværker

Dengang foregik der masser af eksport fra havnen. Således var der i 1853 i tolddistriktet hele 22 teglværker, der beskæftigede 177 arbejdere. Deres betydelige produktion blev ført af søvejen.Eksport af brød, kød og flæsk var ligeledes betydelig.

 

En stor mand – Jørgen Lorentzen

Blandt dem, der havde gavn af handelen på Aabenraa Havn var 37 købmænd, 4 tømmerhandlere, 3 høkere og 25 gæstgivere. Den store handelsmand dengang i Aabenraa var Jørgen Lorentzen. I 1862 udbragte han under et festmåltid en skål for kongen. Men efter 1864 svingede han ret hurtig over på tysk side. Hans to døtre var blevet gift med preussiske officerer.

Han tjente sine penge ved handel med træ og stangjern. Ved siden af, havde han rederivirksomhed. Han ejede også huse i Aabenraa.

 

Andre store mænd

En anden af de store dengang, var J. Ahlmann. Han handlede navnlig med kolonialvarer. På hjørnet af Skolevej og Ramsherred boede købmand Ditlev Damm. Han var en af byens danske
støtter, konsul og medlem af magistraten. Ja så var han gift med en datter til en af en af de store, murermester P. Callesen. Denne handlede med jern og støbegods.

 

I Damms forretning

I Damms forretning var der tre lærlinge og to butikssvende. Her kom bønderne fra oplandet. De spændte fra i gården og skulle lige have en enkelt i forretningens beværtning. Varerne fik man hovedsagelig fra Hamborg og Mellem-Tyskland. De engelske varer kom over Hamborg og førtes til Aabenraa via sejlskib.

 

Markederne havde betydning

De vigtigste kunder kom fra Løjt. Et mindre antal kom syd og vest fra. Men dengang havde markederne også en stor betydning for Aabenraas handelsliv. En annonce i Freia giver et godt indtryk af, hvordan dette foregik. Således kunne man til Sommermarkedet 1852 læse følgende:

• Tobias Selig, der udstiller manufakturvarer hos P. Paulsen paa Torvet.
• Carl Witte fra Gera med Isenkram og Galanterivarer i det store Telt paa Torvet uden for Købmand Paulsens Hus.
• Gravør Guttmann fra Altona, der logerer hos gæstgiver Krause i Vestergade
• I.F Riechel fra København udstiller Skotøj hos Hoffgaard

Og til efterårsmarkedet mødte vi bl.a.:

• Jacob Meier med Manufakturvarer, bor hos Gæstgiver de Voss paa Torvet
• M. Bærens fra København udstiller Herreklæder hos N. Sørensen
• Carl Witte fra Slesvig med Legetøj, bor hos hr. Richelsen
• I Apoteker Karbergs Porthus fremvises levende Gems og en Stenhøne

 

Forlystelsessyge

Efterhånden gik det tilbage for disse salgsmesser. I 1855 kunne Freia konstatere, at der er:

• blevne hovedsaligen forvandlede til Forlystelsesdage begribeligt nok, da den Trang, der har givet Markederne deres Oprindelse, nemlig Umuligheden til enhver Tid at kunne erholde
  til Kjøbs paa Stedet de Varer, som faldbydes paa Markedet, for længst er ophørt.

 

I 1863 havde Aabenraa den største flåde i Slesvig

Det er påfaldende, at Aabenraa i 1863 havde Slesvigs største flåde, endda større end Flensborg. Dampskibene blev hovedsagelig brugt til passagertransport. Og i 1850erne nåede sejlskibene deres højdepunkt med de sagnomspundne clippere. Da fragtdamperne begyndte at kunne fragte meget mere end et sejlskib begyndte damperne, at slå sejlskibene ud. Aabenraa – flådens blomstringstid falder sammen med sejlskibsfartens bedste år. Og skibene blev overvejende bygget i Aabenraa.

Også besætningen fra skibsdreng til kaptajn var fra byen eller nærmeste opland.

 

Slået ud af jernskibene

Først da de store jernskibe kom, måtte Aabenraa melde pas. De krævede langt større opbud af kapital og teknik end træskibene. Det gjorde det nødvendigt at koncentrere bygningen af disse på få steder. Igen kan finde værdifuldt materiale i Freia. For i 1852 kan vi konstatere, at

• 29 Aabenraa – skibe ankom til Sydamerikanske havne
• 7   Aabenraa – skibe ankom til kinesiske havne
• 12 Aabenraa – skibe ankom til andre oversøiske havne

De samme tal for 1859:

• 9 Aabenraa – skibe ankom til Sydamerikanske havne
• 38 Aabenraa – skibe ankom til kinesiske havne
• 24 Aabenraa – skibe ankom til andre oversøiske havne.

 

Hvad fik sømændene i løn?

Rederne fra Aabenraa tjente gode penge. Men det gjorde kaptajnen også. På de store fragtskibe var lønnen typisk:

• 1. styrmanden: 40 rl
• 2. styrmanden: 25 rl.
• Tømmermanden: 30 rl.
• Kokken 12 – 25 rl.
• Matroserne: 20 rl
• Letmatroserne: 15 rl.
• Jungmænd: 12 rl.
• Skibsdrenge: 5 – 6 rl.

På de små skibe var lønnen dog væsentlig mindre.

 

Deserterede – ville søge Guld

Ombord blev man ikke behandlet godt. Der blev nødvendig at indføre regler i hyrekontrakten. Således var der mange der deserterede, når man anløb San Francisco. Man ville ud til guldminerne.

 

Kosten ombord

Kosten ombord på Aabenraa – skibene var heller ikke bedre. Ugentlig var det 1 pund kaffe pr. 4 mand og 1 pund the pr. 10 mand. Smør; de første 6 måneder 1 pund pr. mand senere ½ pund pr. mand samt ½ pund sukker eller melasse. Hver mand fik daglig 1 pund kød eller ¾ pund flæsk. Brød, ærter, mel eller lignende gives ubegrænsede.

Brændevin kan gives efter kaptajnens forgodtbefindende. Nu skal det dertil nævnes, at ikke alle fik tildelt kødrationer eller brød – rationer.

 

Kaptajnen var fra Løjt

Kaptajnerne kom nødvendigvis ikke fra Aabenraa men fra Løjt. De tjente gode penge og tilhørte den solide middelstand. I 1853 var der således 72, der betalte skipperskat. De 23 var fra Aabenraa, 40 var fra Løjt og 9 andre steder fra.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder
• Litteratur Aabenraa
• www-dengang.dk diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

 

Om Aabenraas og Løjts  Søfart

• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Briggen Chico fra Aabenraa og mange flere 

Om Aabenraas erhvervsliv – dengang:

• Aabenraa i Gamle dage
• Boghandlere i Aabenraa
• De tre makreller fra Aabenraa
• Flere ture i Aabenraa
• Gamle butikker og erhverv i Aabenraa
• Turen går til Aabenraa (1)
• Barkmøllegade i Aabenraa (b) og mange flere 

Om andre stikord i artiklen:

• En jernbanestrækning i Sydslesvig (under Sønderjylland)
• Aabenraa 1800 – 1850
• Mennesker i Aabenraa
• Tog til Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt  og mange flere 

Redigeret 21. – 11. 2021